Syre-Base fysiologi & Nyrer fysiologi

Question 1

Figuren illustrerer repræsentative værdier for passagefraktionen af en række opløste stoffer ned gennem nyrens tubuli.

X-aksen angiver position i et repræsentativt nefron. Y-aksen angiver, hvad der passerer angivet som fraktion af den filtrerede mængde. Figuren beskriver en situation med:
1.glukosuri
2.akut belastning med saltvand
3.antidiurese
4.hyperfiltration
5.acidose

Answer 1

3. antidiurese

Question 2

Hos en normal person med legemsvægt på 70 kg undersøges virkningen af infusion af hyperton NaCl (som sjældent anvendes i klinikken, men kan indgives via et centralt venekateter). Der infunderes 1,0 liter saltvand med en koncentration svarende til det dobbelte af fysiologisk (isoton) saltvand. Ét af resultaterne heraf er, at:

1.det ekstracellulære volumen reduceres
2.det intracellulære volumen øges
3.plasmas osmolalitet nedsættes
4.urinens osmolalitet nedsættes
5.det interstitielle volumen øges

Answer 2

5. det interstitielle volumen øges

Question 3

Det totale osmotiske tryk og det kolloid-osmotiske tryk er to vigtige egenskaber ved plasma. For disse tryk gælder, at:

1.de er tilnærmelsesvist lige store

2.de begge har væsentlig betydning for væskefordelingen over kapillærmembranen

3.det totale osmotiske tryk har størst betydning for den glomerulære filtration

4.det kolloidosmotiske tryk styrer væskefordelingen mellem de ekstracellulære og det intracellulære rum

5.det ene tryk er ca. 200 gange større end det andet

Answer 3

5. det ene tryk er ca. 200 gange større end det andet

Question 4

Litium (Li+) er et grundstof, som normalt findes i plasma med en koncentration på ca. 3 μmol/l. Litium fordeles i kroppen parallelt med Na+. I nyrerne behandles Li+i de proksimale tubuli på linje med Na+,dvs. litium koncentrationen i tubulusvæskener den samme som plasmakoncentration,men efter overgangen til Henle ́s slynge findes ikke yderligere tubulær transport, dvs. hverken reabsorption eller sekretion. For en normal yngre voksen person med en diurese på 1 ml/min og glomerulær filtrationsrate på 125 ml/min gælder derfor, at:

1.Li+clearance er lig med Na+clearance.

2.Li+clearance er30 -40 ml/min.

3.den proksimale reabsorptionshastighed kan beregnes som Na+clearance minus Li+clearance.

4.Li+koncentrationen i urinen er ca. 120 μmol/ml.

5.Li+koncentrationen i urinen erca. 0,009μmol/ml.

Answer 4

2. Li+ clearance er 30-40 ml/min

Question 5

”Natriumklorid-glukose isotonisk” er en brugsfærdig infusionsvæske, som fås på apoteket til intravenøs anvendelse. Af etiketten fremgår, at 1 liter opløsning indeholder 25 g vandfri glukose og 4,5 g natriumklorid. I lyset af at molmasserne for vandfri glukose er 180 g/mol og for NaCler58,5g/mol, kan det antages, at det for infusionsopløsningen gælder, at:

1.Na+koncentrationen er (næsten) den samme som i plasma.

2.glukosekoncentrationen er (næsten) den samme som i plasma.

3.de to solutter er årsag til (næsten) lige store dele af opløsningens osmotiske tryk.

4.NaCl udgør ca. 36% af den totale osmolaritet.

5.NaCl udgør ca. 15% af den totale osmolaritet.

Answer 5

3.de to solutter er årsag til (næsten) lige store dele af opløsningens osmotiske tryk.

