Tidligere eksaminer Flashcards
M. triceps brachii virker ikke ekstenderende i skulderleddet
Forkert
M. brachioradialis flekterer skulderleddet selvom den er del af underarmens bagerste muskler
Forkert
N. ulnaris er følsom for stød ved passagen på bagsiden af epicondylus lateralis
Forkert
M. pronator teres’ to udspringshoveder gennemløbes af n. medianus
Rigtigt
N. medianus afgiver distalt for carpaltunnelen en vigtig radial gren til thenar
Rigtigt
V. femoralis gennemløber trigonum femorale lateralt for a. femoralis
Forkert
Tractus iliotibialis er ikke en sene for m. tensor fascia latae
Forkert
Pes anserinus markerer insertionen for tre lårmuskler på epicondylus medialis på femur
Forkert
Patella er en sesamknogle indlejret i ligamentum patellae
Rigtigt
M. soleus danner akillessenen sammen med m. gastrocnemius
Rigtigt
M. tibialis anterior er tilgængelig for palpation langs hele tibias lateralside
Rigtigt
Forstuvning fører oftest til partiel ruptur af ligamentum talofibulare anterius
Rigtigt
Glandula thyroidea er palpabel i spatium lateropharyngeum
Rigtigt
N. ophthalmicus gennemløber fossa pterygopalatina på vej mod maxillen
Forkert
Ganglion submandibularis innerveres parasympatisk af n. glossopharyngeus
Forkert
N. hypoglossus bærer anastomoser frem til ansa cervicalis, der bidrager til n. phrenicus
Forkert
Scalenerporten gennemløbes af trunci plexus brachialis i tæt relation til a. subclavia
Rigtigt
Smertetrappen vejleder om behandling af akutte smerter i bevægeapparatet
Rigtigt
Fantomsmerter skyldes fejlagtig tolkning af input til hjernen
Rigtigt
Korrekt udført test for den brachioradiale refleks fører til supination af underarmen
Rigtigt
Klinisk test af mm. interossei dorsales påviser evnen til fingerspredning under modstand
Rigtigt
Identificer de markerede strukturer
- Musculus deltoideus
- Caput brevis musculi bicipitis brachii
- Caput longus musculi bicipitis brachii
Angiv kort funktionen af virkningen på albueleddet af strukturen markeret med “3”
Flexion
Identificer de markerede strukturer
- Tendo musculi flexor digitorum profundus
- Tendo musculi flexor digitorum superficialis
- Arteria ulnaris
Angiv kort funktionen af lumbricalerne for strukturen markeret med “1”
- Flex articulatio metacarpophalangea manus
- Extend articulatio interphalangea manus
Identificer de markerede strukturer
- Musculus semitendinosus
- Musculus semimembranosus
- Musculus plantaris
Har strukturen markeret med “3” betydning for åbning af articulatio genus
Musculus plantaris fungerer som en svag plantarflexor af articulatio talocruralis og flexor af articulatio genus
Identificer de markerede struktur
- Os cuboideum
- Os naviculare
- Os cuneiforme intermedium
Hvilken vigtig muskel inserserer på strukturen markeret med “2”?
Musculus tibialis posterior inserserer på os naviculare
Identificer de markerede strukturer
- Arteria facialis
- Glandula submandibularis
- Arteria carotis externa
- Venter superior musculi omohyoidei
- Musculus sternocleidomastoideus
Skulderen innerveres sensorisk på sin laterale side af grene fra nervi supraclaviculares og nervus cutaneus brachii lateralis superior.
Angiv oprindelsen af nervi supraclaviculares
Nervi supraclaviculares oprinder fra sensoriske grene fra plexus cervicalis (C3-C4)
Skulderen innerveres sensorisk på sin laterale side af grene fra nervi supraclaviculares og nervus cutaneus brachii lateralis superior.
Angiv den store nerve, der med sin forgrening afgiver nervus cutaneus brachii lateralis superior
Nervus axillaris
Skulderen innerveres sensorisk på sin laterale side af grene fra nervi supraclaviculares og nervus cutaneus brachii lateralis superior.
Nervus axillaris har tæt relation til humerus. Beskriv kort hvorledes nerven psserer humerus og angiv herunder hvilket klinisk relevant område på knoglen nerven har tæt relation til.
Bag om humerus i collum chirurgicum eller humerus i sulcus humeri nervi axillaris
Ved passage af humerus har nervus axillaris følgeskab af en anden vigtig struktur, angiv hvilken:
Arteria circumflexa humeri posterior
Angiv navnet på nerven som har tæt relation til caput fibulae og beskriv deres indbyrdes relation
Nervus fibularis communis, som passerer bag om caput fibulae og snorer sig omkring collum fibulae, hvor den er særligt udsat - kun dækket af hud
Beskriv nervens vudere forløb herfra og distalt på underekstremiteten
Nervus fibularis communis fortsætter ind i fibularislogen, hvor den deler sig i en nervus fibularis superficialis og nervus fibularis profundus.
- Inden delingen afgives nervus cutaneus surae lateralis samt en anastomoserende gren til nervus cutaneus surae medialis, der derefter fortsætter som nervus suralis.
Angiv mindst tre muskler der innerveres af nervus fibularis communis
- Musculus fibularis longus
- Musculus fibularis brevis
- Musculus tibialis anterior
Beskriv hvorledes nervus fibularis communis giver anledning til sensorisk innervation af crus og pes
Den sensoriske innervation af crus og pes kan opdeles i to hovedgrene: nervus fibularis superficialis og nervus fibularis profundus.
Nervus fibularis superficialis:
- Denne gren forsyner primært huden på den anterolaterale (forsiden og siden) del af crus og den dorsale (øvre) del af foden.
Nervus fibularis profundus:
- Denne gren forsyner huden mellem storetåen og den anden tå samt den dorsale (øvre) del af foden.
Angiv nervus trigeminus’ tre største forgreninger
- Nervus opthalmicus
- Nervus maxillaris
- Nervus mandibularis
Beskriv nervus trigeminus overordnede rolle med hensyn til sensorisk, motorisk og autonome innervation af hovedet, incl. ansigtet
Nervus trigeminus er primært ansvarlig for sensorisk innervation af huden på hovedet og ansigtet, slimhinderne i næsen og mundhulen samt cornea (hornhinden) i øjet.
Nervus trigeminus har også en motorisk komponent, der kontrollerer visse muskler, primært de tyggemuskler (muskler involveret i tyggeprocessen).
- Musculus masseter
- Musculus pterygoideus
- Musculus temporalis
Nervus trigeminus bidrager også til autonome funktioner i hovedet, såsom reguleringen af blodkar og sekretion af kirtler.
Angiv ganglier på hovedet som indeholder nervetråde hidrørende nervus trigeminus
Ganglion trigeminale og de fire parasympatiske ganglier
- Ganglion ciliare
- Ganglion oticum
- Ganglion submandibulare
- Ganglion pterygoidopalatinum
Alle de parasympatiske ganglier på hovedet modtager sensoriske nervetråde fra nervus trigeminus.
Beskriv hvilke nerver der forsyner tungen med almindelig følesans og smagssans
Almindelig følesans:
- Forreste 2/3 innerveres af nervus trigeminus’ gren nervus mandibularis som afgiver nervus lingualis.
