STRESS, ADFÆRD & HUKOMMELSE Flashcards
(33 cards)
Definer begrebet stress
Stress kan defineres som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk.
- Belastningstilstande opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har eller oplever, at haves
Stress er positive eller negative stimuli, der forårsager både en fysiologisk såvel som en psykologisk reaktion hos individet, som det enkelte individ fortolker og håndterer.
- En specifik fysiologisk respons på ydre faktorer, som potentielt kan forstyrre vigtige homøostatiske funktioner
Definer begrebet stressorer
Stressorer er begivenheder/ting, der belaster individet og kan i sidste ende medføre stress
- Stressfaktorer, der har en ydre eller indre belastning/påvirkning på individet, der fører kroppen ud af homeostasen
- ”Stress er fysiologiske reaktioner, som udløses hos dyr og mennesker af truede eller indtrufne beskadigelser af organismen eller af fysisk og eller psykisk aktivitet på grænsen af individets ydeevne; stressfremkaldende faktorer kaldes under et for stressorer”
Hvilke stress-typer findes?
Der skelnes mellem fire hovedtyper af stress:
1. Signifikante livsændringer: Død i familien, parforholdsbrud, skilsmisse, flytning, nyt job, osv.
2. Katastrofale events: Krig, naturkatastrofer, osv.
3. Daglige risici: Anses som den mest signifikante form for stress (daglige irriterende ting)
4. Omgivende stress: Vi behøver ikke at anerkende deres tilstedeværelse, for at vi kan blive stresset over det (baggrundsstøj, for mange mennesker, rammerne omkring os)
Hvad er forbindelsen mellem stress og stressorer?
Stress er fysiologiske reaktioner, som udløses hos dyr og mennesker af truede eller indtrufne beskadigelser af organismen eller af fysisk og eller psykisk aktivitet pa grænsen af individets ydeevne; stressfremkaldende faktorer kaldes under et for stressorer
Hvad er somatisk og emotionel stress?
Somatisk stress: Belastninger tilhørende kroppen (fysiologiske) medfører stresstilstanden
Emotionel stress: Følelsesmæssige (psykologiske) belastninger fører os til stresstilstanden
Hvilken fysiologisk respons igangsættes ved stress?
Stress aktiverer det sympatiske nervesystem, hvorved der frigives noradrenalin fra nervecellerne og fra binyremarven. Alt dette gør, at hjertefrekvensen øges, blodtryk stiger, overfladisk respiration, udvidelse af blodkar til muskulatur og hjerte, dilatation af blodkar til hud og fordøjelsessystemet.
Hvad er somatisk stress?
Somatisk stress: Belastninger tilhørende kroppen (fysiologiske) medfører stresstilstanden
Hvad er emotionel stress?
Emotionel stress: Følelsesmæssige (psykologiske) belastninger fører os til stresstilstanden
Benævn nogle fysiske symptomer ved stress
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Svedeture
- Nedsat immunforsvar
- Appetitløshed
- Svimmelhed
- Diarré
- Tremor
- Nedsat sexlyst
Benævn nogle psykiske symptomer ved langvarig stress
- Træthed
- Søvnproblemer
- Hukommelsesbesvær
- Ulyst
- Anspændthed
- Koncentrationsbesvær
- Utålmodighed
- Angst for almindelige problemer - uforklarlig angst
- Depression
Benævn nogle autonome symptomer ved stress
- Øget puls og blodtryk
- Blodplader klæber sammen
- Stigning i blodsukker
- Stigning i fedtindhold i blodet
- Fald i antistofdannelse
- Hvide blodlegemer bliver sløve
Forklar introverte reaktioner på stress
Introverte: Personligheder trækker sig tilbage under stressede situationer
- Følelse af overvældelse, følelse af ensomhed og isolation, samt depression og en generel følelse af ulykkelighed
- Her vil man beholde alt for sig selv => Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det sværere at træffe valg og beslutninger
- Ønsker ikke at dele sine følelser med andre
Forklar ekstroverte reaktioner på stress
Ekstroverte: Personligheder reagerer på stress ved at overspise, ryge eller drikke og blive mere udadreagerende
- Humørsvingninger og følelsesmæssig ustabilitet, trang til at græde, irritabel og kort lunte, opstemthed og manglende evne til at slappe af
- Her vil man tale om sit problem til andre
- Give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelser med problemet
Beskriv følelsesmæssige modeller for stresshåndtering
Emotionsfokuserede model (indre kognitiv): Forbedrer personens beredskab og ressourcer ved stress
- Skabe bevidsthed om problemet og situationen
- Fremme evne til relevant håndtering og forståelse af situationen
- Metoder: psykoterapi (kognitiv adfærdsterapi) og samtaleteknikker
Det handler om at håndtere og opnå kontrol om følelserne eller ændre den følelsesmæssige opfattelse af situationen.
