Urologi Flashcards

1
Q

Hvilke LUTS er relaterede til hhv. blærens reservoir- og tømningsfunktion?

A

Reservoirsymptomer:

- Hyppige vandlandinger
- Natlige vandladninger
- Bydende vandladningstrang
- Urgeinkontinens

Tømningssymptomer:

- Igangsætningsbesvær
- Slap urinstråle
- Mangelfuld blæretømning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

I tilfælde af UVI, hvilke grupper kræver så udredning for tilgrundliggende sygdom?

A

Børn
Mænd
Gravide
Ældre kvinder (østrogenmangel)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke 4 former for nyresten er der?

A

Infektionssten
Urinsyresten
Calciumsten
Cystinsten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor stor en del af cancersygdomme (%) udgår fra de urologiske organer?

A

20%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor skal man ikke udføre UL af spædbørn i første leveuge? Hvilke undersøgelser bruger man oftest til børn?

A
  • Det tager nogle dage før nyrefkt (=urinprod.) træder
    ordentlig i kraft.
    MED MINDRE det er et alvorligt afløbsproblem (prænatal bilat. hydronefrose eller stor blære).
  • UL, renografi (+skintigrafi), MR (god til
    rygmarvsskader) og Miktions-Cysto-Urethrografi
    (MCU).
    Man skal altid overveje undersøgelsesformen, da
    nogle kræver sedering eller anæstesi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan vurderer man spæd- og småbørns vandladningsmønster?

A

Blevejning og 4-timers-observation, da det svinger hos dem og de ikke kan føre et væskeskema - sjovt nok.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv medfødte misdannelser af urinvejene hos børn.

A
  1. Hydronefrose:
    • Skyldes afløbshindring, der udvider pelvis-diameter
      til +12 mm.
    • Diagnosticeres med UL –> tjek dernæst nyrefkt.
      med renografi.
    • Symp.: UL i graviditet eller UVI i første leveår.
      Ældre børn: kvalme+opkast ved øget væskeindtag.
    • Behandl.: kun 1/3 kræver behandling, påvirker
      oftest ikke nyrefkt. fremadrettet.
      Faldende nyrefkt./øget dilat./recivid inf. => kir. med
      fjernelse af pelvis-ureter-overgang (Hynes-And.-OP)
      Urosepsis -IV-AB respons => nefrostomi.
      Kontrol-UL og renografier skal skemalægges.
  2. Megaureter:
    • Forekommer ofte med udvidet pelvis+calyces,
      skyldes muskulær ureterovesikal overgangsdysfkt.
      eller reflux (manglende lukning mellem de to dele).
      Diagnosticeres ved prænatal UL.
    • Symp.: samme som hydronefrosen.
    • Diag.: UL med ureter-distension på +10 mm, så MR.
      Bestem nyrefkt. (samlte nyrefkt. ved bilat. hindring).
      MCU ved mistanke om reflux eller urethra-hindring.
    • Behandl.: de fleste løser sig selv efter mdr/år, bare
      giv AB-profylaktisk.
      Nyrefkts.fald + redici. UVI + øget ureterdil. => kir.,
      hvor ureter mindskes i diameter + reimplant. i blære.
      Aktiv overvågning af pt.er (pas på nyrefkt.!)
  3. Dobbeltanlæg:
    • Blære-ureter hæfter abnormt i blærevæg = reflux.
      Ektopisk-ureter udmunder i vagina/rectum/urethra.
    • Symp.: ektopisk-ureter kan give recid. UVI (så feber)
      eller ureterocele (blæreudposning) med
      blæreobstruktion.
    • Diag.: UL evt. MR. Ektopisk-ureter udmunding findes
      ved retrograd pyelografi+cytoskopi..
    • Behandl.: konservativ (normal fkt. af begge uretere).
      Ektopisk-ureter uden fkt. fjernes (børn: åbent,
      voksne: lap.).
  4. Vesikoureteralt reflux:
    • Hyppigere hos piger.
    • Symp.: asymp. i de fleste tilfælde.
      Recidiverende UVI/pyelonefritis
    • Diag.: u-D+R, inf.tal, UL og MCU.
    • Behandl.: let reflux forsvinder selv, ellers AB.
      Gennembrudsinf./faldende nyrefkt => transurethral
      polymer-injektion i blæretilhæftningsstedet, ellers kir.
      med ureter-reimplantation.
      AB-profyl. mod UVI/pyelo. efter AB-behandl.
      Nyrefkt. bestemmes ved skintigrafi efter man har
      opnået en steril urin i et par mdr.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv misdannelser i blæren og urethra hos børn.

A
  1. Urachus-anomalier:
    • Ikke-lukket urachus (fosterets ‘‘navle-urethra’’).
    • Symp.: siven fra navlen efter fødsel, lille rød åbning.
      Inf.risiko.
    • Diag.: UL-abdomen.
    • Behandl.: lukkes ofte spontant ila. 1.leveår.
      Inf. => kir.resektion af urachus + lidt af blæretoppen.
  2. Urethral-klap:
    • Diag.: påvises i fosterlivet (bilat.ureter-dil.) UL.
    • Behandl.: postnatal aflastning/transurethral klapfjern.
      Evt intrauterin klapfjernelse eller drænage.
  3. Idiopatisk urethrit:
    • 1 cm ulceration distalt for extern urethral sphincter.
    • Hyppigste årsag til makro.hæmaturi hos
      præpubertære drenge.
    • Symp.: svie, smerte.
    • Diag.: UL og urethrocystoskopi.
    • Behandl.: hydrokortison og lidokain intraurethralt
      ved symptomer.
  4. Epispadi, blæreekstrofi og kloakmisdannelser
    • Behandl.: kirurgi af flere omgange, beskyttelse af
      slimhinder. Inkontinens og genitaliefkt. er et problem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv neurogen blæredysfunktion hos børn.

