Patologiske tilstande i bevægeapparatet: Mekaniske lidelser Flashcards
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Skulderluxation
Skulderluxation opstår, når skulderleddet kommer ud af sin normale position på grund af en kraftig forskydning af ledhovedet fra ledskålen. Dette kan resultere i en række skader på de anatomiske strukturer omkring skulderen.
Årsagsforhold:
- Forceret udadrotation: Skulderluxation forekommer ofte, når armen er tvunget udad i en roterende bevægelse, hvilket medfører, at ligamentet glenohumerale rives løs fra forsiden af cavitas glenoidalis (ledskål).
- Akut traume: Traumatiske begivenheder som fald på udstrakt arm, stød eller slag mod skulderområdet kan forårsage skulderluxation.
- Sportsskader: Aktiviteter som kontaktsport eller pludselige bevægelser under sport kan resultere i skulderluxation.
Anatomiske indgående strukturer:
- Caput humeri (ledhoved): Skulderleddets knoglestruktur, som normalt skal være centralt placeret i cavitas glenoidalis.
- Cavitas glenoidalis (ledskål): Den flade, fordybede del af skulderbladet, hvor ledhovedet normalt er placeret.
- Lig. glenohumerale (skulderleddets ledbånd): Lebåndet, der forstærker ledkapslen og bidrager til at holde ledhovedet på plads.
- Labrum glenoidale (ledlæbe): En ring af fibrocartilaginøst væv, der omgiver ledskålen og bidrager til at øge stabiliteten.
- Ledkapsel: Omgiver og holder leddet sammen; består af stærke bindevæv.
Konsekvenser og kirurgisk behandling:
- Ledkapsel- og ledbåndsskader: Forceret udadrotation kan forårsage strækning eller tåre i lig. glenohumerale og andre ledbånd, hvilket kræver reparation.
- Labrumskader: Skulderluxation kan føre til ruptur i labrum glenoidale, og i visse tilfælde kan en kirurgisk procedure som Bankart-reparation være nødvendig.
- Gentagne luksationer: Hvis skulderen gentagne gange går ud af led, kan det kræve kirurgisk intervention for at stabilisere skulderleddet og forebygge gentagne episoder.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Albueluxation
Albueluxation opstår, når albueleddet går ud af sin normale position på grund af en kraftig forskydning af knoglerne i albuen. Dette kan resultere i skade på forskellige anatomiske strukturer. Her er en detaljeret beskrivelse af årsagsforholdene og de indgående strukturer, der kan være involveret i albueluxation:
Årsagsforhold:
- Fald på strakt arm: Albueluxation opstår typisk som følge af et fald på en strakt arm, især hos børn og unge.
- Dorsal forskydning: Under faldet sker en dorsal (mod bagsiden) forskydning af ulna og radius i forhold til humerus, hvilket er overarmsknoglen i albueleddet.
- Bagtil luxation: Albueluxation opstår ofte bagtil, og det kan være resultatet af en kombination af kraft og vinkel i forbindelse med faldet.
Anatomiske indgående strukturer:
- Humerus: Overarmsknoglen, som danner ledhovedet i albueleddet.
- Radius: Den kortere af de to underarmknogler.
- Ulna: Den længere af de to underarmknogler.
- Olecranon: Knoglen på bagsiden af ulna, der udgør albueleddets bageste del.
Konsekvenser og kirurgisk behandling:
- Skade på ledbånd og kapsel: Albueluxation kan resultere i strækning eller tårer i ledbånd og ledkapslen omkring albueleddet.
- Brud på knogler: Luxationen kan ledsages af brud på knoglerne i albueleddet.
- Kirurgisk behandling: I tilfælde af albueluxation, især hvis der er ledsagende knoglebrud eller betydelig skade på ledbånd og kapsel, kan kirurgisk intervention være nødvendig. Kirurgen kan udføre en reduktion, hvor de manuelt bringer knoglerne tilbage på plads, og i nogle tilfælde kan der være behov for reparation af beskadigede strukturer.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Underarmsfraktur
Årsagsforhold:
- Fald på strakt arm: En almindelig årsag til underarmsfrakturer er et fald på en strakt arm. Når en person forsøger at beskytte sig selv under et fald ved at strække armen ud, kan det resultere i brud på knoglerne i underarmen nær håndleddet eller albuen.