- Bagerste 1/3 innerveres af nervus glossopharyngeus
- Helt bagerst innerveres tungen af nervus vagus
Smagssans:
- Forreste 2/3 innerveres af nervus facialis’ chorda tympani
- Bagerste 1/3 innerveres af nervus glossopharyngeus
- Helt bagerst innerveres tungen af nervus vagus
Beskriv hvorledes spinalnerverne overordnet er opbygget ud fra radix ventralis og dorsalis og videre hvordan spinalnerven forgrenes efter afgang af radix ventralis og dorsalis
Radix ventralis (radix motoria) og radix dorsalis (radix sensoria) løber ud og samler sig i spinalnerven. Trådende fra radix dorsalis danner, før de samler sig med trådene fra radix ventralis, ganglion spinale. Spinalnerven grener sig ud som en radix dorsalis og ventralis.
- Radix dorsalis forgrener sig ud som r. cutaneus medialis og r. cutaneus lateralis og innerverer ryggen. For den cervicale del af ryggen er det den mediale gren som er størst, hvor det efter C7 er den laterale gren som er den største.
- Radix ventralis løber ud i det intervaskulære rum, ved thorax mellem intercostalmusklerne og ved abdomen mellem m. obliquus internus og m. obliquus externus. Radix ventralis afgiver en r. cutaneus lateralis, hhv. på thorax og abdomens laterale side, og en r. cutaneus ant., som for abdomens vedkommende perforerer gennem rectus abdominis.
Angiv nummeret på de spinalnerver der bidrager til plexus brachialis
C5, C6, C7, C8, T1
Angiv nummeret på de spinalnerver der bidrager til ansa cervicalis
C1, C2, C3
Angiv nummeret på de spinalnerver der bidrager til nervus phrenicus
C3, C4, C5
Angiv funktion(erne) af nervus phrenicus
Begge disse nerver forsyner motoriske fibre til diaphragma og sensoriske fibre til væggene i thorax og abdomens’ serøse hulheder.
Definer fossa poplitea
Rhombeformet bindevævsrum bag knæet
Angiv fossa popliteas ydre grænser
Opadtil lateralt: Musculus biceps femoris
Opadtil medialt: Musculus semimembranosus og musculus semitendinosus
Nedad: Hovederne af musculus gastrocnemius
Angiv fossa popliteas anteriore begrænsning
Fascies poplitea femoris samt ledkapslens bagside
Angiv fossa popliteas strukturer (kar, nerver etc)
- Nervus ischiadicus med endegrene
- Arteria poplitea
- Vena poplitea
- Lymfeknuder
Med hensyn til fossa popliteas kar og nerver: Udvælg mindst en af hver, beskriv deres oprindelse, og hvorledes disse strukturer løber ind i regionen
- Arteria poplitea kommer fra arteria femoralis, og løber ind i regionen gennem passage af hiatus adductorius
- Nervus tibialis kommer fra nervus ischiadicus, og løber ind i regionen medialt i fossa poplitea
Musculus phrenicus innerveres af nervetråde fra C6
Forkert
Nervus musculocutaneus er motorisk
Rigtigt
Musculus pronator teres udgår fra caput commune flexorum
Rigtigt
Carpaltunellen gennemløbes af nervus medianus og ni flexorsener
Rigtigt
Nervus ischiadicus deler sig i nervus fibularis communis og nervus tibialis
Rigtigt
Pes anserinus er insertionsområde for lårets udadrotatorer
Forkert
Musculus pectineus danner væg i trigonum femorale
Forkert
Nervus fibularis communis innerverer hele musculus triceps surae
Forkert
Rheumatoid arthritis ses kun i ægte led
Forkert
Rheumatoid arthritis forværres af behandling med glukokorticoider
Forkert
Osteoporose forværrer udkommet af faldtendens med hensyn til frakturer
Rigtigt
Operation af glandula parotidea indebærer risiko for læsion af nervus facialis
Rigtigt
Nervus vagus har særlig betydning for parasympatisk innervation af glandula parotidea
Forkert
Nervus glossopharyngeus perforerer svælgvæggen på vej mod musculus stylopharyngeus
Forkert
Fra nervus vagus afgår nervus laryngeus superior til innervation af larynx’ og pharynx’ muskler
Rigtigt
Smerter i bevægeapparatet kan behandles med opioide lægemidler
Sympaticus-blokade kan ophæve tendens til hvide fingre
Rigtigt
Korrekt udført test for senereflex ved anslag af bicepssenen fører til ekstension af underarmen
Forkert
Klinisk test af mm. interossei palmares påviser evnen til fingerspredning under modstand
Forkert
Discusprolaps mellem L5 og S1 nedsætter ofte evnen til at gå på tæer
Korrekt
Identificer de markerede strukturer
- Nervus maxillaris
- Nervus lingualis
- Arteria facialis
Identificer de markerede strukturer
- Musculus adductor pollicis
- Tendo musculi flexor pollicis longus
- Rami digitales palmares proprii nervi mediani
Angiv betegelsen for de retinakler, der fastholder ekstensorsenerne i benet
- Retinaculum musculorum extensorum superius
- Retinaculum musculorum extensorum inferius
Hvad kaldes de særlige kanaler som retinaklerne danner, og hvor mange er der af disse på anklens forside?
Retinaklerne danner særlige kanaler kaldet “fascikler”, og på anklens forside findes seks af disse
Identificer de markerede strukturer, og angiv deres tilhørsforhold til retinaklerne
A. Musculus tibialis anterior
B. Musculus extensor hallucis longus
C. Musculus extensor digitorum longus
Identificer de markerede strukturer
- Tibia
- Fibula
- Os tali
- Calcaneus
- Os naviculare
- Os cuneiforme laterale
- Os cuboideum
Du modtager en patient i akutmodtagelsen, der klager over smerter i nakken. Smerterne er nærmest
specifikt lokaliseret til midtlinien bagpå.
Patienten mistænkes for at have en cervical discusprolaps højt på halsen. Du ønsker gennem din kliniske undersøgelse at sandsynliggøre om der er tale om tryk på posteriore grene eller ventrale grene af nerver udgående fra den cervicale columna. Du finder ikke mistanke om påvirkning af plexus brachialis vurderet ud fra din undersøgelse af overekstremitetens funktioner. Du koncentrerer dig herefter om de øverste cervicale grene, og kommer herunder i take om “processus nervosum.
Beskriv hvad der menes med punktum nervosum
Erb’s punkt, eller punktum nervosum, er det sted, hvor alle de kutane grene af plexus cervicalis samles, perforerer den dybe cervikale fascia og bliver superficielle.
Udover nervus auricularis magnus inkluderer disse grene også nervus occipitalis minor, nervus transversus colli og nervi supraclaviculares.
Du modtager en patient i akutmodtagelsen, der klager over smerter i nakken. Smerterne er nærmest
specifikt lokaliseret til midtlinien bagpå.
Patienten mistænkes for at have en cervical discusprolaps højt på halsen. Du ønsker gennem din kliniske undersøgelse at sandsynliggøre om der er tale om tryk på posteriore grene eller ventrale grene af nerver udgående fra den cervicale columna. Du finder ikke mistanke om påvirkning af plexus brachialis vurderet ud fra din undersøgelse af overekstremitetens funktioner. Du koncentrerer dig herefter om de øverste cervicale grene, og kommer herunder i take om “processus nervosum.
Redegør kort for om påvrkning af nervetråde udgående fra punktum nervosum kan forklare patientens symptomer
Idet smerterne nærmest specifikt er lokaliseret til midtlinien bagpå halsen, er det meget usandsynligt at påvirkning af nervetråde udgående fra punktum nervosum kan forklare patientens symptomer.
