V. Kapitel 5 - Nolen-Hoeksema

Question 1

Hvad er de diagnostiske kriterier for paniklidelse ifølge DSM-5?

Answer 1

Paniklidelse indebærer tilbagevendende, uventede panikanfald med mindst 4 af 13 specifikke symptomer, såsom hjertebanken, åndenød og frygt for at dø. Symptomerne opstår pludseligt og topper inden for få minutter. s.111

Question 2

Hvad er prævalensen for paniklidelse?

Answer 2

Prævalensen for paniklidelse er mellem 3-5% i befolkningen, og lidelsen er dobbelt så almindelig hos kvinder som hos mænd. s. 111

Question 3

Hvad er de vigtigste symptomer på generaliseret angstlidelse (GAD)?

Answer 3

GAD er kendetegnet ved overdreven bekymring og angst de fleste dage i mindst 6 måneder, ledsaget af symptomer som muskelspændinger, træthed og søvnbesvær. s.

Question 4

Hvilke teorier forklarer udviklingen af GAD?

Answer 4

Biologiske teorier fokuserer på GABA-mangel, mens psykologiske teorier peger på maladaptive tankemønstre og vedvarende bekymringer. s. 122

Question 5

Hvad er prævalensen for social angstlidelse?

Answer 5

Social angstlidelse påvirker ca. 7% af befolkningen årligt (12% af amerikanere) og er mere almindelig blandt kvinder end mænd. s. 125

Question 6

Hvordan behandles social angstlidelse effektivt?

Answer 6

Kognitiv adfærdsterapi (CBT), herunder eksponeringsterapi og social færdighedstræning, samt SSRI’er er effektive behandlingsformer.
S. 126​

Question 7

Hvad er de diagnostiske kriterier for OCD?

Answer 7

OCD indebærer tilstedeværelsen af obsessioner (tvangstanker) og/eller kompulsioner (tvangshandlinger), der udføres for at reducere angst. s. 133

Question 8

Hvad er prævalensen af OCD?

Answer 8

OCD har en prævalens på omkring 1-3% i befolkningen, og lidelsen begynder ofte i ungdomsårene.
Side: 133​

Question 9

Hvad er agorafobi, og hvordan diagnosticeres det?

Answer 9

Agorafobi indebærer frygt for situationer, hvor undslipning er vanskelig. Diagnosen kræver vedvarende frygt i mindst 6 måneder.
Side: 129

Question 10

Hvilken rolle spiller genetik i angstlidelser?

Answer 10

Genetiske studier viser, at arveligheden for angstlidelser ligger mellem 30-40%, afhængigt af typen.
Side: 111​

Question 11

Hvordan behandles specifikke fobier?

Answer 11

Eksponeringsterapi er den mest effektive behandling for specifikke fobier, da den reducerer undgåelsesadfærd.
Side: 131​

Question 12

Hvad er forskellen på obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) og tvangspersonlighedsforstyrrelse?

Answer 12

OCD involverer påtrængende tanker og ritualer, mens tvangspersonlighedsforstyrrelse handler om perfektionisme og kontrolbehov.
Side: 132

Question 13

Hvad er hovedsymptomerne på separation anxiety disorder

Answer 13

Overdreven angst for adskillelse fra omsorgspersoner, ofte ledsaget af mareridt og fysiske symptomer. Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende og varer mindst 4 uger hos børn og unge og typisk 6 måneder eller mere hos voksne.
s. 115

Question 14

Selective Mutism Spørgsmål: Hvad kendetegner selective mutism?
Og hvad er den typiske debut?

Answer 14

Manglende evne til at tale i bestemte situationer, selvom barnet kan tale i andre kontekster.

Typisk debutalder; tidlig barndom
s. 118-19

Question 15

En stærk komorbid lidelse til selective mutism?

Answer 15

Social fobi s. 118

Question 16

Social Anxiety Disorder (s. 124-127)
Spørgsmål: Hvordan defineres social angstlidelse?

Answer 16

Intens frygt for sociale situationer, hvor man kan blive vurderet eller ydmyget. (s. 124)

Question 17

Hvad er hovedsymptomerne på excoriation (scin-picking disorder)?

Answer 17

Gentagen plukning af huden, som medfører sår og ardannelse. s. 137

Question 18

Hvad kendetegner trichotillomania (hair-pulling disorder)?

Answer 18

Gentagen trækning af eget hår, der fører til hårtab. Ses ved OCD s. 136

Question 19

Hvad er hoarding Disorder?