A

Medfødte anomalier af canalis spinalis (myelomeningocele, spina bifida, m.fl.), tumorer, infektioner og traumer kan forårsage det.
Dysfkt. afhænger af omfanget af den neurologiske defekt.
B12-vit profylaktisk mod myelomeningocele (najs!).

  • Symp.: urininkontinens, UVI, miktionsbesvær og
    sidst symp. på nedsat nyrefkt.
  • Diag.: MR columna totalis, UL, MCU og skintigrafi.
  • Behandl.:
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke andre vandladningsfunktionsforstyrrelser er der hos børn?

A

Urin-dag-inkontinens:
- Non-neurogen inkontinens kan skyldes
blæreoveraktivitet eller dysfunktionel miktion.
- Symp.: hyppig miktion, natlig inkontinens.
- Diag.: MR afkræfter neurogen lidelse.
- Behandl.: blære-rehab. med klokkeslæts-miktion.
Reg. af vækseindtag.
Overaktiv blære: antikolinergika.
Dysfkt. miktion: adfærdsændringer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke sygdomme ses i penis og scrotum hos børn? Beskriv disse.

A
  1. Phimosis (forhudsforsnævring):
    • Symp.: ikke-retraherbar forhud, evt. påvirket miktion.
    • Behandl.: I barndommen kræves ingen behandling,
      da det løser sig.
      Primær behandl.: glukokortikoid-creme 2x4-6u.
      Sekundær: omskæring.
  2. Balanitis xerotica obliterans:
    • Inflam.dermatose, som rammer ikke-omskårede.
    • Behandl.: prøv glukokortikoid-creme, ellers omskær.
  3. Hypospadi (meatus på undersiden af penis):
    • En af de hyppigste medfødte misdannelser (drenge).
    • Behandl.: kirurgi af funktionelle og kosmetiske
      årsager med en rekonstruktion af forhud og normalt
      placeret meatus (fremadrettet, enkel uhindret
      urinstråle).
      Kompliceret tilfælde: brug af ubehåret
      ekstragenitalt væv (mundslimmhinde fx) til rekonstru.
    • Kompli.: fistler samt stenose af neo-urethra.
  4. Kryptorkisme (retentio testis):
    • Præmature drenge og drenge med lav fødselsvægt
      får det hyppigere.
    • Øget risiko for infertilitet og testiscancer, hvis det
      ikke fikses tidligt.
    • Palpable i lysken eller langs canalis inguinalis (80%),
      intraabdominale eller ikke-eksisterende (20%).
    • Diag.: klinisk undersøgelse
    • Behandl.: manuelt trækkes testis ned og holdes på
      plads i 1/2-1 min. grundet cremaster-refleks.
      Kirurgi. Hvis den ikke findes med lap., så er de
      ikke-eksisterende.
  5. Retraktile testikler:
    • Lejret uden for scrotum grundet cremaster-refleks.
    • Behandl.: - kirurgi da de ikke er retinerede.
      Følg årligt og tjek for ascensus- og retentio testis.
  6. Hydrocele testis:
    • Åben proc.vaginalis fører til væskeophobning via
      peritoneum.
    • Symp.: skrotal hævelse.
    • Behandl.: kirurgi ved persisterende hydrocele efter
      2-års-alderen.
  7. Akut scrotum:
    Akutte forandringe ri scrotum (smerter, rødme, ømhed,
    hævelse). Skal behandles for at forhindre irrev.forandr.
    • Torsio testis:
      • Drejning –> iskæmi og evt. nekrose.
      • Pubertære drenge som oftest.
      • Behandl.: akut explor. og de-torkvering inden for
        4-6t.
    • Torsio appendix testis:
      • Scrotal hævelse især omkring caput epididymis.
      • Behandl.: udeluk torsio testis, dernæst kons. og
        symp.lindrende behandling.
    • Epididymitis:
      • Viral eller bakteriel inf. forårsager inflam.
      • Efter sex-debut eller hos drenge med
        urogenitale misdannelser, blærekat. eller
        recidiverende UVI.
      • Symp.: samme som TT bare langsomme.
      • Behandl.: symptomatisk og IV-AB mod inf.
    • Akut idiopatisk scrotalt ødem:
      • Drenge 4-10 år, fortykket scrotalhud.
      • Behandl.: symptomatisk. Selvlimiterende tilstand.
  8. Testikulære neoplasier:
    80% af de præpubertære neoplasier er benigne.
    • Benigne tumorer:
      • Teratom: hyppigst forekommende. Cystisk+solid.
      • Stromale tumorer.
    • Maligne tumorer:
      • Blommesæktumor (a-føtoprotein forhøjet).
    • Symp.: asymp. scrotal udfyldning, forstørrede
      inguinale lymfeknuder (malign).
    • Behand.: orkiektomi (benigne), orkiektomi+kemo
      (maligne).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn nogle årsager til urininkontinens.

A
Graviditet.
Vaginal fødsel.
UVI.
Alder. 
Diabetes.
Fedme.
Stress (især efter prostatakir.).
Neurologiske årsager.
Neuromuskulær blæredysfkt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan kan man mindske hyppigheden af stress-inkontinens hos gravide og prostatektomerede?

A

Bækkenbundstræning under graviditet og efter fødsel.

Bækkenbundstræning før og efter OP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv neuromuskulær blæredysfunktion.

