Uge 8: Forvaltningspolitiske styringsrationaler Flashcards
(5 cards)
Hvordan kan man betragte forvaltningspolitiske styringsrationaler
Forvaltningspolitiske rationaler ≈ administrative doktriner ≈ paradigmer ≈ regime
Sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. (Andersen et al. 2020, s. 11)
To måder at betragte styringsrationaler på: Den ene ud fra: Værdisæt, succeskriterier, Fiasko, Målestok
Den anden: Styringsdiamanten:
StyringsdiamantenFra lav til høj grad af centralisering af offentlig styringFra begrænset til omfattende styringsmæssig anvendelse af værdier i styringenFra begrænset til omfattende inddragelse af det omgivende samfund i styringenFra lille til stor anvendelse af incitamentsstyring*Fra lille til stor vægt på horisontal koordinatio
Hvad er Old Public Administration? (OPA)
Det er Webers våde drøm
1.Hierarkisk organisering:
*Specialisering, dvs. klar og entydig arbejdsdeling
*Entydige over- underordnelsesforhold
2.Beslutninger træffes på grundlag af generelle regler og med krav om skriftlighed
3.Embedsmændene:
*Ansættes efter faglige kvalifikationer (merit)
*Livslange karrierer
*Politisk neutrale
Kritik af OPA:
For meget centralisering, hvilket kan gøre det svært at have effektiv ressourceudnyttelse, da man kan sidde langt væk fra virkeligheden
For detaljeret regulering af servicelevering. Der kommer for meget fokus på proces og input og for lidt fokus på output. Der kan komme meget slack hvis offentligt ansatte ikke har incitament til at opnå høje output/outcome
Retssikkerhedsgaranti barriere for effektivitet i form af effektiv udnyttelse af offentlige midler
Hvad er New Public Management? (NPM)
Hvad er NPM?OF (s. 252): En paraplybetegnelse for en række forskellige reformer i lande verden over fra 1980erne og frem….
*Fokus på den offentlige sektors effektivitet *Fokus på styring og ledelse inden for den offentlige sektor
Hvad er NPM ikke?
Det er ikke en egentlig (samlet) teori om den offentlige forvaltnings indretning
Der er to varianter hård og blød:
Den hårde knytter økonomiske incitamenter til outputtet og de incitamenter lykkes i et public choice/PA-teoretisk perspektiv når der er en troværdig principal, styringen passer med motivationsformer, output/outcome kan måles, lav risiko-aversion og incitamenter føres igennem på individniveau.
Den bløde knytter ikke økonomiske incitamenter til noget. Der er til gengæld styring via mål, resultatmåling og opfølgning på resultater.
NPM løser:
1. Monopolproblem løses via konkurrence
2. Responsivitetsproblem løses vha. brugerbestyrelser og tilfredshedsmålinger
3. Informationsasymmetri afhjælpes med performance information
4. Præferenceasymmetri håndteres gennem incitamentsstyring
5. Ufleksible bureaukratier håndteres vha. decentralisering
Udfordringer:
1.De ansattes reaktion
*Motivation crowding
*Gaming
*Målforskydning
2.Prioritering af effektivitet (over andre hensyn)
3.Kan performance måles?
4.Offentlig service produceres ofte i et komplekst samspil mellem forskellige aktører
5.Skaber ‘tælle- og måleregimer’ det, NPM egentlig gerne vil undgå?
6.Fortolkningen af performance data og reaktionen på det?
Hvad er New Public Governance? (NPG)
Teoretisk bryder NPG med rational choice – i stedet fokus på ny-institutionel teori hvor social og politisk handling bygger på blandede motiver *Bestræbelser på at tilgodese egne interesser samt skiftende fortolkninger af institutionelle normer, værdier og identitetskonstruktioner
Styringsnetværk helt centrale:
*[…] horisontal sammenknytning af gensidigt afhængige, men operationelt autonome aktører fra stat, marked og civilsamfund, som styrer gennem løbende forhandlinger, der finder sted inden for en mere eller mindre selvreguleret institutionel ramme” (Andersen et al 2020; 120)
Argument: Styringsnetværk kan skabe mere samordning og demokratisk styring gennem involvering af centrale aktører – overkomme fragmentering
*Derudover centralt at samlingen af aktører kan være med til at skabe mere innovative løsninger på de komplekse problemer og udfordringer’
Dog også udfordringer for styringsnetværk: Interne konflikter og løsninger der ikke flugter med politiske målsætninger
*Er de der skal indgå i samarbejde motiverede til at nå fælles løsninger? Enige med de politiske målsætninger? Hvad er deres motivation
Hvad er internal Learning Regime? (ILR)
Konteksten for offentlige organisationer er central for hvordan regimer fungerer:
*Politisk efterspørgsel efter ‘account giving’
*Opgavens kompleksitet, fx
*Flere performance dimensioner (kvalitet af service, adgang, lighed, tilfredshed)
Multiple veje til at nå måletTradeoff mellem mål (kvalitet og adgang – supersygehus vs. nærhospitaler)
*Usikkerhed om effekterne
*Offentligt ansatte er motiveret af autonomi Argumenterer for at ”external accountability” (EA) regimer er problematiske i offentlige organisationer