Det skyldes at der fra punktum nervosum udgår grene, som innerverer både den anteriore og laterale del af halsen samt bag øret, hvor der ikke ses symptomer.
Du modtager en patient i akutmodtagelsen, der klager over smerter i nakken. Smerterne er nærmest
specifikt lokaliseret til midtlinien bagpå.
Patienten mistænkes for at have en cervical discusprolaps højt på halsen. Du ønsker gennem din kliniske undersøgelse at sandsynliggøre om der er tale om tryk på posteriore grene eller ventrale grene af nerver udgående fra den cervicale columna. Du finder ikke mistanke om påvirkning af plexus brachialis vurderet ud fra din undersøgelse af overekstremitetens funktioner. Du koncentrerer dig herefter om de øverste cervicale grene, og kommer herunder i take om “processus nervosum.
Kan du konkludere om patientens symptomer skyldes påvirkning af dorsale eller ventrale grene udgående fra den æverste del af cervical columna?
Dorsale og ventrale rødder er to komponenter af spinalnerver, som udgår fra medulla spinalis. Disse rødder spiller forskellige roller og har forskellige funktioner:
Dorsale grene:
- De indeholder sensoriske nervefibre, der transmitterer information fra hud, led, muskler og andre kropsdele til medulla spinalis.
- Dorsale rødder modtager sanseinformation fra kroppen og sender disse signaler til medulla spinalis, hvorfra de videreføres til hjernen for videre bearbejdning og opfattelse af sanseindtryk.
Ventrale grene:
- De indeholder motoriske nervefibre, der transmitterer impulser fra medulla spinalis til muskler og kirtler.
- Ventrale rødder er ansvarlige for at overføre impulser fra hjernen og medulla spinalis til de effektoriske organer (muskler og kirtler), hvilket resulterer i bevægelse eller reaktion.
Patienten symptomer skyldes derfor påvirkning af de dorsale grene, da patienten møder op udelukkende med sensoriske symptomer.
Beskriv håndens arterielle blodforsyning med udgangspunkt i håndens to arteriebuer.
Inddrag i beskrivelsen hvordan buerne kommunikerer, og hvordan de sikrer blodforsyning til fingrene.
Håndens arterielle blodforsyning er kompleks og involverer to vigtige arteriebuer:
- Arcus palmaris profunda
- Arcus palmaris superficialis
Disse arteriebuer arbejder sammen for at sikre en effektiv blodforsyning til håndens forskellige strukturer, inklusive fingrene.
Arcus palmaris profunda:
- Den er en forgrening af radialis- og ulnararterierne, som er de to store arterier, der forsyner armen. Den løber profundt inde i håndens palmar fascia (bindevævslag) i nærheden af carpaltunnelen.
- Den sender grene nedad og forsyner dybere strukturer i hånden, såsom muskler og led.
Arcus palmaris superficialis:
- Den er en forgrening af radialis- og ulnararterierne, som løber mere overfladisk, tættere på huden i håndfladen.
- Den er mere tæt knyttet til fingrene og forsyner overfladiske strukturer, såsom hud, bindevæv og nogle af de overfladiske muskler.
Buerne kommunikerer gennem en række forbindelser kaldet arterielle anastomoser. Disse er små forbindelser mellem grene fra arcus palmaris profunda og arcus palmaris superficialis, der tillader blod at strømme fra den ene bue til den anden.
- De mest bemærkelsesværdige arterielle anastomoser i hånden er de palmar metacarpal arterier og digitale arterier.
Arcus palmaris profunda og arcus palmaris superficialis samt arterielle anastomoser arbejder sammen for at sikre, at blodforsyningen til fingrene opretholdes, selv under ændringer i håndens position og bevægelse.
- Arcus palmaris superficialis afgiver arteriae digitales palmares communes, som anastomoserer med en tilsvarende arteriae metacarpeae palmares fra arcus palmaris profunda. Disse arterier forsyner de phalanges proximales, metacarpophalangea- og articulationes interphalangeae proximales i fingre 2-4.
- Efter anastomosen deler hver arteriae digitales palmares communes sig i to arteriae digitales palmares propriae.
- Disse orløber langs de tilstødende sider af fingre 2-4. Når de når til spidserne af fingrene, sender de terminale grene, der forløber mod den modsatte side af den tilsvarende finger og anastomoserer med de samme grene fra deres kontralaterale modpart.
Angiv ankelleddets laterale og mediale forstærkninger
Ankelleddet understøttes af flere ledbånd og forstærkninger, både lateralt og medialt. De vigtigste laterale og mediale forstærkninger i ankelleddet omfatter:
Laterale forstærkninger:
- Ligamentum talofibulare anterius
- Ligamentum calcaneofibulare
- Ligamentum talofibulare posterius
Mediale forstærkninger:
- Ligamentum deltoideum (lig. tibionaviculare, lig tibiocalcaneale, lig. tibiotalare anterius, lig. tibiotalare posterius)
Beskriv kort hvorfor mennesket er mere udsat for forstuvninger ved laterale vrid end tilsvarende
mediale.
De laterale kollateralligamenter er af natur svagere end deres mediale modpart og vil blive udsat for mere stress under gangcyklussen. Desuden er bevægelsesomfanget (inversion og eversion) i ankelleddet er større i den laterale (inversion) retning sammenlignet med den mediale (eversion) retning. Dette større bevægelsesområde gør det lettere at udføre laterale vridbevægelser, hvilket øger risikoen for forstuvninger i de laterale kollateralligamenter.
Hvilket ligament læderes hyppigst ved laterale forstuvninger, og hvordan kan man undersøge
herfor?
Ved laterale forstuvninger af ankelen er det almindeligt, at det laterale ligamenum talofibulare anterius (det forreste talofibulare ligament), lider skade. Dette skyldes den hyppigere og mere udsatte position af foden under inversionstraumer, hvor ankelen ruller mod den ydre side.
For at undersøge skader på det laterale ligamentkompleks, især talofibulare anterius, kan lægen udføre forskellige kliniske tests, herunder:
- Anterior drawer test: Patienten ligger på ryggen med benet strakt ud foran undersøgeren. Undersøgeren stabiliserer underbenet og forsøger at trække talus fremad, mens han observerer eventuel overdreven forskydning i forhold til fibula.
En patient rammes af cancer i prostata. På diagnosetidspunktet er der desværre metastasering til bækken og proximale femur. I sidstnævnte er der kraftig indvækst i trochanter major.
Angiv de muskler der har fæste i dette knoglefremspring
Origin:
- Musculus vastus lateralis
Insertion:
- Musculus obturatorius internus
- Musculus gemellus superior
- Musculus gemellus inferior
- Musculus piriformis
- Musculus gluteus minimus
- Musculus gluteus medius
65-årig kvinde udvikler gradvist hævelse på højre side af kindens posteriore del. Ved undersøgelse hos øre-næse-hals læge vurderes det at der kan være tale om en benign tumor udgående fra kirtelvævet i glandula parotidea. Patienten indstilles til operation og undergår en forudgående MR-scanning af ansigtet. Det viser sig imidlertid, at tumormassen er meget røntgentæt. På mistanke om ossøs tumormasse undergår patienten operation med biopsitagning under operationen, hvor det bekræftes at der er tale om en malign tumor udgående fra mandiblens knoglevæv. Operativt isoleres glandula parotidea med infiltrende nerver. Derpå isoleres i dybden knoglevævet tilhørende mandiblen, og herpå fjernes størstedelen af ramus mandibulae på patientens højre side.
