14. Appel, genoptagelse og retskraft

Question 1

Hvad er for appel?

Answer 1

Prøvelse af retsafgørelse i en højere instans sker ved anke eller kære, som under ét kaldes appel.

Reglerne for disse retsmidler findes i retsplejelovens 5. afsnit kapitel 82-85, og retsmidler mod trufne afgørelser.

Question 2

Hvornår er det muligt undervejs at kære eller anke?

Answer 2

Anke forudsætter, at hovedforhandlingen er afsluttet med en dom, hvorimod kære kan iværksættes både før og under hovedforhandlingen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt

Question 3

Hvad kan man sige om 2 instansprincippet?

Answer 3

Sager skal altid bedømmes i byretten.

U: Retsplejeloven åbner op for både udvidelser og indskrænkninger i to-instansprincippet.

Question 4

Hvad er AM’s indskrænkningerne af 2 instansprincippet?

Answer 4

U1: Indskrænkning – Rpl § 902

• AM kan anke, når der efter loven kan idømmes andre offentlige retsfølger end bøde eller konfiskation

Question 5

Hvad er tiltaltes indskrænkningerne af 2 instansprincippet?

Answer 5

U1: Indskrænkning – Rpl § 902

• T kan anke, hvis han/hun idømmes mere end 20 dagbøder, bøden er over 3.000 kr. eller konfiskation for samme værdi.
- Desuden skal T være mødt under hovedforhandlingen (fx kan sager fremmet efter rpl § 855, stk. 3, nr. 4, kun ankes på udmålingen, jf. stk. 3 – sagen kan i stedet genoptages)
o En bødevedtagelse eller vedtagelse af konfiskation eller en advarsel kan ikke ankes.

Question 6

Hvad menes der med udvidelse af 2 instansprincipper?

Answer 6

U2: Udvidelse – Rpl § 932 (domme) og § 973 (kendelser)
• Med tilladelse fra PBN kan der appelleres til Højesteret.
o Kravet til tilladelse kan ikke fraviges af retten eller AM.

Question 7

Hvad kræver det for at få PBN’s tilladelse til at anke/kære?

Answer 7

Landsrettens ankedomme kan således, hvis sagen er principiel karakter, eller særlige grunde taler derfor, indbringes for højesteret efter meddelt tredjeinstansbevilling.

Anken for højesteret kan også i denne situation angå sagens formalitet og angå spørgsmål, om Der er begået rettergangsfejl i under instanserne. Anken kan ydermere angå sagens realitet, hvor kun spørgsmål om subsumptionen han prøves.

Question 8

Kan tiltaltes muligheder når denne er udeblevet fra HF og der laves en UDOM?

Answer 8

Er tiltalte udeblevet fra HF, kan sagen - trods tiltaltes udeblivelse - fremmes, hvis tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 mdr. eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, og han har været tilsagt på en nærmere angivet måde, kan tiltalte dog anke, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, og de ovennævnte betingelser om interaktion af en vis styrke i øvrigt er opfyldt, jf. Rpl § 902, stk. 3.

Question 9

Kan kendelser og beslutninger altid kæres?

Answer 9

For kendelser og beslutninger gælder, at det derimod er Sådan, at hvis de afgives under hovedforhandling eller i dens forberedelse, som udgangspunkt ikke adgang til at kære, jf. Rpl §968, stk. 4.
- Det er kun muligt hvor lovgivning særligt hjemler kære adgang.
Den forholdsvis snævre kære adgang under HF skyldes blandt andet at retten så vidt muligt ikke skal belastes med kæremål.

Den forholdsvis snævre kære adgang under HF skyldes blandt andet at retten så vidt muligt ikke skal belastes med kæremål.

Question 10

Hvad kan baggrunden være for at anke en dom for både AM og T?

Answer 10

Anklagemyndigheden skal ikke anke enhver frifindende dom, selvom dette måtte følge af objektivitetsforpligtelsen i Rpl § 96, stk. 2. Anklagemyndigheden skal kun anke, hvis det forventes, at Landsretten vil komme frem til et væsentligt andet resultat.

Tiltalte har kun sin egen interesse ved sine anke overvejelse, og tiltaltes beslutning om at anke byrettens bevisresultater til landsretten kræver ingen nærmere angivelse af anke grund, jf. Rpl § 912, stk. 3.

Question 11

Hvad er opsættende virkning?

Answer 11

Er der anlagt klage over en juridisk afgørelse, stoppes den udførende del af dommen.

Question 12

Har anke opsættende virkning?

Answer 12

• Ankes en fældende dom, så får det opsættende virkning ift. til fuldbyrdelse af dommen, jf. Rpl § 911, stk. 1. Dog vil der forsat kunne ske varetægtsfængsling efter dom, jf. Rpl § 769.
o højesteret kan efter rpl § 932, stk. 3 bestemme at fuldbyrdelsen af en straffedom skal udsættes eller standses, når Der er indgivet ansøgning om ankebevilling til procesbevillingsnævnet.

Question 13

har kære opsættende virkning?

Answer 13

• Kære har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Rpl § 969, stk. 2, men kan på begæring tillægges opsættende virkning.
o Såfremt formålet med et indgreb vil forspildes i tilfælde af, at kære instansen omgør under instansens afgørelse, taler meget for, at der træffes bestemmelse om opsættende virkning.

Question 14

Hvem har kompetencen til at anke til Landsretten?

Answer 14

Kompetence:
• AM + T (personligt) kan anke en dom – forsvareren kan alene rådgive og anke på vegne af tiltalte, jf. Rpl § 906, stk. 4. Det er altså kun sagens parter, jf. Rpl § 901.

• % Forurettede og vidner kan ikke anke – forurettede kan dog anke spørgsmålet om erstatning i civilrettens former, hvis kravet har været påkendt under hovedforhandlingen i byretten, jf. Rpl § 996. Der skal reelt være taget stilling til det i 1. instans, så hvis spørgsmålet er henvist til civilretten, har det jo ikke været påkendt endnu.

kredsen af ankeberettigede parter er således snævrere end den personkreds, der kan iværksætte kære efter, jf. Rpl §968.

