Spørgsmål

Question 1

Hvad er cancer?

Answer 1

Cancer er den brede betegnelse for sygdomme, som involverer en abnormal cellevækst, med potentiale til at sprede sig og invadere videre til andre dele af kroppen.

Question 2

Hvad er protoonkogener?

Answer 2

Protoonkogener er vækstfaktorer, receptorer og transkriptionsfaktorer. Størstedelen af onkogener har mutationer, der omdanner dem til aktive former for abnormal cellulær signalerings-proteiner.”Gain of function”

Question 3

Hvad er tumorsuppressorgener?

Answer 3

Tumorsuppressorgener kan være gatekeepere som forhindrer progression af celler, hvis DNA er skadet. Caretakere reparer DNA skader og retter mutationer. “loss of function”

Question 4

Hvad er de 6 hallmarks of cancer?

Answer 4

1. Øget aktivitet af vækstfremmende gener;
   - Øget VEGF (vækstfaktor) syntese
   - Øget receptor-aktivitet
   - Øget aktivitet af signaleringsveje (RAS)
   - Øget aktivitet af transkriptionsfaktorer
2. Nedsat aktivitet af væksthæmmende gener
   - Nedsat aktivitet af gatekeeper (TP53) -og caretaker gener (BRCA)
3. Reduceret apoptose (programmeret celledød)
4. Reduceret senescence (cellen deler sig i det uendelige, nonstop)
5. Øget angiogenese (karforsyning)
6. Øget tendens til invasion og metastasering

Question 5

Benævn de to hyppigst anvendte udvidede prænatale undersøgelsesmuligheder man gør brug af ved
mistanke om kromosomanomalier, sygdomme mm., samt hvordan de udføres.

Answer 5

Chorionvillusbiopsi (GA 10+0-16) og amniocentese (GA 16+0). Udtagning af placentavæv/amnionvæske med tynd
kanyle transabdominalt. Guidet med ultralyd. Abortrisici 0.5-1%.

Question 6

Beskriv Knudson’s two hit hypothesis.

Answer 6

Knudson’s two hit hypothesis fortæller at begge alleller af et tumorsuppressor-gen skal være
ødelagte, før der opstår en cancer.
Dvs. two hits.
Har man en medfødt nedarvet mutation på den ene allel af et tumorsuppressor-gen, skal der kun en
enkelt mutation (på den anden allel) til for at begge alleler holder op med at fungere.
”Second hit” opstår ofte langt tidligere i livet, hvis man har et medfødt ”first hit” og derfor er debut-
alderen lavere i folk med arvelig cancer.
Hvis begge alleler i et tumorsupressorgen ikke har mutationer –og dermed er raske, er det ikke så
sandsynligt, at der opstår to spontane mutationer. Dog har vi mange celler i kroppen, så derfor sker
det alligevel til tider.

Question 7

Hvor sidder alleler?

Answer 7

De sidder i området “locus”

Question 8

Hvad er alleler?

Answer 8

Alleler er en bestemt udgave af et gen i et locus på et kromosom.

Question 9

Hvad anvendes PCR til?

Answer 9

• Bruges når man ønsker at danne flere kopier af samme gen.

- Udnytter man har en lille prøve -> danner kopier -> flere tests kan udføres.

Question 10

Hvilke faser kan PCR inddeles i ? Beskriv hver.

Answer 10

• denaturation -> DNA prøve med primer, heat stable DNA polymerase og d’NTPer sættes i en thermocycler. Blandingen opvarmes til 95, så DNA dobbeltstreng separeres.
  udføres
• annealing -> Blanding nedkøles til 55-65. Primeren binder sig til komplimentære stykker i 5’-3’ og 3’-5’.
• extension -> Blandingen opvarmes til 72. DNA polymerase syntetiserer ny streng i 5’ til 3’ ende.

Question 11

Beskriv processen i PCR?

Answer 11

PCR består af en denaturation, annealing –og extensionfase.
• Denaturation: primer, DNA-polymerase og frie nukleotider tilføres til DNA sampel à thermocycler à opvarmes til 95 grader og DNA dobbelthelix
separeres i 2 enkelte strenge
• Annealing: Prøven nedkøles til 55-65 grader. Primer binder sig til de to enkelte strenges 3’ terminal.
• Extension: Prøven opvarmes til 72 grader. DNA polymerase binder mellem
primer og DNA-streng, hvorfra de ”køre” mod 5’, mens den aflæser DNA streng, og danner de rette nukleotidpar.
• Der er dannet identiske kopier af target-DNA.
• Cyklus starter forfra med denaturering til 4 enkelt strenge.
• Processen kører normalt over 4 timer, af 30-35 cykli.