Answer 19

En psykologisk lidelse, der involverer ukontrollerbare trang til at beholde genstande, der ikke har nogen nytteværdi.
Hoarding Disorder er en tvangsmæssig adfærd, der er tæt relateret til OCD, men er klassificeret som en separat diagnose i DSM-5-TR på grund af beviser på, at HD har forskellige træk og kan have forskellige biologiske korrelater ( s.135)

Question 20

Hvad er forskellen mellem angst og frygt?

Answer 20

Angst er en fremtidsorienteret bekymring, mens frygt er en øjeblikkelig emotionel reaktion på en opfattet trussel i miljøet. Begge har rødder i evolutionen som adaptive responser. (s. 108)

Question 21

Hvilke fysiologiske systemer aktiveres under fight-or-flight-responsen, og hvad er deres funktion?

Answer 21

Hypothalamus aktiverer både det autonome nervesystem og binyrebarksystemet. Det autonome nervesystem øger hjerterytme, blodtryk og ilttilførsel til muskler, mens binyrebarken frigiver kortisol, som forbereder kroppen på at håndtere stress. (s. 109)

Question 22

Hvad er interoceptiv betingning, og hvordan bidrager det til paniklidelse?

Answer 22

Interoceptiv betingning er, når kropslige signaler, der tidligere har været til stede under et panikanfald, bliver betingede stimuli, som kan fremkalde nye anfald. Dette øger sandsynligheden for flere panikanfald. (s. 113)

Question 23

Hvordan adskiller separationsangst sig hos voksne i forhold til børn?

Answer 23

Voksne oplever færre somatiske symptomer og flere kognitive/følelsesmæssige symptomer. De frygter ofte for deres børns eller forældres sikkerhed og har svært ved forandringer som at flytte eller gifte sig. (s. 116)

Question 24

Hvad er forskellen på OCD og hoarding disorder?

Answer 24

Ved OCD opleves tvangstanker som uønskede og forstyrrende, mens personer med hoarding disorder opfatter deres tanker om at beholde ting som en del af deres naturlige tankestrøm. (s. 135-136)

Question 25

Hvilke hjerneområder er involveret i OCD?

Answer 25

Dysfunktion i kredsløbet mellem frontal cortex, basalganglier, thalamus og anterior cingulate cortex spiller en rolle i OCD. (s. 140)

Question 26

Hvordan påvirker sociale medier udviklingen af Body Dysmorphic Disorder (BDD)?

Answer 26

Sociale medier øger udseendesammenligninger, internalisering af idealer og selvobjektivering, hvilket kan forværre kropsutilfredshed og føre til BDD. (s. 138)

Question 27

Hvilke kriterier skal være opfyldt for diagnosen posttraumatisk stresslidelse (PTSD) ifølge DSM-5-TR?

Answer 27

En diagnose for posttraumatisk stresslidelse (PTSD) kræver tilstedeværelsen af fire typer symptomer: Genoplevelse af traumet gennem flashbacks, mareridt eller påtrængende tanker. Undgåelse af tanker, minder eller situationer forbundet med traumet. Negative ændringer i tanker eller humør, som skyldfølelse, følelsesmæssig afkobling og selvbebrejdelse. Hypervågenhed og kronisk arousal, der inkluderer irritabilitet, søvnproblemer og forhøjet fysiologisk respons. Symptomerne skal have varet i mere end én måned og have en signifikant negativ indvirkning på individets funktionsniveau (s. 145-146).

Question 28

Hvordan adskiller akut stresslidelse (ASD) sig fra posttraumatisk stresslidelse (PTSD)?

Answer 28

Akut stresslidelse (ASD) og posttraumatisk stresslidelse (PTSD) deler lignende symptomer som flashbacks, mareridt og undgåelse. Den væsentligste forskel er: Tidsrammen: ASD opstår inden for 1 måned efter en traumatisk hændelse og varer maksimalt 4 uger, mens PTSD varer længere. Dissociative symptomer som følelsesløshed, depersonalisation (følelsen af at være adskilt fra kroppen) og derealisation (oplevelsen af verden som uvirkelig) er mere fremtrædende ved ASD (s. 146).

Question 29

Hvilke typer traumer er mest forbundet med posttraumatisk stresslidelse (PTSD)?

