6. Påtaleopgivelse og tiltalefrafald Flashcards
(50 cards)
hvad er påtaleopgivelse og tiltalefrafald?
Påtaleopgivelse er hvor man i sager på forhånd kan se der aldrig kommer en tiltale.
Tiltalefrafald er hvor der er bevis, men god grund til ikke lave hovedforhandling.
hvor findes reglerne om påtaleopgivelse?
Reglerne om påtaleopgivelse findes i Rpl §§ 749 og reglerne om påtalefrafald findes i § 721.
Hvornår skal og kan der påtaleopgives efter § 749, skt. 1 og 2?
Hvem skal have underretning om påtaleopgivelse, jf. § 749, stk. 3?
- Stk. 1 Sag afvises når der ikke er grundlag for efterforskning.
o Det kan fx være i en sag om hærværk, hvor det er naboen der laver en anmeldelse for den der har fået lavet hærværk. Så kan sagen afvises. - Stk. 2 påbegyndt efterforskning kan indstilles, såfremt der ikke er rejst sigtelse.
- Stk. 3 omhandler hvem der skal underrettes ved påtaleopgivelse; forurettede andre med rimelig interesse heri.
Hvornår skal der laves påtalefrafald efter § 721, stk. 1?
Hvem har kompetencen til at lave påtalefrafald, jf. stk. 2?
- Nr. 1 Hvis sigtelse har været grundløs,
o fx sigtede var en anden på baggrund af DNA bevis. Eller hvis man sigtede en bilist på baggrund af at være fuld, men det var han altså ikke. Sigtelsen går ud på de tilfælde hvor man tager fejl. - Nr. 2 Hvor videre forfølgning ikke kan ventes at føre til sigtede findes skyldig.
o Fx svage beviser eller hændelse er sket uden for landets grænser. - Nr. 3 når det ressourcemæssigt ikke kan betale sig at føre sagen.
o Ved bøde og tiltalte ligger ved kompetente myndighed. Ellers skal det foreligges for statsadvokaten hvis det giver ubetinget frihedsstraf. - stk. 2 den der har kompetencen (oftest den lokale AM)
hvad er bevisets stilling?
omhandler det at man ikke har beviser for overtrædelsen. (§ 724 hvem der skal underrettes). Man skal ind og vurdere om der er en retlig interesse. Afgørelsen skal overholde de almen forvaltningsretlige regler; begrundelse, klagevejledning, lovhjemmel m.m.
Kan en sag påklages såfremt den afsluttes ved påtalefrafald og påtaleopgivelse?
Klagefrist om at straffesag sluttes kan påklages til statsadvokaten inden for en frist på 4 uger. Den er som udgangspunkt endelig.
Den forurettede kan KUN klage over frafaldet og ikke selve §§’erne. Man skal ind og se på den retlige interesse og hvem der er klageberettiget.
Man kan altså blive afvist.
Laver man påtaleopgivelse eller påtalefrafald ved børn under 15 år?
Man benytter § 721, som er påtalefrafald.
Laver man påtaleopgivelse eller påtalefrafald hvis det skønnes, at der ikke kan opnås fældende dom
Sagen påtaleopgives, jf. § 749.
Hvornår kan der påtaleopgives?
Påtaleopgives når;
- Grundløs
- Bevisets stilling
- Ressourcer
Hvordan vurderes om sagen er grundløs og derved skal påtaleopgives?
Påtaleopgivelse når det vurderes, at der ikke er tilvejebragt det fornødne grundlag for, herunder navnlig bevismæssigt, til en tiltalerejsning i sagen.
Hvordan vurderes om sagen af ressourcemæssige grunde skal påtaleopgives?
Påtaleopgivelse kan dog tillige blive aktuel udført proces økonomisk synspunkt, selv om anklagemyndigheden vurderer, at den pågældende vil blive fundet skyldig kommer hvis Der er rejst tiltale.
Hvad sker der hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning?
Og hvem har kompetencen?