Question 12

Hvilke faser udgør en standard cyklus for PCR –og ved hvilke grader begynder hver fase?

Answer 12

Denaturering, 95 grader
Annealing, 55-65 grader
Extension, 72 grader

Question 13

Beskriv PCR princippet.

Answer 13

Denaturation: primer, DNA-polymerase og frie nukleotider tilføres til DNA sampel à thermocycler à opvarmes til 95 grader og DNA dobbelthelix
separeres i 2 enkelte strenge
• Annealing: Prøven nedkøles til 55-65 grader. Primer binder sig til de to enkelte strenges 3’ terminal.
• Extension: Prøven opvarmes til 72 grader. DNA polymerase binder mellem
primer og DNA-streng, hvorfra de ”kører” mod 5’, mens den aflæser DNA
streng, og danner de rette nukleotidpar.
• Der er dannet identiske kopier af target-DNA.
• Cyklus starter forfra med denaturering til 4 enkelt strenge.

Question 14

Hvad bruges Sanger Sekventering til?

Answer 14

• Enzymatisk sekventering; bedst til at undersøge DNA-strenge af +100 nukleotider.
• Bruges når man ønsker at analysere rækkefølgen nukleotider i DNA.
• Vigtigt redskab ift. personaliseret medicin, mutation-screening og til at skabe overblik over komplicerede sygdomsbilleder.

Question 15

Angiv de 4 trin i Sanger Sekventering.

Answer 15

1. Amplificering vha. PCR. (til og med annealing).
2. Cluster
3. Sekventering
4. DNA-Analyse

Question 16

Beskriv Sanger sekventering princippet.

Answer 16

Amplificering: Et område amplificeres vha. PCR og genspecifikke primere
samt DNA-polymerase.
Deoxynuklotider: Der anvendes ligeledes en blanding af dNTP’er (og
fluorescens mærkerede ddNTP).
Flere cykli: Normalt kørers der typisk flere antal cykler af denaturering og
annealing for at øge signalet til slut.
ddNTP: De inkorporerede ddNTP terminerer syntesen.
Produkt adskillelse: . Produkterne adskilles efter størrelse typisk ved kapilar
elektroforese, de flourescerende molekyler eksiteres med laser og
farvesignalerne aflæses med et kamera.
Dataanalyse: En computer oversætter de indkomne signaler til
elektroferogrammer og sekvens.

Question 17

Hvad bruges MLPA til?

Answer 17

Bruges til detektion af deletioner, insertioner og duplikationer i et givent gen.

Question 18

Angiv de 6 trin i MLPA.

Answer 18

1) Denaturation
2) Hybridisation
3) Ligation
4) Amplifikation (med PCR)
5) Fragment separering
6) Dataanalyse. Via ”Array CGH”.

Question 19

Beskriv MLPA princippet.

Answer 19

Denaturation: En prøve med DNA opvarmes i en thermocycler, hvorved DNA’et
separeres.
Hybridisation: Et probemix og probe-buffer tilføres til det separerede DNA. Prober/ oligonukleotider binder to og to til hvert af de analyserede fragmenter af DNA’et.
Ligation: Der tilføres en ligationsmix til prøven. De to oligonukleotider/prober ligeres. Den samlede ligerede probe har 5’- og 3’-terminalt universalprimer- hybridiseringssites.
Amplifikation (med PCR): PCR primere og d’NTPer tilføres. Universale PCR-primere hybridiseres hertil og der udføres PCR. En af primerne er flourescerende. Dette
gøres 35 gange.
Fragment separering: PCR-produkterne adskilles på længde vha. kapillær- elektroforese og man måler flourescens-intensiteten for hvert ”bånd”.
Dataanalyse: Disse intensiteter kan herefter sammenlignes med tilsvarende for en reference-prøve, hvor man ved, at der ikke er deletion/insertion.

Question 20

Hvorfor består en MLPA probe af to (venstre og højre)

oligonukleotider?

Answer 20

Hvis den var ligeret fra start, ville det kunne amplificeres, selvom der ikke var et korrekt DNA-match fra start.
Når den består af to oligonukleotider, finder de hver sit passende DNA-segment.