Question 15

Hvem har kompetencen til at klage over afgørelse på AM side?

Answer 15

Statsadvokaten har kompetence til at anke byretsdommen til landsretten. Rigsadvokaten har kompetence til at anke til højesteret.

Question 16

Kan en tiltalt under 18 år anke sin dom?

Answer 16

Er tiltalte under 18 år, tilkommer anke beføjelsen værgen.

Question 17

Hvem har kæreadgang til landsretten?

Answer 17

1) Kære kan iværksættes af enhver, overfor hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse. kredsen af kære-apparatet er således ikke begrænset sagens parter som vil anke, om part har ikke kære adgang, hvis der ikke er truffet afgørelse over for den pågældende.
2) Tredjemand kan have en Sådan konkret og personlig interesse i afgørelsen, fordi den berører hans stilling på en Sådan måde, at bevirker tilladelse, uanset at afgørelsen ikke har gjort pågældende til part.

Question 18

Hvornår laves afgørelser i kendelses eller beslutningsform?

Answer 18

En afgørelse i kendelses eller beslutningsform kan træffes før HF fx ved afgørelser om tvangsindgreb.

Question 19

Hvornår stopper muligheden for kære afgørelser?

Answer 19

Adgang til at kære ophører normalt når Der er afsagt dom i sagen og dette forhold er i teorien også udtryk som et aktualitetskrav.

• Aktualitetskravet kan ikke opretholdes i alle tilfælde. interessen kan stadig bestå for en tredjemand efter at der faldet dom i sagen eller sagen i øvrigt er afgjort.

Sagens hovedparter må normalt være afskåret fra at kære, når dom er faldet, eller sagen på andenvis afgjort for eksempel ved påtaleopgivelse.

Question 20

Har journalister kæreadgang?

Answer 20

Et eksempel er når retten ved afgørelse bestemmer at lukke dørene så har det ikke den virkning at de eventuelle tilhørere, der skal forlade retssalen, ikke får tillagt kære beføjelse. Dog er kære beføjelsen sidenhen udvidet til journalister - men det giver dem ikke nogen partsstatus i sagen.

Question 21

Kan landsrettens kendelser og beslutning kæres?

Answer 21

Landsrettens kendelser/beslutninger kan normalt ikke kæres, jf. Rpl § 973. er spørgsmål af principiel karakter, eller taler særlige grunde derfor, kan procesbevillingsnævnet tillade kære eventuelt kun til den del af sagen.

Question 22

Hvad er baggrunden for AM til at anke en sag?

Answer 22

Anklagemyndighedens anke – Rpl § 906 og § 907
• Der kan ankes både til fordel og ulempe for tiltalte, jf. Rpl § 906
• Ankemeddelelse til landsretten fra statsadvokaten, jf. Rpl § 907 (bonusinfo: Rpl § 907 blev ændret efter Tvind-sagen, idet man ikke kunne finde Amdi Petersen)

Question 23

Hvad er vigtigt når AM fremsende ankemeddelelse?

Answer 23

anke meddelelsen skal være skriftlig, for anklagemyndigheden skal altså vidt muligt samtidig sende genpart af anke meddelelsen til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev. Endvidere skal anklagemyndigheden sende en genpart af anke meddelelsen til byretten og tiltaltes forsvarer.
afgørende for anken fra anklagemyndighedens side af er således i første række, om meddelelsen har nået landsretten inden fristens udløb. Det er ikke afgørende om tiltagene er blevet bekendt, før fristens udløb.
- At ankemeddelelses ikke kommer frem inden fristen, anses for sent.

Anklagemyndigheden skal endvidere forkynde indkaldelsen til hovedforhandling for tiltalte med meddelelse om tid og sted for retsmødet,. Skyldes det tiltaltes forhold, at begyndelse af indkaldelsen ikke er mulig, kan tiltaltes bevisanke afvises.

Question 24

Hvordan er det muligt for T at anke?

Answer 24

Tiltaltes anke – Rpl § 908
• Stk. 2 - anke kan ske til retsbogen (under HF), ved personlig henvendelse eller ved underskrevet skriftlig meddelelse til anklagemyndigheden eller byretten. Hvis T er varetægtsfængslet kan anke tillige ske til arrestpersonalet.
• Retten skal vejlede tiltalte om mulighederne for anke, herunder frister og konsekvenser.

Question 25

Hvordan fungere det med tiltaltes anke, når den ikke har været til stede?

Answer 25

retten skal vejlede tiltalte om adgang til at anke enten ved domsafsigelse eller samtidig med den får dommen. Det kan ikke gøres telefonisk. Tiltalte skal ligesom anklagemyndigheden inden for ankefristen oplyse anke grundene. Har tiltalt ikke været til stede ved domsafsigelsen, og skal dommen forkyndes for tiltalte kan meddelelsen gives til den der iværksætter forkyndelsen.

Question 26

Hvorfor er laver man en frist til at kunne anke?

Answer 26

En retsafgørelse skal på et tidspunkt blive endelig, således at parterne og omverdenen kan indstille sig på den, uden at skulle risikere at en anden retsstilling indtræder. Anke og kære skal derfor normalt iværksætte inden for visse frister, som er absolut, og som parterne ikke fraviger efter aftale. Iværksættes appel efter udløbet af den herfor gældende frist, vil anken eller kære normalt blive afvist.

Question 27

Hvor findes fristerne til at anke?

Answer 27

Frister – Rpl § 904 og § 905

Question 28

Hvad er fristen til at anke?

Answer 28

Frister – Rpl § 904 og § 905

Question 29

anke til højestereT frist?