- Direkte slag på armen: Et direkte slag på armen, for eksempel fra et hårdt slag eller en ulykke, kan også forårsage underarmsfrakturer. Monteggias fraktur er en specifik type, der involverer brud på ulna med samtidig luksation af capitulum radii.
Anatomiske indgående strukturer:
- Ulna: Den større af de to underarmknogler, beliggende på den indvendige (mediale) side af underarmen.
- Radius: Den mindre af de to underarmknogler, der ligger langs tommelsiden af underarmen.
- Olecranon: Knoglen på bagsiden af ulna, der udgør albueleddets bageste del.
Konsekvenser og kirurgisk behandling:
- Art af fraktur: Underarmsfrakturer kan variere i sværhedsgrad og lokation. Brud kan involvere både ulna og radius eller kun en af knoglerne, og de kan forekomme i nærheden af håndleddet, albuen eller andre områder.
- Kirurgisk behandling: Alvorlige underarmsfrakturer eller de, der ikke heler korrekt med konservativ behandling, kan kræve kirurgisk indgreb. Kirurgen kan bruge skruer, plader eller andre midler til at stabilisere bruddet og fremme korrekt heling.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Håndledsfraktur
Årsagsforhold:
- Fald på udstrakt håndled: En almindelig årsag til håndledsfrakturer er et fald, hvor personen forsøger at beskytte sig selv ved at strække håndleddet ud for at tage imod faldet. Dette kan medføre brud på knoglerne i håndleddet.
- Colle’s fraktur: En specifik type håndledsfraktur er Colle’s fraktur, der indebærer et brud på distale (nederste) ende af radius (den større af de to underarmknogler) samt ulnas spids. Colle’s fraktur opstår ofte som følge af et fald på strakt håndled.
Anatomiske indgående strukturer:
- Radius og ulna: De to underarmknogler, hvoraf radius ofte er mere direkte involveret i håndledsfrakturer. Frakturer kan opstå i distale (nederste) dele af disse knogler.
- Karpalknogler: De små knogler i håndleddet, der danner carpus. Disse knogler kan også være involveret i håndledsfrakturer, især i mere komplekse skader.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Hofteskålsfraktur
Årsagsforhold:
- Højenergiskader (yngre): Hofteskålsfrakturer opstår ofte som følge af højenergiskader, især hos yngre personer. Dette kan omfatte alvorlige traumer som bilulykker, motorcykelulykker eller fald fra højder.
- Osteoporose: Hos ældre voksne, især dem med osteoporose, kan svækkede knogler øge risikoen for hofteskålsfrakturer, selv ved mindre traumatiske hændelser eller fald.
Anatomiske indgående strukturer:
- Acetabulum: Hofteskålen eller acetabulum er den konkave ledflade i hoftebenet, som danner hofteleddet sammen med hovedet af lårbenet (femur).
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Lårbensfraktur
Årsagsforhold:
- Højenergiskader (ofte en del af multitraumer): Lårbensfrakturer opstår ofte som følge af højenergiskader, især i situationer, hvor der påvirkes stor kraft på lårbensknoglen. Dette kan være en del af multitraumatiske skader, såsom alvorlige ulykker.
- Patologiske frakturer: Lårbensfrakturer kan opstå som følge af underliggende sygdomme eller tilstande, der svækker knoglerne, som f.eks. knoglekræft eller osteoporose.
Anatomiske indgående strukturer:
- Femur: Den længste og stærkeste knogle i kroppen. Frakturer kan opstå i forskellige dele af femur, herunder collum femoris (lårbenshalsen), diafysen (skaftet) eller epifysen (enden af knoglen).
