V. Kapitel 8 - Nolen-Hoeksema Flashcards
Skizofrenispektrum forstyrrelser og andre psykotiske forstyrrelser (28 cards)
Hvad er de fem symptomdomæner, der definerer psykotiske lidelser?
Fire typer positive symptomer: vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tankegang og tale, og uorganiseret motorisk adfærd (inkl. katatonisk adfærd).
○
Negative symptomer: Begrænset følelsesmæssigt udtryk eller affekt. (s. 241)
Beskriv de diagnostiske kriterier for skizofreni.
○To eller flere psykosesymptomer, mindst én skal være vrangforestillinger, hallucinationer eller uorganiseret tale (akut fase i mindst 1 måned).
○Symptomer i mindst 6 måneder med påvirkning af social eller arbejdsmæssig funktion.
○ Symptomerne må ikke skyldes medicinsk sygdom, humørforstyrrelse eller stofmisbrug.
Hvad er forskellen på prodromale og residuale symptomer i skizofreni?
○ Prodromale symptomer: Milderer former for positive og negative symptomer før den akutte fase.
○ Residuale symptomer: Milderer former for positive og negative symptomer efter den akutte fase. (s.248)
Hvilke 5 andre psykotiske lidelser på skizofreni spektrummet, anerkendes i DSM-5-TR udover skizofreni?
○ Skizoaffektiv lidelse
○ Skizofreniform lidelse
○ Kortvarig psykotisk lidelse
○ Vrangforestillingslidelse
○ Skizotypisk personlighedsforstyrrelse s. 239
Hvad kan være positive symptomer i skizofreni?
○”Ekstra” oplevelser eller adfærd udover almindelig adfærd.
○ Vrangforestillinger (f.eks. forfølgelsesvrangforestillinger, grandiose vrangforestillinger, referencevrangforestillinger)
○ Hallucinationer (f.eks. auditive, visuelle, taktile)
○ Uorganiseret tankegang og tale (f.eks. løs association, neologismer, klange)
○ Uorganiseret motorisk adfærd (f.eks. katatonisk adfærd) (241)
Hvad kan være negative symptomer i skizofreni?
○Tab af kvaliteter hos personen.
○Begrænset affekt
○Viljeløshed (f.eks. asocialitet) (246)
Hvordan kan man skelne mellem selvbedrag og vrangforestillinger?
○ Selvbedrag er mulige, måske usandsynlige, mens vrangforestillinger ofte er umulige.
○ Personer med selvbedrag tænker kun lejlighedsvis på overbevisningerne, mens personer med vrangforestillinger er optagede af dem.
○ Personer med vrangforestillinger søger bekræftelse, forsøger at overbevise andre og handler ud fra dem.
○ Personer med selvbedrag indrømmer ofte, at deres overbevisninger kan være forkerte. (s.241)
Hvad er de mest almindelige typer af vrangforestillinger hos personer med skizofreni?
○Forfølgelsesvrangforestillinger (paranoide vrangforestillinger) - troen på at andre vil skade dem. (s 242)
Beskriv forskellige typer hallucinationer, der kan forekomme i skizofreni.
○ Auditive: Høre stemmer, lyde der ikke er der. (den mest almindelige til forelæsningen)
○ Visuelle: Se ting, der ikke er der.
○ Taktile: Føle ting, der ikke rører ved dem.
○ Somatiske: Føle ting inde i kroppen, der ikke er der. (s.244)
Hvordan påvirker kognitive deficits personer med skizofreni?
○ Vanskeligheder med opmærksomhed, arbejdshukommelse, bearbejdningshastighed, læring, hukommelse, abstraktion, problemløsning.
○ Påvirker alle områder af livet, herunder sociale relationer og arbejdsevne.
○ Forårsager desorganisering og funktionsnedsættelse. (247)
Hvor hyppig er skizofreni i den generelle befolkning?
○ Mellem 0,25 og 0,7 procent vil udvikle skizofreni på et tidspunkt i deres liv. (s.249)
Hvad er typisk debutalder for skizofreni?
○ Sent teenageår til midt i 30’erne.
○ Mænd: 15-25 år.
○ Kvinder: 15-30 år, og igen i alderen 44-49 (overgangsalderen). (s.250)
Hvad karakteriserer den prodromale fase i skizofreni?
