Sikkerhed i løsøre Flashcards
(13 cards)
Forklar den potentielle problemstilling mellem køberen og sælgers kreditorer.
Når der er blevet foretaget et salg mellem køber og sælger, kan der opstå ejendomsretlige tvister køberen og sælgers kreditorer.
Dette kan opstå fordi kreditorerne har gjort udlæg i salgsgenstandene eller sælger er gået konkurs efter salget, hvormed kreditorerne indgår i konkursboet.
Hvilke interesser har køberen ctr. sælgers kreditorer i ejendomsretten over salgsgenstanden efter sælgers konkurs?
Kreditorernes interesse i at opnå ejendomsretten kan bestå i, at de kan fyldestgøre deres krav ved at realisere genstanden.
Eks. Hvis det solgte er en båd, hvorefter sælger går konkurs, ønsker konkursboet at af-hænde båden enten gennem tvangsauktion eller fri handel, hvormed det ind-tjente beløb indgår i boet til fordeling blandt kreditorerne.
Købers interesse i at opnå ejendomsretten består primært i, at køber har betalt for aktivet og af denne grund ønsker at opnå ejendomsretten. Det skal bemærkes, at køber i medfør af reglerne om ophævelse kan hæve købet og kræve købesummen retur – eventuelt med krav om erstatning.
Eks. Køber har købt båden til kr. 750.000. Han kan imidlertid formå at sælge den for kr. 1.000.000. Det giver derfor ikke mening for køber at hæve købet, da han i så fald mister sin profit (forudsat han ikke kan kræve erstatning).
Hvad er den afgørende sondring ifm. ejendomsretten mellem køber og sælgers kreditorer?
Afgørende for hvem der har ejendomsretten over aktivet afhænger af, om aktivet er et genus- eller specieskøb. Sondringen har en betydning for, hvornår køber har opnået beskyttelse mod kreditorerne.
Er der tale om et specieskøb, opnår køber beskyttelse allerede fra aftaleindgåelsestidspunktet. Der er ingen krav til køber om at iagttage nogen form for sikringsakt. At der består en risiko for, at sælger går konkurs, behøver ikke afskrække køber fra at indgå i aftalen.
Er der tale om et genuskøb, opnår køber beskyttelse mod kreditorerne, når der er sket en bindende individualisering. Der er ingen krav til køber om at iagttage nogen form for sikringsakt.
Hvilke vurderingsmomenter inddrages i vurderingen om, at der er sket en bindende individualisering?
Vurderingen af, hvornår der er sket en bindende individualisering for genusgenstanden beror på følgende vurderingsmomenter:
- Det er en forudsætning, at der reelt er sket en
udskillelse af varen.
Har sælgeren fejlagtigt udskilt en varer, som ikke er i
overensstemmelse med aftalen, har køberen ikke i
forhold til kreditorerne opnået nogen beskyttelse for
den rigtige varer. - Såfremt der er givet en underretning fra sælger til
køber om udskillelsen (eksempelvis at løsøret er lagt
på et lager på et bestemt sted), taler dette for, at der
er sket en bindende individualisering. - Er udskillelsen sket grundet illoyalitet til kreditorerne
fra køber og sælgers side, er individualiseringen
under alle omstændigheder ikke bindende.
Dette kan være tilfældet, når udskillelsen er
foretaget ualmindeligt tidligere end ved normal
branche sædvane eller udelukkende som i et forsøg
på at give køber kreditorbeskyttelse. - Såfremt køber har foretaget en rådighedsberøvelse
af salgsgenstanden, har han opnået beskyttelse
over for C.
Det samme gælder, såfremt rådighedsberøvelsen er
sket af en tredjemand, som handler på vegne af
køber. - Vurderingen kan modificeres af de konkrete
omstændigheder, f.eks. hvis tidspunktet for
udskillelsen fremgår af køber og sælgers aftale. Har
sælger foretaget en udskillelse i overensstemmelse
med aftalens ordlyd, er der sket en bindende
individualisering. - Har sælger og køber i fællesskab foretaget
udskillelsen, taler dette for, at der er sket en
bindende individualisering. - Der vil formentlig også foreligge en bindende
individualisering, når sælger har afsendt
salgsgenstanden på købers regning og risiko.
