Digital Tinglysning Flashcards
(74 cards)
Helt grundlæggende: hvad er en sikringsakt?
Den foranstaltning, som skal træffes for at en aftale eller retsforfølgning har beskyttelse overfor tredje-mand.
Helt grundlæggende: hvad er en tinglysning?
Tinglysning er en sikringsakt, hvorved rettighedshaveren sikrer sin rettighed (ejendomsret, pant m.v.) mod andre rettigheder, der stiftes efterfølgende og som strider mod ens rettighed.
Hvad er tinglysningens tre sædvanlige formål? Uddyb disse.
Tinglysningen opfylder sikringsaktens sædvanlige formål om at være prioritetskonstaterende, offentliggørende samt rådighedsberøvende.
Prioritetskonstaterende:
Prioritetskonstateringen kan derimod ikke fastlægge den materielle prioritets-stilling alene ud fra anmeldelsestidspunktet. Dette må afgøres efter de obligationsretlige regler, hvilken ret der er stiftet først, og dernæst om en senere stiftet ret, der er tinglyst først, opfylder ekstinktionsbetingelserne i TL § 1, stk. 2.
Offentliggørende:
Rettighederne over den faste ejendom registreres i et offentligt tilgængeligt register (tingbogen). Derved kan nye rettighedshavere ved opslag i tingbogen under-søge, hvilke allerede tinglyste rettigheder han skal respektere.
Rådighedsberøvende
Tinglysningen vanskeliggør råden i strid med den tinglyste ret. Fysisk rådigheds-berøvelse er imidlertid normalvis ikke muligt ved fast ejendom.
Rådighedsberøvelsen er derfor erstattet af registrering i tingbogen.
Redegør for udgangspunktet og undtagelserne ved ekstinktion i tinglysningsloven.
Hovedreglen Alle rettigheder over fast ejendom skal tinglyses, jf. TL § 1, stk. 1. På denne måde vil der ved eftersyn af tingbogen kunne skabes et overblik over rettighederne over ejendommen.
U: negativ troværdighed
For at sikre tingbogens negative troværdighed, indeholder TL § 1, stk. 2 en ekstinktionshjemmel.
Ekstinktionshjemlen gælder både over for aftaleerhververe og kreditorer, hvilket er begrundet i hhv. omsætningshensyn og for at skabe et værn mod kreditorbesvigelse.
U2: positiv troværdighed
Tingbogens positive troværdighed sikres ved, at TL § 27 muliggør ekstinktion af hjemmelmandens svage indsigelser.
Reglen sikrer, at en aftaleerhverver kan stole på, at en ret, som fremgår af tingbogen, også eksisterer. I denne henseende er det hensynet til omsætningen af den faste ejendom der er i fokus.
Ved indsigelser forstås, at den tingbogslegitimerede ikke er materielt berettiget.
UU: undtagelser
Der kan være undtagelser fra ovenstående hovedregel om tinglysning, jf. TL § 3.
Hvem kan ekstingvere efter TL §§ 1 og 27?
Både aftaleerhververe og kreditorer kan ekstingvere ved den negative troværdighed, dvs. TL § 1, stk. 2. Dette er under hensyntagen til hhv. omsætningshensyn og værn mod kreditorbesvigelse. NB. der gælder intet krav om god tro for en kreditor – kun en aftaleerhverver, jf. Karnov, note 8.
Ekstinktion efter den positive troværdighed, dvs. TL § 27, kan alene ske af aftaleerhververe – ikke kreditorer
Redegør for tinglysningens betydning inter partes.
Hovedreglen
Det klare udgangspunkt er, at tinglysning er en sikringsakt, som angår sikring af gyldigt stiftede rettigheder mod tredjemand. Tinglysningen af en ret gør ikke denne hverken aftaleretligt gyldig eller ugyldig inter partes.
U1: ægtepagter
Ægtepagter kræver tinglysning i personbogen, jf. ÆFL § 20 smh. TL § 47.
U2: ejerforeninger
I forbindelse med vedtægtsbestemmelser er det en gyldighedsbetingelse, at der sker tinglysning af vedtægterne, jf. EJL § 7, 1. pkt.
U3: TL § 27
TL § 27 kan i visse tilfælde finde anvendelse inter partes.