Answer 29

De traumer, der oftest er forbundet med posttraumatisk stresslidelse (PTSD), inkluderer: Interpersonel vold, såsom fysiske overgreb og gentagen vold. Seksuel vold, hvor næsten halvdelen af ofrene for seksuelle overgreb udvikler PTSD-symptomer. Traumer som pludselig død af en nærtstående eller vidneoplevelser er forbundet med lavere risiko for PTSD (s. 147).

Question 30

Hvilke sociale og psykologiske faktorer øger risikoen for posttraumatisk stresslidelse (PTSD)?

Answer 30

Sociale faktorer: Lav social støtte øger risikoen for PTSD, mens et støttende netværk kan beskytte mod udvikling af symptomer. Psykologiske faktorer: Personer med eksisterende angst eller depression før traumet har øget risiko for PTSD. Derudover øger undgående og selvdestruktive copingstrategier som alkoholmisbrug eller isolation risikoen for lidelsen. Dissociation efter traumet forstærker også risikoen for at udvikle PTSD (s. 149-150).

Question 31

Hvilke forskelle ses i forekomsten af posttraumatisk stresslidelse (PTSD) på tværs af køn og kultur?

Answer 31

Køn: Kvinder har højere risiko for at udvikle posttraumatisk stresslidelse (PTSD), især fordi de oftere udsættes for seksuelle overgreb og oplever mindre social støtte efter traumatiske hændelser. Kulturelle forskelle: Afroamerikanere har højere forekomst af PTSD end hvide, latinamerikanere og asiatiske amerikanere. Lav socioøkonomisk status og stigmatisering spiller en rolle. I nogle kulturer, som i latinske samfund, udtrykkes traumer gennem kulturelt specifikke symptomer som "angreb af nerverne" (s. 150).

Question 32

Hvilken rolle spiller biologiske faktorer i udviklingen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD)?

Answer 32

Forskning har vist, at PTSD er forbundet med ændringer i hjernens aktivitet og biologiske stressreaktioner: Amygdala er overaktiv og reagerer kraftigere på emotionelle stimuli. Hippocampus kan være mindre eller beskadiget, hvilket forstyrrer reguleringen af frygtresponsen. Kortisol-niveauer er ofte lavere hos personer med PTSD, hvilket resulterer i længerevarende fysiologisk stress. Genetik spiller også en rolle, da PTSD er mere almindelig blandt enæggede tvillinger sammenlignet med tveæggede (s. 151-152).

Question 33

Hvordan kan posttraumatisk stresslidelse (PTSD) behandles effektivt?

Answer 33

De mest effektive behandlingsformer for PTSD inkluderer: Kognitiv adfærdsterapi (CBT): Herunder systematisk desensibilisering og gentagen eksponeringsterapi, hvor klienten gradvist udsættes for traumet under trygge forhold. Dette hjælper med at udslukke frygt og forvrængede kognitioner. Stress-immuniseringsterapi: Fokus på at udvikle færdigheder til at håndtere daglig stress og problemer, som kan forværre PTSD. Medicin: Antidepressiver og benzodiazepiner kan reducere visse symptomer som søvnproblemer og irritabilitet. Medicin bruges dog primært som supplement til terapi (s. 152-153).

Question 34

Hvordan påvirker barndomstraumer risikoen for posttraumatisk stresslidelse (PTSD) senere i livet?

Answer 34

Barndomstraumer, såsom seksuelt misbrug eller kronisk stress, kan permanent ændre individets biologiske stressrespons og øge risikoen for PTSD, angst og depression senere i livet. Selv når symptomerne er forsvundet, kan voksne med barndomstraumer fortsat udvise unormale kortisolniveauer og stærke stressreaktioner. Dette tyder på, at tidlige traumer efterlader permanente fysiske og psykologiske ar (s. 152).

Question 35

Hvad er forskellen mellem posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og langvarig sorglidelse?

Answer 35

Langvarig sorglidelse er en ny diagnose, der adskiller sig fra posttraumatisk stresslidelse (PTSD) ved at fokusere på maladaptiv sorg efter tabet af en nær relation. Symptomer inkluderer: Intens længsel efter den afdøde. Identitetsforstyrrelse. Vedvarende emotionel smerte og benægtelse af tabet. For at få diagnosen skal symptomerne have varet i mindst 12 måneder (6 måneder for børn) og forstyrre individets dagligdag markant. PTSD kræver derimod eksponering for faktisk eller truet død, alvorlig skade eller seksuel vold, og det inkluderer genoplevelsessymptomer og hypervågenhed (s. 147).

Question 36

Hvad er sekundær traumatisering, og hvem er særligt udsatte for dette?