A
  • De fleste pt.er lider af supraspinale cerebrale lidelser
    apopleksi, Parkinsons, arteriosklerose, DiSkle., tumor).
    Ellers kan traumer, lille-bækken kir, rectumamput.
    forårsage blæreparese.
  • Suprasakral dysfkt.:
    - Spastisk parese, hyperrefleksi.
    - Over eller under primært miktionscenter i pons.
    - Bibeholdt lidt blærefkt.
    - Symp.: ufrivillig vandladning (blærefyldning styrer)
    ved skade over pons. Ved skade på medulla spin.
    vil det.+sphincter kontraheres, så man får en
    infraurethral obstruktion + inkontinens.
    - Cystometri: overaktiv detrouseraktivitet.
  • Infrasakral dysfkt.:
    - Slap parese. (sphincter og blære parese).
    - Ingen kontraktion af detruser eller sphincter.
    - Symp.: miktionsbesvær + inkontinens.
    - Cystrometri: ingen detrouseraktivitet.
  • TJEK analrefleks, anokutanrefleks og
    bulbocavenosusrefleks! (forløbet over sakralmarven)
    og lav væskeskema.
  • Diagn.: hvis pt. har eksisterende neurologisk lidelse
    med tilkommet nedre urinvejsdysfkt. og omvendt.
    (Det kunne fx være diss.sklerose).
  • Behandl.: bevar lavt tryk og derved nyrefkt.
    • Suprasakral læsion: intermitterende kateterisation
      indtil miktionsrefleksen vender tilbage. Her kan
      pt. enten bugpresse eller RIK’e sig selv.
      Antimuskarina/b-antago. mod urininkontinens.
      Botulinum mod overaktiv detrouser eller sphincter.
    • Infrasakral læsion: komplet (midt-urethral slynge),
      inkomplet (RIK)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv smertefuldt blære-syndrom.

A
  • Kroniske smerter i bækkenet (blæren).
  • Pt. med Mb. Sjögren er overrepræsenterede i gruppen
  • Recidiverende bak.inf., bækken,traumer eller
    sakralmarvsskader kan være udløsende faktorer.
  • Symp.: nykturi, pollakisuri, pubikal ømhed med
    udstråling der bliver værre ved blærefyldning.
  • Para.: u-D+R, cystoskopi (Hunners læsion).
  • Diff.: blærebetænd., ketamin-misbrug (skrumpeblære),
    endometriose, cancer.
  • Behandl.: smertebehandl. (NSAIDS) og lokalbehandl.
    af blæren (GAG- eller DMSO-skyldning af blæren.
    Skyldning med lidokain mod svære smerter. Behandl.
    af Hunners læsion med laser hvert 1-2 år). Botox.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv urinafledning og foremålet med behandlingen.

A
  • Indikation:
    • Akut infravesikal obstruktion (blærekateter).
    • Akut øvre urinvejsafledning (JJ-blærekateter).
    • Akut øvre urinsvejsobstruktion eller ved mistanke om
      betydende inf. eller pyelonefrose (plevis-kateter ved
      aftagende nyrefkt. ‘‘nefrostomi’’ - modvirk sepsisrisik).
    • Inf. pba. obstruktion (risiko for pyelonefrose).
    • Pt.er med et varigt afløbsproblem.
  • Procedure:
    • UL-punktering af pelvis –> guidewire –>
      kateter. Kan udføres i LA.
    • UL-punktering af ureter –> guidewire –> JJ-kateter.
      Udføres i GA.
  • Kompl.: nyreblødning og inf. er de alvorlige. De mindre
    alvorlig er katetertilstopning, displacering, reflux (JJ),
    blæregener, kalkaflejringer (for længe kat.).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv urinafledning efter cystektomi.

A
  • Indikation: efter blærefjernelsen kræves permanent
    urinafledning, hvor der er risiko for truet nyrefkt.
    eller livskvalitetsnedsættende inkontinens, inf. eller
    smerter.
  • Procedurer:
    • Uretero-kutaneostomi:
      Pt. med inflam.tarm., korttarmsyndrom, stråleskader,
      adhærencer fra kir. (generelt: tarmproblemer).
      Uretere –> direkte ud i huden –> stomipose.
      Kompl.: stenose! (kateter gennem), hudirritation.
    • Uretero-ileo-kutaneostomi:
      Uretere anastom. til oralt stykke af terminal ileum.
      Specielt til ældre, da inkontinens er ret hyppig her.
    • Ortotopisk blæresubstitution:
      Pt.er med cystektomi + normal sphincter- og
      urethrafkt.
      45 cm ileum –> distale 30 cm åbnes
      antimesenterielt (ophæver peristaltikken) og sys
      sammen til en plade –> ureteres + urethra anastom.
      –> ingen detrouser, så bugpres eller kat.
      Kontraind.: nedsat nyrefkt., dårlig kompliance, svær
      lever- og tarmsyg.
      Kompl.: inkontinens og retention, metab.acid.
  • Generelle kompli.: stenose, lækage af anastom., inf.,
    pyelonefritis. Senere kompli. er cicatrice-hernier,
    metab. acidose og b12-mangel.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv BPH (benign prostata hyperplasi).

A
  • Symp.: LUTS, flydnings- og tømningssymp., UVI og
    blæresten grundet urinretention, hæmaturi
    (forstørrede prostata-vener rupturerer).
  • Diag.: anamnese, DANPSS, væskeskema, OU+RE
    (perkussion kan afsløre resturin), u-stix, S-crea, PSA,
    uro-flowmetri (nedsat flow < 10mL/s), TRUS-P (UL).
  • Diff. til mand med LUTS: cancer, prostatitis, phimosis.
  • Behandl.:
    • Medicinsk: a1-antagonister afslapper blæren.
      5-a-reduktase-hæmmere mod test.–>dihydrotest.
      PDE5-inhib. stimulerer relax.
      b3-antago. mod overaktiv blære.
    • Kirurgisk: TUR-P (resektion af prostata)!
      Kompl.: perf. af kapsel, UVI, epididymitis, stenose,
      retrograd ejak., stressurininkontinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke andre sygdomme kan fremkalde LUTS?

A

DM.
Neurologiske sygdomme.
Infektioner.
Tumorer.

(medicinsk behandling kan også påvirke blære- og urethrafkt.).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv urethra-striktur.