En politianmeldelse skal afvises, hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, jf. § 749, stk. 1, fx når det anmeldte ikke er strafbart el. Anmeldelse er urigtig.
Afgørelse træffes af politiet ud fra en konkret vurdering.
Hvad er der af muligheder for at opgive påtale, når der er rejst sigtelse mod en person?
I de tilfælde hvor Der er rejst sigtelse mod en person fremgår det udtrykkeligt af rpl § 721, stk. 1 om muligheden for at opgive påtale;
- Sigtelse er grundløs – det er åbenbart sigtede ikke kan være gerningsmand.
o Beviser er ikke tilstrækkeligt til domsfældelse eller haft den fornødne subjektive adfærd (handlet forsætligt) , opgives påtalen, jf. Rpl § 721, stk. 1, nr. 2. (videre forfølgning kan ikke ventes at føre til sigtede findes skyldig.
o Sigtede har handlet nødværge eller nødret, jf. Strfl § 13 og 14 anvendes nr. 2.
o Utilregnelighed kan ikke begrunde påtaleopgivelse, jf. Strfl § 16. (evt. Tiltaltefrafald hvis vedkommende er underlagt anden foranstaltning efter strfl § 68.
- Påtale kan opgives, uanset om der ud fra tiltalen der rejses, må forventes en domsfældelse, hvis det ud fra proces økonomisk betragtning ikke skønnes rimeligt at gennemføre sagen.
o Til vurdering om sagens beskæring må sagens varighed indgå som paramenter, tilståelses,.
Hvad skal der ske hvis påtale opgives ved afvises eller efterforskning indstilles?
Opgives påtale med afvisning eller indstilles efterforskningen, skal der gives meddelelse til dem, der har rimelig interesse heri, jf. Rpl § 724, 1. pkt, og § 749, stk. 3.
- Forurettet vil altid have sådanne interesser der klager over afgørelsen efter reglerne i kapitel 10.
- Anmelderen skal, hvis denne er en anden end forurettet, ikke nødvendigvis underrettes men kun hvis anmelderen er forurettet eller i øvrigt er part i sagen.
- Har der været rejst en sigtelse skal den sigtede underrettes, jf. Rpl § 724.
Hvad er påtalebegrænsning?
En indskrænkning af påtalen i forhold til det kendte handlingsforløb eller en snævrere bedømmelse af gerningsmandens tilegnelse forstås en påtalebegrænsning.
dele af påtalen opgives, mod nogle andre forbliver.
En påtalebegrænsning er således en delvis påtaleopgivelse eller frafald fx, at enkelte forhold opgives
hvornår er påtalebegrænins aktuel?
En påtale begrænsning kan være aktuelle i forbindelse med serie kriminalitet.
Hvilke betragtninger ligger bag en evt. påtalebegrænsning?
Proces økonomiske betragtninger ligger ofte bag påtalebegrænsninger, hvor kun en del af sagskompleks tilstås, og hvor en sag der beskæres henhold til det tilsåede, kan fremmes som en tilståelsessag efter at den enklere procedure efter § 831.
En tilgrænsende og noget omtvistede problemstilling er spørgsmålet om påtalte begrænsning med det formål at undgå nævningesagsbehandling.
Er anklagemyndigheden bundet af en påtalebegrænsning?
Anklagemyndigheden er bundet af en påtalebegrænsning.
- U: rpl § 724 omgørelse senest 2 mdr.
Hvordan laver man en påtalebegrænsning?
En påtale begrænsning kan komme til udtryk enten ved en udtrykkelig erklæring fra anklagemyndigheden eller stiltiende gennem anklagemyndigheden til adfærd, herunder anklagemyndigheden processuelle dispositioner, hvis det det må give den sigtede end berettiget og beskyttelsesværdig forventning om, at dele af portalen er opgivet.
- Anklagemyndigheden stiltiende, men tilsigtede påtale begrænsning, volder normalt ikke problemer, da anklagemyndigheden ikke vil forfølge det eller de forhold, som er omfattet af påtalt begrænsning.
