Særeje Flashcards
Hvor i ÆFL fremgår særejetyperne?
ÆFL § 12
Hvad er skilsmissesæreje?
Behandles som særeje ved separation og skilsmisse (og under ægteskabet), men som delingsformue ved død. Skilsmissesæreje for begge ægtefæller medfører følgende retsvirkninger:
1. Ved separation og skilsmisse er skilsmissesærejet delefritaget
2. Ved ægtefælles død bliver skilsmissesæreje til delingsformue
- Længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes skilsmissesæreje
- Længstlevende får boslodskrav for halvdelen af førstafdødes skilsmissesæreje ved skifte i længstlevendes levende live
- Gælder også ved skifte efter længstlevendes død efter uskiftet bo, hvilket tilgodeser længstlevende arvinger
- Længstlevende får efter førstafdødes død udløsningsret efter Al § 12.
3. Længstlevendes formue bliver delingsformue ved førstafdødes ægtefælles død.
Oprettes ægtepagt om skilsmissesæreje, finder samtykkereglen om familiens helårsbolig og reglen om krydsende udtagelsesret ved separation og skilsmisse i ÆFL §§ 6-8 og 48, stk. 3, ikke anvendelse.
De kvantitative beskyttelsesregler i ÆFL § 1, stk. 2 om forsvarlig råden over formue, gælder dog både delingsformue og særeje.
Hvad skal man passe på med ift. skilsmissesæreje?
Hvis ægtefællen uden penge f.eks. dør først
Hvad er fuldstændigt særeje?
Særejeretsvirkninger ved separation og skilsmisse som ved ægtefælles død.
Ægtefællen vil stadig få arv, men ikke halveret som ved delingsformue. Så i stedet for at udtage eks. 3/4 af et sommerhus ved død af hustru, vil manden kun kunne udtage halvdelen og den anden halvdel vil gå til livsarvinger (børn) - ved arveafkald kan aftales, at manden slet ikke kan arve noget.
Retsvirkninger:
1. Ved separation og skilsmisse fuldstændigt særeje delefritaget
2. Ved ægtefælles død er formuen stadig særeje
- Den efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med anden førstafdødes særeje
- Længstlevende får ikke boslodskrav af førstafdødes særeje
- Længstlevende får udtagelsesret efter Al § 13, men ikke udløsningsret efter Al § 12.
3. Længstlevendes formue er særeje
Samtykkereglen om helårsbolig, ÆFL §§ 6-8, samt krydsende udtagelsesret efter ÆFL § 48 finder heller ikke anvendelse ved fuldstændigt særeje.
Hvad er kombinationssæreje?
Efter ÆFL § 12, stk. 1, nr. 3, kan ægtefæller aftale, at bestemmelsen om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles/længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Kan laves ægtefællesbegunstigende eller arvingsbegunstigende.
Ved kombinationssæreje med skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for “den efterlevende”, uanset hvem, følgende retsvirkninger
1. Ved separation og skilsmisse er særeje delefritaget
2. Ved førstafdødes død er førstafdødes formue delingsformue og længstlevendes formue særeje.
- Længstlevende udtager sin bodel som sit særeje.
- Længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes bodel, der ved død er blevet til delingsformue
- Skifter længstlevende straks ved førstafdødes død, får længstlevende boslodskrav af førstafdødes formue og har udtagelses-udløsningsret efter Al § 12.
3. Længstlevende udtager sit særeje, fastholdt som fuldstændigt særeje
Samtykkereglen om helårsbolig, ÆFL §§ 6-8, samt krydsende udtagelsesret efter ÆFL § 48 finder heller ikke anvendelse ved fuldstændigt særeje.
Hvad bør overvejes ift. kombinationssæreje?
Det bør overvejes, hvordan særbørn bliver stillet
Hvad er hhv. genstandssæreje og erhvervelsessæreje?
Det er en mulighed for ægtefællerne om at begrænse aftalen om særeje til et/flere aktiver, f.eks. en bestemt genstand. Angår typisk tidspunktet for erhvervelse, samt erhvervelsesmåden. ÆFL § 12. stk. 2, nr. 1-2
Hvad er brøkdelssæreje?
En nærmere angiven brøk af den pågældende ægtefælles nettoformue skal være særeje. En ægtefælle kan kun træffe bestemmelse om brøkdelssæreje om egen bodel.
Kan kombineres mellem formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 3. Kan derimod ikke aftales, at en brøkdel f.eks. 1/4 del af parternes samlede formue skal være mandens særeje og resten kvindens - sådan aftale vil være i strid med forbuddet i ÆFL § 2, stk. 3., mod vederlagsfri overførsel af en ægtefælles fremtidige erhvervelser til den anden. Brøkerne skal relatere sig til hver ægtefælles egen formue.
I forbindelse med samtykke- og beskyttelsesreglerne: afgørende forskel på, om brøkdelssærejet omfatter en andel, der er formuefællesskab eller tale om brøkdelssæreje med nærmere angiven procentdel som skilsmissesæreje/fuldstændigt særeje.
Er der ikke formuefællesskab andel finder de sociale beskyttelsesregler ikke anvendelse.
Brøkangivelsen bindende
Hvad er sumsæreje og sumdeling?