Question 6

Koncentrationen af urinstof i urinen er oftest 50-100 gange højere end i plasma. Dette skyldes hovedsageligt at:

1.urinstof tilføjes urinen ved luminal aktiv transport i proksimale tubulus

2.urinstofs tubulære sekretion er funktionelt koblet til aktiv Na+reabsorption

3.reabsorption af vand og salte efterlader urinstof og andre solutter opkoncentreret i tubulusvæsken

4.urinstof dannes i høje koncentrationer i distale tubulus og diffunderer over luminale cellemembran

5.urinstof udveksles sammen med K+i distale tubulus som resultat af ENaC aktivitet

Answer 6

3.reabsorption af vand og salte efterlader urinstof og andre solutter opkoncentreret i tubulusvæsken.

Question 7

Figuren viser en test af hæmning af renin angiotensin aldosteron systemet (RAAS). Kl. 11:00 indgives en RAAS hæmmer intravenøst til en patient med forhøjet blodtryk. Y-akserne angiver blodtryk, angiotensin II og angiotensin I.

Resultatet tyder på, at der er indgivet

1.en renin hæmmer

2.en hæmmer af converting enzyme(ACE hæmmer)

3.en angiotensin receptor antagonist (AT1blokker)

4.en mineralocorticoid-receptor antagonist (MR antagonist)

5.et kombinationspræparat

Answer 7

2.en hæmmer af converting enzyme (ACE hæmmer)

Question 8

Liddle-syndrom er en sjælden, arvelig tilstand, der fører til forhøjet blodtryk. Syndromet skyldes en mutation i det gen, der koder for natriumkanalen ENaC i nyrens samlerør. Denne mutation øger aktiviteten af kanalen og fører til øget reabsorption af natriumioner. Liddle-syndrom søges behandletmed diuretika som hæmmer ENaC og nedsætter reabsorptionen af natriumioner i nyrerne og dermed mindsker blodtrykket. Hvad er de forventlige ændringer hos en patient med Liddle-syndrom?

1.Øget renin aktivitet
2.Øget aldosteroni blodet
3.Metabolisk acidose
4.Metabolisk alkalose
5.Hyperkaliæmi

Answer 8

4.Metabolsk alkalose

Question 9

Dette stof secernes til tubuluslumen via organiske anion transportører i den proksimale tubulus og har angrebspunkt senere i nefronet:

1.Furosemid
2.Amilorid
3.Mannitol
4.Spironolactone
5.Eplerenone

Answer 9

1.Furosemid

Question 10

Nedenfor ses en liste med koncentration af forskelligestoffer i en kropsvæske. Angiv hvilken kropsvæske det mest sandsynligt er:
[Na+] = 150 mM
[K+] = 40 mM
[Cl-] = 110 mM
[protein] = 0 mM

1.Blodplasma
2.Urin
3.Intracellulærvæskefasen
4.Interstitielvæskefasen
5.Ultrafiltrat

Answer 10

2.Urin

Question 11

Et fald i det effektiv cirkulerende volumen kan hæmme frisættelsen af dette hormon:

1. ADH (Antidiuretisk hormon)
2. Aldosterone
3. Angiotensin II
4. ANP (atrial natriuretic peptide)
5. Renin

Answer 11

4. ANP (atrial natriuetic peptide)

Question 12

Under et forsøg, der omfatter infusion af PAH til en rask forsøgsperson, opnås følgende resultater:

Diurese: 1,2 ml/min
Urinkoncentration af kreatinin: 12,5 mmol/L
Plasmakoncentration af kreatinin: 0,12 mmol/L
Urinkoncentration af PAH: 48 mmol/L
Plasmakoncentration af PAH: 0,08 mmol/L

Hvad er filtrationsfraktionen?
a. 0,27
b. 0,24
c. 0,20
d. 0,17
e. 0,14

Answer 12

d. 0,17 + e. 0,14

Question 13

Virkningen af tolvaptan (vasopressin type 2 receptor antagonist) undersøges hos en rask forsøgsperson.
Angiv tubulussegment(er) i hvilke(t) osmolariteten i tubulusvæsken er højere end i plasma.