En påtal begrænsning opstår ikke, hvis Der er tale om en åbenbar fejl fra anklagemyndighedens side, jf. U 1989.1105 H.
hvad hvis MA laver åbenbar fejl mht påtalebegrænsning?
En påtal begrænsning opstår ikke, hvis Der er tale om en åbenbar fejl fra anklagemyndighedens side, jf. U 1989.1105 H.
Påtalebegrænsning er bindende, men er der en undtagelse?
En bindende påtalebegrænsning, udelukker ikke senere sigtelser og tiltaler for de forhold, der ved begrænsningen blev opgivet, hvis påtalebegrænsningen omgøres efter reglerne i rpl § 724, stk. Eller § 975.
- den beskyttelsesværdig interesse hos sigtet kan normalt først opstå efter udløbet af omgangsfristen på 2 måneder i rpl § 724, stk. 1.
Hvad er kravene til hvornår en påtaleopgivelse og påtalebegræsninger er bindende?
Hvis anklagemyndigheden skal være bundet af tilkendegivelser om påtaleopgivelse eller påtalebegrænsninger, at det traditionelt antaget, at til gengivelsen udgangspunkt skal være meddelt af den kompetente anklagemyndighed.
Spørgsmålet om, hvorvidt Der er tale om et bindende påtalebegrænsning, vil knytte sig til anklagemyndighedens tiltalerejsning og videre behandling af sagen.
Som det fremgår af flere afgørelser, vil domstolene ofte behandle spørgsmålet om en eventuel bindende påtalebegrænsning ud fra en vurdering af, om anklagemyndighedens tilkendegivelse eller adfærd i øvrigt har været egnet til at skabe en berettiget forventning hos den tiltalte om, at der ikke vil ske strafforfølgning for den pågældendes forhold.
Vælger anklagemyndigheden alene at rejse tiltale for en mindre alvorlig forbrydelse for eksempel en uagtsomhedsforbrydelse, må dette opfattes som et påtale begrænsning, der udelukker den senere tiltale for forsætlige forhold.
kan man nedlægge subsidiære påstande i anklageskriftet?
Hvilken betydning har manglende angivelse af subsidiære tiltale i anklageskrift?
Det er muligt at nedlægge i subsidiære påstand i anklageskriftet, kf. Rpl §834, stk. 3.
- Det er svært at afgøre, hvornår en manglende angivelse af en subsidiære tiltale af mindre alvorlige forbrydelser skal opfattes som et påtalt begrænsning i forhold til det mere omfattende.
- Det nærmeste, der formentlig generelt kan siges er, at hvis anklagemyndigheden ved tiltalerejsning eller senere under sagen burde have været opmærksom på, at spørgsmålet om subsidier tiltale særligt kunne blive aktuel, kan en Sådan mange tiltale opfattes som bindende påtalebegrænsning.
Vælger anklagemyndigheden at rejse tiltale ved en domsmandsret, ligger der heri indtil gengivelse af, at der ikke bliver spørgsmål om et straf på fængsel i 4 år eller derover.
Er anklagemyndighedens valg af påtale sket under klare forudsætninger om det passerede, og ændre situationen sig uforudsigeligt under sagen, bør dette valg, med mindre andre omstændigheder tilsiger det, ikke indebærer en påtalebegrænsning.
Forekommer der retsusikkerhed på et bestemt område slækkes der på kravet til anklagemyndigheden, jf. U 1994.596 ift. Evt. Subsidiær tiltalebegrænsning.
hvornår er det bedst at nedlægge påstand om subsidiær tiltale?
Det er af væsentlig betydning, hvornår anklagemyndigheden kommer med sin begæring om at nedlægge en subsidiær påstand. En række afgørelser lægger vægt på, at den subsidiære påstand først fremkommer under anken, og dér er antagelig endvidere adgang til under hovedforhandling i først instans at supplere tiltag med subsidiær tiltale punkter.