Question 21

Angiv de 3 trin i NGS.

Answer 21

Prøveforberedning
• DNA isolering
• Fragmentering

1. Sekventering
   • Deponér på slide
   • Flourscerende dideoxynukleotider
   • Vask-Billede-Repeat.
2. Sekventeringskortlægning
3. Karakterisering

Question 22

Beskriv princippet i NGS.

Answer 22

NGS er en ny form for teknologi som tillader, at vi kan analyserer større mængde DNA end hidtil. Godt hvis man er ”på bar bund”.
• Prøveforberedelse: DNA isolering og fragmentering.
• Slide med cluster: DNA fragmenterne binder til millioner af clusters på et slide.
• Tilførsel: DNA polymeraser og flourscerende nukleotider –med terminator tilføres.
• Terminator: Terminatoren forhindrer polymerasen at danne dobbeltstrenget DNA. Terminatoren kan vaskes væk.
• Billede: Inden vask tages billede af slide. De flourscerende nukleotider vil lyse
op.
• Vask og repeat: Efter billedet, vaskes slides og nu sekvens begynder. Det hele fortsætter.
• Analyse: Alle billeder for alle clusters sammenholdes og analyseres af computer ud fra reference template.

Question 23

Hvornår benytter man især NGS?

Answer 23

Når man har en patient, hvorfra man ønsker at undersøge (næsten) hele genomet. Eks. hvis der ikke er andre tilfælde i familien, eller sygdommen er ukendt.

Question 24

Hvilke karakteristika findes for nukleotider brugt til NGS –SBS, og hvad er denne funktion?

Answer 24

Nukleotiderne har en terminator, som terminerer DNA polymerasens syntese til dobbeltstrenget DNA. Terminatoren kan vaskes væk, hvilket bliver gjort efter der er taget billede af slides.
Når terminatoren skylles væk, kan en ny nukleotid binde.
Desuden er nukleotiderne flourscerende og vil derfor ”lyse op” på billeder.

Question 25

Beskriv kort princippet bag NGS- SBS.

Answer 25

Eksamenssvar: Genomisk DNA oprenses fra f.eks en blodprøve. DNA fragmenteres og der ligeres adaptorer i enderne. Efter PCR og evt. enrichment sker der bridge-amplification på en flowcelle efterfulgt af sekventering (sequencing by synthesis). Data alignes efterfølgende mod det humane genom og forskelle registreres.

Question 26

Nævn fordele og ulemper ved NGS (vs. Sanger).

Answer 26

- Fordele: NGS er billigere og kan analysere kæmpe dele af genomet, og dermed finde ”problemområdet”. - Ulemper: Det tager for lang tid af bruge NGS til små indsnævrede dele, derfor bruges Sanger stadig mere til dette.

Question 27

Hvornår gøres brug af FISH?

Answer 27

Når man ønsker at analysere om der findes specifikke | sekvenser/kromosomer i DNA.

Question 28

Beskriv kort princippet i FISH.

Answer 28

- Celler udtages (hvilende i metafasen) og behandles så de ”svulmer” op. Cellen fikseres i position i slide. • DNA fra cellen denatureres til enkeltstrenget DNA. • Prober tilføres som hybridiserer/binder til ønsket sekvens. Resten vaskes væk. DNA proberne er modificeret så flourscerence labels kan binde til dem. • De flourscerende mærkede molekyler tilføres binder til proberne. • Resten vaskes af og man analyserer cellen.

Question 29

Hvad er SNP?

Answer 29

- Single nucleotide polymorphisme. - Normale variationer i specifikke steder i genomet - Kan opstå de novo eller via mutation i kønsceller nedarvet for mange generationer siden. - SNP kan forsage mutationer –hvis de er i kodede gener, men kan også være ”ligegyldige”, og bidrager blot til diversitet fænotypisk. - De fleste SNP’s er uden betydning for cellulære funktioner og dermed ikke patologiske.

Question 30

Hvad er teorien bag overkrydsning og genetisk kobling?

Answer 30

Sidder loci < 50cM kan nedarves sammen. | Sidder loci > 50cM har de ikke en direkte kobling og der kan ske en fri rekombination.

Question 31

Hvad bruges koblingsanalyser til?