1)Tykke ascenderendeben af Henle’s slynge
2)Proximale tubuli
3)Samlerør
4)Descenderende og ascenderende tyndeben af Henle’s slynge
5)Distale konvolute tubuli

Answer 13

4)Descenderende og ascenderende tyndeben af Henle’s slynge

Question 14

Figurerne nedenfor viser, hvordan nyrerne behandler forskellige stoffer. Pilenes tykkelse angiver de fraktioner der filtreres, reabsorberes og secerneres. Angiv hvilke figurer,derkorrektviser nyrernes behandling af solutter og vand under normale betingelser.

a) 1= glukose, 2= vand, 3=bicarbonat

b) 1= vand, 2= glukose, 3=bicarbonat

c) 2= klorid, 2 = vand, 3= bicarbonat

d) 2=vand, 3= bicarbonat, 4=aminosyrer

e) 2=kalium, 3 = aminosyrer, 4 = vand

Answer 14

c) 2= klorid, 2 = vand, 3= bicarbonat

Question 15

Ved indgift at vasopressin (ADH)til en i øvrigt normal person kan der opstå en situation, hvor diuresen er 0.7 liter/døgn, urinens osmolalitet er 1100 mOsm/kg, og plasmas osmolalitet er 277 mOsm/kg. I denne situation vil fritvandsclearance være:

1) -4,08 ml/min
2) -1,44 ml/min
3) 1,02 ml/min
4) 2,06 ml/min
5) 0,08 ml/min

Answer 15

2) -1,44 ml/min

Question 16

En 53-årig mand behandles med et diuretikum. En arterieblodprøve viser følgende:
PCO2= 32 mmHg
[HCO3-] = 12 mM
[Na+] = 141 mM
[K+] = 5,2 mM (normal referenceværdi: 3,5-5,1 mM)

Angiv en diagnose for syre-base-forstyrrelsen

1.Respiratorisk acidose
2.Respiratorisk alkalose
3.Metabolisk acidose
4.Metabolisk alkalose
5.Blandet respiratorisk og metabolisk alkalose.

Answer 16

3.Metabolisk acidose

Question 17

En 53-årig mand behandles med et diuretikum. En arterieblodprøve viser følgende:
PCO2= 32 mmHg
[HCO3-] = 12 mM
[Na+] = 141 mM
[K+] = 5,2 mM(normal referenceværdi: 3,5-5,1 mM)

Hvordan søges ovenstående syre-base forstyrrelse kompenseret?

1.Ved at hyperventilere således at pCO2 øges

2.Ved at hyperventilere således at pCO2 sænkes

3.Ved at hypoventilere således at pCO2 øges

4.Ved at hypoventilere således at pCO2 sænkes

5.Ved at opretholde normal ventilation

Answer 17

2.Ved at hyperventilere således at pCO2 sænkes

Question 18

En 53-årig mand behandles med et diuretikum. En arterieblodprøve viser følgende:
PCO2= 32 mmHg
[HCO3-] = 12 mM
[Na+] = 141 mM
[K+] = 5,2 mM(normal reference værdi: 3,5-5,1 mM)

På baggrund af elektrolytændringerne i blodet, angiv den mulige målcelle i nyren for det givne diuretikum:

1.celle i det tykke ascenderende ben

2.Hovedcelle i samlerøret

3.Celle i proksimal tubulus

4.Celle i distal bøjede tubulus

5.Celle i det tynde descenderende ben

Answer 18

2.Hovedcelle i samlerøret

Question 19

En 53-årig mand behandles med et diuretikum. Efter afslutning af diuretikabehandlingen ændres [HCO3-] til 24 og PCO2= 41 mmHg. Ved SCO2= 0,031 svarer det til en [H+] koncentration på:

1. 45 nM
2. 45 mM
3. 45 M
4. 42 nM
5. 42 mM

Answer 19

4. 42 nM

Question 20

Infusion af en 0,9% saltvands opløsning ledsages af:

1.Øget intracellulært volumen

2.Reduceret intracellulært volumen

3.Uændret intracellulærvolumen

4.Øget sekretion af vasopressin

5.Øget tørst fornemmelse

Answer 20

3.Uændret intracellulærvolumen

Question 21

I et forsøg med infusion af PAH (p-aminohippurat) til en normal person blev der i plasma opretholdt en konstant koncentration af PAH, som ikke mættede de tubulære transportmekanismer. Det blev målt, at 20% af plasmas koncentration af PAH var proteinbundet. På basis af resultaterne kan det efterfølgende beregnes, at PAH koncentrationen i plasma i den efferente arteriole var væsentlig højere end i perifert arterielt plasma.Dette skyldes, at PAH:

1.blev tilført blodet ved aktiv, tubulær transport,

2.blev secerneret fra erythrocytterne

3.opkoncentreredes pga. proteinbindingen

4.opkoncentreredes via glomerulær sekretion

5.opkoncentreredes på grund af iso-osmotisk transport

Answer 21

3.opkoncentreredes pga. proteinbindingen

Question 22

Renin-angiotensin-aldosteron-systemets virkninger medieres bl.a. af to typer angiotensin receptorer, AT1 og AT2. For behandling med præparater, som blokerer AT2 receptorer gælder, at

1.plasmas koncentration af angiotensin I vil falde, men dette gælder ikke angiotensin II

2.plasma koncentration af angiotensin II vil falde, men dette gælder ikke angiotensin I

3.plasmakoncentrationerne af både angiotensin I og angiotensin II vil falde

4.disse præparater har beskeden klinisk betydning

5.disse præparater har stor klinisk betydning

Answer 22

4.disse præparater har beskeden klinisk betydning

Question 23

I en laboratorieopstilling perfunderes en udtaget rottenyre med blod med en hæmatokritværdi på 0,40. Blodet er tilsat PAH (p-aminohippurat) til en koncentration på 0,08 mg/ml plasma. Det renale plasma flow er 8 ml/min. Filtrationshastigheden er 2 ml/min. Diuresen er 0,05 ml/min og koncentrationen af PAH i urinen er 12 mg/ml. Forholdet mellem udskillelseshastigheden af et stof i urinen og hastigheden med hvilket samme stof transporteres til nyren med blodet kaldes ekstraktionskoefficienten.I opstillingen er ekstraktionskoefficienten for PAH

1) 1,000

2) 0,9875

3) 0,9675

4) 0,9475

5) 0,9375

Answer 23

5) 0,9375

Question 24

En stor banan vejer uden skræl 200 g. Ifølge en autoritativ ernæringstabel indeholder bananer 420 mg K+per 100 g. Atomvægten for kalium er 39,1 g/mol. Spisning af bananer tilfører organismen K+. Hvor mange bananer indeholder lige så meget K+som en normal persons ekstracellulære væske (17 liter volumen og 4,5 mM K+)?Svaret på dette spørgsmål er:

1) 36
2) 360
3) 7,2
4) 3,6
5) 730

Answer 24

4) 3,6

Question 25

Losartaner en AT1 receptor blokker, som anvendes ved behandling af hypertension. Losartan behandling ændrer koncentrationerne af RAAS-komponenter i plasma, idet

1.renin og angiotensin I stiger, mens angiotensin II er uændret eller faldende

2.renin og angiotensin II stiger, mens angiotensin I er uændret eller faldende

3.renin og angiotensin I og angiotensin II alle stiger

4.renin og angiotensin I og angiotensin II alle falder, mens aldosteron stiger

5.renin og angiotensin I og angiotensin II og aldosteron alle stiger

Answer 25

3.renin og angiotensin I og angiotensin II alle stiger

Question 26

Tabellen nedenfor viser natriumkoncentration i tubulusvæske og det transepiteliale elektriske gradient langs med tubulussystemet under normale betingelser.