Answer 29

ønskes en anke dom indbragt for højesteret kræves også procesbevillingsnævnets tilladelse. Ansøgningen anke tillades skal indgives til nævnet inden 2 uger for dommens afsigelse. Fristen regnes i alle tilfælde fra domsafsigelse tidspunktet for anklagemyndighedens anke, (rpl 932) HR: Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen, jf. Rpl § 904, stk. 1 - Der regnes i hele dage - Helligedage tæller med - Der skal ankes inden kontortidsophør, dvs. kl. 16.

Question 30

Er der undtagelser til hovedreglen om 14 dages frist til at anke?

Answer 30

U: Fristen regnes fra fremsendelse af dommen, hvis der er tale om en bødesag fremmet efter Rpl § 897. (Rpl § 904, stk. 3) U: Hvis dommen skal forkyndes, så regnes fristen derfra, jf. Rpl § 904, stk. 2. (Dvs. sager fremmet efter Rpl § 855) U: AM kan anke til tiltaltes fordel efter fristens udløb, jf. Rpl § 907, stk. 2. - Også selvom tiltalte har afgivet ankeafkald.

Question 31

U.2015.2813Ø – tiltaltes adgang til at nedlægge påstand om formildelse efter ankefrist

Answer 31

Byret havde afsagt dom over T1 og T2 med vilkår om samfundstjeneste. Under henvisning til at dommen var i strid med straffelovens § 64, ankede anklagemyndigheden efter ankefristens udløb dommen til formildelse, jf. retsplejelovens § 907, stk. 3, således at den ubetingede del af straffene nedsattes til fængsel i 3 måneder. De tiltalte påstod, at straffene i deres helhed blev gjort betingede. Anklagemyndigheden påstod de tiltaltes formildelsespåstande afvist. Landsretten udtalte, at det såkaldte anklageprincip, som gælder i den danske strafferetspleje, jf. retsplejelovens § 883, stk. 3, og § 917, indebærer, at retten ikke kan domfælde for noget forhold, der ikke omfattes af tiltalen. Denne regel om forholdet mellem påtale og dom er ensbetydende med, at retten er bundet af anklagemyndighedens udformning af tiltalens genstand. Anklageprincippet omfatter imidlertid ikke sanktionsvalg og strafudmåling. Domstolene afgør således frit - inden for den rejste tiltale - hvilken sanktion der skal anvendes, hvis tiltalte findes skyldig, ligesom domstolene i princippet tager stilling til strafudmålingen uden hensyn til anklagemyndighedens påstand under sagen. Anklagemyndigheden kunne således ikke ved tilkendegivelse begrænse landsrettens adgang til at udmåle straffen, der dog må fastsættes inden for grænserne af retsplejelovens § 907, stk. 3. De tiltaltes påstande om formildelse kunne herefter ikke anses for en kontraanke, hvorfor anklagemyndighedens påstand om afvisning af de tiltaltes formildelsespåstande ikke toges til følge

Question 32

Hvad hvis en dom er omfattet af ankebegrænsningen i rul § 902, stk. 1-3?

Answer 32

Er dommen omfattet af ankebegrænsningen i rpl § 902, stk. 1-3 kræves procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke. Ansøgning skal gives inden 2 uger fra dommens afsigelse. Tillader nævnet anke, skal anklagemyndigheden iværksætte anke inden 14 dage, efter at nævnet har underrettet anklagemyndigheden om tilladelsen, uanset om det er tiltalte eller anklagemyndigheden, der har fået tilladelsen, jf. § 903, stk. 4

Question 33

Hvad sker der hvis man får tilladelse til 3 instans?

Answer 33

Hvis procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden ret til at anke sagen til højesteret som tredje instans, skal anklagemyndigheden indbringe sagen, jf. Rpl § 933, jf. § 903, stk. 4. Anklagemyndighedens anke eller kontraanke til skade for tiltalte skal forkyndes for tiltalte. - Begrundelsen for anken skal normalt være indeholdt i ankemeddelelsen, men hvis særlige grunde taler derfor, kan landsretten tillade, at ankegrunden først meddeles efter ankefristens udløb, jf. Rpl § 913. o Anføres intet i anken til landsretten, opfattes anke meddelelsen som en angivelse om fuldstændig anke

Question 34

Hvor lang tid efter kan PBN acceptere indgivet begæring om tilladelse til at anke?

Answer 34

Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis acceptere en senere indgivet begæring, hvis den indgives inden et år fra domsafsigelsen.

Question 35

Hvad er kontraanke?

Answer 35

Anke efter den anden har anket.

Question 36

hvad er fuldstændig anke?

Answer 36

Kontraanke – Rpl § 905 • Den der ikke anker, kan kontraanke indenfor en frist på 14 dage fra meddelelsen om den anden parts anke. • AM kan altså både anke på eget initiativ (initiativanke) eller/og kontraanke i tilfælde af tiltaltes anke i sagen. • Kontraanke: AM vil altid kontraanke for at stille landsretten frit ift. udmålingen af straffen. Dog kan der være sager, som alene omhandler overtrædelse af færdselsloven, hvor der ikke vil være behov for en egentlig kontraanke. • Initiativanke: Der skal mere til, at AM initiativanker. Det vil alene ske i de tilfælde, hvor man er ret sikker på, at landsretten vil komme frem til et væsentlig andet resultat enten i forhold til vurderingen af skyldsspørgsmålet eller udmålingen.

Question 37

U.2015.2844H – kontraanke af skyldsspørgsmålet

Answer 37

Anklagemyndigheden var ikke afskåret fra at anke vedrørende skyldspørgsmålet inden for kontraankefristen i retsplejelovens § 905, stk. 1, i et tilfælde, hvor tiltaltes anke inden for 14-dagesfristen kun omfattede strafudmålingen. Tiltalte, T, var ved byretsdom af 30. juni 2014 idømt fængsel i 14 år for narkokriminalitet begået sammen med andre. T ankede dommen med påstand om formildelse på ankefristens sidste dag, den 14. juli, og den 22. juli kontraankede anklagemyndigheden, A, med påstand om domfældelse efter anklageskriftet og skærpelse. T påstod A’s anke afvist, idet han anførte, at A var afskåret fra at iværksætte anke af skyldspørgsmålet efter udløbet af ankefristen på 14 dage, idet T’s anke kun angik strafudmålingen. Højesteret udtalte, at der efter ordlyden af reglen om anke i retsplejelovens § 905, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder ikke var grundlag for at begrænse A’s mulighed for at kontraanke til skade for T til alene at vedrøre strafudmålingen i et tilfælde, hvor tiltaltes anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Da A’s kontraanke var iværksat inden for fristen i § 905, stk. 1, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse om ikke at afvise A’s anke.