○ Strækker sig over flere år før den akutte fase.
○ Medfører de højeste sociale konsekvenser.
○ Tidlig debutalder forudsiger dårlig prognose. (s.250)
Hvordan er prognosen for personer med skizofreni?
○ Kronisk lidelse med lavere chance for fuld helbredelse end andre psykiske lidelser.
○ Færre end 1 ud af 7 kommer sig fuldstændigt.
○ 50-80% af indlagte vil blive genindlagt.
○ Levetid 10-20 år kortere end for personer uden skizofreni. (s.250)
Hvilke kønsforskelle ses i skizofreni?
○ Mænd: Tidligere debutalder, flere negative symptomer, lavere social funktion, komorbiditet og stofmisbrug.
○ Kvinder: Senere debutalder, flere affektive symptomer, bedre prognose. (s.255)
Hvordan kan kultur påvirke skizofreni?
○ Indholdet af vrangforestillinger varierer ofte efter kulturel baggrund.
○ Typer af hallucinationer er ens på tværs af kulturer, men indholdet varierer.
○ Forståelsen af stemmer kan variere - negative i nogle kulturer, positive i andre. (s.252)
hvordan ses den genetisk komponent i skizofreni?
et studie viste, at personer, der deler flest gener med en skizofreni-ramt, har størst risiko for at udvikle lidelsen. Børn af to skizofrene forældre og identiske tvillinger til personer med skizofreni har størst risiko. Risikoen er omkring 10% for førstegangs slægtninge som søskende, cirka 3% for niecer og nevøer, og under 1% i den generelle befolkning. (s.258)
Hvilke hjerneabnormaliteter er forbundet med skizofreni
○ Reduktion i grå substans i cortex (mediale, temporale, superior temporale, præfrontale områder).
○ Unormal aktivitet og struktur i hippocampus.
○ Reduktion i hvid substans, især i områder forbundet med arbejdshukommelse.
○ Forstørrede ventrikler. (s.260)
Hvordan kan fødselskomplikationer og prænatal eksponering for virus påvirke risikoen for skizofreni?
○ Perinatal hypoxi (iltmangel) øger risiko for skizofreni.
○ Mødres influenza under graviditet, især i 2. trimester, er forbundet med øget risiko for skizofreni hos barnet.
○ “Two-hit” hypotesen: Tidlig hjerneskade + senere stress = øget risiko for psykisk lidelse. (s.261)
Hvad er “expressed emotion” (EE) og hvordan kan det påvirke forløbet af skizofreni?
○ EE er en familieinteraktionsstil præget af overinvolvering, overbeskyttelse, kritik, fjendtlighed og selvopofrende holdninger.
○ Personer med skizofreni fra familier med høj EE har højere risiko for tilbagefald og genindlæggelse (s.267)
Hvad fandt den kliniske undersøgelse af National Institute of Mental Health om effektiviteten af antipsykotika?
E17: Kun 44,5% af patienterne oplevede symptomophør. Olanzapin var mest effektiv. (s.271)
Hvilke biologiske behandlinger anvendes til skizofreni?
○ Typiske antipsykotika (f.eks. fenotiaziner): Blokerer dopaminreceptorer, reducerer positive symptomer, men kan have alvorlige bivirkninger (f.eks. tardiv dyskinesi).
○ Atypiske antipsykotika (f.eks. clozapin): Virker på både dopamin og serotonin, reducerer både positive og negative symptomer, men har også bivirkninger.
Hvilke psykologiske og sociale behandlinger anvendes til skizofreni?
○ Adfærdsbehandling (f.eks. social færdighedstræning, operant betingning).
○ Kognitiv terapi (udfordre vrangforestillinger, ændre negative tankemønstre).
○ Familieterapi (psykoedukation, kommunikationstræning, stresshåndtering).
○ Assertive Community Treatment (ACT) (omfattende, samfundsbaseret støtte).
Hvordan kan Assertive Community Treatment (ACT) hjælpe personer med skizofreni?
○ Tilbyder 24/7 støtte fra et team af fagfolk
○ Hjælp med medicin, sociale færdigheder, bolig, job, ressourcer.
○ Forbedrer funktionsevnen og reducerer hospitalsindlæggelser.