Answer 36

Sekundær traumatisering opstår, når en person indirekte eksponeres for en traumatisk begivenhed, f.eks. gennem andres fortællinger eller medieeksponering. Særligt udsatte grupper inkluderer: Førstehjælpere som ambulancepersonale, brandmænd og politi, hvor 10% rapporterer PTSD. Civile, der bliver påvirket af traumatiske nyhedsmedier eller detaljer om begivenheder, som andre deler. Medieeksponering for traumer kan sensibilisere individer, hvilket gør dem mere sårbare over tid for psykologiske vanskeligheder (s. 148).

Question 36

Hvilken rolle spiller komorbiditet i udviklingen og opretholdelsen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD)?

Answer 36

Komorbiditet refererer til samtidige psykiske lidelser, og det spiller en central rolle i udviklingen og opretholdelsen af PTSD. Personer med eksisterende: Angst eller depression før en traumatisk hændelse har øget risiko for PTSD. Dysfunktionelle copingstrategier som selvmedicinering gennem alkohol og stoffer forværrer symptomerne. Samtidig optrædende lidelser som depression er også almindelige efter udviklingen af PTSD og kan komplicere både symptomer og behandlingsforløb (s. 149-150).

Question 37

Hvad er PTSD med fremtrædende dissociative (depersonalisation/derealisation) symptomer?

Answer 37

PTSD med fremtrædende dissociative (depersonalisation/derealisation) symptomer (eng: PTSD with prominent dissociative (depersonalization/derealization) symptoms) er en subtype af PTSD, hvor individet oplever dissociative symptomer som: Depersonalisation: En følelse af at være adskilt fra sin egen krop eller mentale processer. Derealisation: En følelse af, at verden omkring én føles uvirkelig eller forvrænget. Denne subtype diagnosticeres, når dissociative symptomer er særligt fremtrædende og forstyrrer individets evne til at fungere (s. 146).

Question 38

Hvad er reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD), og hvad er de centrale kendetegn ved diagnosen?

Answer 38

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse (eng: reactive attachment disorder, RAD) er en lidelse, der opstår som følge af alvorlig forsømmelse, misbrug eller misrøgt i den tidlige barndom. Den viser sig typisk mellem 9 måneder og 5 år. Centrale kendetegn inkluderer: Svært ved at danne emotionelle bånd til andre mennesker. Manglende positiv affekt. Manglende reaktion på trøst, selv i stressfyldte situationer. Problemer med at regulere emotioner. Lidelsen opstår, fordi børnene ikke har udviklet en tryg tilknytning til omsorgspersoner (s. 146).

Question 39

Hvad adskiller hæmmet social engagement forstyrrelse fra reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD)?

Answer 39

Hæmmet social engagement forstyrrelse (eng: disinhibited social engagement disorder) adskiller sig fra RAD ved følgende karakteristika: RAD: Børn er tilbageholdende, søger ikke trøst og udviser næsten ingen positiv affekt. Hæmmet social engagement forstyrrelse: Børn udvikler upassende og overdreven familiær adfærd med fremmede voksne, hvor de er ekstremt komfortable. Denne adfærd gør børn særligt sårbare overfor misbrug, da de ikke oplever frygt i interaktion med fremmede voksne. Begge lidelser er associeret med alvorlig forsømmelse i barndommen (s. 147).

Question 40

Hvad er tilpasningsforstyrrelse (adjustment disorder), og hvordan adskiller den sig fra PTSD og akut stresslidelse (ASD)?

Answer 40

Tilpasningsforstyrrelse er en stress-relateret lidelse, der opstår inden for 3 måneder efter oplevelsen af en stressor. Den involverer: Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer som depression, angst eller antisocial adfærd. Tilpasningsforstyrrelse adskiller sig fra PTSD og akut stresslidelse (ASD) ved, at stressorerne ikke behøver at være ekstreme. De kan være af enhver grad, mens PTSD og ASD kræver en traumatisk begivenhed (s. 146).

Question 41

Hvordan er neurotransmittoren GABA relateret til udviklingen af angstlidelser?

Answer 41

Et lavt GABA-niveau i hjernen er forbundet med angstlidelser, da GABA hjælper med at dæmpe overaktivitet i nervesystemet. Lavt GABA-niveau kan føre til øget nervøsitet og angst, da hjernen har sværere ved at regulere stressende signaler. Behandlinger, der øger GABA-aktiviteten, kan hjælpe med at lindre angst.