Hvilken nerve skal operatøren være meget omhyggelig med at undgå at lædere i forbindelse med isolation og fjernelse af knogledelene i ramus mandibulae?
Vigtigt, i kirurgiske procedurer, der involverer glandula parotidea, er at undgå skader på nervus facialis, arteria carotis externa, nervus auriculotemporalis og vena retromandibularis.
Disse strukturer kan let huskes ved hjælp af mnemonikken FEAR (Facial nerve, External carotid artery, Auriculotemporal nerve, Retromandibular vein).
65-årig kvinde udvikler gradvist hævelse på højre side af kindens posteriore del. Ved undersøgelse hos øre-næse-hals læge vurderes det at der kan være tale om en benign tumor udgående fra kirtelvævet i glandula parotidea. Patienten indstilles til operation og undergår en forudgående MR-scanning af ansigtet. Det viser sig imidlertid, at tumormassen er meget røntgentæt. På mistanke om ossøs tumormasse undergår patienten operation med biopsitagning under operationen, hvor det bekræftes at der er tale om en malign tumor udgående fra mandiblens knoglevæv. Operativt isoleres glandula parotidea med infiltrende nerver. Derpå isoleres i dybden knoglevævet tilhørende mandiblen, og herpå fjernes størstedelen af ramus mandibulae på patientens højre side.
Efter fjernelse at ramus mandibulae har operatøren opnået adgang til en dybereliggende region, hvilken?
Efter fjernelse af ramus mandibulae har operatøren opnået adgang til den fossa infratemporalis.
65-årig kvinde udvikler gradvist hævelse på højre side af kindens posteriore del. Ved undersøgelse hos øre-næse-hals læge vurderes det at der kan være tale om en benign tumor udgående fra kirtelvævet i glandula parotidea. Patienten indstilles til operation og undergår en forudgående MR-scanning af ansigtet. Det viser sig imidlertid, at tumormassen er meget røntgentæt. På mistanke om ossøs tumormasse undergår patienten operation med biopsitagning under operationen, hvor det bekræftes at der er tale om en malign tumor udgående fra mandiblens knoglevæv. Operativt isoleres glandula parotidea med infiltrende nerver. Derpå isoleres i dybden knoglevævet tilhørende mandiblen, og herpå fjernes størstedelen af ramus mandibulae på patientens højre side.
Operatøren er meget interesseret i at sikre at der er god pulsation i en vigtig arterie i denne region, hvilken?
Arteria carotis externa og en af dens terminale grene arteria maxillaris
65-årig kvinde udvikler gradvist hævelse på højre side af kindens posteriore del. Ved undersøgelse hos øre-næse-hals læge vurderes det at der kan være tale om en benign tumor udgående fra kirtelvævet i glandula parotidea. Patienten indstilles til operation og undergår en forudgående MR-scanning af ansigtet. Det viser sig imidlertid, at tumormassen er meget røntgentæt. På mistanke om ossøs tumormasse undergår patienten operation med biopsitagning under operationen, hvor det bekræftes at der er tale om en malign tumor udgående fra mandiblens knoglevæv. Operativt isoleres glandula parotidea med infiltrende nerver. Derpå isoleres i dybden knoglevævet tilhørende mandiblen, og herpå fjernes størstedelen af ramus mandibulae på patientens højre side.
Angiv forekomsten af andre vigtige strukturer i denne region
Muskler:
- M. pterygoideus lateralis,
- M. pterygoideus medialis
- M. temporalis
Kar:
- A. maxillaris og dens forgreninger
- Plexus venosus pterygoideus
Nerver:
- N. mandibularis og dens forgreninger
- Chorda tympani
- Ganglion oticum
65-årig kvinde udvikler gradvist hævelse på højre side af kindens posteriore del. Ved undersøgelse hos øre-næse-hals læge vurderes det at der kan være tale om en benign tumor udgående fra kirtelvævet i glandula parotidea. Patienten indstilles til operation og undergår en forudgående MR-scanning af ansigtet. Det viser sig imidlertid, at tumormassen er meget røntgentæt. På mistanke om ossøs tumormasse undergår patienten operation med biopsitagning under operationen, hvor det bekræftes at der er tale om en malign tumor udgående fra mandiblens knoglevæv. Operativt isoleres glandula parotidea med infiltrende nerver. Derpå isoleres i dybden knoglevævet tilhørende mandiblen, og herpå fjernes størstedelen af ramus mandibulae på patientens højre side.
Operatøren følger arterien medialt, hvor den til sidst ikke længere er synlig. Hvor fortsætter arterien sit forløb?
Arteria maxillaris fortsætter sin bane ved at løbe profund til den nedre hoved og passerer fremad mellem de to hoveder af musculus pterygoideus lateralis for at dele sig i sine terminale grene ved fossa pterygopalatina.
Musculus deltoideus innerveres af nervetråde fra C6
Korrekt
Nervus ischiadicus deler sig i nervus fibularis profundus og nervus tibialis
Forkert
Nervus ischiadicus deler sig i nervus fibularis communis og nervus tibialis
Hiatus adductorius er en kommunikationsvej dannet i musculus adductor magnus
Korrekt
Musculus gracilis innerveres af en gren fra nervus femoralis
Forkert
Musculus gracilis innerveres af nervus obturatorius
Nervus fibularis communis innerverer hele musculus triceps surae
Forkert
Musculus triceps surae innerveres af nervus tibialis
Nervus maxillaris gennemløber fossa pterygopalatina på vej mod næsehulen
Nervus maxillaris udgår fra den anteriore del af ganglion trigeminale og ligesom sin oprindelse består den udelukkende af generelle somatiske afferente (sensoriske) fibre. Den passerer gennem den laterale væg af sinus cavernosus og foramen rotundum for at træde ind i fossa pterygopalatina.
Korrekt udført test for den brachioradiale refleks fører til supination af underarmen
Forkert
Den brachioradiale refleks involverer primært nerverødderne C5 og C6 og den nervus radialis. Ved udførelse af brachioradiale reflekstesten slapper man af i patientens arm og slår let på den nedre del af musculus brachioradialis, som er placeret på underarmens laterale side nær håndleddet. En korrekt udført test vil resultere i en reflektorisk kontraktion af brachioradialis-musklen og en let flexion i albueleddet.
Klinisk test af mm. interossei dorsales påviser evnen til fingerspredning under modstand
Korrekt
Identificer de markerede strukturer
Øverste: Nervus alveolaris inferior
Midterste: Nervus hypoglossus
Nederste: Arteria thyroidea superior
Identificer de markerede strukturer
Øverste: Musculi interossei palmares
Midterste: Os metacarpi 3
Nederste: Os lunatum
Identificer de markerede strukturer
Øverste: Musculus pectineus
Midterste: Musculus tensor fasciae latae
Nederste: Musculus adductor longus
Identificer de markerede strukturer
Øverste: Acromion
Midterste: Tuberculum majus humeri
Nederste: Fossa glenoidalis scapulae
Beskriv kort hvad der menes med caput commune flexorum
“Caput commune flexorum” refererer til det fælles origin for underarmens flexormuskler. Dette anatomiske sted befinder sig på epicondylus medialis humeri.