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Menisk læsion
Årsagsforhold:
- Hyppig blandt idrætsfolk (især kontaktsport): Aktiviteter, der involverer pludselige retningsskift, stop-start-bevægelser og direkte traume mod knæet, såsom fodbold og basketball, øger risikoen for menisklæsioner.
- Traume: Direkte traume mod knæet, såsom slag eller vrid, kan føre til menisklæsioner.
- Slitage: Over tid kan almindelig slitage på menisken, især hos ældre personer, bidrage til udviklingen af menisklæsioner.
Anatomiske indgående strukturer:
- Mediale menisk (oftest): Den indre menisk i knæet er kendt som den mediale menisk. Den er mindre mobil og mere fastgjort i forhold til laterale menisk, hvilket gør den mere tilbøjelig til skader.
- Lateral menisk: Den ydre menisk i knæet er kendt som den laterale menisk. Den er mere mobil, hvilket gør den mindre tilbøjelig til skader sammenlignet med den mediale menisk.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Ledbånds forstrækning/overrivning
Årsagsforhold:
- Traume: Direkte slag, vridning eller overstrækning af et led kan forårsage ledbåndsforstrækning eller overrivning. Dette kan forekomme under sportsaktiviteter, ulykker, eller fald.
- Hyperextension: Overstrækning af leddet ud over dets normale bevægelsesområde, som kan opstå under ulykker eller ved pludselige bevægelser, kan føre til ledbåndsforstrækning eller overrivning.
Anatomiske indgående strukturer:
- Ledbånd: Fibrovaskulære strukturer, der forbinder knoglerne i et led og giver stabilitet. De vigtigste ledbånd i mange led omfatter korsbånd (f.eks. korsbåndene i knæet), sidebånd (f.eks. de laterale og mediale ledbånd i knæet), og andre ledbånd, der varierer afhængigt af det pågældende led.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Kompartmentsyndrom
Årsagsforhold:
- Traume med knogle- eller knusningsskade: Alvorlige traumer, såsom brud eller knusningsskader, kan forårsage hævelse og øget tryk i muskelloget, hvilket kan udløse kompartmentsyndrom.
- Øget mængde væske og tryk i logen: Skader eller kirurgiske indgreb, der medfører betydelig blødning, hævelse eller ophobning af væske i muskelloget, kan føre til stigning i trykket og resultere i kompartmentsyndrom.
- Stramme gips/bandager: Efter kirurgi eller skade, når gips eller bandager anvendes for stramt, kan dette føre til kompression af musklerne og øget tryk i muskelloget.
- DVT (dyb venetrombose): Blodpropper i venerne, især hvis de forstyrrer normal blodgennemstrømning, kan føre til hævelse og øget tryk, der bidrager til kompartmentsyndrom.
Anatomiske indgående strukturer:
- Muskellogesyndrom (øget tryk i muskelloge): Kompartmentsyndrom opstår, når trykket stiger inden for et muskelloge, hvilket kan kompromittere blodgennemstrømningen og forårsage skade på nerver og væv
- Kan forekomme på ethvert sted på kroppen: Kompartmentsyndrom kan opstå i forskellige områder, hvor muskelloge eksisterer.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Korsbåndsskade
Årsagsforhold:
Forreste korsbånd (ACL):
- Idræt (specielt indendørs boldspil): Aktiviteter, der involverer pludselige retningsskift, stop-start-bevægelser, og spring, såsom basketball, fodbold eller volleyball, kan øge risikoen for ACL-skader.
- Skudtraume: Direkte traume, såsom et slag mod knæet, kan forårsage ACL-skader.
- Skade opstår, når ben og krop roteres på faststående fod: ACL-skader kan forekomme, når foden er fastgjort til jorden, og der sker en pludselig rotation i knæet, hvilket overbelaster ledbåndet.
Bagerste korsbånd (PCL):
- Idræt: Ligesom med ACL-skader er sportsskader en hyppig årsag til PCL-skader.
- Tibia rammes forfra og skubbes bagud ift. femur: PCL-skader opstår, når tibia rammes forfra, og der sker en kraft, der skubber det bagud i forhold til femur.