Question 38

Hvad er oplysningsbevilling – Rpl § 910

Answer 38

HR: En anke der ikke er rettidigt afvises af landsretten, jf. Rpl § 910, stk. 1 U: Admittering/tilladelse af anken, jf. stk. 2. – Beror på en skøn – praksis er restriktiv - Nye omstændigheder/oplysninger er kommet frem efter fristens udløb og fristoverskridelsen er undskyldelig - Bestemmelsen glæder også ift. kære, jf. Rpl § 969.

Question 39

U.2018.3844H – admittering af anke

Answer 39

For sen anke i straffesag admitteret, da forsinkelse ikke kunne tilregnes tiltalte Tiltalte, T's, advokat, A, havde den 15. marts 2017 anket en dom afsagt af byretten den 28. februar 2017. Landsretten afviste anken som iværksat for sent. Højesteret udtalte, at anken skulle have været iværksat inden 14 dage efter dommens afsigelse, dvs. den 14. marts, jf. retsplejelovens § 904, stk. 1. T havde imidlertid den 14. marts modtaget en mail fra A om, at han skulle have en dags varsel, således at han kunne nå at sende anken. Højesteret fandt, at overskridelsen af ankefristen på grund af denne rådgivning skyldtes grunde, som ikke kunne tilregnes T, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, og hjemviste sagen til realitetsbehandling i landsretten

Question 40

Hvad skal man gøre hvis bliver opmærksomme på nye oplysninger (oplysningsbevilling)?

Answer 40

Både for så vidt angår anke som kære, gælder, at meddelelse om appel skal iværksættes inden 14 dage efter man er blevet bekendt med det nye grundlag, eller at de nye omstændigheder, der begrundet fristoverskridelsen, er fjernet. Overskrides 14 dages fristen afvises appellen, medmindre overskridelsen ikke tilregnes appelanten.

Question 41

Hvornår skal man lave en anke med tilladelse fra PBN – Rpl § 903? Og hvad er fristerne hertil?

Answer 41

Fx fordi anke ikke kan ske, jf. Rpl § 902 (når ordinær ikke kan ske) – her kan der alene ankes med PBNs tilladelse. Tilladelse gives, hvis sagen er af principiel karakter eller hvis særlige grunde taler for, jf. stk. 1. HR: Fristen for ansøgning er 14 dage fra tilladelse fra pbn + fristen for anke - såfremt det tillades - er 14 dage, jf. stk. 2 U: Inden 1 år efter dommen er afsagt (undtagelsesvis adgang)

Question 42

Praktiske eksempler omkring tilladelse til anke i hvilke situationer vil det kunne gøres gældende?

Answer 42

1) Der er ikke i trykt retspraksis mange eksempler på, oprejsning bevilling er søgt under henvisning til, at nye omstændigheder er fremkommet efter ankefristens udløb. Hensyn til dommernes endelighed mod sædvanligvis stå over for et ønske om at justere ældre praksis til ny forståelse Praksis må anses for meget restriktiv. Det må afgøres konkret, om nye oplysninger er af en Sådan karakter, at de skal kunne begrunde anke efter ankefristens udløb. 2) At den domfældte blev vildledt af retten eller på grund af tilkendegivelse for retten fået nogle urigtige opfattelse af konsekvenserne af dommen, der har medført, at domfældte har undladt at anke, vil der være grundlag for at admitteres anken om at der iværksættes, når domfældt erkender den rette sammenhæng. - For eksempel når der ikke er givet anke barnet. Af større praktisk betydning er spørgsmål om nye oplysninger som har været spørgsmål, om fristoverskridelsen skyldes omstændigheder, der ikke kan tilregnes appellanten. 3) Begår forsvaret fejl i forbindelse med anke, og er der ikke noget at bebrejde domfældte, vil anken normalt blive admitteret. - Omvendt kan fristoverskridelsen tilregnes domfældte, ville en derfor efterfølgende fejl hos forsvaret naturligvis ikke kunne begrunde ankens admittering.

Question 43

hvad er Ankeafkald/frafald – Rpl § 909?

Answer 43

Det giver vel sig selv? At man giver afkald på det?

Question 44

hvornår kan man lave Ankeafkald/frafald – Rpl § 909?

Answer 44

Der kan først gives afkald på anke, når dommen i første instans er afsagt. I princippet er et afkald på anke bindende, men:

Question 45

Hvad er tiltaltes muligheder for afkald på anke?

Answer 45

T afkald på anke: • I praksis vil en anke – uanset afkald – blive accepteret, såfremt der ankes inden for 14 dags fristen. • Der kan ikke give ankeafkald ift. kontraanke, hvis den anden part anker, kan kontraanke iværksættes, jf. Rpl § 905. • T vil frit kunne ændre sig udmålingsanke til en bevisanke indenfor fristen på den 14 dage. Sker dette efter ankefristens udløb, vil der som udgangspunkt være tale om en for sen anke, men der vil ofte ske admittering, jf. Rpl § 910, stk. 2.

Question 46

Hvad er AM's muligheder for afkald på anke?

Answer 46

AM afkald på anke: • AM kan uanset et afkald på anke, kontraanke eller anke til fordel for T. • Et ankeafkald givet af PD vil ikke være bindende for SA. • Hvis SA giver ankeafkald, kan RA omgøre efter Rpl § 724, stk. 2 indenfor 2 måneder. Anklagemyndighedens ankeafkald er udtryk for at anklagemyndigheden opgiver videre forfølgning. Det er kun en overordnet ankemyndighed der kan fortryde underordnet anklagemyndigheds Ankeafkald

Question 47

Kan man fortryde ankeafkald?