F.eks. kan et vist beløb af friværdien af en fast ejendom besluttes at være særeje, mens resten er delingsformue. Hjemmel i ÆFL § 12, stk. 2, nr. 4 og 5
Beløbet der er sumdeling kan evt. forhøjes med årligt beløb/årlig procentsats, jf. § 12, stk. 4.
Hvad er tidsbegrænset særeje og aftrapningssæreje?
Efter ÆFL § 12, stk. 5 kan der også etableres tidsbegrænset særeje. F.eks. at en ægtepagt om fuldstændig særeje skal gælde i 15 år efter ægteskabets indgåelse og derefter bortfalde. Kan også efter § 12, stk. 5 aftales aftrapning af særejet. Man kan dog ikke lave det med betingelser og sige “hvis du opfører dig ordentligt og ikke er utro, gør vi det til delingsformue.”
Derimod ikke hjemmel til at tidsbegrænse formuefællesskab.
Kan heller ikke etableres skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende kombineret med tidsbegrænsning, da der herved skabes “dødsfaldssæreje”, som der ikke er hjemmel til i loven.
Hvordan etableres særeje?
Kan skiftes ved ægtepagt, aftale mellem ægtefæller om forhåndsafkald på boslod. Efter ordlyden i ÆFL § 19 kommende ægtefæller også oprette ægtepagt.
Ufravigelige formkrav. Skal oprettes skriftligt og underskrives af parterne for at være gyldig, samt tinglyses - ÆFL § 20.
Efter ÆFL § 22 har enhver af ægtefællerne ret til at få ægtepagten tinglyst. Ikke fastsat, at tinglysningen skal ske i forbindelse med ægtepagtens oprettelse, kan ske flere år efter, se UfR 1971.722 H. Også med protest fra den anden og forhandlinger om separation/skilsmisse kan den ene få tinglysningen, se UfR 1962.905 V.
Kan tredjemandsbestemt særeje finde sted?
Efter ÆFL § 23 kan gavegiver/arvelader træffe bestemmelser, som ægtefæller kan efter § 12, dog ikke om sumsæreje/sumdeling.
Bestemmelsen ikke udtømmende, da tredjemand også kan begunstige i f.eks. forsikring og pension, se Fal § 103, stk. 2 og Pol §, stk. 2.
Gavegiver bestemme hvilken type særeje det skal være, samt om det evt. skal være delingsformue.
Giver tredjemand f.eks. fast ejendom i gave med bestemmelse om, at den skal være særeje, sker dette, jf. ÆFL § 24. Stilles ikke længere krav til gavens størrelse ift. størrelsen af den gæld gaven/arven er behæftet med. Afdrages gælden med delingsformue, vil den anden ægtefælle have reguleringskrav efter ÆFL § 38. Kan komme brøkdelssæreje, hvis tredjemand giver sommerhus, hvor modtager skal betale 3/4 af det.
Altså: Kan komme særeje, hvis tredjemand giver sommerhus, hvor modtager skal ovetage gælden og betale gæld, der svarer til 3/4 af det. Her kan ægtefælle kræve reguleringskrav efter § 38.
Ved testamente kan arvelader bestemme om såvel friarv som tvangsarv skal være særeje for arving, herunder arveladerens ægtefælle, ÆFL § 23. Frem til man dør kan man skrive om i sit testamente.
ÆFL § 24 reglen gælder ved delarv på samme måde som ved delgave, se afsnit 6.3.2.1 i bogen.
Arvelader kan båndlægge friarv/tvangsarv, i medfør af Al § 58, stk. 1, 1 og 2. pkt., ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.
Hvad er surrogater i forbindelse med særeje?
Efter ÆFL § 25 er det, der træder i stedet for ejendelen, særeje vedrører, samt indtægter af særejet, også særeje. F.eks. hvis du har en bil i særeje, men sælger den og køber en båd i stedet, så træder den i stedet som særeje.
Surrogat er altså, hvor et aktiv træder i stedet for et andet.
Bestemmelsen om surrogater og indtægter kan fraviges ved aftale, efter ÆFL § 25, stk. 2. Kan ikke tidsbegrænses.
Værdistigninger følger aktivet og er hverken surrogater eller indtægt.
Kan der ved ægtepagt aftales om særejegæld?
Praksis har indtil ikrafttræden af ÆFL i 2018 afvist at acceptere ægtepagt om særejegæld, se f.eks. UfR 2011.1112 HKK, TFA 2008.9 VLK, samt TFA 2008.218 VLK.
Denne retstilstand ændret med indførelsen af ÆFL § 18, hvorefter ægtefæller ved ægtepagt kan aftale, hvor meget gæld skal fradrages i delingsformuen ved separation, skilsmisse og død.
- Kan ikke tidsbegrænses. Kan ikke aftales, at gælden skal fradrages ved f.eks. død men ikke separation/skilsmisse.
Kan der oprettes ny ægtepagt om særeje?
En ægtepagt om særeje kan altid ændres ved ny ægtepagt, ÆFL § 14.
Særeje stiftet af tredjemand ved gave/arv kan efter ÆFL § 14, stk. 2 kun ændres, hvis i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje, jf. ÆFL § 23.
Også muligt ved ophævelsespagt, jf. § 21