A

Kan være kongenit, men hyppigst er det erhvervet efter inf. (fx klamydia) eller direkte traumer mod perineum (fx spark eller cykelfald). Iatrogene årsager er kateterisation og indgreb i urethra.

  • Symp.: slap, tynd, tvedelt og spredt stråle.
  • Behandl.: uretroskopi incision i strikturen, men stor
    recidivfrekvens.
    Restriktur > 2 gange –> uretroplastik (resektion af
    striktur ved åben OP.
21
Q

Beskriv blærehalsobstruktion.

A

Oftest hos yngre mænd, hvor blærehalsen ikke åbner fuldstændigt under vandlanding.

  • Symp.: LUTS, UVI + blæresten + retention (kompli. til
    mangelfuld blæretømning).
  • Diag.: yngre mand, infravesikal obstruktion med
    manglende forstørret prostata (UL), manglende fund
    af striktur ved cystoskopi.
  • Behandl.: a1-antago. Incision af blærehalsen.
  • Kompli.: retrograd ejak. (1/3).
22
Q

Beskriv urinretention.

A

Akut vs kronisk (symptomfattig).
Ingen konkret mængde residualurin i blæren, før dette klassificeres som urinretention, men >300mL er et skøn.

  • Grupper: ældre mænd med BPH, postpartum,
    sygdom, post-anæstesi, svært obstiperede, blødning
    i urinveje med koagler, UVI, genital herpes (unge K).
  • Symp.: ved den akutte er der NA smerter. Ved kronisk
    asymp. eller LUTS (især natlig inkontinens).
  • Diag.: anamnese, inspektion og suprapub. palp. af
    abdomen, UL-B.
  • Kompl.: recid.UVi eller blæresten.
  • Behandl.: KAD/SPK, bl.p. nyretal og væsketal, a1-
    blokkere ellers bæres KAD indtil OP. Ved permanent
    KAD skiftes dette hver 6.-12.uge, ellers kan pt.
    oplæres i RIK.
23
Q

Beskriv prostatitis.

A

Skyldes inf. eller inflam.
- Symp.: tyngdefornemmelse i underliv, svie, smerter
siddende, vandladningstrang.
- Akut: øm og ødematøs prostata ved palp.
- Kronisk: 90% er asymp.
- Kompl.: prostata-absces (feber, smerte, akut medtaget)
- Behandl.: medicinsk behandl. har ikke langvarig effekt.
TRUS-P for at udelukke absces, ved pos.fund
anlægges transurethral drænage.

24
Q

Beskriv UVI.

A

Oftest tarmbakterier.
Isoleret urethritis: SOS.

  • Symp.:
    • Nedre UVI: dysuri, pollaksuri, smerte.
    • Øvre UVI: cystitis-symp. + flankesmerter + feber
  • Komplicerende faktorer til UVI:
    • Akut epididymitis
    • KAD
    • DM
    • Stensygdom
    • Urinretention
    • Post.-OP inf.
    • Nyreinsuf.
    • Østrogenmangel (ældre K)
    • Post-coital UVI
  • Diag.: u-D+R, stix (-nitrat når urin < 3t gammelt i
    blære)
    + Leuko = inf.
    + nitrat = inf.
    • leuko/nitrat = inf. ikke udelukket
      Væske + inf.tal. tages i sværere tilfælde.
  • Ved kompliceret UVI: tag CT-uro eller UL, urodynam.
    undersøgelse for blæretømning, evt cystoskopi.
  • Behandl.:
    • Akut, ukompl.: 3 dages AB + stort væskeindtag.
    • Kompl. cystitis: 6 dages AB.
    • Pyelonefritis: 14 dages AB. Ved persis. medtaget
      AT eller feber trods AB indlægges pt.
      Børn og gravide indlægges ALTID akut!
    • Pyonefrose: aflast med nefrostomi/JJ-kat.
    • Recidiv. UVi uden årsag: AB-profylaktisk (relapser…)
      AB-behandl. justeres efter resistenssvar.
25
Q

Beskriv nyretransplantation.

A
  • Transplantationskriterier:
    • Fri for inf.
    • Fri for cancer
    • Blærefkt.
    • CV-status
    • DM-status og grad (ift. bækkenkar-arterioskle.)
    • Immunologisk vurdering (match)
  • Proceduren:
    • Immunsup. før OP.
    • Donornyre skylles med organbevarende væske og
      nedkøles (-iskæmi).
    • Frilæg a.v.iliaca på recipientsiden.
    • Anastomoser nyre til a.v.iliaca interna/externa.
    • Revaskulariser nyregraften.
    • Ureter sys på blæren.
      NOTE: nyre fra levende revask. med det samme,
      nekro-nyre har forsinket fkt. (dialyse for recipient).
    • Monitorer graffunktion og evt afstødning
      (diurese måles, P-crea: afstødning = aftagende
      diureser og stigende P-crea.).
  • Kompl.: blødning, inf., venetrombose, stenose i
    arterieanastomosen, stenose af ureter-implantat –>
    hydronefrose (JJ-kat eller nefrostomi aflaster),
    anastomoselækage ureter (re-OP), oprindelig
    nyresygdom kan recidivere i donor-nyre.
  • Smerter omkring graftområde + feber + nedsat AT +
    vigende nyrefkt. => tegn på tidlig afstødning.
  • 95% overlever det første år. 50% efter 12-14 år.
26
Q

Beskriv erektil dysfunktion.

A

Manglende rejsning ved seksuel aktivitet.