Answer 47

Begge parter kan til enhver tid frafalde anken. fortryder den der har meddelt afkald eller beror ankeafkald på en misforståelse, rejser spørgsmålet sig om anke kan finde sted på trods af ankeafkald. Et anke afkald er et løfte og ankeafkaldets bindende virkning ville under alle omstændigheder kunne efterprøves efter reglerne om løftest bindende virkning.. Ældre praksis har lagt vægt på konkrete omstændigheder og rimelighedsbetragtning ved afgørelsen om anke skulle tillades på trods af at meddelt ankeafkald. Trækker tiltalte sin anke tilbage, men fortryder dette efter ankefristens udløb, således at anke på ny ønskes, afgøres det efter de konkrete omstændigheder i forbindelse med anke frafald, om det er at finde.

Question 48

Hvad kan være ankegrunde?

Answer 48

Ankegrundene – Rpl 912 De grunde som en anke til højesteret kan støttes på er angivet i § 912. Revisionsanke: nr. 1 – formalitetsanke (påstanden skal være nedlagt under BR behandling af sagen, jf. stk. 2) nr. 2 – udmålingsanke nr. 3 – subsumtionsanke Fuldstændig anke: Nr. 4 – bevisanke

Question 49

Hvad er bevisanke og hvordan foregår det?

Answer 49

Særligt vedr. bevisanke Hvis andet ikke fremgår af anken, så antages det, at der er tale om en fuldstændig anke (bevisanke), jf. stk. 3. Et ønske om en bevisanke kræver ingen begrundelse fra appellantens side. • Udgangspunkt: Sagen gennemføres stort set på ny og hele bevisførelsen gentages. Behandlingen svarer stort set til behandlingen i BR, jf. Rpl 917. Princippet om bevisumiddelbarhed gælder, jf. Rpl § 174, og vidnerne skal derfor blive afhørt på ny. - U:Vidneforklaringerne fra BR, kan dog oplæses som bevis, hvis ingen af parterne ønsker vidnerne ført på ny, jf. Rpl § 923 + der afgives alene supplerende forklaringer i landsretten + landsretten kan kræve et vidne ført, jf. Rpl § 874, stk. 3. - Fuld adgang til at føre nye beviser (bevisførelsen er fri, jf. Rpl § 880) – ses ofte i initiativanker (AM ønsker, at komme med noget ”nyt”) - Nye forhold og påstande?

Question 50

Relevant praksis for retskraft:

Answer 50

U.1974.948Ø – ophævelse af dom, da der var tale om samme forhold, som tidligere var pådømt. Dom meget relevant. U.2015B.377 – Camilla Hammerums artikel  hvornår er et forhold det samme. Omhandler omkring om man kan dømme for det mindre i det mere.

Question 51

Har T mødepligt under en bevisanke?

Answer 51

• T har mødepligt under en bevisanke – sagen må derfor udsættes, hvis der er tale om en initiativanke, såfremt T ikke møder op. - U: Rpl § 855, stk. 3, jf. 917 – mulighed for udeblivelsesdom. • Er der tale om Ts egen anke: - Udgangspunkt: Anken afvises - U: Grundlag for at fremme sagen efter Rpl § 855, stk. 3, jf. § 920, stk. 2 - U: Hvis forsvareren er mødt, kan sagen behandles alene som en udmålingsanke, jf. Rpl § 921, stk. 2.

Question 52

Hvad er umålingsanke?

Answer 52

Særligt om revisionsanke Udmålingsanke – Rpl § 912, stk. 1, nr. 2 (den i praksis mest forekommende situation) - Anken handler kun om, hvilken straf T skal have. - Dvs. påstanden er enten formildelse eller skærpelse - Der føres alene beviser af betydning for straffen - Byrettens bevisbedømmelse lægges altså fuld ud til grund - Den for højesteret hyppigste forekommende anke har hidtil angående strafudmåling. Højesteret kan efter denne bestemmelse tage stilling til, om den idømte straf står i passende forhold til overtrædelsen jf. § 912.

Question 53

Hvad er formalitetsanke?

Answer 53

Særligt om revisionsanke Formalitetsanke – Rpl § 912, stk. 1, nr. 1 - Anke baseret på en påstand om formelle fejl i BR - Påstanden skal være gjort gældende under byrettens behandling af sagen, medmindre der er noget landsretten vil påse af egen drift fx inhabilitet - I tilfælde af væsentlige formelle fejl, vil landsretten hjemvises sagen til fornyet behandling ved byretten - eksemplerne fra trykt retspraksis på hævdede rettergangsfejl, der forelægges højesteret, er mangeartede, og en udtømmende angivelse af de omstændigheder, som parterne kan gøre gældende som rettergangsfejl og dermed som ankegrund, kan ikke gives.

Question 54

Hvad er subsumptionsanke?

Answer 54

Særligt om revisionsanke Subsumptionsanke – Rpl § 912, stk. 1, nr. 3 - Påstanden er baseret på forkert anvendelse af reglerne i byretten - Faktum lægges til grund – altså det hændelsesforløb, som byretten er kommet frem til. - Kan have betydning for både skyldsspørgsmålet og sanktionen

Question 55

Skal t være til stede under de 3 forskellige slags revisionsanker?

Answer 55

T har i revisionsanker ret, men ikke pligt til at være tilstede, jf. Rpl § 921, stk. 2. Derfor kan revisionsanke behandles uden T ved landsretten. - Tiltaltes forsvarer og anklager kan deltage i hovedforhandling i revisions Anker ved hjælp af telekommunikation.

Question 56

hvilke muligheder har landsretten til at komme frem til?

