SKIZOFRENI Flashcards

1
Q

Hvad er skizofreni?

A

Skizofreni (F20) er en alvorlig psykisk lidelse som præges af psykotiske symptomer, social tilbagetrækning og svækket evne til at fungere i sociale sammenhænge. Sindslidelsen indebærer ofte affektive symptomer, og er grundlæggende med karakteristisk ændring af perception, hukommelse og tænkning - kognitiv dysfunktion.
- Ordet skizofreni kommer af nylatin ”schizophrenia”, af græsk schizein ”kløve, splate” og phren ”forstand/sind” efter den sygelige splittelse mellem tanker, følelser og adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan kan skizofreni underinddeles?

A

Skizofreni kan underinddeles efter, hvordan det primære symptomsbillede ser ud:
Paranoid skizofreni (F20.0):
- Konstante vrangforestillinger, hvor indholdet centrerer sig om forfølgelse. Disse er ofte ledsaget af hallucinationer og perceptionsforstyrrelser.

Hebefren skizofreni (F20.1):
- Affektive symptomer som følelsesmæssig fladhed eller affekt, der er upassende (stemnings-inadækvat). Vrangforestillinger og halluciantioner er ikke fremtrædende, og adfærden er usammenhængende og formålsløs.

Kataton skizofreni (F20.2):
- Mange udtale psykomotoriske forstyrrelser vekslende mellem hyperkinese (abnormt forstærket muskelaktivitet) og stupor (fuldkommen sløvhedstilstand, som kan medføre bevidstløshed/ubevægelighed). Tvungne legemsstillinger eller holdninger kan oprettes i lange perioder.

Uddifferentieret (blandet) skizofreni (F20.3):
- Blandet skizofrene symptomer, hvor de enten ikke opfylder kriterierne for de andre undergrupper eller opfylder kriterierne for mere end én af de andre undergrupper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad gør psykotiske symptomer?

A

Psykotiske symptomer ændrer patientens opfattelse af virkeligheden, og gør at den er svært forstyrret. Den syge oplever sig selv og fortolker verden på en måde, som er helt forskellig fra det normale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er psykoser et udtryk for?

A

Psykoser er udtryk for, at hjernens funktion er svært forstyrret.

En psykose er en mental tilstand, hvor den syge enten oplever sanseoplevelser som andre ikke har (hallucinationer) eller fortolker omverdenen anderledes end andre (vrangforestillinger).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

I hvor stor en grad påvirker psykosen et individ?

A

Det er forskelligt, hvor meget psykosen påvirker den enkelte. I nogle tilfælde præger psykosen alle aspekter af den syges opførsel og tænkning, i andre tilfælde er psykosens indflydelse mere begrænset, og den syge kan måske godt gennemføre aktiviteter som at gå på arbejde, følge et uddannelsesforløb eller købe ind og lave mad trods psykosen. Man kan sammenligne en psykose med en febertilstand, og ligesom feber kan udvikles af en lang række vidt forskellige grunde, kan en psykose også opstå på baggrund af forskellige forhold og ses som led i forskellige sygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kan de psykotiske symptomer inddeles i?

A

De psykotiske symptomer kan inddeles i hallucinationer og vrangforestillinger. Dertil kommer også tanke- og adfærdsforstyrrelser og sjældnere forekommende bevægeforstyrrelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Definer hallucinationer

A

En hallucination er en sanseoplevelse uden en ydre påvirkning af sanseorganet. F.eks. at man hører og ser ting, som ikke eksisterer eller er uvirkelige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Definer vrangforestillinger

A

En vrangforestilling er en indre overbevisning, der mangler forankring i virkeligheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er organisk ætiologi?

A

Organiske psykiske lidelser er en samlet betegnelse for alle tilsyneladende psykiatriske lidelser, der er udløst af en sygdom i kroppen eller skade af hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er kriterierne for diagnosticering af skizofreni?

A

Mindst 1 førsterangssymptom og/eller vedvarende bizzare vrangforestillinger:
- Tankepåvirkningsoplevelser
- Tredje-persons hørelseshallucinationer
- Styringsoplevelser
- Legemlige påvirkningsoplevelser
- Vrangagtige sansningsoplevelser

og/eller mindst 2 af følgende:
- Vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold
- Sproglige tankeforstyrrelser
- Kataton adfærd (særlige bevægelsesforstyrrelser)
- Negative symptomer

Varighed i mindst 1 måned

Udelukkelse af primær affektiv sindslidelse og organisk ætiologi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er positive symptomer?

A

Positive symptomer omfatter symptomer, som er dukket op i form af nytilkomne, usædvanlige sanseoplevelser og forklaringsmodeller i forhold til, hvad folk almindeligvis går rundt og oplever - f.eks. vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er negative symptomer?

