viden resten Flashcards
(20 cards)
Kvantitativ forskning
Hypotesetest og generalisering - ikke kontekstafhængig viden
Det statiske problem
Analysen er underlagt begrænsning fra den statistiske model og datasættet. Skalatype, variabeltypen, indsamlingsmetodik og design bestemmer udgangspunktet for analysen
Kvalitative teknikker
Dokumentmetode Sagsmapper: kvantitativ Informations interview Dialogbasseret Direkte observation Deltagende observation Genstande, artefakter, som er etnografisk tradition
Direkte observation
Interaktionistisk giver det mulighed for overt (synlig) og covert (usynlig) analyse, som belyser parallelle aktiviteter.
Subjektivistisk giver anledning til analyse af subjekters livsverden.
semiotik
symbolers betydning (inkl. kropssprog)
dramaturgi
fokus på den sociale konstruktions betydning (social performance)
magtfulde relationers betydning
Kvalitetskriterier
Gyldighed (validitet)
Belyser projektet spørgsmålet?
Meassurement validitet: relaterer sig til kvantitativ forskning og for søgningen efter målene for samfundsvidenskabelige begreber
Intern validitet: har man undersøgt forholdet mellem x og y
Ekstern validitet: resultaterne af en undersøgelse kan generaliseres ud over den specifikke forskningskontekst
Ecologic validity: er bekymret over spørgsmålet, hvorvidt de samfundsvidenskabelige konklusioner kan anvendes i befolkningens hver dag altså naturlige omgivelser
Pålidelighed (reliabilitet)
Korrekt indsamlingsmetode
Kan det projektet gentages
Fravær af bias
Ekstern reli: hvorvidt studiet kan blive gennemført igen
Intern reli: Medlemmerne af undersøgelsen er enige om hvad de ser og hører
Tilstrækkelighed
Etiske problemstillinger
forskeren har til formål at gøre den studerede verden bedre
Forskeren må ikke misbruge informationer
forskeren skal juridisk forholde sig til, hvem der har adgang til projektet
Kaos/styring
ressourcestyring ved konflikt
planlægning
visualisering af planlægning
Anologi
Man drager en sammenligning med noget fra læserens erfaringsverden. Billedliggørelse
Casestudiet
studiet placeres i den sociale verden, hvor den der studerer kan betragtes som isoleret fra omverdenen
benyttes med mål om at studere den større sociale virkelighed ud fra enkeltindividet (kan også være begivenheder eller sociale sammenhænge) på den sociale scene.
Kvalitativt kan det supplere med yderligere materiale end det datasættet lægger op til.
Kvalitative casestudie
Ateoretiske: specielle miljøer /sociale grupper (bruges sjældent)
empirien er central og teorien mister værdi
Teorifortolkende: formulere ny teori ud fra ny empiri
Ny teori kan deraf verificeres eller falsificeres. Kun mulig ved komparative casestudier
Teorigenerende studie
fortolkningsproces mellem empirien og teorien. Teorien har ikke betydning for valg af case.
Forskeren bliver en aktiv fortolker - forskeren er distanceret fra genstandsfeltet.
Der skabes mønstre i det empiriske materiale
(induktiv)
Teoritestende
Deduktiv
Formål med afsæt i empiriske studier at videreudvikle eksisterende teorier
Reformulere teori
Casetyper
Paradigmatisk: mønsterekspler (Flyvbjerg, “5 misforståelser om casestudier)
Komparativ casevalg
Neergaard: casestudier
Ekstrem case: de er informationsrige og har til formål at slå en point s. 26
Ekstreme/ Atypiske cases: Ekstreme eller atypiske cases (Worst case/best case) vil ofte have eller kunne give mere information end den gennemsnitlige case. Det betyder ikke, at casen ikke skal vurderes kritisk, især hvor casen ikke indgår i en eksperimentel undersøgelse, men som leverandør af fortolkninger. Generaliseringer af cases ved et eksperimentel design følger den induktive slutningsfor
Typisk case: Bruges til at beskrive og illustrere hvad der er typisk for en gruppe. Det er dog vigtigt, at der argumenteres og er en overensstemmelse af, hvad der er typisk, når man udvælger sine respondenter. s. 27
Afslørende case: undertype af den typiske case. Valget af en case, der kan give informationer, som ikke har været tilgængelig før. s. 28
Intensiv case: En case, som er blevet. Denne casetype handler om at casen berører et område, som er belyst særligt meget gennem forudgående undersøgelser. Der er derfor meget information tilgængelig. s. 28
Kritisk caseudvælgelse: casen er under en særlig problematisk eller dramatisk forudsætning. Mest-sandsynlige eller mindst-sandsynlige. Mulighed for teoretisk udvikling s. 29
teoriudvikling
- Komplekst empiri skal være mulig at forsimple uden at væsentlige pointer går tabt
- Generaliseringen (teoriudviklingen) skal gå i forlængelse af eksisterende empiri og teori
- Det skal være muligt at teste generaliseringen
Videnskabsfilosofi:
Filosofien om genstanden (samfundet i samfundsvidenskaben)
Ontologi: måden vi tænker verden på. Vores grundlæggende antagelser om vores genstand, i vores fag, samfundet.
Epistemologi: Hvordan vi erkender vores genstand(samfundet eksempelvis).
Epistemologi er tanker vi gør os om hvordan vi bliver klogere på vores genstand. I vores fag, hvordan man skaber viden om samfundet.
Metodologi: Hvad vi skal gøre for at skabe viden om vores genstand.
Dualisme: begrebspar der udtrykker hinandens modsætninger. eksempel for to ontologiske tilgange: realisme contra idealisme.
Realisme: forstår at virkeligheden er uafhængig af observatøren(os som studerer den)
Realismen Indebærer her at det reale, som kan observeres, tillægges en særlig betydning for vores måde at erkende på.
Idealisme: virkeligheden er afhængig af observatøren. indebærer den antagelse at det er idéerne der har forrang (fx. Vores individuelle og kollektive forestillinger om det rigtige og forkerte) og som bestemmer hvordan vi indretter vores samfund.
Idealismen:
Ontologien:
Det er menneskers idéer, der skaber og omformer verden
Epistemologi: ideer erkendes gennem forståelse
Metodologi: fortolke for at forstå
Metode: kvalitativ
Sandhed: relativ gennem tolkning
Fænomenologi: Vi forsøger at forstå fænomenet (gør altså op med realismens idé om videnskabsfilosofi er et spørgsmål om generelle antagelser om verden)
Realisme
Ontologi: verden består af ting/objekter
Epistemologi: ting erkendes gennem sansning
metodologi: måles og vejes for at forklare
Metode: kvantitativ
Sandhed: absolut konstateret
Hermeneutik
metodologien under idealismen
vekslen mellem forstå og fortolke
Socialkonstruktivistisk
Relationerne analyseres
Centrale begreber: Konstruktion, dekonstruktion og rekonstruktion.