Answer 31

- Bruges når man ønsker at undersøge en familie og finde koblingen mellem deres sygdomslocus. - Afficerede har nedarvet samme allel, mens raske har det ”raske” allel.

Question 32

Intragenisk vs. Extragenisk SNP | - Vil en intragenisk SNP foretrækkes, fordi den påviser selve den sygdomsfremkaldende mutation?

Answer 32

Falsk. Det påviser ikke selve den sygdomsfremkaldende mutation, men er formentlig tættere på den sygdomsfremkaldende mutation og der er således mindre risiko for overkrydsning (og dermed at markøren ikke længere følger sygdommen).

Question 33

Hvad tilbydes alle gravide kvinder?

Answer 33

Alle gravide kvinder tilbydes misdannelsesscanninger (ultralyd) mhp. At udelukke downs syndrom, grelle udviklingsanomalier og eventuelle hjerteproblemer. Desuden kan man undersøge for antal, køn og beliggenhed af fosteret.

Question 34

Beskriv hvornår ultralyd scanninger foregår.

Answer 34

Ultralydsscanning tilbydes alle gravide i Danmark i en rutinemæssig forbindelse med nakkefoldskanning (GA 11-14) + i forbindelse med gennemskanning i 18.-20. uge. Misdannelsesscanning foretages typisk i GA 18+0 til 20+0. (Køn kan være misvisende frem til GA 17+0 idet genitalpapillen kan være større for XX foster end XY foster).

Question 35

Hvad er en bærertest?

Answer 35

Man ønsker at teste, om en person bærer en genetisk defekt og dermed om vedkommendes børn har risiko for af få en given sygdom.

Question 36

Hvorfor tilbydes ultralyd?

Answer 36

Ultralyd tilbydes for at diagnosticere kromosomsygdomme, misdannelser eller andre forhold, som kan have betydning for graviditetens forløb. • Består af højfrekvente lydbølger, uden komplikationer eller bivirkninger.

Question 37

Beskriv doubletest.

Answer 37

Her udtages en blodprøve fra moren som analyseres. • Man er særlig opmærksom på 1 protein og 1 hormon. PAPP-A (preagnancy associated plasma protein A) og β –HCG (humant chorion gonadotropin (også det som måles efter i graviditetstest)). • Er PAPP halveret ift. normal -og er β –HCG fordoblet er dette et tegn på Downs syndrom. • (Begge påvirkes dog af faktorer som rygning, overvægt, flerfoldsgraviditeter mm. Dette skal lægen være opmærksom på).

Question 38

Hvornår tilbydes chorionvillusbiopsi eller amniocentese?

Answer 38

Ved mistanke (eks. via positiv nakkefold, doubletest eller maternel alder <40) om kromosomfejl -og andre anomalier fortages (med samtykke) CVS eller amniocentese.

Question 39

Hvornår foretages en chorionvillusbiopsi?

Answer 39

Hvornår: Fra GA 10+0 – 16. I løbet af 3 dage kommer svar på trisomi 13, 18 og 21. (via PCR og FISH).

Question 40

Beskriv chorionvillusboopsi proceduren.

Answer 40

CVS procedure: Udtagning af placentavæv med tynd | kanyle transabdominalt. Guidet med ultralyd.

Question 41

Hvilke bivirkninger og risici er der ved chorionvillusbopsi?

Answer 41

Bivirkninger og risici: Mave- og muskelømhed. | Abort risici 0.5-1%

Question 42

Hvornår foretages en amniocentese?

Answer 42

Hvornår: Fra GA 16+0 (dvs. senere end CVS!). | I løbet af 3 dage kommer svar på trisomi 13, 18 og 21.

Question 43

Beskriv amniocentese proceduren.

Answer 43

Amniocentese procedure: Udtagning af amnion-væske med tynd kanyle transabdominalt. Guidet med ultralyd.

Question 44

Hvilke bivirkninger og risici er der ved amniocentese?

Answer 44

Bivirkninger og risici: Mave- og muskelømhed. | Abort risici 0.5-1%

Question 45

Hvad er abortreglerne i DK?

Answer 45

- Abortgrænse i DK er GA 12+0. Fri abort. Foretages via offentlig sygehus, privat praktiserende læge eller privathospital. • Medicinsk og kirurgisk abort. • Det er muligt at få foretaget abort efter GA 12+0. Dette sker i samråd, hvortil barnets evt. diagnoser og moderens stilling tages op. (Er graviditet livstruende for moderen efter GA12+0 må abort foretages uden samtykke fra samråd).