A

Gruppen af negative symptomer er kendetegnet ved mangel på grundlæggende færdigheder, og disse symptomer udviklser sig gradvis over flere år - f.eks. affektaffladning, inaktivitet, nedsat energi og social isolering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Giv eksempler på neuroanatomiske afvigelser ved skizofreni

A

Det er ofte et spørgsmål om hvorvidt neuroanatomiske ændringer skyldes sygdommen eller om neuroanatomiske ændringer fører til sygdommen.
- Større hjerneventrikler
- Reduceret hvid og grå substans
- Atrofi især af temporallappen
- Atrofi af amygdala og hippocampus
- Subkortikale-abnormaliteter
- Ændringer i thalamus, frontallappen og parietallappen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Giv eksempler på neurokemiske afvigelser ved skizofreni

A
  • Øget dopaminerg signalering
  • Øget glutamat
  • Præ puls-inhibition er ændret, så gentagende stærkt stimuli ikke i så høj grad inhiberes efter den første forskrækkelsesreaktion (Endofænotype)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er forskellen mellem positive og negative symptomer?

A

Der ses positive, negative og kognitive symptomer.
- Positive symptomer ”tilføjer” noget til personens virkelighedsopfattelse (hallucinationer, vrangforestillinger)
- Negative symptomer ”fratager” noget af ens virkelighedsopfattelse (initiativløshed, social tilbagetrækning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv ætiologiske faktorer ved skizofreni

A

Skizofreni er opfattet som en neuroudviklingsforstyrrelse, og ikke en neurodegenerativ lidelse. Der findes en lang række risikofaktorer for at udvikle skizofreni. Mange af disse forhold er baseret på epidemiologiske undersøgelser og viser at genetiske forhold spiller en rolle, samt at miljø også spiller en rolle. Desuden er mangel på ernæring under graviditet en risikofaktor for udvikling af skizofreni samt infektioner, mangelfuld ernæring m.m. I forhold til hovedtraumer og infektioner menes dette at påvirke hjernens permeabilitet samt danne inflammatoriske reaktioner. De sociale risikofaktorer som traumatiske oplevelser m.m. menes at have betydning for dopaminsystemet.

17
Q

Hvilke risikofaktorer er der for skizofreni ved fødslen?

A
  • Mor eller far med skizofreni | Begge med skizofreni
  • Forældre over 50 år eller under 20 år - større risiko
  • Tveægget tvilling med skizofreni | Lav fødselsvægt | Vinterfødsler | Iltmangel ved fødsel
  • Prænatal eksponering for infektion: toxoplasmose parasit fra katte => via infektion af moderen overføres til foster => skade på hjernen => øget risiko for skizofreni eller influenza/herpes
18
Q

Hvilke risikofaktorer er der for skizofreni ved opvæksten?

A
  • Hovedtraume
  • Infektion
  • Mange indlæggelser med infektion
  • Børnepsykiatrisk lidelse
  • Lavt uddannelsesniveau
  • Immigrant
  • Cannabismisbrug
  • Svangerskabsforgiftning
19
Q

Hvilke genetiske forhold er der ved skizofreni?

A

Skizofreni har tydelig arvelig komponent med høj arvelighed (polygenetisk årsagskompleks).
- Herabilitetsraten (graden af arvelighed) er på 60-80%, men ætiologien er multifaktoriel dvs. kompleks, hvor baggrunden spiller sammen med inducerede miljøfaktorer.
- Det er blevet påvist at 108 uafhængige loci indeholder risiko-varianter for skizofreni
- Hver enkel risikovariant medfører en risikoforøgelse på 10-20%

20
Q

Beskriv dopaminhypotesen

A

Dopamin-hypotesen tilskriver de positive symptomer på skizofreni en forstyrret og hyperaktiv dopaminerg signaltransduktion. Mere specifikt er det overaktiveringen af D2-receptorer, der fører til de positive symptomer for denne lidelse.

Dopaminaktivitet er ikke ens i hele hjernen, men derimod betinget af områder:
- Forøget dopamin aktivitet i de subkortikale områder det limbiske system: forbundet med de positive symptomer
- Nedsat dopamin aktivitet i den præfrontale cortex: Forbundet med negative symptomer og kognitiv dysfunktion

21
Q

Hvordan er sygdomsforløbet for skizofreni?

A

Sygdomsforløbet for skizofreni udvikles ofte gradvist fra barndommen til voksenalderen, hvor psykotiske symptomer bliver mere og mere integreret i hverdagen. Overordnet kan forløbet inddeles i tre faser:

Den præmorbide fase: Den præmorbide fase er før de første sygdomstegn viser sig.

Den prodromale fase: Symptombilledet i denne fase kan variere meget - individuelt tidsperspektiv
- Tidlig fase: Ikke-psykotiske symptomer er dominerende f.eks. angst, anspændthed, depression, depressive symptomer, søvnbesvær og tvangsprægede symptomer. Eventuelt funktionsvanskeligheder f.eks. social isolation, forringet funktion i daglige opgaver, tab af initiativ og interesser, påfaldende adfærd, forringelse i personlig hygiejne, sprogforstyrrelser
- Sen fase: Udtalt funktionsnedsættelse grundet diskrete psykose-suspektive symptomer af kortvarige, enkeltstående hallucinationer, selvhenførende ideer eller forfølgelsesforestil-linger, som personen godt kan tage afstand fra.