Answer 56

1. Afvisning af anken, jf. Rpl § 914 2. Ophævelse og hjemvisning, jf. Rpl § 925 - Alvorlige formelle fejl - Hvis man ikke kan udelukke, at fejlen har haft betydning for resultatet - Formentlig også ved uenighed om retsanvendelsen 3. Domfældelse – ændring af byrettens dom (skærpelse eller formildelse) 4. Stadfæstelse af byrettens dom 5. Frifindelse NB: Hvis det kun er tiltalte der anker – Rpl § 924 = forbud mod at idømme en strengere straf end i BR. Derfor vil AM stort set altid kontraanke.

Question 57

Anke til Højesteret (særlig anketilladelse) – Rpl kap 83 hvornår kan der gives ankes til H?

Answer 57

Højesteret er altid 3. instans, og anke kan kun ske med tilladelse fra PBN, jf. Rpl § 932 Tilladelse gives, hvis sagen er af principiel karakter, eller der foreligger særlige grunde herfor. - Hvis praksis er modstridende, og der er behov for en afklaring på retstilstanden - Sager der er særligt indgribende for tiltalte - Sager hvor det formodes, at Højesteret vil komme til en andet resultat

Question 58

Hvilke krav er gældende ved. anke til H og hvilke muligheder har H?

Answer 58

Ankegrundene er det sammen som ved anke til landsretten, jf. Rpl § 933 – bortset fra at skyldsspørgsmålet aldrig vil kunne behandles i Højesteret. Alle anker er således revisionsanker. Højesteret prøver ikke faktum eller skyldsspørgsmålet, men alene juraen (jus) i sagen. Højesteret kan ophæve og hjemvise en dom til landsretten, hvis det ikke fremgår klart af dommen, hvad der er lagt til grund, hvor der ikke er taget stilling til alle beviser eller hvis der er tale om grove formelle fejl.

Question 59

Hvor findes reglerne om kære?

Answer 59

Kære – kap 85

Question 60

Hvem har kompetence til at kære?

Answer 60

Kompetencen til at kære, tilkommer enhver, overfor hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse overfor, jf. Rpl § 968. Dvs. ikke begrænset til sagens parter. - Der kræves en retlig interesse, og at afgørelsen er truffet overfor de pågældende - Særlig adgang for journalister (§ 172- personer) til at kære afgørelser om dørlukning, navneforbud og referatforbud, jf. stk. 2.

Question 61

hvornår kan man kære?

Answer 61

Kendelser og beslutninger der ikke eller ikke for tiden kan ankes, kontant udgangspunkt påklages til højere ret. Kære af kendelser og beslutninger er afskåret, når dommen er afsagt. Prøvelsen af de omhandlede afgørelse kan der ske under anken. Sådan så lidt finder kun anvendelse under anke til landsretten. 968 901.

Question 62

Hvad hvis der afsiges dom, efter at kære er iværksat?

Answer 62

afsiges dom, efter at kære er iværksat, og kan det omfattes af anke afvises kæremål. De kendelser og beslutninger, der ikke eller ikke for tiden kan gøres til genstand for anke, og som derfor er efter deres karakter kæres, at ifølge motiverne til bestemmelsen - i relation til vidner, syn eller skønsmand, ejere at beslaglagt ting og andre udenfor sagen stående personer, for hvem sådanne kendelser og beslutninger indeholder en afgørelse - hvorved den nægtes visse selvstændige retlige skridt fremme, eller hvorved sagen bringes til en i alt fald foreløbig afslutning - der har en selvstændig betydning for parterne, uanset sagens udfald i øvrigt - der indeholder en afgørelse fra parterne uden selvstændig betydning, men derimod af betydning for sagens videre gang.

Question 63

Kan man kære efter der er afsagt dom?

Answer 63

Nej ikke rigtigt. Kære kan dog rejses mod dommes omkostnings afgørelser.

Question 64

Hvornår er det muligt at kære dørlukningskendelser?

Answer 64

Dørlukning kendelser kan dog kun kæres, hvis den kærende har været sted under retsmødet, hvor kendelsen blev afsagt, eller har været repræsenteret på retsmødet.

Question 65

Frister anker

Answer 65

HR: Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen, jf. Rpl § 904, stk. 1 - Der regnes i hele dage - Helligedage tæller med - Der skal ankes inden kontortidsophør, dvs. kl. 16. U: Fristen regnes fra fremsendelse af dommen, hvis der er tale om en bødesag fremmet efter Rpl § 897. (Rpl § 904, stk. 3) U: Hvis dommen skal forkyndes, så regnes fristen derfra, jf. Rpl § 904, stk. 2. (Dvs. sager fremmet efter Rpl § 855) U: AM kan anke til tiltaltes fordel efter fristens udløb, jf. Rpl § 907, stk. 2. U.2015.2813Ø – tiltaltes adgang til at nedlægge påstand om formildelse

Question 66

Hvilke afgørelse kan alligevel kæres, når de er truffet under HF?

Answer 66

De afgørelser, der efter bestemmelsen opregnede kan kæres, selv om de træffes under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, er afgørelse om; sagens berammelse, at Sådan udsættes, at sagen afvises, fængsling, beslaglæggelse, ransagning, dørlukning, omkostning m.m afgørelse under sagens forberedelse eller under hovedforhandling om ikke at behandle sagen, men derimod udsætte, afvise eller hæve sagen kan således kæres. Tvangsindgreb kan kæres. Hvorvidt en kærende sag skal hjemvises til fornyet behandling afhænger af om spørgsmålet er af fundamental betydning for sagens videre behandling.

Question 67

Hvordan kære man en kendelse eller beslutning?

Answer 67

Der kæres mundtlig til retsbogen eller skriftligt til den ret, der har afsat kendelsen eller truffet beslutningen.

Question 68

hvordan behandling en kære i retten?

Answer 68

Et kæremål behandles som udgangspunkt skriftligt.

Question 69

Hvad er fristen for at kære?