Redegør for forskellen mellem dobbeltsuccession og hjemmelskonflikt. Hvilken betydning har det ifm. ekstinktion?
Dobbeltsuccession indebærer, at rettighedshaverne begge erhverver retten fra samme person, i dette tilfælde, A.
Hjemmelskonflikt foreligger i de tilfælde, hvor et aktiv overføres fra A til B, hvorefter aktivet overdrages til C. I denne henseende, afledes rettighederne fra forskellige personer.
Sondringen har særligt betydning fsva. tinglysning i fast ejendom, da ekstinktionsbestemmelsen afhænger af den konkrete konflikttype.
Dobbeltsuccession ekstinktionsadgang i TL § 1 Hjemmelskonflikt ekstinktionsadgang i TL § 27
Hvilken betydning af det for ekstinktion, at der er tale om hhv. aftaleerhverver og kreditor?
I forbindelse med fast ejendom, har det f.eks. en betydning i forbindelse med god tro-vurderingen i TL § 1, stk. 2, der ikke gælder for kreditorer. Et andet eksempel er ekstinktion efter TL § 27, hvoraf kreditorerne ikke er omfattet.
Aftaleerhverver
Denne stifter sin rettighed over et aktiv ved aftale, f.eks. gennem køb, pantsæt-ning eller leje.
Kreditor
Rettighederne stiftes i overensstemmelse med reglerne om kreditorforfølgning, herunder foretagelse af udlæg.
Redegør for forskellen mellem real- og personalsikkerhed.
Personalsikkerhed indebærer, at en anden person end hoveddebitor tillige hæfter personligt over for kreditor. Hæftelsen kan bestå i enten hel eller delvis opfyldelse af hoveddebitors forpligtelse. Personalsikkerheden op-står typisk i form af kaution. Ved kautionen må kreditor foretage en generel kreditvurdering af kautionisten. Det står imidlertid frit for kautionisten, hvordan han vil disponere over sine aktiver, f.eks. salg m.v.
Alternativt kan kreditor søge sikkerhed i debitors aktiver, dvs. realsikkerhed. Dette indebærer, at kreditor ved debitors manglende opfyldelse kan søge sig fyldestgjort i de pågældende aktiver forud for debitors øvrige kredi-torer. Realsikkerheden medfører en begrænsning i pantsætters mulighed for at disponere retligt over aktivet.
Hvad er betingelserne for en rettighed skal tinglyses?
- Der skal være et retskrav
- Der skal være en ret over en fast ejendom
- Der være tale om en fast ejendom
- Der skal være en bestemt fast ejendom.
Hvad forstås ved et retskrav? Nævn nogle eksempler, hvorpå retskravet fraviges.
Det centrale er, at der består et retskrav. Dette indebærer, at den forpligtede ikke vilkårligt kan fragå sit løfte. Det anmeldte dokument skal være dispositivt, dvs. udformet som en erklæring, der tilsigter at binde afgiveren.
HR: Alle retskrav skal tinglyses, jf. TL § 1, stk. 1.
U1: Fratagelse af retlig handleevne, jf. TL § 48, stk. 1
U2: Ejerpantebreve, jf. TL § 1 a
U3: Ejerservitutter i udstykning
U4: Servitutter som villighed
U5: Administrationsfuldmagt
Hvad vil det sige at have “ret over” en fast ejendom?
Man foretager en sondring:
- Retten hjemler en faktisk eller retlig råden over en fast ejendom eller indebærer begrænsninger heri.
- Herunder fuldstændig ejendomsret
- Brugsrettigheder og servitutter. - Panterettigheder.
- Denne omfatter både aftale- og retspant. - Retten kan gøres gældende over for en eller flere senere erhververe af ejendommen.
- Afgørende er her, at retten kan gøres gældende over for erhververe af ejendommen, hvorfor der er behov for at foretage en sikringsakt og advisere dem herom.
Definer “fast ejendom”. Hvilke måder kan man afgrænse en fast ejendom på?
Der er ingen entydig definition af en fast ejendom. Udgangspunktet for afgrænsningen af en fast ejen-dom er den matrikulære enhed, som må suppleres med bestanddele til ejendommen, herunder grus og beplantning. Afgrænsningen har en særlig betydning for sikringsakten, da retsgrundlaget varierer, alt afhængig af, om der er tale om fast ejendom eller løsøre
- Matrikelsystemet er som udgangspunkt det register, der afgrænser den faste ejendom.