Question 46

Beskriv en medicinsk abort.

Answer 46

Medicinsk abort: Indgift af mifepristol som hæmmer dannelse af progesteron – det (her) graviditetsbevarende hormon. • 1-2 dage efter indgift af mifepristol får kvinden misoprostol, som kontraherer livmoderen. • 4-6timer herefter vil 95% have aborteret.

Question 47

Hvad er bivirkninger ved medicinsk abort?

Answer 47

Kraftige smerter, øget blødning og kvalme. Samt ca 5% risiko for at aborten ikke gennemføres.

Question 48

Beskriv fordele og ulemper ved medicinsk abort. (i forhold til kirurgisk abort)

Answer 48

Fordele: Kvinden undgår indlæggelse, narkose og indførsel af instrumenter i underlivet (som ved kirurgisk). • Ulemper: Ubehagelige bivirkninger og proceduren strækker sig over ca 2 dage.

Question 49

Beskriv en kirurgisk abort.

Answer 49

Kirurgisk abort: Indgift af prostaglandiner til blødgører og udvider cervix. Kvinden kommer (oftest) i fuld, kortvarig narkose. Cervix udvides med instrumenter, et plastrør indføres i livmoder og graviditeten suges ud. • Indgrebet varer 10-20 min. Herefter ligger kvinden til observation i nogle timer, og kan få tilbudt smertestillende. • Flere kvinder til-vælger at få indlagt en spiral i samme drag.

Question 50

Hvad er bivirkninger ved kirurgisk abort?

Answer 50

Bivirkninger: Smerter kan forekomme samt let blødning /brunt udflåd. Betændelse kan forekomme hvis livmoderen ikke tømmes helt (2-5% risiko). Samt ca. 5% risiko for at det ikke virker (ved tvillinger).

Question 51

Beskriv foredele og ulemper ved kirurgisk abort (i forhold til medicinsk abort).

Answer 51

Fordele: Abort garanti på 99%, varer 1 dag og man undgår (som regel) kraftige smerter og blødning. Ulemper: Indlæggelse, narkose og indførsel af instrumenter i underlivet.

Question 52

Nævn hvilke parametre (herunder tests) man bruger til diagnose og risikoberegning for trisomi 13,18 og 21.

Answer 52

Maternelle alder, positiv nakkefoldscanning -og doubletest.

Question 53

Hvad er abortgrænsen i DK?

Answer 53

Fri abort frem til 12. uge. Dog kan abort fortages senere hen, hvis samråd godkender, eller hvis moderens liv er i fare grundet graviditeten.

Question 54

Hvad er wild type?

Answer 54

Den oprindelige fænotype/ normale allel som står i kontrast til det udtrykte –ikke-standard - muterede allel • Det allel som koder for langt størstedelen i en normal population = wt (kan udtrykkes som +)

Question 55

Nævn hvad der kan skabe "second hit".

Answer 55

Rygning, stråling (UV + sollys), frie radikaler ROS/RNOS, alkohol m.m.

Question 56

Hvilke karakteristika ses ved arvelig cancer?

Answer 56

- Lav debutalder (i tråd med two hit hypothesis) • Flere tilfælde i familien. • Flere specifikke cancerformer; Mammae – og ovariecancer. -Der ses uafhængige primærtumorer.

Question 57

Hvad skyldes arvelig cancer?

Answer 57

- skyldes i stor grad nedarvede mutationer i tumor supressor-gener. (nedarvede mutationer i protoonkogener er som regel uforenelig med liv. -> Mange ”u-opdagede aborter”). - Især mutationer i tumorsuppressor-geners caretaker dele/gener giver ophav til first hit i Knudson’s two hit hypothesis.

Question 58

Beskriv two-hit modellen (Knudson teorien) og redegør for, hvorledes two-hit modellen forklarer forekomst af såvel arvelig cancer som sporadisk cancer.

Answer 58

Knudsons Two hit hypothesis fortæller at begge alleler af et tumorsuppresorgen skal være ødelagte, før der opstår en cancer. Dvs. two hits. • Har man en medfødt nedarvet mutation på den ene allel af et tumorsuppressor- gen, skal der kun en enkelt mutation (på den anden allel) til for at begge alleler holder op med at fungere. • ”Second hit” opstår ofte langt tidligere i livet, hvis man har et medfødt ”first hit” og derfor er debut-alderen lavere i folk med arvelig cancer. • Hvis begge alleler i et tumorsupressorgen ikke har mutationer –og dermed er raske, er det ikke så sandsynligt, at der opstår to spontane mutationer. Dog har vi mange celler i kroppen, så derfor sker det alligevel til tider.