Beskriv problemfokuserede modeller for stresshåndtering
Problemfokuseret model (aktiv ydre handling): Forandrer de belastende forhold i forsøg på direkte at afhjælpe problemet - identificere de egentlige stressårsager.
Handler aktivt på at ændre de aktuelle stressorer og gør noget konstruktivt ved de forhold, der forårsager stress. Dette hjælper til, at man får kontrollen tilbage, og derved hæmmer man stressoren gennem handling og problemløsende adfærd.
Hvad er coping?
Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over en situation => Det handler om den måde den enkelte forsøger at tackle de udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer, personen imødekommer.
Beskriv mekanismerne bag akut stress
Akut stress (kortvarig stress/fight or flight respons):
- Akut stress sætter kroppen i alarmberedskab, og det er en naturlig og hensigtsmæssig reaktion på en ydre belastning her og nu. Den øger vores evne til at præstere, og varer normalt i kort tid, hvorefter kroppen kommer i balance igen
- Livsvigtig og fordelagtig tilstand i mange situationer (f.eks. inden eksamen)
Mekanisme: ANS sættes i gang, hvor produktionen af stresshormoner (adrenalin og kortisol) stiger.
- Adrenalin => Øget mængde blodsukker => Øget blodflow til muskulatur og hjerne => Skarpere hjerne og øget muskelarbejde til ”fight or flight”
- Kortisol stimulerer omfordeling af leukocytter til vævene
Beskriv mekanismerne bag kronisk stress
Kronisk stress (over 1 uge):
- En uhensigtsmæssig reaktion på vedvarende påvirkning, der kan resultere i langvarig/ permanent ubalance i kroppen og kan svække en række forskellige funktioner.
- En tilstand, hvor man konstant oplever, at man udsættes for krav eller trusler fra omgivelserne, der overstiger ens evne til tilpasning, og hvor man ikke er i stand til at fjerne truslen.
- Kroppen er vedvarende i ”alarmberedskab”
Mekanisme: Forhøjet kortisol-niveauer i kroppen
- Fordøjelsesbesvær: Obstipation, diarré, surt opstød og mavesår
- Overvægt (kortisol medierer nedbrydning af molekylære stoffer til glukose og frie fedtsyrer)
- Nedsat immunrespons (kortisol hæmmer immunforsvaret)
Beskrive hvordan stress aktiverer hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen (HPA)
Aktivering af hypothalamus-hypofyse-binyrebark-asken (HPA er en af stressreaktionens fysiologiske responser, da den påvirker det endokrine system. Frisætning af adrenalin og kortisol er vigtigt her.
1. Hypothalamus: Sekrerer corticotropin-releasing hormone (CRH), som er den primære reguleringshormon i HPA-aksen.
2. Adenohypofysen: Corticotropin-releasing hormone stimulerer corticotrope-celler i adenohypofysen til at secernere adrenokortikotropt hormon (ACTH)
3. Binyrerne: Adrenokortikotropt hormon stimulerer binyrerne til at secernere androgener herunder kortisol og adrenalin
En stresset situation påvirker amygdala til at stimulere paraventrikulære nuclei i hypothalamus, som sekrerer corticotropin-releasing hormone (CRH), der er det primære hypothalamiske reguleringshormon. CRH påvirker hypofysen, som udsender adrenokortikotropt hormon (ACTH), der stimulerer binyrerne til at sekrere kortisol - stresshormonet.