- Genstande mv. er en del af den faste ejendom, såfremt disse på en naturlig måde er forbundet med jordarealet, og derfor må betragtes som bestanddele af den faste ejendom. Tilsvarende gælder for løs-øre, der har et tilknytningsforhold med en vis fasthed og varighed.
- Hvis der er tale om en umatrikuleret ejendom, må individualiseringen ske på anden vis, så det er klart, hvilken ejendom rettighederne angår. Dette kan f.eks. ske ved angivelse af de tilgrænsende ejen-domme, hvis de er matrikulerede.
- Ejerlejligheder kan også være faste ejendomme, jf. EJL § 4, stk. 1. Der oprettes i så fald et selv-stændigt blad i tingbogen, hvori der angives et ejerlejlighedsnummer sammen med matrikelnummeret.
- Bygning på lejet grund udgør en selvstændig fast ejendom, jf. TL § 19. Der kan efter begæring ske oprettelse af eget blad i tingbogen. Det kræves endvidere, at den geografiske placering angives, jf. TL § 19, stk. 2. Det er et krav til oprettelse af selvstændigt blad, at grunden tilhører en anden end bygningens ejer. I modsat fald vil ejendommen udgøres af matrikel med tilhørende bygning, som ikke efterfølgende kan adskilles, jf. U 1985.305 H.
Redegør for de ændringer, som kan ske i ejendommens afgrænsning.
Såfremt der er sket en ændring i ejendommens afgrænsning , er det relevant at kategorisere æn-dringen, da dette har afgørende betydning for kravet om ”fast ejendom” i forbindelse med tinglysningen. Ændringen kan være en af følgende:
- Udstykning: Når et areal adskilles fra en ejendom for at blive registreret som en selvstændig ejen-dom, jf. USL § 6.
- Arealoverførsel: Når et areal afstås ved aftale eller ekspropriation og tillægges en eksisterende ejen-dom, offentlig vej eller søterritoriet. Man skal sondrer med ejendomsberigtigelse, som ikke er om-fattet af arealoverførsel, jf. USL § 9. Dette er ændringer i ejendommens grænser, som f.eks. skyldes naturlig vækst.
- Opdeling i ejerlejligheder: Opdelingen er typisk kun relevant ved opdeling af etageejendomme, der kræver opdeling ved vandrette snit.
Hvad vil det sige at iagttage udstykningskravet? Hvilket forbud er særligt relevant i den henseende.
I forbindelse med ændring af ejendommens afgrænsningen skal man iagttage udstykningskravet. Ved ejerskifte eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom, skal den pågældende del udstykkes, hvor-med der opstår en ny samlet ejendom, jf. USL § 14.
For at sikre, at ingen omgår ovenstående udstykningskrav gælder et forbud mod stiftelse af brugsrettigheder over en samlet fast ejendom for et længere tidsrum end 30 år, eller 10 år såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom, jf. USL § 16, stk. 1. Dette gælder dog ikke for arealer under 5 m2, der anvendes til tekniske indretninger, jf. USL § 16, stk. 2.
Forbuddet har til formål at sikre, at man ikke kan omgå udstykningskravet. Forbuddet omfatter alle brugs-rettigheder, herunder lejeaftaler. Den hindrer dog ikke, at der indgås langvarige brugsaftaler om hele ejen-dommen eller aftaler om lokaler i bygningen. Se interessant dom, U 2017.506 H (mest tænkt til mundt-lig eksamen).
Redegør for identifikationskravet og enhedsprincippet.
Denne relaterer sig til tinglysningskravet: Retten skal være over en “bestemt” fast ejendom.
Individualiseringen sker normalvis ved angivelse af ejendommen med matrikelnummer. Såfremt ejendom-men ikke har et matrikelnummer, f.eks. umatrikuleret eller lejet bygning på grund, kræves en yderligere identifikation af ejendommen.