Segmenterne 1, 2, 3 og 4 benævnes hhv:

1.proximal tubulus; kortikalt samlerør; distalkonvolut tubulus; tyk ascenderende ben

2.kortikalt samlerør; distal konvolut tubulus; proximal tubulus; tyk ascenderende ben

3.kortikalt samlerør; tyk ascenderende ben; proximal tubulus; distal konvolut tubulus

4.proximal tubulus; distal konvolut tubulus; kortikalt samlerør; tyk ascenderende ben

5.tyk ascenderendeben; kortikalt samlerør; distal konvolut tubulus; proximal tubulus

Answer 26

3.kortikalt samlerør; tyk ascenderende ben; proximal tubulus; distal konvolut tubulus

Question 27

I diagrammet over kalium stofskiftet nedenfor er 1 og 6 hastigheder i mmol/døgn, 2 og 3 er koncentrationer i mmol/l (mM), mens 4 og 5 er mængderneaf K+(mmol) i hhv. ekstra-og intracellulærvæsken. Normale talværdier for kasserne i rækkefølgen 1 til 6 er:
1) 100; 4,4; 140; 75; 3500; 90
2) 4,4; 140; 100; 90; 3500; 65
3) 8,8; 200, 310; 65; 4500; 90
4) 50; 3000; 2,1; 80; 120; 40
5) 3875; 90; 155; 70; 200; 3500

Answer 27

1) 100; 4,4; 140; 75; 3500; 90

Question 28

Angiotensin II har følgende virkning:

1.Dilation af den afferente arteriole
2.Hæmningafsekretionenaf aldosteron
3.Hæmning af sekretionenaf antidiuretisk hormon
4.Stimulering afNa+reabsorptionen i den proximale tubulus
5.Hæmning aftørst mekanismen

Answer 28

4.Stimulering afNa+reabsorptionen i den proximale tubulus

Question 29

I et rotteforsøg med infusion af inulin og mikropunktur af nyretubulus bestemmes passagefraktionen af inulin til at være 0,4. Forholdet mellem inulinkoncentrationerne i tubulusvæskenog i plasma benævnes TFin/Pin. For punkturstedet gælder, at TFin/Pin er:
1) 8
2) 2
3) 0,04
4) 2,5
5) 4

Answer 29

4) 2,5

Question 30

Hvad sker der med koncentrationen af K+ i blodet kort efter man spiser en måltid rig på K+?

1.Plasma K+ stiger, men falder hurtigt igen fordi K+ udskilles hurtigt i urin

2.Plasma K+ stiger, men falder hurtigt igen fordi K+ optages hurtigt i kroppens celler

3.Plasma K+ stiger, men falder hurtigt igen fordi ekstra K+ udskilles i fæces

4.Plasma K+ stiger, men falder først efternogen timer fordi K+ udskilles i urin

5.Plasma K+ stiger og forbliver højt langvarigt

Answer 30

2.Plasma K+ stiger, men falder hurtigt igen fordi K+ optages hurtigt i kroppens celler

Question 31

For et stof i plasma gælder følgende om den renale behandling per døgn: Filtreret mængde: 18000 mmol; udskilt 150 mmol; reabsorberet 17850.

Det drejer sig mest sandsynligt om:
1.Na+
2.HCO3-
3.Kreatinin
4.Cl-
5.K+

Answer 31

4.Cl-

Question 32

Nyrerne har organismens højeste perfusionskoefficient med 420 mL blod/100g x min. Hvor meget vejer nyrerne samlet:
1) 286 g
2) 571 g
3) 143 g
4) 600 g
5) 450 g

Answer 32

1) 286 g

Question 33

Angiv de(n) solut(ter),der transporteres paracellulært drevet af den transepitheliale elektriske gradient i dette segment.

1.Aminosyrer

2.Cl-, HCO3-

3.K+, Na+, Ca2+, Mg2+

4.Cl-

5.Fe2+

Answer 33

3.K+, Na+, Ca2+, Mg2+

Question 34

Skitsen nedenfor viser fordelingen af en elektrolyt i intra-og ekstracellulærvæsken.