Angiv musklerne der har relation til caput commune flexorum
- Musculus pronator teres
- Musculus flexor carpi radialis
- Musculus flexor carpi ulnaris
- Musculus palmaris longus
- Musculus flexor digitorum superficialis
Angiv innervations-forholdene for disse muskler med specifikation af den nerve, der innerverer hovedparten af disse muskler
Nervus medianus:
- Musculus pronator teres
- Musculus flexor radialis carpi
- Musculus palmaris longus
- Musculus flexor superficialis digitorum
Nervus ulnaris:
- Musculus flexor ulnaris carpi
- Den ulnare del af musculus flexor profundus digitorum
Angiv hvordan samme nerve har karakteristik og tæt relation til en bestemt af disse muskler
Nervus medianus løber mellem to hoveder af musculus pronator teres.
Beskriv knæets ledforbindelser. Inddrag i beskrivelsen: Inddeling, ledtype, indgående knogler, bevægelsesomfang i forhold til knoglernes stilling, karakteristika angående bruskebeklædning, angivelse af evt. indgående ledbånd og menisk. For ledhulen skal det indgå om der forefindes bursae, fedtlegemer etc.
Inddeling:
- Articulatio tibiofemorale: Led mellem tibia og femur, der er et synovialt hængselled
- Articulatio patellofemorale: Led mellem patella og femur, der er et glideled
Ledtype:
- Synovialled
- Hængselled
- Glideled
Indgående knogler:
- Os femoris
- Tibia
- Patella
Bevægelsesomfang i forhold til knoglernes stilling:
- Extension
- Flexion
- Indadrotation
- Udadrotation
Karakteristika angående bruskbeklædning:
- Både articulatio tibiofemorale og articulatio patellofemorale er beklædt med et tykt lag af hyalin brusk, dog forekommer der et lille område i articulatio patellofemorale, hvor der mangler hyalin brusk
Ledhulen:
- Ledhulen dannes af en ydre fibrøs lag (som er kontinuerlig med tilstødende sener) og en indre synovialmembran, der smører de ledflader, hvilket reducerer friktion og samtidig giver næring til brusken.
- Ledhulen danner adskillige væskefyldte poser kaldet bursae, der reducerer friktion inden for knæleddet. Bemærkelsesværdige bursaer i knæleddet inkluderer: bursa suprapatellaris, bursa prepatellaris og bursa infrapatellaris.
- Ledhulen danner også adskillige fedtlegemer kaldet corpus adiposum, der hjælper med at absorbere stød og reducere friktion mellem ledfladerne under bevægelse. Bemærkelsesværdier busaer i knæleddet inkluderer: corpus adiposum suprapatellare anterius, corpus adiposum superpatellare posterius og corpus adiposum infrapatellare.
Ligamenter/Ledbånd:
- Ligamentum patellae
- Ligamentum collaterale fibulare (laterale) genus
- Ligamentum collaterale tibiale (mediale) genus
- Ligamentum popliteum obliquum
- Ligamentum popliteum arcuatum
- Ligamentum cruciatum anterius
- Ligamentum cruciatum posterius
Menisker:
- Meniscus lateralis
- Meniscus medialis
Den klassiske collum femoris fraktur med komplet frakturlinie mellem caput og to trachantere fremspring bevirker at patientens ben ved den kliniske undersøgels typisk findes at være indadroteret i hoften og benet forkortet.
Beskriv kort hvorfor benet findes forkortet og indadroteret. Inddrag i besvarelsen relevante muskler og evt ligamenter.
Den klassisk præsentation ved collum femoris fraktur er et forkortet og udadroteret ben på grund af den træk af musculus iliopsoas, der hæfter til den trochanter minor.
Under sit arbejde som servitrice på en irsk pub rammes en 25-årig kvinde accidentielt på højre side af halsen af en dartpil. Vurderet ud fra længden af pilespidsen er pilen gået ca. 25 mm ind igennem huden. Tilløbende gæster trækker pilen ud, ringer 112 og forsøger at komprimere stikskaden. Hun bløder fra stedet, men ikke meget. Hun køres til akutmodtagelsen, hvor man straks vurderer at kvinden er cirkulatorisk stabil og helt uden for livsfare. Ved undersøgelse af hendes motoriske færdigheder vurderes det imidlertid at hun har stort besvær med at dreje hovedet. Hun er øm i en tydelig identificerbar muskel, der er let mobiliserbar under den kliniske undersøgelse. Den umiddelbare vurdering er at kvinden er blevet ramt så uheldigt at en vigtig nerve er ramt af pilen.
Angiv den muskel, der sansynligvis er påvirket
Musculus sternocleidomastoideus
Under sit arbejde som servitrice på en irsk pub rammes en 25-årig kvinde accidentielt på højre side af halsen af en dartpil. Vurderet ud fra længden af pilespidsen er pilen gået ca. 25 mm ind igennem huden. Tilløbende gæster trækker pilen ud, ringer 112 og forsøger at komprimere stikskaden. Hun bløder fra stedet, men ikke meget. Hun køres til akutmodtagelsen, hvor man straks vurderer at kvinden er cirkulatorisk stabil og helt uden for livsfare. Ved undersøgelse af hendes motoriske færdigheder vurderes det imidlertid at hun har stort besvær med at dreje hovedet. Hun er øm i en tydelig identificerbar muskel, der er let mobiliserbar under den kliniske undersøgelse. Den umiddelbare vurdering er at kvinden er blevet ramt så uheldigt at en vigtig nerve er ramt af pilen.
Musklen der er påvirket er sandsynligvis musculus sternocleidomastoideus.
Angiv nerven, der innerverer denne muskel
Nervus accessorius
Under sit arbejde som servitrice på en irsk pub rammes en 25-årig kvinde accidentielt på højre side af halsen af en dartpil. Vurderet ud fra længden af pilespidsen er pilen gået ca. 25 mm ind igennem huden. Tilløbende gæster trækker pilen ud, ringer 112 og forsøger at komprimere stikskaden. Hun bløder fra stedet, men ikke meget. Hun køres til akutmodtagelsen, hvor man straks vurderer at kvinden er cirkulatorisk stabil og helt uden for livsfare. Ved undersøgelse af hendes motoriske færdigheder vurderes det imidlertid at hun har stort besvær med at dreje hovedet. Hun er øm i en tydelig identificerbar muskel, der er let mobiliserbar under den kliniske undersøgelse. Den umiddelbare vurdering er at kvinden er blevet ramt så uheldigt at en vigtig nerve er ramt af pilen.
Musklen der er påvirket er sandsynligvis musculus sternocleidomastoideus.
Til hvilken side har kvinden svært ved at dreje hovedet?
En unilateral kontraktion af musculus sternocleidomastoideus bøjer den cervikale del af columna vertebralis mod samme side (lateralfleksion) og roterer hovedet mod den modsatte side.
Kvinden har pådraget en skade på musklen på højre side, og vil derfor have svært ved at dreje hovedet mod den modsatte side, nemlig mod venstre.
Under sit arbejde som servitrice på en irsk pub rammes en 25-årig kvinde accidentielt på højre side af halsen af en dartpil. Vurderet ud fra længden af pilespidsen er pilen gået ca. 25 mm ind igennem huden. Tilløbende gæster trækker pilen ud, ringer 112 og forsøger at komprimere stikskaden. Hun bløder fra stedet, men ikke meget. Hun køres til akutmodtagelsen, hvor man straks vurderer at kvinden er cirkulatorisk stabil og helt uden for livsfare. Ved undersøgelse af hendes motoriske færdigheder vurderes det imidlertid at hun har stort besvær med at dreje hovedet. Hun er øm i en tydelig identificerbar muskel, der er let mobiliserbar under den kliniske undersøgelse. Den umiddelbare vurdering er at kvinden er blevet ramt så uheldigt at en vigtig nerve er ramt af pilen.