Answer 69

Fristen for kære er 14 dage, jf. Rpl § 969 - Kærende kan ikke forlænge kære fristen ved at anmode retten overveje det påkærende spørgsmål på ny. Fastholder retten sin afgørelse og er derved den fornyet afgørelse ikke fremkommet relevant nyt i forhold til rettens første afgørelse, anses kære fristen løber fra den 1 afgørelse.

Question 70

Hvad er genstand for kære?

Answer 70

Genstand for kære – Rpl § 968 Adgangen indskrænkes i stk. 4 – kendelser og beslutninger truffet under sagens forberedelse og under hovedforhandlingen, kan som udgangspunkt ikke kære, medmindre det er tale om en af de opregnede situationer eller andet er bestemt ved lov + efter praksis, hvis der er tale om et spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling.

Question 71

TfK2011.237 – Eva Staal artikel om ”spærrereglen”

Answer 71

Bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4, og de nyeste afgørelser, hvor landsretterne og Højesteret på trods af bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4, har behandlet et kæremål, fordi kæremålet omhandlede et spørgsmål af principiel karakter eller af væsentlig eller fundamental betydning for sagens videre behandling, gennemgås, og det foreslås, at undtagelsen kommer til at fremgå af lovbestemmelsen, f.eks. som et nyt nr. 7

Question 72

Hvilken betydning har det hvis man ikke indgiver en kære korrekt?

Answer 72

det forekommer ikke sjældent, at kæreskrifter fejlagtig indgives direkte til kære instans i stedet for til den ret, hvis afgørelse kæres jf. 970. Kæren er iværksat for sent, hvis kæreskriftet indgives til den korrekt ret efter fristens udløb, selv om indgivelse til kæreinstansen skete før dette tidspunkt - der vil normalt ikke være grundlag for at meddele oplysningsbevilling i Sådan en situation

Question 73

Kan man kære til H?

Answer 73

HR: Kæreadgang alene med tilladelse fra PBN – dog en undtagelse i stk. 4 (kendelser truffet under landsrettens behandling af sagen, og som retter sig mod nogen der ikke er part i sagen).

Question 74

Hvad er genoptagelse?

Answer 74

Genoptagelse – kap 86 Genoptagelse af en straffesag er et ekstraordinært retsmiddel. En genoptagelse bliver alene relevant, hvor de ordinære retsmidler ikke længere kan anvendes – dvs. når der ikke længere en mulighed for appel. - adgangen til genoptagelse er udelukket så længe de ordinære retsmidler står åbne.

Question 75

hvilke hensyn skal afvejes når vurdere evt. genoptagelse af en sag?

Answer 75

Afvejning af hensynene: - Tiltroen til retssamfundet - Den materielle sandhedsprincip – når der opstår nye beviser i en sag. Kan de efter en frifindelse-afgørelse bevise, at den nu frifundne var gerningsmanden, for eksempel fordi han nu tilstår forbrydelsen og vise vej til beviser for sin skyld kommer ville det være krænkende, såfremt videre forfølgning måtte være udelukket

Question 76

Hvem har kompetencen til beslutte genoptagelse?

Answer 76

Kompetencen ligger hos Den Særlige Klageret, jf. Rpl 979 Den Særlige Klageret = En højesterets dommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en professor.

Question 77

Hvilke bestemmelser benyttes til at genoptage sager?

Answer 77

Rpl § 976 – Frifindende domme, som genoptages på begæring fra AM Rpl § 977 – Fældende dommen, som genoptages på begæring af den domfældte

Question 78

hvad er Betingelserne for genoptagelse?

Answer 78

Betingelserne for genoptagelse en nogenlunde de sammen for begge bestemmelser: - Nye beviser - Falske forklaringer (bevisfusk) - Særlige omstændigheder (kun efter Rpl § 977)

Question 79

hvad skal der ske hvis der sker genoptagelse?

Answer 79

Hvis en sag genoptages, skal en ny hovedforhandling finde sted, jf. Rpl § 982.

Question 80

Kan man genoptage en sag fordi AM ikke har anket rettidigt?

Answer 80

Det at anklagemyndigheden har ikke anket rettidigt er ikke en grund til genoptagelse.

Question 81

Hvad har klageretten mulighed for ved genoptagelsessager?

Answer 81

Klageretten er i dag efter fast praksis kompetent til efter analog anvendelse af bestemmelserne at genoptage upåankede byretsdommen. retten er tilbageholdende hermed.

Question 82

Hvornår kan der ske genoptagelse?

Answer 82

Nye beviser kan efter omstændighederne begrunde at en straffesag genoptages. Der kan ske genoptagelse når Der er afgivet falske forklaringer eller erklæringer, eller falske eller forfalskede dokumenter er benyttet, at der foreligger særlige omstændigheder der gør det overvejende sandsynligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtig bedømt.

Question 83

Genoptagelse v/ udeblivelsesdomme

Answer 83

I visse situationer, hvor tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen er 2 instans princippet fra vedkommende således at anke at udelukket selv fra Byret til Landsret. Hvor anke på grund af udeblivelse er udelukket, muliggør retsplejeloven, at sagen nogle tilfælde kan genoptages. da dér imidlertid er væsentlig forskel på baggrunden for domsfældelsen udeblevet tilfælde, er der ligeledes forskel på adgangen til genoptagelse. genoptagelsen kan udelukkende på grund af bødens størrelse eller antallet af dagbøder. Hvis tiltalte godtgøre at han har haft et lovligt forfald og hvad hindrer i at meddele dette på grund af omstændighederne kan de ikke tilregnes ham, hvorfor der eventuelt kan ske genoptagelse.

Question 84

Hvordan er det med genoptagelse når man udeblivelser i tilståelsessager?

Answer 84

Udeblivelsesdomme, jf. Rpl § 855, stk. 3, nr. 4 (tilståelsessager) - Kan alene ankes vedr. udmålingen, jf. Rpl § 902, stk. 3 - Ubetinget krav på genoptagelse, jf. Rpl § 987, stk. 1 – afgørelsen træffes her af den dømmende ret og ikke af Den Særlige Klageret.