Det drejer sig om 1.Ca2+
2.HCO3-
3.Cl-
4.K+
5.Na+

Answer 34

4.K+

Question 35

Angiv de sammenhængende segmenteraf tubulussystemet,hvor tubulusvæskens osmolalitet kan ændres fra 1100til 200mOsmol/kg

1. Fra det tynde decenderende ben til det tynde ascenderende ben
2. Segmenterne i den proximale tubulus, S1-S3
3. Fra den distale tubulus til de ydre medullære samlerør
4. Fra det tynde ascenderende ben til den distale tubulus
5. Fra den distale tubulus til de kortikale samlerør

Answer 35

4. Fra det tynde ascenderende ben til den distale tubulus

Question 36

Den glomerulære filtration foregår gennem en filtrationsbarriere med flere komponenter. Én af nedenstående komponenter er ikke repræsenteret i filtrationsbarrieren. Angiv denne malplacerede komponent.

a) glycocalyx lag
b) kapillært endotel med fenestrae
c) basalmembran
d) børstesøm
e) podocyt fodprocesser med filtrationsspalter

Answer 36

d) børstesøm

Question 37

En ratio er et forhold mellem ensbenævnte tal. For osmotisk tryk gældergenerelt, at 1 mOsm/lvand (ved 37oC) svarer til et tryk på 19,3 mmHg. Derfor er ratio mellem det kolloid-osmotisketryk og det totaleosmotisketryk i blodets plasma

a)0,086
b)0,0045
c)0,067
d)0,45
e)0,67

Answer 37

b)0,0045

Question 38

Afferenteog efferente arterioler er modstandskar. Normalt er forholdet mellem strømningsmodstandene i afferente og efferente arterioler ca.
a)1:2
b)1:3
c)1:1
d)2:1
e)3:1

Answer 38

c)1:1

Question 39

Atrialt natriuretisk peptid (ANP) har, specielt i høje doser, mange umiddelbare virkninger. Angiv enaf de nævnte virkninger af ANP.

a)Reducerernyrernes natrium udskillelse

b)Øgerblodtrykket gennem vasokonstriktion

c)Øger den glomerulærefiltrationshastighed (GFR)

d)Øger renin sekretionen

e)Frisættes nårblodvolumen reduceres

Answer 39

c) Øger den glomerulærefiltrationshastighed (GFR)

Question 40

Angiotensin II har en række fysiologiske virkninger. Nogle af disse er anført nedenfor, men én af de anførte virkninger er forkert. Angiv dennevirkning.

a)stimulerer vasokonstriktion i såvel renale som ekstrarenale kar

b)stimulerer aldosteron sekretionen i binyrerne

c)øger Na+reabsorptionen i proksimale tubuli

d)øger effektiviteten i den tubulo-glomerulære feedback mekanisme

e)øger gennemblødningen i nyrens medulla

Answer 40

e)øger gennemblødningen i nyrens medulla

Question 41

En patient indlægges efter en periode med langvarigt opkast. Ved undersøgelsen blev der målt følgende værdier fra en arteriel blodprøve:

PCO2= 52 mmHg
[HCO3-] = 43 mM

Hvilken syre-base forstyrrelse har patienten?

1) Metabolisk acidose
2) Metabolisk alkalose
3) Respiratorisk acidose
4) Respiratorisk alkalose
5) Blandet respiratorisk og metabolisk acidose

Answer 41

2) Metabolisk alkalose

Question 42

I hvilken af de følgende tilstande forventes sekretionen af vasopressin at være hæmmet?

1) Dehydrering og forhøjet blodtryk
2) Dehydrering og lavt blodtryk
3) Dehydrering
4) Forhøjet blodtryk
5) Overhydrering

Answer 42

5) Overhydrering

Question 43

Angiv hvilken af de nedenstående tilstande/behandlinger, somgiver anledning til metabolisk alkalose?

1) Mineralocorticoid receptor blokade 2) Hyperkalæmi
3) Behandling med thiazider
4) Behandling med Amilorid
5) Ukontrolleret diabetes mellitus

Answer 43

3) Behandling med thiazider

Question 44

Infusion af en hyperton NaCl opløsning vil lede til:

1) Øget ekstracellulærtvolumen med uændret intracellulærtvolumen

2) Øget ekstracellulærtog øget intracellulærtvolumen

3) Øget intracellulærtvolumen med uændret ekstracellulærtvolumen

4) Reduceretintracellulærtvolumen med uændret ekstracellulærtvolumen

5) Øget ekstracellulærtvolumen med reduceret intracellulærtvolumen

Answer 44

5) Øget ekstracellulærtvolumen med reduceret intracellulærtvolumen

Question 45

Figuren viser koncentrationer af NaCl og urinstof i nyrevæv i antidiurese.