  • Årsager.
    • Stress (eller andre psykiske årsager, de kan godt få
      morgenerektion eller masturbationserektion)
    • CNS-sygdom (perifere eller centrale skader)
    • A./v. insufficiens
    • Endokrine forstyrrelser (gynækomasti, små testis,
      lavt s-testosteron er indikation)
    • Strukturelle/anatomiske årsager
    • Medicinbivirkninger (b-anta., thiazid, antidepres.)
  • Behandl.:
    • Psykisk: terapi
    • Endokrin.: substitutionsterapi
    • Sildenafil (PDE5-hæmmer) 1/2-1t før sex
    • Injektion af vasoaktive stoffer i corpus cavenosus
    • Penisimplantat (3-delt)
27
Q

Efter hvilke 2 prostata-behandlinger kan der ses retrograd ejakulation?

A

TUR-P.

Medicinsk behandling af BPH.

28
Q

Hvad kan være årsag til anejakulation?

A

Rygmarvsskade.
Retroperitoneal kirurgi.
Medikamenter (a-blokkere, antipsykotika, antidepre.).

29
Q

Hvornår behandles anejakulation og retrograd ejakulation?

A

Ved fertilitetsønske.

  • a-andrenerge medikamenter eller TCA kan forsøges
    ved begge tilfælde.
  • Elektroejakulation forsøges ved anejakulation
    (rygskade).
30
Q

Beskriv priapisme.

A

Rejsning i over 4t, smertefuld, uden seksuel lyst. Skyldes manglende venøs drænage i penis, som kan føre til hypoxi og fibrosedannelse.
Sjælden. Optræder hos 40% af mænd med seglcelleanæmi!!

  • Iskæmisk form:
    • Idiopatisk, penisinjektions-bivirkning, antikoag.,
      antidepres., antipsyk., stofmisbrug, seglcelleanæmi,
      leukæmi, processer i bækken der presser.
    • Smertefuld grundet iskæmi, altid rigid penis.
  • Ikke-iskæmisk form:
    • Perianalt eller direkte penilt traume.
    • -hypoxi, så ikke altid fuld rigid penis.
  • Para.: UL-penis blodflow, udred. for hæmatologi.
  • Behandl.: skal være hurtig for at undgå fibrose og ED.
    Grovnåls-aspiration af venøst blod, ellers a-adrenerg
    medicin inj. i cavenosus, ellers kir. med cavenøs-glans
    shunt (Ebbehøjs operation).
    ikke-iskæmisk observeres, ellers art.embolisering hvis
    rejsningen persisterer.
  • Prognose: afhænger af varighed. ED udvikles ofte hos
    pt.er med shunt-behandl.
31
Q

Beskriv induratio penis plastica (Peyronies sygdom).

A

Deform penis grundet plaques. Vanskeliggøre samleje.
10% af 55-60-årige lider af den.
En krummerik er medfødt og uden plaques, samme behandling.

  • Symp.: lokal infla. og smerte ved erektion, deform.
    opadgående krumning.
  • Para.: pt. bør have et billede af erigeret penis.
    UL for at bekræfte plaques og deres størrelse.
  • Behandl.: kir. efter 6mdr stabil sygdom hvor tunica alb.
    forkortest på ikke-plaque-siden.
    Krumning under 30 grader tilbydes ikke behandling.
32
Q

Beskriv phimosis.

A

Forsnævring af preputium.

  • Årsager: medfødt, traume, infektion.
  • Symp.: smerte og revner i præputium ved erektion,
    ukontrollerbar urinstråle, UVI, urinretention.
    (kan føre til balanoposthitis/forhudsinflam.)
    (kan føre til paraphimosis, hvor forhud går bag glans)
  • Behandl.: circumcision.
33
Q

Beskriv Fourniers gangræn.

A

Nek.fasc. af genitalia externa. Rammer immunsup.pt.er
dvs diabetikere eller mæn di kortikosteroidbehandling.
Sår på penis eller scrotum –> bak. –> endotoxiner.

  • Symp.: hævelse, smerte, rødme og varme i scrotum.
    Hurtigt efter feber og kulderystelser –> bullae.
    Krepitaiton ved palp. er karakteristisk!!
  • Para.: blod, væv og urin til D+R, standard-blp. tages til
    anæstesi og OP. CT/MR til at bestemme
    nekroseudbredelse.
  • Behandl.: bredspek. i.v.-AB indtil resistenssvar, kir.
    debridement.
34
Q

Beskriv torsio testis.

A

Snoning af funiklen, rammer oftest 14-18 årige.
Medfødte anatomiske abnormaliteter disponerer, ellers
traume.

  • Symp.: akutte stærke smerter, kvalme, opkast, subfeb.
    kort torkveret testikel, ingen cremasterrefleks, rød og
    varm hud (kan lige inf.).
  • Para.: UL for at tjekke blodflow
  • Behandl.: detorkvering og fiksering af begge testikler
    inde for 4-6t grundet kontralat. risiko for torsio (30%).
35
Q

Beskriv epididymitis.

A

Skyldes ascend.inf. eller inflam. Hyppig. 1/1000/år.

  • Grupper:
    • Unge med flere partnere (klamydia, gonorré).
    • Ældre med LUTS (e.coli, klebsielle, strep.fæcalis).
      grundet afløbshindring eller instrumentering.
  • Symp.: urethritis før inf., så akutte smerter med
    inflam.symp. svarende til den påvirkede bitestikel.
    Pt.er er akut febrile, smertepåvirkede, kvalme, opkast.
    Så hydrocele, som gør bitest. svær at palp. Kan føre til
    epididymoorkitis (spredning til testiklerne).
    Lavthængende scrotalt indhold.
  • Para.: u-D+R og podning for SOS. UL hvis absces eller
    testikelinvolvering mistænkes. Kir.explor. ved mistanke
    om torsio.
  • Behandl.: empirisk AB indtil D+R svar, smertelindring,
    støtte/elevation af scrotum. Kronisk epidid. er svær at
    behandle, råd til brug af nettrusser som støtte.
36
Q

Beskriv orkitis.