Den psykotiske fase
- Ubehandlet fase: Varierer fra få dage til mange år. Alvorlige komplikationer f.eks. selvmordsforsøg, mistet tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og socialt netværk og nogle udvikler komorbiditet i form af alkohol- eller stofmisbrug.
- Fase med behandling af debuterende psykose: Består af intensiv indsats med familieinddragelse, mulighed for behandling og hjælp til mange forskellige problemfelter => Der kan gå lang tid før man finder den rette medicin. Mange gener kan være involveret i skizofreni
- Fase med langtidsforløb: Varierer meget og er målrettet patientens forløb

22
Q

Hvordan behandles skizofreni?

A

Den primære behandlingsform er antipsykotisk medicinering, som er en væsentlig del af behandling af skizofreni. Dog har mange antipsykotika fysiske og psykiske bivirkning, og derfor skal behandlingen altid tilpasses mindst mulige dosis og vurderes ud fra effekt og bivirkninger. Antipsykotisk medicin har forskellige receptorprofiler, der gør, at patienter responderer forskelligt.

23
Q

Hvilken generelle effekt har antipsykotika?

A

Alle antipsykotika blokerer dopamin-receptorer

24
Q

Hvordan inddeles antipsykotika?

A

Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika. Inddelingen baseres primært på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder generelt færre EPS end 1. generations.

25
Q

Hvad er 1. generations antipsykotika?

A

Første generations antipsykotika som haloperidol og zuclopenthixol har kraftig dopaminblokerende virkning, men har alvorlige neurologiske bivirkninger, som f.eks. tardive dyskinesier.

26
Q

Hvad er 2. generations antipsykotika

A

Anden generations antipsykotika som clozapin og quetiapin har lav dopaminblokering, men bruges i større grad end første generations antipsykotika på grund af deres alvorlige neurologiske bivirkninger, som f.eks. tardive dyskinesier.

27
Q

Hvor længe behandles med antipsykotika?

A

Behandling med antipsykotika bør fortsætte minimum 1 år efter symptomfrihed, dog minimum 5 år ved 2 eller flere tilbagefald

28
Q

Hvad skyldes positive og negative symptomer ved skizofreni?

A

Når skizofrene får positive symptomer, er det overaktivitet af den mesolimbiske pathway, mens der er underaktivitet af den mesocortikale pathway med negative symptomer.

29
Q

Hvor mange antipsykotika anvendes ad gangen?

A

Det tilstræbes kun at bruge 1 antipsykotika ad gangen | ved ikke-psykotiske symptomer tilbydes supplerende behandling med fx antidepressiva

30
Q

Hvad inddeles 1. generations antipsykotika i?

A

Første generations (typiske) antipsykotika inddeles efter potens (styrke):
- Højdosis-præparater (lav potens): chlorpromazin
- Middeldosis-præparater (middel potens): perphenazin, loxapin
- Lavdosis-præparater (høj potens): haloperiodol, fluphenazin

31
Q

Redegør for virkningsmekanismen for 1. generations antipsykotika

A

Første generations antipsykotika blokerer D2-receptorer ved at binde tæt hertil, som D2-antagonister, hvilket nedsætter den mesolimbiske pathway, som resulterer i færre positive symptomer.

32
Q

Redegør for virkningsmekanismen for 2. generations antipsykotika

A

Anden generations (atypiske) antipsykotika er dopamin-serotonin antagoniser og blokerer både D2-receptorer og 5-HT2A (serotoninreceptor), og binder løst til D2-receptorer, hvilket giver lav risiko for ekstrapyramidale symptomer (EPS).

33
Q

Hvordan opstår ekstrapyramidale symptomer?

A

Det har vist sig, at bivirkninger skyldes at medikamentet kun skal binde til 60-75% af D2-receptorer for at opnå den antipsykotiske efficacy, mens at man har øget risiko for EPS hvis over 78 % bindes.
- Første generations (typiske) antipsykotika binder tæt, og dermed er der øget risiko for EPS
- Anden generations (atypiske) antipsykotika binder løst, og dermed er der lav risiko for EPS

34
Q

Hvilke psykologiske behandlingsformer anvendes ved skizofrene patienter?

A

Oftest inddrages mange andre folk, som kan hjælpe med at håndtering af behandlingsforløbet især familien spiller en vigtig rolle for at tydeliggøre symptomer og omfanget af den berørte persons sindslidelse. Det anbefales at familien altid inddrages. Ved psykoser tilbydes oftest hjælp i multidisciplinære teams, der kan hjælpe med alle de nødvendige behandlinger. Behandlingen skræddersyes derfor til hver patient, og inddrager især meget af patientens omgivelser. Bruges ofte som supplement til medikamenter.

  • Kognitiv remediering/genoptræning: Styrke de kognitive mangler, som kan være reducerende for patienten. Det er teknikker til at forbedre hukommelse, sprog, visuelle og rumlige færdige samt eksekutive funktioner.
  • Social færdighedstræning: Her trænes personen i at omgås andre mennesker, samt at lære hvordan de fortolker andre menneskers intentioner m.m.
  • Kognitiv adfærdsterapi: Ved vedvarende psykotiske eller negative symptomer.
  • Psykoedukation (ofte med pårørende): Undervisning i sygdommen.