10. Domstolene, herunder reglerne om rette værneting og habilitet Flashcards
(34 cards)
Hvilke værneting er der
Gerningsstedsværneting
Bopælsværneting
Efterforskningsværneting
hvad er Efterforskningsværneting?
- hvis tiltalte foretager handlinger i forskellige retskredse, kan forfølgning af sagerne ske under enhver, jf. Rpl § 705., hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.
o Sagen foretages ved den ret, som er værneting for den forbrydelse, der nærmest har givet anledning til forfølgning, jf. Rpl § 700.
o ved flere tyverier, hvis sagen normalt blive foretaget den retskreds, hvor det sidste tyveri er foretaget.
hvad er bopælsværneting
- i visse tilfælde kan hovedforhandling ske hvis sigtedes hjemme ting, jf. 698.
o gælder hvor gerningsstedet ikke kan oplyses, nr. 3.
o og ved lovovertrædelser der ikke bedømmes under medvirken af nævninge eller domsmænd, nr. 2.
hvad er gerningsstedsværneting?
Og hvilken betydning har det hvis det er uvist i hvilken af retskredsene forbrydelsen er begået i ?
- Straffesager skal indbringes for retten i den retskreds, hvor handlingen er foretaget, jf. Rpl § 696. dette værneting af gerningsstedets værneting.
- i den retskreds, hvor handling er foretaget, vil det stedlige Politi have efterforsket sagen, og som regel ville eventuelle vidner også være bosat i området.
- er det uvist i hvilken af flere bestemte retskredse en forbrydelse er begået, kan forfølgning ske ved en hvilken som helst af de retter om hvilke der på grund af de angivne omstændigheder opstår spørgsmål, jf. Rpl 696.
Hvornår skal retten sikre at sagen er indbragt for rette retskreds?
Når sigtet ikke møder prøver retten af egen drift og sagen er indbragt for rette værneting, jf. § 704, stk. 1.
giver sigtede møde, prøver retten kun spørgsmål om stedlig kompetence, såfremt sigtede fremsætter indsigelse herom.
Medmindre Det er ganske åbenbart, at sagen ingen tilknytning har til den retskreds, hvor den anlægges, kan der ikke ex officio ske afvisning af sagen på grund af manglende værneting inden over afholdelsen af det første retsmøde.
U 2002.678 Ø : omhandler rette retskreds.
sigtiget indkald - tilståelsessag - forkert anlagt - hvor skal sagen behandles? .
U 2002.678 Ø s blev, som sigtede i en straffesag, indkaldt til retsmødet ved Retten i Roskilde, ja, med henblik på sagens afgørelse som tilståelsessag efter retsplejeloven. S havde ikke bopæl eller ophold i retskredsen, den sigtedes forhold var ikke begået i retskredsen, og han var blevet pågrebet uden for retskredsen. S mødte til retsmødet, og såvel han som hans forsvarere og anklagemyndigheden ønskede sagen pådømt af R. Dommeren afsagde desuagtet kendelse om, at sagen ikke kunne behandles ved R. Landsretten tiltrådte, at er ikke var rette værneting, jf. § 694, stk. 3. Af rpl § 704, stk. 1, fremgår, at retten, når sigtede møder, ikke af egen drift prøver, om sagen er indbragt for rette værneting. Landsretten ophævede derfor den af R afsagte kendelse.
Hvad gør man hvis flere retter er uenige omrking rette retskreds?
Er der strid mellem flere retters afgørelser af et værneting spørgsmål, kan anklagemyndigheden indbringe spørgsmålet til afgørelse for landsretten hvis retterne hører til samme landsrets kredsekomma og i andre tilfælde for højesteret, jf. Rpl. § 704, stk. 3.
Hvor er værneting for retsmøder under efterforskningen?
1) Gerningsstedsværneting vil som regel også være værneting for de retsmøder kommer der afholdes under efterforskningen, jf. Rpl §694, stk. 2.
2) Retsmøder under efterforskningen kan på begæring af politiet afholdes af retten i enhver retskreds, var opløsningssag må antages at kunne tilvejebringes, jf. rpl § 694, stk. 1.
3) Retsmøder med henblik på sagens behandling i medfør af rpl § 831 eller med henblik på sagens afslutning ved tiltalefrafald afholdes i den retskreds, hvor sigtede bor eller opholder sig, eller ved gerningsstedets værneting, jf. Rpl § 694, stk. 3 der tillige angiver pågribelses stedet som et subsidiært værneting.
Kan man afvige fra reglerne om værneting og overflytte sagen til en anden ret? Hvad reglerne for henholdsvis inden og efter sagens start ved retten.
1) Så længe hovedforhandling ikke er begyndt, kan landsretten beslutte at flytte en sag til en anden nævninge eller retskreds i samme lands retskreds, når det fremsættes begæring herom, og når sine egne grunde taler derfor.