1.Angiv (tal og enhed) et skøn over osmolaliteten i tubulusvæsken i Henle’s slynge ved papilspidsen.

2.Redegør kort for den funktionelle sammenhæng mellem tubulusvæskens osmolalitetved papilspidsen og den maksimale urinosmolalitet.

3.Beskriv kort de tubulære transportprocesser, som er hovedårsag til, at NaCl koncentrationerne i nyremarven stiger til værdier, der er langt over koncentrationerne i det glomerulære ultrafiltrat.

4.Angiv (i)ratio mellem koncentrationen af urinstof ved papilspidsen og den normale koncentration i plasma, og (ii) en repræsentativ, normal ekskretionsfraktion for urinstof.

5.Redegør kort for de tubulære funktioner, som bidrager til, at koncentrationen af urinstof i marven overstiger plasmakoncentrationen.

Answer 45

1)
NaCl: 300 mM
Urea: 600 mM
Andre solutter: ca. 100 mOsm/kg.

Dvs. samlet osmolaritet mindst 1.200, måske 1.300 mOsm/kg.

2)
Urinen opkoncentreres ved passiv diffusion af vand ud af distale tubuli og samlerør. Ved anførte urin osmolaritet er tubulusflow langsomt, og diffusionen derfor effektiv, hvilket bevirker at tubulusvæskens osmolalitet stort set er den samme som i interstitets.

3) Henle’s slynge ascenderende ben, tykke afsnit:
- Transport af Na+ og Cl- transport ud af tubulus og ind nyremarven via luminale Na-K-2CL cotransporter og basolateralt Na/K-ATPase.
- I kombination med lav vand permeabilitet → osmolariteten stiger i nyremarven.

4)
i: Urinstofkoncentration ved papilspidsen: 600 mM
Urinstofkoncentration i plasma: 5 mM (moduldata)
Ratio: 120.

ii: Ekskretionsfaktoren ca. 0.50 (moduldata). Dvs. normal udskilles ca. halvdelen af den filtrerede mængde.

5)
Urinkoncentrationen stiger grundet:
1: Vand reabsorberes fra tubulusvæskens forskellige afsnit ved segmentspecifikke processer.
2: Særlige permeabilitetsforhold for urinstof (ringe permeabilitet i proksimale tubulus, ascederende Henle, distale konvolute tubulus samt kortikale og ydre medullære samlerør) udløser høj grad af opkoncentrering af urinstof i tubulusvæsken → diffussion fra tubulus til marv.
3: Ovenstående i kombination med betydelig permeabilitet for urinstof i tynde afsnit af Henle’s slynge er baggrund for begrebet det intrarenale kredsløb..

Question 46

I skemaet nedenfor er der i søjlen til venstre anført 3 forskellige fysiologiske omstændigheder hos 3 forskellige personer A, B og C. Personerne udskiller den samme mængde osmotisk aktive solutter via nyrerne hvert døgn, 700 mOsmol/24h. Udfyld omtrentligeværdier i søjlerne 1-3 for hver person og angiv i søjle 4 med (+) eller (–) om værdien er positiv eller negativ.

Forklar kort
2.mekanismen bag profilen for urinstofs (urea) koncentration i nyremarven ved antidiurese, og

3.den fysiologiske betydning af denne profil

Answer 46

1. Se bilag

2: Vasopressin-stimulering → Urea passerer til interstitiet i nyremarv → akkumulering af urea → dårlig permeabilitetsforhold for urea fra tykke ascenderende Henle’s slynge og frem til samlerørerne → osmolalitet stiger i tubulusvæsken.

3: Urea fungerer som effektiv osmolyt i indre marv og øger den osmotiske gradient og dermed driver vandtransport i nyren yderligere end hvad natriumakkumulering rækker til.