Question 85

Hvordan er det med genoptagelse når man udeblivelser i bødesager? ?

Answer 85

Udeblivelsesdomme, jf. Rpl § 897, stk. 1 (bødesager) - Adgang til genoptagelse, hvis lovligt forfald - inden 4 uger fra dommens forkyndelse efter 219 a, men retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, selv om begæringen indgives senere, men inden et år efter dommens forkyndelse

Question 86

Hvad hvis T ikke møder til en genoptagelsessag?

Answer 86

Hvis tiltalte ikke møder om, når sagen behandles på ny, så afvises sagen, og den oprindelige dom står ved magt.

Question 87

hvem skal man fremsende genoptagelsesbegæring til?

Answer 87

Begæring om genoptagelse skal indgives til den ret, der har afsagt dom i sagen og således ikke til den særlige klageret. Udebliver tiltalte under den nye hovedforhandling, afvise sagen, og den oprindelige afsagte dom bliver stående ved magt.

Question 88

hver er retskraft | begrebet

Answer 88

Når en dom er afsagt af en ankeinstans eller af en førsteinstans, og efter et ankefristen er udløbet, og en eventuel ansøgning til procesbevillingsnævnet er afvist, siges dom at være endelig eller have Formel retskraft. Det betyder, at den ikke kan ankes via de ordinære retsmidler. - Der er dog stadig mulighed for genoptagelse, men genoptages midler betragtes som ekstraordinært, at dommen er endelig, når den har været igennem ankeinstansen, eller når ankefristen er udløbet.

Question 89

hvad er materiel retskraft?

Answer 89

Materiel retskraft er derimod et udtryk for en bindende materiel afgørelse om de spørgsmål, Der er afgjort under sagen. Den materielle retskraft udelukker således ikke eo ipso, at der senere tag stilling til samme spørgsmål.

Question 90

hvad sondres der mellem ved retskraft? og hvilken forskel har det?

Answer 90

Der sondres mellem negativ og positiv retskraft. Negativ retskraft udelukker en ny sag om det samme spørgsmål. Positiv retskraft virker ved fremtidigt domsfældelser af den samme person skal lægge til grund, at afgørelsen er rigtigt, og således lægge den uprøvede til grund i fremtidige sager mellem samme personer, hvor det tidligere afgjorte forhold er af betydning.

Question 91

negativ retskraft fra senere straffesager

Answer 91

End doms negativ retskraft viser sig ved, at sager om samme spørgsmål afvises. Det kan i praksisk give problemer hvorvidt der taler om samme sag eller en ny sag. Der skal være subjektiv og objektiv identitet. Drejer det sig om de samme personer. Objektiv identitet er vanskeligere fordi man skal se nærmere på reglerne om genoptagelse. Genoptages reglerne omtaler nemlig en række forskelle mellem den gamle og den nye sag som gør at der stadigvæk er tale om en identisk sag punktum for det første kan der være tale om ændret bevisførelse. En ændret vurdering af forbrydelsens grovhed og størrelse, eller ændret retlig vurdering. Der kan således tillade en del afvigelser mellem de 2 årsager, selv om man fortsat taler om at Det er den samme sag. U 1974.948 Ø  tt blev i 2 forskellige afdelinger af Københavns Byret dømt for de samme 2 færdselsovertrædelser. I den 1 sag blev han idømt bøde. I den anden sag bøde samt frakendelse af førerretten i 6 måneder. Den sidste dom ankede t til landsretten, der fandt, at den 1. dom indeholdt en retskraftig afgørelse, hvorfor den anden sag burde have været afvist. Dertil retten til kende samtidig til erstatning for uberettiget førerretsfrakendelse

Question 92

positivt retskraft for senere straffesager

Answer 92

Det antages normalt, at den afsagte dom må lægges til grund i forbindelse med nye sager mod den allerede dømte gerningsmand. Dette har betydning for så vidt angår strafudmåling i den nye dom. Teoretisk diskussion ift. Til de civil retlige sager, da man her ser på retskraften.

Question 93

U 2004.2147 H

Answer 93

hensyn til 2 instans princippet var ligeledes afgørende for højesteret hvor påstand om udvisning ved erfaring ikke var nedlagt for byretten. Højesteret erklærede sig enig med landsretten i, et udvisning af en så indgribende retsfølger, at tiltagene ikke bør være afskåret fra ved ordinære anke at opnå prøvelse i 2 retsinstanser, men bemærkede, at bestemmelser i udlændingeloven ikke kan være til hinder for, at der i særlige situationer tilladelse, at anklagemyndigheden efterfølgende anlægger et særskilt sag om udvisning. Herved sikres dels hensynet til en materiel rigtig afgørelse og dels hensyn til prøvelse 2 instanser’ I sagen fandt landsretten, at en påstand om udvisning der først nedlægges i anken, ikke kan behandles, idet udvisning af en Sådan vogn i retsfølge, at den må have mulighed for at blive behandlet i 2 instanser. Højesteret fandt, et anklagemyndighed, der ved en fejl ikke havde nedlagt påstand i byretten, ikke var afskåret fra rejse en ny sag om det samme forhold med påstand om udvisning.

Question 94

Camilla Hammerum i U 2015B.377

Answer 94

Forbuddet mod gentagen strafforfølgning har ikke tiltrukket sig megen opmærksomhed i hverken teori eller retspraksis, men er bl.a. via den særlige bestemmelse i EMRK Tillægsprotokol 7, art. 4, utvivlsomt gældende dansk ret. Den praksis, der i de seneste mange år har udviklet sig i relation til tiltaleændringer, medfører imidlertid, at forbuddet får tiltagende praktisk betydning. Artiklen behandler grænserne for, hvornår der kan rejses en ny tiltale og gennemføres en straffesag for et forhold, der i meget høj grad ligner et allerede pådømt forhold. Det påvises, at den nuværende retstilstand i visse tilfælde kan medføre konventionskrænkelser