A

Inflam./inf. af testiklerne, ofte unilat. 1 uge efter primær infektion. Skyldes epididymitis- eller parotitisvirus-spredning. Kan også være grundet TB-inf.
Kan føre til testikulær atrofi grundet nedsat blodflow
samt abscesser og kronisk smerte.

  • Symp.: testikelsmerter, feber, nedsat AT, upalperbar
    scrotum grundet ømhed.
  • Para.: u-D+R, urethral podning, UL-testis, IgM ved
    parotitis-infektion.
  • Behandl.: smertelindring, scrotal immob., steroider.
    Hvis bakteriel giv AB. Orkiektomi.
37
Q

Beskriv hydrocele.

A

Seriøs væske mellem tunica vaginalis’ blade.

  • Primært: uden kendt årsag.
  • Sekundært: inf., traume, scrotal kir., testiscancer,
    hjerte/lever-insuf., statse grundet rumopfyldende
    processer.
  • Symp.: fylde og tyngdefornemmelser UDEN smerte.
  • Behandl.: kun ved generende symp., OP med lukning
    af hydrocelesæk. Hos børn forsvinder de inde 2-års
    alderen.
38
Q

Beskriv spermatocele.

A

Små cyster ved caput epididymis. Ofte voksne.

  • Symp.: cyster kan være ømme ved palp. (hårde
    noduli).
  • Diff.: testistumor m.fl.
  • Behandl.: oplys pt. at den er benign.
    Evt kir, men risiko for infertilitet.
39
Q

Beskriv varicocele.

A

Venøs reflux i plex.pampi. fra v.spermatica int.
Ramme 15% af mænd, ofte høje, tynde teenagere.
Rammer oftest ve.sidigt grundet anatomisk drænage.
Ved hø.sidigt varicocele post-pubertært, der ikke
forsvinder i liggende stilling => tænk rumopfyldende
proces.

  • Symp.: ofte symptomløst, ellers tyngdefornemmelser
    i scrotum og evt smerter. Forværres ved fysisk aktivitet
    eller længere tids oprejst stilling. Stor testikel.
  • Para.: sædanalyse til udredning af sædkvalitet.
  • Behandl.: ved gener eller nedsat sædkvalitet ligeres
    eller retro/anterograd skleroseres v.spermatica interna,
    mikrokirurgisk ligering af vener i plex.pampi.
  • Kompl.: hydrocele post OP.
40
Q

Ved langsomt udviklende PC er der to fremgangsmåder ift. at holde øje med sygdomsprogression. Beskriv disse to.

A
  • Watchful waiting: ældre +70, her er der ingen kurativ
    behandling. Kan tilbydes endokrin behandl.
    (kemisk kastration) ved sygdomsprogression.
  • Active surveillance: yngre <50. Tidlig minimal
    sygdom. Ved progression er der mulighed for
    potentielt helbredende behandling (aktiv behandl.).
    * PSA måles 1-2 gange om året.
    * TRUS hvert 1-3 år.
    –> overvåger om der er progression.

BEGGE FORMER ER FOR PC’ERE, DER ER LANGSOMT VOKSENDE, DA PC-BEHANDLING HER IKKE VIL FORLÆNGE DERES LIV (DE DØR NØDVENDIGVIS IKKE AF CANCEREN).

41
Q

D’Amico scoren bestemmes ud fra PSA, Gleason-score og T-stadie. Lav et skema, hvor du opstiller lav-/intermediær- og højrisiko.

A

Lavrisiko Intermediær Højrisiko
PSA <10 10-20 >20

Gle. 6 7 8-10

T.stad. T2a eller under T2b T2c+T3+T4

42
Q

Beskriv urolithiasis.

A

Sten i urinvejene.
Sten-markører: calcium og urat.

  • Nyre- og uretersten:
    * Rammer hyppigere mænd (20%M vs 7%K).
    * Hyppigere hos hvide end sorte.
    * Recidiverer i 50% af tilfældene.
    * Fedme disp. for urat-sten (kan behandl. medicinsk)
    * Kompliceret idiopatisk calcium-nefrolith.
    (debut < 25 år, recidiv, stor stenbyrde) skal udred.
    og behandl. medicinsk (thiazid ved hyperCa,
    calcium-citrat ved hypoCitrat) mens den simple
    anbefales stort væskeindtag, som skyller sten ud!!
- Nyrestenssygdomme: 
     M: metabolisk årsag.
      I: infektiøs årsag.
     A: anatomisk årsag.
     F: funktionel årsag.
   MIAF-sten har høj recidivfrekvens og nyreskade,
   derfor er de vigtige at finde! Hvis en sten ikke er
          MIAF er den idiopatisk (85%).
  • MIAF-urolithiasis (15%):
    * Metaboliske: problemet her er primært den lave
    u-pH.
    Høj diurese og kostændring. Alkalisering af urin
    og allopurinol. Ved diaré mindske metab.acid.
    (nedsat citrat-udskil.).
    * Infektiøse: Gram-, der øger pH.
    Fjern sten og infektionskontrol. Evt ammoniumCl
    profylaktisk for at sænke pH.
    * Anatomiske/funktionelle: stenose, calyxdivertikel,
    ureterstriktur –> sekundær inf., sten, Ca-nefrolith.
    Stort væskeindtag, calciumcitrat, thiazid.
  • Idiopatisk urolithiasis (85%):
    * Skyldes hyperCalciuri eller hypoCitraturi.
    * Behandl.: calciumcitrat (nedsætter også recidiv),
    kaloriefattig væske i store mængder, lavt protein-
    indtag.
  • Ved afløbshindring med hydronefrose ses efter en
    uge atrofi og nekrose af samlerør, efter 4u ses atrofi
    af marv og bark samt begyndende glom.sklerose.
  • Infektionsrisiko.
  • Symp.:
    Nyresten: flankesmerter. Evt asymp. hvis i calyx.
    Uretersten: lysk, scrotum/labia
    Ureter-blære-overgang sten: LUTS gener
    Generelt: kvalme, opkast, intermitterende, feber,
    urolig pt. der hele tiden bevæger sig (modsat
    peritonealpt.er, der ligger stille).
  • Para.: u-stix, P-crea for at vurdere nyrefkt. TOM-CT.
    UL for at påvise hydronefrose ved børn el. gravide.
    Renografi for at vurdere nyrefkt.
  • Diff.!: AMI, pleuritis, rumperet AA.
  • Behandl.:
    • Smerter: NSAID og væske. Spontan passage, hvis
      sten < 5 mm.
    • Pyelonefritis: selexid evt med genta. + nefrostomi
      eller JJ-kat.
      * a1-antagonister til uretersten, alkalisering af urin
      med calciumcitrat.
      * ESWL (chok-wave): uden for kroppen.
      Sten < cm i nyre + prox.ureter (ikke for fede!).
      Hæmaturi og inf. er komplikationer.
      * PNL eller RIRS: endoskopisk (perkut. vs retrograd).
      Sten > 2 cm + koralsten (perkutan).
      Sten < 2 cm som ikke behandl. med ESWL (retrogr.).
      Risiko for ureter-skade, så man anlægger JJ-kat.
      efter indgreb.
43
Q