- Skal overflytning ske til en anden lands retskreds, træffes beslutningen af højesteret, jf. Rpl § 702, stk. .1
- bestemmelsen er blevet anvendt, når der i gerningsstedet til retssagen har hersket stærk stemning mod tiltalte.
2) Efter § 703 er der mulighed for at overflytte sagen, efter at forfølgning er begyndt ved Retten. Overflytning kan kun ske til anden ret som er lovligt værneting, når dette på grund af vidners bopæl eller anden særlig grund skønnes hensigtsmæssigt til sagens fremme.
- beslutning herom tages af den ret, ved hvilken forfølgningen er begyndt, når den anden ret er enig her i, og ellers af den fælles overordnede ret.
- En beslutning hvorved en begæring om sagens overflytning til anden ret nægtes, kan kæres.
Kan man afvige fra reglerne om værneting ve den overflytning af sagen er bl.a. ressourcemæssige grunde. Hvad er betingelserne hertil?
Kan beslutning herom kæres/ankes?
Efter rpl § 702, stk. 2 kan landsrettens præsident efter anmodning fra en Byret, når dennes forhold til siger det, inden hoved forhandlings begyndelse beslutte, at en sag skal behandles ved en anden Byret i Landsretsnævningekredsen eller, hvis omstændighederne taler for det, ved en anden Byret i et lands retskredsen
Tiltalte, anklagemyndigheden hvor den rette, hvortil sagen påtænkes overført, skal forinden have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet
- beslutningen kan kæres af tiltalte og anklagemyndigheden til højesteret
Hvad er objektiv kumulation?
Skal forfølgelse finde sted mod samme sigtede for flere forbrydelser, bør dette ske under en sag, hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed, jf. § 705, stk. 1.
- det betyder, at sagen skal behandles som domsmandssag ved Byret, hvis behandling blot kræves med hensyn til en af overtrædelserne.
- kræver en af lovovertrædelserne nævninge behandling, behandles sagen under medvirken af nævninger også for de øvrige lovovertrædelser.
- behandles et tilstået domsforhold samlet med et forhold, til hvis behandling der ikke kræves medvirken af domsmænd, behandles sagen uden medvirken af domsmænd
Hvad er subjektiv kumulation?
er der vedrørende et forhold fx handel med narkotika, flere sigtede, foreskriver § 705 tidlige, at forholdet for alle de sigtede bør behandles under en sag, hvis Det kan lade sig gøre uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.
En Sådan forening af sagerne er hensigtsmæssigt, når bevisførelsen er den samme i forhold til alle sigtede, idet vidnerne vil undgå at skulle i retten flere gange for at afgive forklaring i de enkelte tiltaltes sager.
hvem bestemmer om der skal ske subjektiv kumulation?
Det beror i første række på anklagemyndighedens skøn, om der skal ske foreninger sagde mod flere sigtede, jf. U2005.848 Ø.
Hvad gør man hvis man har en tilståelsessag blandt flere i et sagskompleks?
Kan en tiltaltes sag i et sagskompleks, hvor nogle af de tiltaltes sager skal behandles i en nævningesag, behandles som en tilståelsessag, vil sagen blive udskilt og søgt fremmet efter rpl § 831.
- Tilsvarende gælder sager i sags komplekset, hvor anklagemyndigheden ikke poster fængslet på 4 år eller derover. Sådan sagde jeg skal behandles ved en domsmandsret. De er ofte endelig afgjort før nævningesagen bliver hovedforhandlet - domfældte i domsmandssager kan føres som vidner afhøres under vidneansvar i nævningesager.
Har retten mulighed for at adskille straffesager?
Retten kan på begæring eller i embeds medfør beslutte adskillelse af straffesager, som er forenet i henhold til § 705 jf. § 706. omvendt kan retten med parternes samtykke beslutte, at flere selvstændige sager skal behandles samlet under en sag.
- retten kan omgøre beslutningen er truffet i medfør af §§ 706 og 706, jf. § 708.
Der kan forekomme tilfælde hvor byretsdommene ikke bør behandles samlet
tiltalte protesteret, der er gået lang tid i mellem de to domme i byretten.
Hvor fremgår reglerne om dommerinhabilitet?
Hvilken betydning har domerhabilitet?
Retsplejelovens regler om inhabilitet er indeholdt i §§ 60-67 (kap 5):
- Tilfælde hvor rettens personer skal eller kan vige deres sæde.
hvilken personkreds omfatter bestemmelsen om dommerhabilitet?
den personkreds, der omfattet af bestemmelserne om inhabilitet, at dommere, nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtig ved domstolene og retsvidner.
- Særlig bestemmelse for stævningsmænd i § 67.
kan der være inhabilitetsproblemer for andre end den umiddelabre personkreds af sagens medvirkende?