Beskriv feedback inhibering af stress-aksen
Kortisol har en negativ feedback-mekanisme på HPA-aksen, og påvirker frigivelsen ved at inhibere frigivelsen af ACTH (adrenokortikotropt hormon) samt CRH (corticotropin-releasing hormon) fra henholdsvis adenohypofysen og hypothalamus, da denne kan binde sig til mineralokortikoider- og glukokortikoidreceptorer i hjernen.
Forklar hvordan HPA-aksen kan reguleres af amygdala og hippocampus
Stress får hypothalamus til at frigive CRH, som får adenohypofysen til at frigive ACTH, som får binyrebarken til at udskille kortisol. Kortisol øger mængden af glukose, protein samt fedt i blodet, som virker afslappende og dermed dæmper stress. Kortisol virker negativt på udskillelsen af CRH samt ACTH.
Aygdala og hippocampus er en del af det limbiske system - Nervesystemets system for følelser:
Hippocampus (detekterer høje niveauer af kortisol): Hæmmer HPA-aksen => hæmmer stress, da den har et stort indhold af kortisol-receptorer.
* Ved langvarig påvirkning af kortisol kan det medføre til tab af neuroner og glukokortikoide receptorer i hippocampus.
Amygdala aktiverer HPA-aksen => medfører stress. Dette sker ved at øre og øjne registrerer noget farligt, hvilket påvirker amygdala, som har betydning for angstreaktionen, og herfra fortolkes informationen af amygdala, og hvis det percepteres som fare, sender amygdala signaler til hypothalamus og aktiverer denne. Denne signalvej sker så hurtigt, at hjernens visuelle center ikke når at processere, hvad der sker.
CRH (som stimulerer sekretionen af ACTH, som stimulerer sekretionen af kortisol) secerneres fra den paraventrikulære kerne i hypothalamus.
* Den paraventrikulære kerne stimuleres af amygdala, mens den hæmmes af hippocampus.
Forklar betydningen af glukokortikoider under stress
Glukokortikoider herunder kortisol aktiverer kroppens beredskab den første times tid ved bl.a. at stimulere til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så vi får mere energi til vores muskler og hjerne. Kortisol stimulerer også immunforsvaret til at omfordele hvide blodlegemer ud i vævet, så kroppen er klar til at bekæmpe infektioner. Dette stimuli opretholdes dog kun i en time, hvorefter immunsystemet hæmmes, hvilket kan give øget risiko for infektioner. Ved længere stimuli vil kortisol fremme åreforkalkning og påvirker også blodets evne til at størkne.
Kortisol er den store skurk ved stress, da det er skadeligt på lang sigt
- Vægtforøgelse, atrofi (aftagende størrelse) af hippocampus, nedsat sensitivitet af receptorer, ubalance af blodsukker
Beskriv tre-stadie-modellen for hukommelse
Man kan opdele hukommelsen i tre stadier:
1. Indkodning eller skrivning, hvor informationen gemmes.
2. Lagring eller vedligeholdelse, hvor den gemte information bliver opretholdt.
3. Genkaldelse eller læsning, hvor den lagrede information fremkaldes.
Hvad er arbejdshukommelse?
Arbejdshukommelse er et kognitivt psykologisk begreb, som refererer til et system i hjernen, som kan fastholde og håndtere den information som er nødvendig for at udfore komplicerede kognitive opgaver som fx læsning og logisk tænkning.
Evnen til at gøre brug for arbejdshukommelsen afhænger både af eksekutive (kognitive funktioner, der kontrollerer øvrige kognitive funktioner; planlægning, problemløsning), kognitionsprocesser (tankeprocesser) og opmærksomhed, og er vigtig for børns indlæring.
Arbejdshukommelsen omfatter korttidshukommelsen og bruges til at bearbejde information der skal huskes i kort tid (fx at huske en talrække bagfra)