Hvilke sten er røntgen-negative?

A

Urinsyresten:

  * Arthitis urica
  * Tilstande med stort cellehenfald (kemo, cancer)
  * Kronisk diaré (inkl. ileostomipt.er)
  * Dehydrering
  * Lav urin-pH (insulin-resistens)
  * HyperPTH, sarkoidose
  * Allopurinol-behandling
  * Triameteren-behandling
  * Indinavir-behandling
44
Q

Beskriv neoplasma renis.

A

BENIGNE:

  • Adenoma renis
  • Onkocytom
  • Angiomyolipom
  • Cystis simplex renis: enkel, unilat.

MALIGN:
- RenalCelleCarcinom:
* Efter 40-års alderes (60-70 årige oftest).
* 700-800/år. 2/3 af pt.er er mænd.
* Rygning, fedme, genetik (VHL) disponerer.
* TNM-klassifikation til bestemmelse af T-stadie.
* Symp.: sene og uspecifikke, men B-symp. Ve.sidigt
spermatocele (v.spermatica obstru.), hæmaturi!,
flankesmerter, palp. udfyldning kun 10%.
* Para.: blodprøver, CT-uro + thorax (mets.). MR ved
mistanke om cava-tumor indvækst, biopsi.
Knogleskintigrafi ved knoglemet. mistanke.
* Behandl.: OP kurativt til lokal cancer,
lap.nefrektomi med fjernelse af fedt og kapsel
også. Man kan down-stage inden OP.
Adrenektomi ved CT-mets mistanke eller cancer i
øvre nyrepol.
Nyrebevarende kir.: kryobehandl., RFA, HIFU, hvis
tumor er < 7 cm, ennyrede pt.er eller nedsat
nyrefkt.
Active surveillance, hvis tumor < 4cm (vokser
langsomt).
Mets.: resektion ved solitær met., ved
restforandringer efter immunterapi (IL-2, IFN-a).
Palliderende stråler til knoglemets.
Bifosfonat til hyperCa.
Prognose afhænger entydigt til T-stadie:
T1-3 tumorer: 80-100% 5års-overlevelse.
Ved diss.sygdom er 5års-overlevelsen lav.

45
Q

Beskriv tumorer i pelvis renis og ureter.

A

Er urothel-tumorer, 2/3 findes i pelvis.
Ca. 200 om året, 2/3 påvises hos mænd (60-80 årige).
2/3 er invasivt voksende på diagnosetidspunktet.

  • Rygning!, benzenderivat-eksponering, kronisk inflam.
    i
    urinveje, MSH2-mut.
  • Symp.: hæmaturi!, flankesmerter, B-symp. ved mets.
  • Para.: CT-uro , uretero-pyeloskopi (visualisering),
    biopsi, CT/PET-CT TA for mets-udredning.
  • Prognose: dårlig…. selv med behandling.
  • Behandl.: radikal kir. med nefro-ureter-ektomi uden
    omfattende lymfeknudefjernelse (kun for sygdom
    uden metastasering).
    Palliderende strålebehandl. af knoglemets.
    Kemo mod metastatisk sygdom.
  • Kun lokaliseret tumor kan potentielt kureres!
46
Q

Beskriv blæretumorer.

A

Opstår oftest ud fra slimhinden (urothelet), men kan være planocellulært pga KAD, inf., bilharz., m.fl.
Prognose og behandling: afhænger af om det er invasiv eller non-invasiv samt invasion af m.detrouser.
Halvdelen er muskelinvasive, halvdelen er Ta.

  • Rammer oftest mænd over 50.
  • Rygning, benzen-eksponering, kemikalier,
    bilharziose.
  • Papilløs tumor (recidiverer) vs flad (hurtigt carc.in
    situ).
  • Stadieindeling:
    T0: ingen tumor-påvisning
    Ta: ikke-invasiv papillomatøs tumor
    –> Lav vs høj malignitetsgrad (risiko for udv.)
    CIS: carcinoma in situ
    T1: indvækst i suburothelialt BV
    T2: indvækst i blæremuskulatur
    T3: indvækst i perivesikalt væv
    T4: indvækst i naboorganer, pelvis- eller abd.væg
  • Symp.: hæmaturi!, vandladningsgener, symfysetryk.
    Makroskopisk skal altid i urologisk cancerpakke!
  • Para.: cytologi af urin og blæreskyl, anamnese,
    inspektion, palp., RE (+GU), performance-status,
    u-stix, S-crea., CT-uro., cystoskopi med fluorscens +
    biopsi.
  • Prognose: Ta har 5års mort. på 10%, ved mets er
    overlevelsen 3-6 mdr.
    Bedre hvis der kun er lymfe- og ikke
    organinvolvering.
  • Behandl.: TUR-B (lavrisiko Ta) + intravesikal kemo og
    BCG-skyldning (mellem- og højrisiko Ta, CIS, T1) evt
    gentag TUR-B eller skylding.
    Radikal cystektomi (ingen skylleeffekt eller T2-4a)
    hos pt.er med ikke-mets cancer, der er muskelinvasiv.
    Stråling og systemisk kemo (T2-4a) kurativ ved M0 og
    comorbiditeter + manglende compli., ellers cystektomi.
    T4b eller pt.er med udbredte mets: systemisk kemo.
    Palliativt: koag. ved tumorblødning, kateter, stråler.
  • Risiko for lokal- eller fjernrecidiv er størst de første
    2 år.
47
Q