I medfør af enhedsprincippet skal retten angå en bestemt fast ejendom, hvori der ikke kan tinglyses en ret over en del af en fast ejendom. Det er hele ejendommen der er hæftelsesobjekt, hvortil enhedsprincippet sikrer, at der ikke sker en skævprioritering af ejendommen.
Redegør for de problematikker der kan opstå i relation til enhedsprincippet.
Formålet med enhedsprincippet er at undgå uens prioritering af forskellige dele af den samlede ejen-dom.
Såfremt der er tale om udstykning, må det afgøres, i hvilket omfang byrder og hæftelser skal overføres til de frastykkede ejendomme. Dog bortfalder eller fordeles panterettigheder ved udstykning ikke. De består derimod med deres fulde beløb i alle parceller, der hæfter solidarisk, indtil pantet er relakseret – typisk mod ekstraordinær afdrag af pantegældende.
Såfremt der sker sammenlægning af flere ejendomme, skal der forinden fastlægges den nye prioritetsstil-ling blandt panthaverne. Et såkaldt panthaveropgør. Dette sker ved påtegning på pantebrevene. Dette er kaldt sammenlægningsreglen, som har hjemmel i TL § 21, og som er i overensstemmelse med enhedsprincippet. De forhindre i stort set alle henseende en uens behæftelse på ejendommen.
Dog vil der i tilfælde af konfusionstilfælde (hvor en bygning på fremmed grund og selve grunden er kommet på samme ejers hånd) være tale om en samlet fast ejendom. Ved efterfølgende pantsætning eller udlæg i ejendommen vil sådanne hæftelser hvile på den samlede ejendom, jf. TL § 10, men med respekt for de eksisterende hæftelser.
Spørgsmålet er, om de eksisterende hæftelser ”breder sig”, således panterettighederne i grunden også får pant i bygning eller omvendt. Dette kan ikke antages, jf. U 1991.314 VLK. Såfremt der sker tvangsauktion af den samlede ejendom, må der ske forholdsmæssig fordeling af provenuet, således at de oprindelige panthavere stilles som før konfusionen.
Et andet spørgsmål er, om ejeren af den samlede ejendom efter sammenfaldet af ejendomsretten til grund og bygning på ny særskilt kan frasælge bygningen eller grunden. I medfør af enhedsprincippet er ud-gangspunktet, at dette ikke kan ske, jf. U 1985.305 H .
Hvilke undtagelser gælder til tinglysningskravet?
- Brugsrettigheder på sædvanlige vilkår
- Forudbetalt leje og nedsættelse af leje
- Omkostninger i medfør af TL § 4.
Redegør for brugsrettigheder på sædvanligt vilkår. Hvilken sondring er særligt relevant?
Der kræves ingen sikringsakt over for brugsrettigheder på sædvanlige tidsvilkår , jf. TL § 3, stk. 1, 1. pkt. Hverken lejetid eller opsigelsesvarsel må være længere end sædvanlige tidsvilkår.
Såfremt en brugsaftale er indgået på længere tidsvilkår end sædvanlige, vil brugsrettighedshaveren som minimum have beskyttelsen efter TL § 3, stk. 1, hvor der efter den sædvanlige opsigelsesperiode kan opstå ekstinktion .
Det sædvanlige tidsvilkår er for landejendomme en opsigelse til næstfølgende 1. maj, mens der for an-dre ejendomme er et maksimum på en opsigelse med et halvt års varsel.
En tinglysningsfritaget brugsrettighed efter TL § 3, stk. 1 må gå forud for en utinglyst servitut. Selvom det er en ekstinktionsbetingelse, at den efterfølgende rettighed er tinglyst, gør det sig imidlertid ikke gæl-dende i denne henseende.
TL § 3 omfatter kun brugsrettigheder. En servitut skal derfor altid tinglyses, jf. TL § 1, stk. 1. Son-dringen har derfor afgørende betydning for hvorvidt der skal tinglyses eller ej. Det har endvidere en betyd-ning fsva. forbuddet i USL § 16, jf. afsnit 1.4.
Hvad er forskellen på en servitut og en brugsrettighed?
En servitut giver derimod kun adgang til råden i en bestemt henseende eller på enkelte måder. Dette kan f.eks. være ret til brug i en bestemt henseende, fx parkering (U 2007.2757 Ø) eller anden begrænset råden såsom en jagtret, jf. U 2016.2220 Ø, grusgravningsret, skovningsret. En servitut kan enten bestå i en rådighedsservitut eller tilegnelsesservitut.