Musklen der er påvirket er sandsynligvis musculus sternocleidomastoideus.
Hvilken region begrænses af musklen?
Musculus sternocleidomastoideus (regio sternocleidomastoideus) deler halsen op i en trigonum anterius colli (anteriort) og en trigonum posterius colli (posteriort).
Under sit arbejde som servitrice på en irsk pub rammes en 25-årig kvinde accidentielt på højre side af halsen af en dartpil. Vurderet ud fra længden af pilespidsen er pilen gået ca. 25 mm ind igennem huden. Tilløbende gæster trækker pilen ud, ringer 112 og forsøger at komprimere stikskaden. Hun bløder fra stedet, men ikke meget. Hun køres til akutmodtagelsen, hvor man straks vurderer at kvinden er cirkulatorisk stabil og helt uden for livsfare. Ved undersøgelse af hendes motoriske færdigheder vurderes det imidlertid at hun har stort besvær med at dreje hovedet. Hun er øm i en tydelig identificerbar muskel, der er let mobiliserbar under den kliniske undersøgelse. Den umiddelbare vurdering er at kvinden er blevet ramt så uheldigt at en vigtig nerve er ramt af pilen.
Musklen der er påvirket er sandsynligvis musculus sternocleidomastoideus.
Hvilke(t) større kar kan være ramt af dartpilen?
Arteria carotis communis dextra
Nervus ulnaris er følsom for stød ved passagen på bagsiden af epicondylus lateralis
Forkert
Nervus ulnaris er følsom for stød ved passagen på bagsiden af epicondylus medialis
Tractus iliotibialis er en sene for musculus tensor fasciae latae
Korrekt
Tractus iliotibialis fungerer som en aponeurose for to muskler: m. tensor fasciae latae og m. gluteus maximus.
Pes anserinus markerer insertionen for tre lårmuskler på epicondylus medialis på femur
Forkert
Pes anserinus brede insertion for musculus sartorius, musculus gracilis og musculus semitendinosus
Nervus ischiadicus deler sig i nervus fibularis communis og nervus tibialis
Korrekt
Nervus fibularis communis innerverer hele musculus triceps surae
Forkert
Musculus triceps surae innerveres af nervus tibialis
Scalenerporten gennemløbes af trunci plexus brachialis sammen med arteria cervicalis communis
Forkert
Trunci er beliggende i scalenerporten, en spalte imellem musculus scalenus anterior, musculus scalenus medius og det første ribben. Dog er det arteria subclavia, der sammen løber gennem scalenerporten.
Musculus phrenicus innerveres af nervetråde fra C6
Forkert
Musculus phrenicus referer til diaphragma, som innerveres af nervus phrenicus.
Nervus phrenicus er en dyb gren af den plexus cervicalis, der primært stammer fra C4-nerven, men modtager også bidrag fra C3 og C5.
Identificer de markerede strukturer
- Nervus auriculotemporalis
- Arteria carotis externa
- Nervus facialis
- Nervus buccalis
- Glandula submandibularis
- ?
- Arteria temporalis superficialis
- Musculus temporalis
- Musculus masseter
Identificer den markerede struktur
Truncus sympathicus
Angiv kliniske eksempler på hvorledes strukturen kan påvirkes
Complex Regional Pain Syndrome (CRPS) er et komplekst syndrom, der er blevet relateret til en unormalt alvorlig og langvarig normal fysiologisk reaktion fra det sympatiske nervesystem på smerte efter skade.
- Smerte, hævelse og ændringer i hudfarve og temperatur i det berørte område.
- Abnormiteter i hårvækst og neglevækst.
- Nedsat mobilitet i det berørte lem.
Horners syndrom opstår, når de sympatiske nervefibre, der passerer gennem truncus sympathicus i halsområdet, bliver beskadigede eller kompromitterede.
- Ptosis (hængende øjenlåg) på det berørte øje.
- Miosis (indsnævret elev) på det berørte øje.
- Anhidrose (manglende sved) på den berørte side af ansigtet.
Hvilke kliniske undersøgelser er relevante for at teste strukturen?
Horners test:
- Beskrivelse: Testen bruges til at vurdere symptomerne på Horner’s syndrom, der er forbundet med skade på det sympatiske nervesystem.
- Procedure: Inkluderer observation af ptosis, miosis og anhidrose, som er karakteristiske tegn på Horner’s syndrom.
Sympathikus-blokader:
- Beskrivelse: Anvendelse af lokalbedøvelse for at blokere eller nedsætte sympatikusaktiviteten og evaluere effekten på symptomer og kropsfunktioner.
- Procedure: Injektion af lokalbedøvelse under vejledning af billedbehandling eller kliniske reaktioner.
Vasomotoriske tests:
- Beskrivelse: Evaluering af vaskulære reaktioner og vasomotorisk kontrol, som kan være påvirket af dysfunktion i truncus sympathicus.
- Procedure: Måling af blodtryk, puls og vurdering af hudens farve og temperatur for at identificere vaskulære abnormiteter.
Identificer de markerede strukturer
- Vena femoralis
- Arteria femoralis
En mandlig kardiolog skal foretage en koronararteriografi (KAG) og påtænker at indstikke kateteret i arteria femoralis. Han er en smule nervøs for ved sit indstik fejlagtig at komme til at katerisere v. femoralis. Da han mærker pulsation ved palpation i trigonum femorale sikrer han sig at holde sig på den ene side af pulsationen.
Hvilken side holder han sig sandsynligvis på i forhold til arteria femoralis?
Han holder sig sandsynligvis på den mediale side i forhold til arteria femoralis
En mandlig kardiolog skal foretage en koronararteriografi (KAG) og påtænker at indstikke kateteret i arteria femoralis. Han er en smule nervøs for ved sit indstik fejlagtig at komme til at katerisere v. femoralis. Da han mærker pulsation ved palpation i trigonum femorale sikrer han sig at holde sig på den ene side af pulsationen.
Angiv en stor arteriegren, der afgår fra arteria femoralis i trigonum femorale
Arteria femoralis afgiver en stor proksimal arteriegren i trigonum femorale, arteria femoralis profunda, som træder ind i den posteriore del af låret.
Identificer de markerede strukturer
- Patella
- Caput fibulae
- Tuberculum intercondylare laterale
- Tuberculum intercondylare mediale
3+4 er knoglefremspring på hvilken knogle?
De to knoglefremspring befinder sig på tibia:
- Tuberculum intercondylare laterale (3)
- Tuberculum intercondylare mediale (4)
Angiv nervus trigeminus tre største forgreninger
- Nervus opthalmicus
- Nervus maxillaris
- Nervus mandibularis
Beskriv nervus trigeminus funktion med hensyn til sensorisk, motorisk og autonom innervation af hovedet, inkl. ansigtet
Sensorisk innervation:
- Nervus ophthalmicus (V1): Denne gren forsyner sensorisk innervation til panden, øjenbrynene, øjenlågene, næseslimhinden, hornhinden og det forreste skal af hovedet.
- Nervus maxillaris (V2): Denne gren forsyner sensorisk innervation til kinden, den øverste læbe, næseslimhinden, øvre tandkød og nogle dele af ganen.
- Nervus mandibularis (V3): Denne gren forsyner sensorisk innervation til underkæben, underlæben, kinden, øvre del af halsen, og den forsyner også fornemmelsen af tænderne i den nedre kæbe.
Motorisk innervation:
- Nervus mandibularis (V3): Denne gren indeholder motoriske nervefibre, der styrer tyggemusklerne, herunder musculus temporalis, musculus masseter, og musculi pterygoidei involveret i tyggeprocessen.