Question 59

Hvad er locus?

Answer 59

et specifikt sted på et gen

Question 60

Hvad er en allel?

Answer 60

en bestemt udgave af et gen (fundet i et locus).

Question 61

Hvad er homozygot?

Answer 61

hvis man har to af fe samme alleler. f.eks. AA eller aa

Question 62

Hvad er heterozygot?

Answer 62

Når man har to forskellige alleler. f.eks. Aa

Question 63

Hvad er hemizygot?

Answer 63

Når man har en allel. F.eks. drenges Y kromosom.

Question 64

Nævn de 5 arvegange.

Answer 64

- autosomal dominant - autosomal recessiv - x-bunden dominant - x-bunden recessiv - mitochondriel arvegang

Question 65

Beskriv karaktristika for autosomal dominant.

Answer 65

``` - Springer ikke generationer over • Mænd og kvinder afficeres lige meget • Oftest heterozygot idet homozygot ofte ikke er levedygtigt • 50% chance for en forældre giver sygdommen videre hvis de er heterozygot ```

Question 66

Beskriv de ting der kan snyde ved autosomal dominant.

Answer 66

– Nymutation. Forældrene er ikke syge – Gonadomosaicisme. Forældrene er ikke syge, og har flere syge børn – Nedsat penetrans. Sygdommen ses kun ved X% af befolkningen, eller over en bestemt alder.

Question 67

Beskriv karakteristika for autosomal recessiv.

Answer 67

- Kan springe generationer over • Både mænd og kvinder rammes • Kun syge hvis de er homozygote (aa) • Ses ofte i forbindelse med indgifte familier

Question 68

Beskriv de ting der kan snyde ved autosomal recessiv.

Answer 68

– Nymutationer er meget sjældne – Uniparental disomi (en forældre giver 2 recessive gener videre) – Ved hyppige sygdomme kan det ligne dominant arvegang

Question 69

Hvad er co-dominant?

Answer 69

Blodtype, hvor A og B begge er dominante. O er recessiv overfor A og B.

Question 70

Beskriv karakteristika for x-bunden dominant.

Answer 70

``` Springer ikke genrationer over • ALDRIG far til søn transmission • ALTID far til datter transmission – Oftere er det piger der er syge, idet de bliver heterozygote – Drenge bliver hemizygote og ved mange sygdomme vil det være letalt ```

Question 71

Hvad er de ting der kan snyde ved x-bunden dominant?

Answer 71

Nymutation. Forældrene er ikke syge • Gonadomosaicisme. Forældrene er ikke syge, og har flere syge børn • Nedsat penetrans. Sygdommen ses kun ved X% af befolkningen, eller over en bestemt alder

Question 72

Beskriv karakteristika ved x-bunden recessiv.

Answer 72

``` - Kan godt springe generationer over • ALDRIG far til søn transmission (syg far kan godt få en syg søn, men så er det moren der er bærer) • ALTID far til datter transmission, hvor datteren bliver bærer • Mor til datter. 50% bærere • Mor til søn. 50% syge ```

Question 73

Hvad er de ting der kan snyde ved x-bunden recessiv?

Answer 73

– Nymutation – Skæv x-inaktivering – Turners syndrom

Question 74

Beskriv karakteristika ved mitochondriel arvegang.

Answer 74

``` - Cytoplasmatisk nedarvning • Maternel nedarvning. Alle mors børn bliver syge. • Varierende ekspressivitet • Oftest rammer det energikrævende væv (hjerte, muskler og CNS) ```

Question 75

Hvad bruges Bayes formel til?

Answer 75

- Bruges til at udregne sandsynligheden for at en person er bærer af et bestemt gen, efter man har fået flere informationer omkring dem. • Bruges typisk ved sygdomme med nedsat penetrans eller autosomal recessive sygdomme

Question 76

Allel heterogenitet

Answer 76

Det fænomen at flere forandringer i samme gen kan | give samme sygdomsbillede

Question 77

Locus heterogenitet

Answer 77

Det fænomen, at forandringer i mere end et gen (og derved forskellige loci) kan give samme sygdomsbillede. Altså både en mutation i kromosom 13 og kromosom 5 kan give samme sygdom. F.eks. arvelig brystkræft

Question 78

Multifaktorielle sygdomme

Answer 78

Flere gener og miljøfaktorer kan påvirke og give | sygdommen

Question 79

Hvad er konkordansrater?