Beskriv prostatacancer.

A
  • Rammer +50 årige (40% risiko for at få det).
    1/3 over 60 år.
    3/4 over 75 år.
  • Normal prostata vejer 20-30 g.
  • En Gleason-score over 6 har en dårlig prognose, da
    denne giver en højere D’Amico score.
  • Arv og miljø disponerer.
  • Symp.: hæmaturi, UVI, LUTS, forstoppelse.
  • Para.: kongleskintigrafi, MRI, PET, TRUS, RE, PSA.
    Aggresive PC producerer ikke meget PSA, hvorfor
    denne i disse tilfælde typisk er lav.
    PSA > 20: stor risiko for mets –> ingen lokalbehandl.
  • Henvisning:
    < 60 år: over 3 ng/mL
    60-70 år: over 4 ng/mL
    > 70 år: 5 ng/mL
  • Behandl.:
    * Kurativ: ved lokaliseret sygdom.
    Active surveillance.
    Radikal prostatektomi (cT2, Nx, M0).
    - Adj. stråle 60 Gy totaldosis.
    Strålebehandling (intern brakyterapi eller
    ekstern stråleterapi) af 1,8-2 Gy x 37-39.
    Salvage-stråleterapi: ved recidiv postOP.
    Kastrering + brakyterapi til højrisikopt.er.
    * Palliativ: endokrin terapi ved dissemineret
    sygdom (N+, M1, lokal avanceret, adj. efter stråle
    for lokal avanceret).
    Watchful waiting.
    Kastrering kirurgisk: bilat. orkiektomi.
    Kastrering (Eligard GnRH-analog, Prolia
    mod osteoporose) kombineret med kemo.
    Eligard depot 2 uger inden sc.injektioner
    startes for at undgå antiandrogen flair.
    Ved kast.resistens meta.PC: Xtandi så
    Zytiga (2.linge).
    Smertebehandl.: opioider, stråle, kir., KAD
    JJ-kat. eller nefrostomi (urinobstruktion).
    Mammahypertrofi kan behandles med
    stråler 10 Gy x 1.
    Knoglemets: stråle eller radium-223.
    = gns. overlevelse: 2,5 år. 10% til 10 år.
  • Rehab.: af postOP ED og urininkontinens med fys og
    medicin. Forebyggelse af kastrations-osteoporose.
    Diæt og antiemetika for at forbygge vægttab.
    PSA stigning => ny biopsi.
48
Q

Beskriv testiscancer

A
  • 300 om året, rammer 15-35 årige.
    • Seminomer
    • Non-seminomer: aggressive
  • Diag.: OU –> UL –> orkiektomi + kontralat. biopsi
    (hvis +, så stråle 2 Gy x 8).
  • Forhøjet a-føtoprotein, HCG og LDH.
  • Symp.: diffust forstørret eller knudret testikel, lokalt
    ubehag, ømhed. Kan forveksles med inf. i testes eller
    torsio.
    Gynækomasti hos yngre –> germinalcelletumor.
    Rygsmerter/abd.udfyldning–> retroperitoneal tumor.
  • Para.: a-føtoprotein + HCG + LDH blp. UL-testes, bilat.
    testesbiopsi, CT-TA.
  • Behandl.: orkiektomi inguinalt + knivbiopsi samtidig +
    cisplatinholdigt kombinationskemoterapi.
    Retroperitoneale lymfeknuder kan fjernes efter kemo.
    Ved recidiv/avanceret sygdom: stråling ved små
    seminomer eller 3-4 serier cisplatin-kemo.
  • Prognose: næsten 100% for ikke-mets. tumorer.
    Ved mets. afhænger det af sværhedsgraden, milde
    og moderate har god 5 års overlevelse (75-90%).
  • Inden kemo og stråler skal pt.er opfordres til
    rygeophør og sunde kostvaner grundet øget risiko
    for bivirkninger. Sæddeponering.
    Informer om risiko for sekundær cancer, Raynaud,
    ortotoxicitet, infertilitet.
    Monitorer tumormarkører (AFP, HCG, LDH).
49
Q

Beskriv peniscancer.

A
  • Disponerer: phimosis (grunet kronisk balanoposthitis),
    HPV.
  • Mænd på 65 år eller ældre.
  • Planocelluært carcinom i 95% af tilfældene.
  • Symp.: oftest symptomfattig. Mistanke rejses postOP
    for phimosis. Ulceration.
  • Diag.: knivbiopsi.
  • Behandl.: stråle +lokal excision.
    T2 tumor eller større: partiel/total amputation
    og rekonstruktion, gælder også ved indvækst i
    corpora cavernosa.
    Lymfadenektomi ved spredning.
    Stråling ved M1.
    Kemo til pt.er med god almentilstand unde komorb.
  • Prognosen afhænger af om der er mets til inguinale
    lymfeknuder: gennemvækst af kapsel her eller
    spredning til bækken-lymfeknuder forværrer prog.