Autonom innervation:
- Nervus trigeminus deltager også i autonome funktioner, såsom styring af blodkar og regulering af tåreproduktion i øjnene.
Beskriv nervus facialis funktion med hensyn til sensorisk, motorisk og autonom innervation af hovedet, inkl. ansigtet
Sensorisk innervation:
- Nervus facialis har en begrænset sensorisk funktion, primært i forbindelse med smagssansen. Den sensoriske komponent af nervus facialis relaterer sig til smagssansen fra de forreste to tredjedele af tungen.
Motorisk innervation:
- Nervus facialis spiller en central rolle i bevægelsen af ansigtsmusklerne og har omfattende motorisk innervation. Det styrer musklerne, der er ansvarlige for ansigtsudtryk, smil, lukning af øjnene, løft af øjenbryn, og andre bevægelser.
- Nervus facialis styrer også de små muskler i mellemøret, hvilket påvirker evnen til at justere ørepine og beskytte øret mod høje lyde.
Autonom innervation:
- Nervus facialis er involveret i den autonome regulering af visse kirtler i hovedet, såsom lacrimalkirtlerne (tårekirtler) og nogle af de større spytkirtler, herunder glandula submandibularis og glandula sublingualis.
Angiv ganglier på hovedet som indeholder nervetråde fra både nervus trigeminus og nervus facialis
Ganglion pterygopalatinum:
- Dette ganglion er placeret i fossa pterygopalatina og modtager grene fra både nervus trigeminus (V) og nervus facialis (VII).
- Grene fra nervus trigeminus, specifikt fra grenene maxillaris (V2), passerer gennem ganglion pterygopalatinum og er involveret i reguleringen af sekretionen fra næse- og spyt kirtler samt styring af blodkar i næseområdet.
- Grene fra nervus facialis, såsom det videre løb af n. petrosus major, går også gennem dette ganglion og påvirker blandt andet sekretionen fra spytkirtlerne.
Ganglion submandibulare:
- Dette ganglion er placeret nær glandula submandibulare og modtager også nervefibre fra både nervus trigeminus (V) og nervus facialis (VII).
- Grene fra nervus trigeminus, specifikt fra grenene mandibularis (V3), passerer gennem ganglion submandibulare og er involveret i reguleringen af sekretionen fra spyt kirtlerne.
- Grene fra nervus facialis, som det videre løb af n. submandibularis, passerer også gennem dette ganglion og påvirker blandt andet sekretionen fra glandula submandibulare.
”Saturday night palsy opstår hyppigst under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, ved at armen ligger længe mod sengekanten”.
25-årig kvindelig medicinstuderende har været på større bytur og sovet meget længe i samme stilling med højre arm i fikseret stilling mod hårdt underlag. Da hun endelig vågner, har hun voldsomme gener fra sin højre arm. Hun har blandt andet smerter i området omkring albuen, der stråler mod såvel skulder som håndled. Hun er bange for at hun kan have fået en fraktur og søger derfor skadestuen. Der tages et røntgenbillede, der dog ikke viser tegn til at noget er brækket. I skadestuen forklarer man hende at hun sandsynligvis har trykket hårdt på armen, mens hun sov uden at hun har bemærket det, og at en nerve har været så meget under tryk at den forbigående kan være meget påvirket.
Hvilken nerve kan der være tale om? Begrund dit svar.
Saturday night palsy skyldes tryk på nervus radialis.
Tabet af sensorisk funktion vil afhænge af den anatomiske placering af skaden. For eksempel, hvis nerven er skadet i aksillærregionen, vil det sensoriske tab være lokaliseret på den laterale arm og bagsiden af underarmen, strålende ud til den radiale side af hånden og fingrene. Dette ses ofte ved “Saturday night palsy” (f.eks. når armen hviler på stolen i lang tid og komprimerer nerven).
”Saturday night palsy opstår hyppigst under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, ved at armen ligger længe mod sengekanten”.
25-årig kvindelig medicinstuderende har været på større bytur og sovet meget længe i samme stilling med højre arm i fikseret stilling mod hårdt underlag. Da hun endelig vågner, har hun voldsomme gener fra sin højre arm. Hun har blandt andet smerter i området omkring albuen, der stråler mod såvel skulder som håndled. Hun er bange for at hun kan have fået en fraktur og søger derfor skadestuen. Der tages et røntgenbillede, der dog ikke viser tegn til at noget er brækket. I skadestuen forklarer man hende at hun sandsynligvis har trykket hårdt på armen, mens hun sov uden at hun har bemærket det, og at en nerve har været så meget under tryk at den forbigående kan være meget påvirket.
Hvor nerven ofte udsættes for tryk ligger den i tæt relation til en bestemt knogle. Hvilken knogle er der tale om?
Nervus radialis løber tæt på humerus og er derfor i nær forbindelse med denne knogle. Det er ofte i området af humerus, især i den axillære region (armhulen), at nervus radialis kan udsættes for tryk, hvilket kan resultere i symptomer som dem, der er beskrevet i scenariet, herunder smerter omkring albuen og stråling mod skulderen og håndleddet.
”Saturday night palsy opstår hyppigst under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, ved at armen ligger længe mod sengekanten”.
25-årig kvindelig medicinstuderende har været på større bytur og sovet meget længe i samme stilling med højre arm i fikseret stilling mod hårdt underlag. Da hun endelig vågner, har hun voldsomme gener fra sin højre arm. Hun har blandt andet smerter i området omkring albuen, der stråler mod såvel skulder som håndled. Hun er bange for at hun kan have fået en fraktur og søger derfor skadestuen. Der tages et røntgenbillede, der dog ikke viser tegn til at noget er brækket. I skadestuen forklarer man hende at hun sandsynligvis har trykket hårdt på armen, mens hun sov uden at hun har bemærket det, og at en nerve har været så meget under tryk at den forbigående kan være meget påvirket.
Ved den kliniske undersøgelse i skadestuen konstaterer man udover smertepåvirkning ved undersøgelse af armen også at bestemte fingre har nedsat funktion med hensyn til bevægelse og følesans.
Angiv det omtrentlige område på hånd/fingre hvor det viser sig at der er nedsat følesans
Den radiale 2/3 af dorsum manus samt den proximale 1/2 af de radiale 3,5 fingre. Desuden helt radiale del af palma manus.
”Saturday night palsy opstår hyppigst under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, ved at armen ligger længe mod sengekanten”.
25-årig kvindelig medicinstuderende har været på større bytur og sovet meget længe i samme stilling med højre arm i fikseret stilling mod hårdt underlag. Da hun endelig vågner, har hun voldsomme gener fra sin højre arm. Hun har blandt andet smerter i området omkring albuen, der stråler mod såvel skulder som håndled. Hun er bange for at hun kan have fået en fraktur og søger derfor skadestuen. Der tages et røntgenbillede, der dog ikke viser tegn til at noget er brækket. I skadestuen forklarer man hende at hun sandsynligvis har trykket hårdt på armen, mens hun sov uden at hun har bemærket det, og at en nerve har været så meget under tryk at den forbigående kan være meget påvirket.
Ved den kliniske undersøgelse i skadestuen konstaterer man udover smertepåvirkning ved undersøgelse af armen også at bestemte fingre har nedsat funktion med hensyn til bevægelse og følesans.
Angiv det omtrentlige område på hånd/fingre hvor det viser sig at der er nedsat bevægelighed
Nervus radialis innerverer:
- Musculi hypotenares
- Musculi interossei
- Musculi lumbricales (3. & 4.)