Answer 79

- Beskriver chancen for at den anden tvilling får sygdommen hvis den første har den. – Multifaktorielle sygdomme. MZ har højere konkordansrate end DZ, men de er er stadig begge højere end baggrundbefolkningen

Question 80

Multifaktoriel arv

Answer 80

Flere faktorer spiller ind. Forskel mellem dizygote og monozygote tvillinger

Question 81

Monogen arv

Answer 81

Mendelsk arvegang. Monogen arvegang indeholder de forskellige gennemgåede arvegange

Question 82

Nedsat penetrans

Answer 82

Ikke alle der har et sygdomsgivende gen ses med sygdom. Penetrans på 60% = 60% bliver syge

Question 83

Variabel ekspressivitet

Answer 83

Ved samme mutation ses stor variation i sygdomsgraden. | Bruges tit når man snakker om familier

Question 84

Anticipation

Answer 84

Forværring af sygdom over generationer. Eks. Tidligere og tidligere debut af brystkræft eller Huntingtons Chorea

Question 85

skæv x-inaktivering

Answer 85

piger inaktiverer det ene X kromosom i alle deres celler. Skæv X-inaktivering er hvis det ene X bliver inaktiveret i flere celler end det andet

Question 86

Imprinting

Answer 86

Et gens ekspression er afhængigt om man får det af faren eller moren. F.eks: Deletion af maternelt K15 giver Angelman syndrom Deletion af paternelt K15 giver Prader-Willi syndrom

Question 87

Founder effekt

Answer 87

En høj hyppighed kan skyldes en eller få bærere af samme gen, har givet deres arvemateriale videre til en stor del af befolkningen. Det kan enten være hvis genet giver øget overlevelse, eller hvis man ”founder” et nyt land

Question 88

Compound heterozygoti

Answer 88

En tilstand hvor man har 2 eller flere heterogene recessive alleler på et bestemt locus, der giver en genetisk sygdom selvom man er heterozygot. Altså tilstedeværelse af to forskellige patogene sygdomsalleler.

Question 89

Beskriv karakteristika ved non-disjunction i de to meitotiske delinger.

Answer 89

• 1 af hvert gen = fejl i 1. meiotiske deling • 2 af samme gen = fejl i 2. meiotiske deling

Question 90

Hvad er unparental disomi?

Answer 90

man har fået begge krosomer fra den ene forældre • Kan enten ske ved non-disjunction eller hvis barnet har en trisomi og kroppen prøver at rette op på fejlen

Question 91

Hvad er polyploidi?

Answer 91

Man har et helt sæt kromosomer for meget. f.eks. triploidi (69,XXY). Det er oftest letal, medmindre det er mosaik tilstand.

Question 92

Hvad er de to typer translokationer?

Answer 92

- recibrokke og robertsonske

Question 93

Hvad er reciprokke translokationer?

Answer 93

Balancerede – Kan give ubalanceret børn – Danner ”derivater”

Question 94

Hvad er robertsonske translokationer?

Answer 94

– Fusion af de lange armer ved akrocentriske kromosomer – Danner et ”derivat” – Man mister de korte arme, men det er typisk ligegyldigt – Kan give ubalanceret børn (Hvis børn arver translokation, der risiko for at børnebørn kan få kromosomafvigelser)

Question 95

List strukturelle afvigelser.

Answer 95

- translokationer - deletion - duplikation - inversion - insertion

Question 96

Hvad er deletion?

Answer 96

Tab af kromosommateriale. Et stykke af kromosomet mistes.

Question 97

Hvad er inversion?

Answer 97

Et kromosomsegment vendes 180.

Question 98

Hvad er duplikation?

Answer 98

et stykke bliver duplikret. Det vil sige det optræder nu 2 gange.

Question 99

Hvad er insertion?

Answer 99

Indsætning af et segment fra et kromosom i et andet kromosom.

Question 100

Hvad er isokromosom?