Anatomiske indgående strukturer:
- Forreste korsbånd (ACL): Et centralt ledbånd i knæet, der forbinder femur med tibia og stabiliserer knæet ved at forhindre for meget forskydning og rotation.
- Bagerste korsbånd (PCL): Et andet centralt ledbånd i knæet, der løber modsat ACL og hjælper med at forhindre, at tibia forskydes bagud i forhold til femur.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Akillesseneruptur
Årsagsforhold:
- Reduceret kvalitet af senevævet gennem en fysiologisk aldringsproces
- Kronisk overbelastning med mikrotraumer
- Tendinose refererer til en tilstand, hvor der opstår degenerative forandringer i senevævet. Kronisk tendinose i akillessenen kan øge risikoen for en ruptur.
- Nogle medicin, såsom visse antibiotika og kortikosteroider, kan påvirke senevævet og øge risikoen for seneruptur som en bivirkning.
Anatomiske indgående strukturer:
- Akillessenen forbinder de to store lægmuskler (gastrocnemius og soleus) med hælbenet (calcaneus) og er afgørende for fodens bevægelse, især når man går, løber eller hopper.
- Området omkring 2-6 cm proksimalt for fæstnet på calcaneus (hælbenet) er ofte stedet for akillessenerupturer.
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Læsion i ankelligamenter
Årsagsforhold:
- En pludselig vridning eller overstrækning af anklen, ofte i forbindelse med fald eller ujævnt terræn, kan føre til ankelforstuvning. Dette kan påvirke de ledbånd, der stabiliserer anklen.
- Et traume/direkte slag på anklen, som kan opstå under ulykker, sportsaktiviteter eller fald, kan forårsage skade på ankelligamenterne.
- Gentagne bevægelser eller belastninger, især i sportsgrene med gentagne retningsskift eller påvirkning, kan føre til gradvis slid og tårer i ankelligamenterne.
Anatomiske indgående strukturer:
- Ligamentum collaterale mediale tali
- Ligamentum collaterale laterale tali
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Diskusprolaps
Årsagsforhold:
- Diskusprolaps opstår ofte i forbindelse med aktiviteter, der indebærer tungt løft eller pludselige, uhensigtsmæssige bevægelser, der kan øge trykket på rygsøjlen.
- Diskusprolaps involverer ofte en brud eller svækkelse af den ydre ring af disken, kaldet anulus fibrosus. Dette tillader materialet fra kernen (nucleus pulposus) at stikke ud.
Anatomiske indgående strukturer:
- Discus (intervertebral disk): består af en ydre ring kaldet anulus fibrosus og en geléagtig kerne kaldet nucleus pulposus. Disken fungerer som en støddæmper mellem hvirvlerne i rygsøjlen.
- Diskusprolaps kan forekomme i enhver del af rygsøjlen, men det ses ofte i området mellem fjerde (L4) og femte (L5) lændehvirvel samt mellem femte lændehvirvel og første sakralhvirvel (L5-S1).
Beskriv tilstande (angiv årsagsforhold og anatomisk indgående strukturer), der mekanisk medfører lidelser i bevægeapparatet, som evt kan medføre kirurgisk behandling: Faceledssyndrom
Årsagsforhold:
- Aldring kan føre til degenerative forandringer i facetleddene, såsom slidgigt (artrose). Denne degeneration kan medføre smerte og nedsat bevægelighed.
- Gentagne bevægelser, belastninger eller dårlig kropsholdning kan bidrage til overbelastning af facetleddene og forårsage slid, hvilket igen kan føre til smertetilstande.
- Skader eller traumer, såsom rygskader eller ulykker, kan påvirke facetleddene og forårsage smerter og nedsat funktion.
- Inflammatoriske tilstande, såsom leddegigt, kan påvirke facetleddene og resultere i smertefulde symptomer.
Anatomiske indgående strukturer:
- Facetleddene er små led mellem hvirvelbuerne i rygsøjlen. De er ansvarlige for at give stabilitet og begrænse bevægeligheden i rygsøjlen. Hver hvirvelbue har to facetledder, et på hver side.