1) For anklager gælder bestemmelser om inhabilitet i forvaltningsloven. Anses man forinden habil i forhold til et bestemt sagen kan man ikke virke som anklager i den
2) for forsvar gælder bestemmelsen i § 734, hvorefter dér til offentligt forsvarer ikke må beskikkes nogen, der selv er forurettet ved forbrydelsen eller står i Sådan forhold til forurettede som ville udelukke en dommer fra at handle i sagen
o For eksempel hvis vedkommende tidligere har været anklager eller handlet som dommer eller domsmand i sagen og hvis han tidligere i en anden straffesag har været forsvarer for en sigtet kommer med hvis interesse i sagen den nu sigtedes står i strid
o forventet forsvarere gælder bestemmelsen i § 730, stk. 4, hvor Der er henvisning til § 60, stk. 1, nr. 3. (734 gælder ikke for valgte forsvarer, jf. TFK 2006.821 SK det var ikke i strid, når man selv havde valgt advokat)
3) Er flere personer sigtede under samme sag, kan forsvaret kun udføres af den samme person, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende
4) Der kan ikke beskikkes en advokat som forsvar fra samme advokatkontor, hvorfra Der er beskikket en advokat for forurettede.
5) Det kan være udelukket af beskikket flere advokater fra samme kontor for flere sigtede i samme sag.
Hvilke bestemmelser? specificere en dommers inhabilitet og hvad siger bestemmelserne? ?
Inhabilitet bestemmelser for dommere findes i §§ 60-61.
§ 60 er oprettet en række nærmere angivne grunde, der bevirker inhabilitet.
§ 61 angiver, et ingen må handle som dommer i sagen, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.
- § 60, stk. 2 angår tilfælde, hvor den pågældende dommer vedrørende det forhold som tiltalen angår, har truffet nærmere i bestemmelsens angivne afgørelser, hvor Der er foretaget et kvalificeret skyldevurdering
Hvad skal retsformanden gøre for at sikre domsmænd, nævninge og sagkyndiges inhabilitet?
Kan inhabilitet opstår efter HF?
- Rettens formand skal inden behandling af hver enkelt sag spørge nævninge, domsmænd og sagkyndige om der foreligger nogen omstændighed som er til hinder for at de medvirker i sagen, jf. Rpl § 66, stk. 2.
- Inhabilitet kan opstå efter at hovedforhandlingen er begyndt, jf. U 1997.1126 Ø
Hvilke hensyn ligger bag inhabilitet?
- garanti hensynet ligger et hensyn til at undgå, at en afgørelse bliver påvirket af usaglige hensyn
- tillidshensynet er at dommeren ikke fremstår som partisk.
Hvad er forholdet mellem inhabilitet og EMRK
Hauschildt-sagen Danmark blev dømt for overtrædelse af EMRKs artikel 6, ved at dommeren, der havde pådømt sagen i byretten og landsretten, havde truffet afgørelse om varetægtsfængsling og i forbindelse hermed havde foretaget en Sådan skyldvurdering, at domstolen ikke var upartisk.
- Det fremgår nu af § 60, at en dommer der har dømt varetægtsfængsling ikke kan dømme under HF.
Spørgsmålet om hvorvidt en dommer der tidligere har afsagt dom over en medgerningsmand er inhabil ved vurdering af en medtiltalt sag. Der er ikke indsat en bestemmelse i retsplejeloven der regulerer spørgsmålet. Dog fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen i paragraf 61 at inhabilitet vil foreligge som følge af dommerens deltagelse i fældende afgørelse i sager mod medgerningsmænd.
dommer inhabilitet ved visse tvangsindgreb
Den dommer der har truffet afgørelse om varetægtsfængsling kan ikke deltage som dommer under hovedforhandlingen
Er der alene som grundlag for varetægtsfængsling henvist til § 762, stk. 1, hvor mistankekrav er ”begrundet mistanke”, medfører afgørelsens om varetægtsfængsling ikke inhabilitet. Fx politiet udøver agentvirksomhed.
- Tvangsindgreb på mistankekrav er særligt bestyrket mistanke medfører inhabilitet for eksempel ved brevåbning og brev standsning.
Har en dommer truffet afgørelse om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, men frafaldes eller opgives tiltalte inden hovedforhandling, foreligger der ikke inhabilitet
Hauschildt sagen har medført at § 762, stk. 2 så vidt muligt undgås. Men det er ikke endegyldigt, at hvis man ikke anvender stk. 2, kan der stadig opstå inhabilitet ved en varetægtsfængsling.
En dommer må ikke have kendskab til det materiale som forsvaret ikke kender. Det kan være sket ved at dommeren tidligere har taget stilling til aktindsigt i bestemt materiale som forsvaret ikke kunne opnå aktindsigt i her var der inhabilitet.