Answer 100

– Et kromsom med to identiske arme pga. tab af | den ene arm og fordobling af den anden

Question 101

Hvad er ringkromosom?

Answer 101

– Et ringformet kromosom, | opstår ved brud af enderne og herefter fusion af de to ender

Question 102

Hvad er mosaic?

Answer 102

Begrebet mosaic betegner en tilstand hvor man har flere end en genotype i samme individ. Et individ med mosaic vil have mindre alvorlige symptomer ift. hvis de kun havde den syge genotype • F.eks. Kan man have karyotypen 45,X/46,XX Det vil sige man har 2 genotyper. En normal genotype og en genotype med ”turners syndrom”.

Question 103

Hvad er numeriske og strukturelle afvigelser?

Answer 103

Numeriske afvigelser er et andet antal kromosomer og strukturelle afvigelser er anderledes strukturede kromosomer.

Question 104

Hvad er genotype?

Answer 104

Genotype er den genetiske indretning og arv af et indiivid

Question 105

Hvad er fænotype?

Answer 105

Et individeds fremtoning/egenskaber, såvel synlige som fysiologiske. f.eks. blå øjne.

Question 106

Hvad er same sense (silent) mutation?

Answer 106

``` En mutation som ikke ændre på aminosyren. Ses ofte som en mutation i den sidste base. F.eks. CCC til CCA Giver sjældent sygdomme, men kan være godt til markører ```

Question 107

Hvad er missense mutation?

Answer 107

``` Ændre aminosyren til en anden aminosyre. F.eks. CCC til CUC Forskelligt hvor sygdomsdisponerende mutationerne er. Hvilken aminosyre og sidder den i active site? ```

Question 108

Hvad er nonsense mutation?

Answer 108

``` Aminosyre ændes til stopcodon. F.eks. UAU til UAG Fører til et forkortet RNA, som ofte vil være sygdomsdisponerende. Kaldes trunkeret når det er forkortet Vil ofte blive nedbrudt via nonsense-mediated decay ```

Question 109

Hvad er splice site mutation?

Answer 109

Et exon starter altid med AG og slutter med GU. Dette bestemmer hvilket der skal splices ud. En splice site mutation vil derfor resultere i enten exon skipping eller intron retention. dvs. introns splices ud og exons bliver tilbage i mRNA.

Question 110

Hvad er frameshift?

Answer 110

``` Frameshift forekommer når ”læserammen” ændres. Dette fører ofte til en nonsense mutation og et trunkeret protein. ```

Question 111

Hvilke tre er de hyppigste trisomier (Downs)

Answer 111

Trisomi 21, 18, 13

Question 112

Definerer tandem repeats

Answer 112

Gentagende repeterede basesekvenser i genomet Tandemrepeats kan have forskellige betydninger i forbindelse med f.eks rekombination, duplikationer og deletioner. De har forskellige lokalisationer på kromosomet Inddeles i SNP, STR, VTR

Question 113

Definerer mikrosatelitter

Answer 113

Kendes også som STR (short tandem repeats) 1 til 6 basepar i længden, som repeteres gentagende gange i arvemassen Bruges til markør analyser Er mere ustabile end minisatelitter, idet der under DNA-replikation kan ske replikation slippage eller skæv overkrydsning. Dette kan føre til duplikation eller deletion af områder i arvemassen DNA mikrosatelliter er endvidere karakteriseret ved deres store hyppighed og at de findes nogenlunde jævnt fordelt i hele genomet.

Question 114

Definerer minisatelitter

Answer 114

En kort DNA-sekvens i arvemasse bestående af flere gentagelse af af 6 til 64 basepar Bruges som markører Findes oftest omkring telomerer regioner og centromeret

Question 115

Definerer SNPS

Answer 115

Enkeltnukleotid-polymorfier SNPS Når en enkelt base er udskiftet Det kan være substitution, insertion eller deletion DNA-sekvens variationer som omfatter et enkeltbasepar

Question 116

Hvad bruges mikrosatelitter til. Beskriv analysen

Answer 116

Bruges som markører DNA mikrosatellit markører, dvs. polymorfe regioner i genomet der kan amplificeres med PCR ved brug af specifikke primere og detekteres med kapilarelektroforese.

Question 117

Dynamiske mutationer

Answer 117

Dynamiske mutationer er mutationer som er forlængelser af repeatområder i eller tæt ved gener. Længden af repeatområder ændrer sig hyppigt mellem generationer.