Hvad er et møbellån?
Møbellån er panteret, der er maskeret som en kombination af køb og leje.
Eks. A (panthaver) og B (pantsætter) indgår en købsaftale. Købsaftalen indebærer, at A udlejer salgsgenstanden til B, så B igen kan blive ejer, når B har færdigbetalt lejen af salgsgenstanden.
Denne model blev især anvendt i tilfælde, hvor man ønskede dækning for lån mod sikkerhed i indbo.
Der er ingen tvivl om, at der i tilfælde af møbellån ikke er beskyttelse for A (långiveren) over for C (B’s kreditorer), jf. U 1991.476/2 og U 1992.245.
Hvordan vurderes det, om der er tale om pantsætning eller køb?
Det faktum, at A udlejer salgsgenstanden til B indebærer ikke nødvendigvis, at der er tale om en maskeret pantsætning (møbellån).
Afgørende er, om A har en interesse i at eje genstanden (køb) eller om A har en interes-se i genstanden som sikkerhed for et lån (møbellån).
Vurderingen er konkret, og afhænger af A’s synspunkt
Redegør for problemstillingen vedrørende vindikation ctr. ekstinktion.
Problemstillingen vedrørende vindikation og/eller ekstinktion består i de tilfælde, hvor salgsgenstanden uberettiget er blevet videresolgt af mellemleddet.
- A er den oprindelige rettighedshaver i forhold til salgsgenstanden. Det er således ham, som tidsmæssigt først havde ret over salgsgenstanden.
- B er mellemleddet, og har uberettiget erhvervet retten over salgsgenstanden fra A. Trods den manglende berettigelse, vælger B alligevel uberettiget at disponere over aktivet. Disponeringen kan f.eks. bestå i et videresalg til C.
- C er den efterfølgende erhverver, som erhverver en gyldig ret over aktivet. C’s råderet er imidlertid i strid med A, som er den oprindelige rettighedshaver. Tids-mæssigt har C erhvervet retten over aktivet efter A. C er aftaleerhverver.
Retskonflikten består mellem A (den oprindelige rettighedshaver) og B (den efterfølgen-de erhverver), som har et forhold til B (mellemledet), men ikke til A.
Hvad er udgangspunktet ved indikation/ekstinktion?
Spørgsmålet omkring vindikation eller ekstinktion er ikke generelt lovreguleret. Der er nogle få regler i Danske Lov, mens der findes nogle enkeltregler. Som udgangspunkt bygger spørgsmålet om vindikation eller ekstinktion på grundsætninger.
Det klareste udgangspunkt er grundsætningen om vindikation!
Hvilke undtagelser skal være opfyldte før der kan ske ekstinktion?
- Aftalen mellem mellemledet og den efterfølgende
erhverver skal være gyldig og uomstødelig. - Den efterfølgende rettighedshaver skal være i god
tro med hensyn til mellemleddets stiftede ret.
Som udgangspunkt har C ikke pligt til at foretage en
nærmere undersøgelse af, om B er berettiget til at
sælge genstanden. Dette kan fraviges, såfremt der
foreligger særlige omstændigheder, der bør vække
mistanke, hvortil C burde stille spørgsmål og
undersøge sagen nærmere (der kan ikke forventes,
at C igangsætter det store detektivarbejde). - B skal på tidspunktet for aftaleindgåelsen med C
være i besiddelse af aktivet.
Det er ikke et krav, at B rent faktisk og fysisk er i
besiddelse af genstanden. Men det for-udsættes, at
B er beføjet til at råde over genstanden. - C skal have foretaget en rådighedsberøvelse i
forhold til B. - Aktivet skal være kommet bort fra den oprindelige
rettighedshaver, hvorpå bortskaffelsen skyldes den
pågældende rettighedshavers egen handling eller
undladelse.
Kom med nogle eksempler, hvor den oprindelige rettighedshaver har optrådt uforsigtigt.
Legitimationsekstinktion
= når A giver en form for legitimation til B, som på denne baggrund (uberettiget) videresælger aktivet til C.
