Ryggens, nakkens, og halsens muskler, kar, rygmarv, STANDARDSVAR

Question 1

1.2: Angiv hvilke af spinalnervernes grene der innerverer de dybe rygmuskler.

Answer 1

Rami dorsales nn. spinales

Question 2

I lænderegionen beskrives fascia thoracolumbalis med to blade, nemlig et overfladisk, aponeurotisk blad samt et ventralt, dybt blad.
1.3: Angiv tilhæftningen af det dybe blad.

Answer 2

Det dybe blad af fascia thoracolumbalis strækker sig fra costa 12 til crista iliaca

Question 3

Columnas bevægelser,
1.4: Angiv hvilke bevægelser der kan foretages i de forskellige afsnit af den bevægelige del af columna (undtagen øvre og nedre nakkeled).
1.5: Benævn de muskler der er ansvarlige for bevægelserne og angiv deres udspring, insertion og innervation. (Nævn muskler, 14 i alt)

Answer 3

Fleksion, ektension, lateralrotation og rotation. Størst bevægelighed i de cervikale, thorakale begrænses af ribben og torntappene. I lændeleden presses ledtappene sammen ved ekstenstion, hvilket blokerer rotation og lateralfleksion. Ved fleksion bliver lændedelen mere bevægelig

1.5 fortsat:
M. sternocleidomastoiedeus
M. levator scapulae
Mm. scalenii
m. quadratus lumborum
m. psoas major

14 i alt!!

Question 4

1.7: Benævn den med pile markerede muskelloge og angiv navn og funktion for de muskelindivider, der findes i denne loge.

Answer 4

De dybe rygmuskler, omsluttet af fascia thoracolumbalis.
Overfladisk har vi erector spinae, i dybden m. multifidus.
M. erector spinae extenderer og lateralflekterer columna

M. multifidus extenderer, lateralflekterer og roterer columna til modsat side.

Question 5

1.8: Angiv i nedenstående skema musklernes navne
og virkning på de respektive nakkeled

Answer 5

Læg mærke til, alle samlet er ekstension undtagen 1.

Question 6

1.9: Benævn de muskler som begrænser trigonum suboccipitale.
1.10: Benævn den muskel som danner loft i trigonum suboccipitale.

Answer 6

m. rectus capitis posterior major,
m. obliquus capitis inferior og
m. obliquus capitis superior.

M. semispinalis capitis (er fjernet på det viste præparat)

Question 7

1.11: Benævn de strukturer som danner bunden i trigonum suboccipitale.
1.12: Benævn indholdet i trigonum suboccipitale.

Answer 7

Bunden i trigonum suboccipitale dannes af membrana atlanto-occipitalis posterior, og arcus posterior atlantis

a. vertebralis med ledsagende vener og n. suboccipitalis

Question 8

1.13: Angiv for m. sternocleidomastoideus: udspring, insertion og innervation.
1.14: Angiv m. sternocleidomastoideus’ funktion (virkning ved én- og dobbeltsidig kontraktion).

Answer 8

Udspring : sternum og den mediale del af clavicula
Insertion: processus mastoideus på os temporale og lateralt på linea nuchalis superior
Innervation : n. accessorius (XI

Sternocleidomastoideus vil ved ensidig kontraktion lateralflektere hovedet til samme side, og rotere til modsat.
Ved dobbeltsidig kontraktion vil sternocleidomastoideus trække hovedet frem. (rygliggende vil den løfte hovedet fra underlaget)

Question 9

1.15: Angiv for m. sternocleidomastoideus:
funktion når kraniet og columna cervicalis er fikspunkt.
1.16: Angiv for m. sternocleidomastoideus:
relation til fascia cervicalis.

Answer 9

løftes brystkassen og musklen virker som en accessorisk inspirationsmuskel

Fascia cervicalis (den yderste halsfascie) omslutter musklen, og fastholder den i sit skrueformede forløb på halsen, der først går i et frontalplan, og dernæst i et sagittalplan. Fascieskeden er afgørende for musklens virkning

Question 10

1.17: Angiv udspring og insertion for mm. scalenii.
1.18: Angiv skalenermusklernes funktion.
1.19: Angiv skalenerportens afgrænsninger.
1.20: Angiv funktion for de prævertebrale muskler.

Answer 10

1.17
Udspring: de tre skalenermuskler udspringer fra tværtappene på halshvirvlerne.
Insertion: m. scalenus anterior og m. scalenus medius hæfter på costa 1 og at m. scalenus posterior hæfter på costa 2

1.18:
Ensidig kontraktion: Lateralfleksion, hvis costae er fikspunkt
Dobbeltsidig kontraktion: Hvis costa er fikspunkt, vil musklerne på begge sider afbalancere halscolumna.