Hvis patienten oplever nedsat bevægelighed i de radiale tre og en halv fingre, kan dette indikere påvirkning af nervus radialis.
Angiv ankelleddets laterale og mediale forstærkninger
Ankelleddet understøttes af flere ledbånd og forstærkninger, både lateralt og medialt. De vigtigste laterale og mediale forstærkninger i ankelleddet omfatter:
Laterale forstærkninger:
- Ligamentum talofibulare anterius
- Ligamentum calcaneofibulare
- Ligamentum talofibulare posterius
Mediale forstærkninger:
- Ligamentum deltoideum (lig. tibionaviculare, lig tibiocalcaneale, lig. tibiotalare anterius, lig. tibiotalare posterius)
Beskriv kort hvorfor mennesket er mere udsat for forstuvninger ved laterale vrid end tilsvarende mediale
De laterale kollateralligamenter er af natur svagere end deres mediale modpart og vil blive udsat for mere stress under gangcyklussen. Desuden er bevægelsesomfanget (inversion og eversion) i ankelleddet er større i den laterale (inversion) retning sammenlignet med den mediale (eversion) retning. Dette større bevægelsesområde gør det lettere at udføre laterale vridbevægelser, hvilket øger risikoen for forstuvninger i de laterale kollateralligamenter.
Hvilket ligament læderes hyppigst ved laterale forstuvninger, og hvordan kan man undersøge herfor?
Ved laterale forstuvninger af ankelen er det almindeligt, at det laterale ligamenum talofibulare anterius (det forreste talofibulare ligament), lider skade. Dette skyldes den hyppigere og mere udsatte position af foden under inversionstraumer, hvor ankelen ruller mod den ydre side.
For at undersøge skader på det laterale ligamentkompleks, især talofibulare anterius, kan lægen udføre forskellige kliniske tests, herunder:
- Anterior drawer test: Patienten ligger på ryggen med benet strakt ud foran undersøgeren. Undersøgeren stabiliserer underbenet og forsøger at trække talus fremad, mens han observerer eventuel overdreven forskydning i forhold til fibula.
Nervus axillaris innerverer musculus levator scupula
Forkert
Musculus levator scapula er innerveret af nervus dorsalis scapulae, en gren af nervus brachialis
Nervus musculocutaneus’ motoriske funktion andrager også underarmen
Forkert
Motorisk innerverer den visse muskler i overarmen og underarmen, mens den sensoriske del forsyner en del af huden på den laterale del af underarmen, hvor den fortsætter som nervus cutaneus lateralis antebrachii.
Musculus pronator teres’ to udspringshoveder gennemløbes også af nervus radialis
Forkert
Nervus medianus løber mellem musculus pronator teres’ to udspringshoveder
Osteoarthritis rammer især led mellem vægtbærende knogler i overekstremiteten
Forkert
Osteoarthritis/artose/slidgigt kan påvirke ethvert led i kroppen, men de mest almindelige områder, der påvirkes, er knæene, hofterne og små led i hænderne. Ofte vil du kun opleve symptomer i ét led eller i få led på samme tid.
Fra nervus vagus afgår nervus laryngeus inferior til innervation af larynx’ og pharynx’ muskler
Rigtigt
Nervus laryngeus inferior kaldes også nervus laryngeus recurrens, hvilket er en gren fra nervus vagus, som innerverer larynx’ og pharynx’ muskler
Identificer de markerede strukturer
Øverste: Acromion
Midterste: Tuberculum majus humeri
Nederste: Fossa glenoidalis scapulae
Identificer de markerede strukturer
- Arteria thyroidea superior
- Arteria carotis communis
- Ansa cervicalis
Angiv kort funktionen af strukturen markeret med “3”
Ansa cervicalis innerverer tre ud af fire infrahyoide muskler: omohyoid, sternothyroideus og sternohyoideus. Den fjerde muskel, thyrohyoideus, innerveres derimod af nerven til thyrohyoideus, som er en gren af nervus hypoglossus.
Identificer de markerde strukturer
- Radius
- Ligamentum anulare radii
- Epicondylus medialis
Angiv kort funktionen af strukturen markeret med “2”
Ligamentum anulare radii forbinder den proksimale del af radius til ulna.
Identificer de markerede strukturer
- Musculus iliopsoas
- Nervus femoralis
- Musculus rectus femoris
- Musculus adductor longus
- Musculus gracilis
Angiv kort funktionen af strukturen markeret med “2”
Hoftefleksorer: m. pectineus, m. iliacus, m. sartorius
Knæekstensorer: m. quadriceps femoris
Sensorisk: Hud på anteromedial lår, hud på medial underben og fod
Beskriv articulatio genus. Der ønskes indkluderet heri en opdeling af leddet med angivelse af de findgående underled, ledhule, ledkapsel, evt forstærkende ligamenter, knogler og omtrentlige bevægelsesomfang.
Inddeling:
- Articulatio tibiofemorale: Led mellem tibia og femur, der er et synovialt hængselled
- Articulatio patellofemorale: Led mellem patella og femur, der er et glideled
Ledtype:
- Synovialled
- Hængselled
- Glideled
Indgående knogler:
- Os femoris
- Tibia
- Patella
Bevægelsesomfang i forhold til knoglernes stilling:
- Extension
- Flexion
- Indadrotation
- Udadrotation
Karakteristika angående bruskbeklædning:
- Både articulatio tibiofemorale og articulatio patellofemorale er beklædt med et tykt lag af hyalin brusk, dog forekommer der et lille område i articulatio patellofemorale, hvor der mangler hyalin brusk
Ledhulen:
- Ledhulen dannes af en ydre fibrøs lag (som er kontinuerlig med tilstødende sener) og en indre synovialmembran, der smører de ledflader, hvilket reducerer friktion og samtidig giver næring til brusken.
- Ledhulen danner adskillige væskefyldte poser kaldet bursae, der reducerer friktion inden for knæleddet. Bemærkelsesværdige bursaer i knæleddet inkluderer: bursa suprapatellaris, bursa prepatellaris og bursa infrapatellaris.
- Ledhulen danner også adskillige fedtlegemer kaldet corpus adiposum, der hjælper med at absorbere stød og reducere friktion mellem ledfladerne under bevægelse. Bemærkelsesværdier busaer i knæleddet inkluderer: corpus adiposum suprapatellare anterius, corpus adiposum superpatellare posterius og corpus adiposum infrapatellare.
Ligamenter/Ledbånd:
- Ligamentum patellae
- Ligamentum collaterale fibulare (laterale) genus
- Ligamentum collaterale tibiale (mediale) genus
- Ligamentum popliteum obliquum
- Ligamentum popliteum arcuatum
- Ligamentum cruciatum anterius
- Ligamentum cruciatum posterius
Menisker:
- Meniscus lateralis
- Meniscus medialis
Angiv musklerne der har relation til caput commune flexorum
- Musculus pronator teres
- Musculus flexor carpi radialis
- Musculus flexor carpi ulnaris
- Musculus palmaris longus
- Musculus flexor digitorum superficialis
Angiv innervationsforholdene for disse muskler med specifikation af den nerve, der innerverer hovedparten af disse muskler
Nervus medianus:
- Musculus pronator teres
- Musculus flexor radialis carpi
- Musculus palmaris longus
- Musculus flexor superficialis digitorum
Nervus ulnaris:
- Musculus flexor ulnaris carpi
- Den ulnare del af musculus flexor profundus digitorum