Berigelseskriminalitet
= Såfremt en genstand mistes ved tyveri, kan ejeren i medfør af DL 6-17-5 vindicere. Dette gælder tillige for aktiver, som ejeren har tabt. (Swane-dommene)
Ovenstående udgangspunkt fraviges imidlertid, såfremt ejeren har udvist betydelig uforsigtighed i kombination med passivitet og fore-liggende legitimation
Ugyldighed
= Man taler herom de almindelige af-taleretlige ugyldighedsregler mellem den oprindelige rettighedshaver og mellemleddet.
Der skal sondres mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde.
Stærke ugyldighedsgrunde medfører, at der som udgangspunkt sker vindikation, hvilket imidlertid kan fraviges, hvis der foreligger be-tydelig uforsigtighed.
Sker der ugyldighed efter de svage ugyldig-hedsgrunde medfører det som regel til ekstinktion.
Betroelsestilfælde
= Tilfælde, hvor den oprindelige rettighedshaver har lejet, lånt eller sat aktivet i forvaring hos mellemledet.
Der sker vindikation efter DL 5-8-12.
Ovenstående fraviges, såfremt den oprindelige rettighedshaver har optrådt særligt uforsigtigt. I så fald kan der ske ekstinktion.
Ejendomsforbehold
= Når den oprindelige rettighedshaver har solgt aktivet til mellemleddet, men med ejendomsforbehold.
Udgangspunktet er vindikation, jf. U 1999.186 Ø.
Forhandlergrundsætningen
= Den der har solgt et aktiv til en for-handler med ejendomsforbehold må trods forbeholdet formode, at aktivet vil blive videresolgt.
Såfremt den oprindelige rettighedshaver sæl-ger aktivet til en forhandler (mellemled), som han burde vide eller vidste var forhandler, sker der ekstinktion. Se U 1952.69 H, jf. SIL s. 195.
Uforsigtighed i bred forstand
Uforsigtighed fra den oprindelige rettigheds-haver kan som nævnt medfører ekstinktion.
Det antages, at det ikke er enhver form for uforsigtighed, der medfører ekstinktion.
Passivitet
Den mindste form for passivitet fra den oprin-delige rettighedshaver giver ikke i sig selv et retlig grundlag for ekstinktion.
Passiviteten kan imidlertid i kombination af nogle af ovenstående tilfælde give grundlag for ekstinktion.
Passivitet kan f.eks. foreligge, hvis der ikke i forbindelse med tidligere konstateret misbrug træffes foranstaltninger.
Redegør for problemstillingen ved dobbeltsalg. Hvad er udgangspunktet?
Problemstillingen omkring dobbeltsalg opstår når den oprindelige rettighedshaver, A, først sælger salgsgenstanden til B, for dernæst at sælge genstanden til C. Spørgsmålet er, hvem af B eller C der har ret til salgsgenstanden.
Der er således tale om dobbeltsuccession mellem B og C.
Som udgangspunkt sker der vindikation til fordel for B. Dette sker ud fra, ”at den, der er først i tid, er bedst i ret”.
Hvilke krav stilles der til udgangspunktet ved dobbeltsalg?
Som udgangspunkt sker der vindikation til fordel for B. Dette sker ud fra, ”at den, der er først i tid, er bedst i ret”.
Udgangspunktet forudsætter imidlertid…
at der foreligger en bindende og gyldig aftale mellem
A og B,
at der på baggrund af aftalen og/eller
omstændighederne er klarhed over, hvilket løsøre
aftalen omfatter, og
at der ikke er tale om en ikke bindende
hensigtserklæring, eller en ugyldig aftale.
Hvad er undtagelsen til udgangspunktet ved dobbeltsalg? Hvilke betingelser skal være opfyldte herfor?
Udgangspunktet om vindikation til fordel for førsteerhververen kan fraviges, såfremt vedkommende har medvirket til indtræden til den dobbelte succession. Dette kan f.eks. ske ved passivitet.
Det er endvidere en forudsætning, at de almindelige betingelser til ekstinktion er opfyldte.