En brugsrettighed er en almindelig faktisk råden forbundet med besiddelse, dvs. samme faktiske rådig-hed som en ejer. Dette kunne f.eks. angå forpagtning af jord, leje af lokaler og leje af grund med henblik på opførelse af en bygning, jf. U 1954.1043 Ø.
Hvad er der særligt ved leje af hus eller husrum?
Lejelovgivningen indeholder en særlig tinglig beskyttelse af lejeren, som egentlig gør TL § 3 overflødig. Ifølge LL § 7 og ELL § 6 er lejeres rettigheder beskyttet mod enhver uden tinglysning.
Det forudsættes, at lejeren har erhvervet en ret over udlejerens ejendom, dvs. at der er indgået en gyldig aftale. Det kræves endvidere, at lejeren har opnået brugsretten til lejemålet, jf. U 2017.2942 H.
Beskyttelsen er begrænset til at omfatte lejerens lovhjemlet rettigheder. Har lejeren via aftale opnået vide-regående rettigheder, f.eks. ved forlænget opsigelsesvarsel, må sådanne særrettigheder tinglyses for ikke at risikere ekstinktion efter udløbet af sædvanlige tidsvilkår, jf. TL § 1, stk. 1, jf. TL § 3, stk. 1.
Hvad er sædvanlige brugsvilkår? Hvilken sondring foretages?
I medfør af TL § 3, stk. 1, 2. pkt. sondres mellem landejendomme og andre ejendomme:
Fsva. landejendomme er det sædvanlige tidsvilkår indtil næstkommende d. 1. maj (sankthans). Sker opsigelse f.eks. d. 22. juni, vil ophør d. 1. maj være et sædvanligt tidsvilkår. Er vilkåret kortere end maksimen, må denne også respekteres af senere aftaleerhververe og kreditorer.
I relation til andre ejendomme er opsigelse med 6 måneders varsel eller derunder et sædvanligt tidsvil-kår, og brugsretten må tåles inden for disse rammer. Det er ikke endeligt fastlagt, om der gælder to fraflyt-ningsdage om året, pensum er dog kritisk herfor.
Opsummerende er det afgørende, at tidsvilkåret er sædvanligt eller ej. Såfremt det er usædvanligt vil der skulle ske tinglysning for så vidt angår den del, som går udover det sædvanlige tidsvilkår. Hvis der ikke sker behørig tinglysning, kan denne ekstingveres.
Redegør for nedsættelse af husleje og forudbetalt leje.
Såfremt en lejenedsættelse – der ikke har hjemmel i det tinglyste dokument – ikke skal ekstingveres, skal denne tinglyses, jf. TL § 3, stk. 2. Uden et sådanne tinglysningskrav ville aftaleerhververe risikere skuffel-ser ved at kigge i tingbogen, der ikke viser det rette forhold. Det er således hensynet til tingbogens negative troværdighed der værnes.
Forudbetaling for leje udover 6 måneder skal tinglyses for at undgå ekstinktion, jf. TL § 3, stk. 2. Al forudbetaling, som er indtil de 6 måneder skal ikke tinglyses, da disse er fritaget.
Bestemmelsen har ikke nogen betydning i relation til lejer og udlejers aftale. Såfremt de aftaler en forhøjelse af forudbetaling fra f.eks. 3 til 5 måneder, så skal den fortsat ikke tinglyses, da den holdes under 6-måneders grænsen i TL § 3, stk. 2.
I det omfang en forudbetaling overstiger 6 måneders leje, kan der ske ekstinktion herfor. Retsvirkningen bliver da, at lejeren bliver nødsaget til at genbetale. Er der f.eks. forudbetalt leje i 9 måneder uden ting-lysning, og dette bliver ekstingveret, vil lejeren være nødsaget til at genbetale for 3 måneder.
Redegør for TL § 4.
Der er en række udgifter, der er så almindelige, at de er tinglysningsfritaget. Ifølge TL § 4 gælder dette for følgende :
- Skatter og afgifter til staten,
- Forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber,
- Foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme, mv. (vedligeholdelsesudgifter).