Er columna cervicalis fikspunkt, kan skalerne hæve costa 1 og 2, og virke som accessoriske inspirationsmuskler.

1.19: skalenerporten dannes mellem m. scalenus anterior og m. scalenus medius og nedadtil costa 1.

1.20: Muskelgruppens funktion er først og fremmest flexion af halscolumna.Sammen med nakkemusklerne er gruppen med til at styre halscolumna især i det sagittale plan.

Question 11

1.21: Angiv afgrænsningen af regio cervicalis lateralis.
1.22: Benævn den hjernenerve og de kutane nerver, som findes i regionen, og angiv deres beliggenhed i regionen

Answer 11

1.21: trigonum, en trekant. Afgrænses ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus, forkanten af m. trapezius og nedadtil clavicula

1.22: hjernenerven er n. accessorius, som efter innervation af m. sternocleidomastoideus krydser regionen, beliggende lige under fascien, for derefter at passere under m. trapezius og innerverer denne muskel. De kutaner nerver fra plexus cervicalis der får relation til regionen er nn. supraclaviculares og n. occipitalis minor. De kutane nerver ligger over fascien.

Question 12

Føl på din studiekammarats muskelsøjler (m. erector spinae) på begge sider af proc. spinosi i lændedelen. Bed din kammarat/kollega stå på et ben og føl hvilken af muskelsøjlerne, der bliver særlig spændt og prominerende.
1.23: Angiv i hvilken side musklen spændes og angiv den anatomiske forklaring.

Answer 12

ved stand på et ben holdes bækkenet vandret; m. gluteus medius på standbenets side spændes og den modsidige m. erector spinae spændes for at holde bækkenet oppe.

Question 13

1.24: Undersøg bækkenets kipning på din medstuderende og angiv hvilke muskelgrupper der er ansvarlige for den lumbo-pelvine rytme.
7 i alt

Answer 13

Lumbopelvine rytme: Bækkenets kipning og lændesøjlens indstilling.

Question 14

1.25: Beskriv lodliniens forløb i forhold til hovedet og hvirvelsøjlen.

Answer 14

Lodlinjen eller tyngdepunktet ligger foran columna, og går gennem hofteledene, passerer foran knæledene, foran ankelleddet. Giver en instabil ligevægt, dvs. muskler som soleus, er aktiveret for at holde balancen.
Hovedets vægt overføres ligeledes til nakkeleddene i en instabil ligevægt, nakkemuskler og prævertebrale muskler indgår altså derfor også som vigtige balancemuskler.

Question 15

2.1: Benævn de markerede strukturer på MR-scanningen

Answer 15

A: dens axis
B: medulla spinalis

Question 16

2.2: De markerede strukturer er

Answer 16

A: dura mater spinalis
B: cauda equina

Question 17

2.4: Skitsen viser en typisk spinalnerve, fx Th IV
Benævn de markerede strukturer og
angiv hvilke funktionelle trådkomponenter
de indeholder
(a til d)

Answer 17

Question 18

2.4: Skitsen viser en typisk spinalnerve, fx Th IV
Benævn de markerede strukturer og
angiv hvilke funktionelle trådkomponenter
de indeholder

Answer 18

Question 19

2.6: Benævn de strukturer der passerer igennem foramen intervertebrale.

Answer 19

Spinalnerver fra hvirvelkanalen og ud
Ramus meningeus passerer ind til rygmarvshinder
Segmentære arterier ind til medulla spinalis
Vener der forbinder det externe veneplexus med det interne

Question 20

De ægte led (facetleddene) i columna vertebralis innerveres segmentært.
2.7: Angiv hvilken af spinalnervens grene der innerverer de ægte led.

Answer 20

spinalnervens dorsale eller posteriore gren, da facetleddet ligger posteriort for foramen intervertebrale og den posteriore gren løber posteriort til de dybe rygmuskler forbi leddet

Question 21

2.8: Benævn og beskriv de to øverste spinalnervers posteriore grene.

Answer 21

Ramus posterior n. cervicalis I kaldes n. suboccipitalis
Muskulær gren som innerverer de små suboccipitale muskler. Nerven løber ud i trigonum suboccipitale mellem a. vertebralis og bageste atlasbue. Nerven er dækket af m. semispinalis capitis.

Ramus posterior n. cervicalis II kaldes n. occipitalis major. Nerven er både muskulær og kutan. Løber posteriort mellem atlas og axis, runder underkanten af m. obliquus capitis inferior, løber kranielt dækket af m. semispinalis capitis, som den gennemborer for at løbe ud i subcutis lateralt for nakkefremspringet; kutan op til vertex cranii.

Question 23

2.16: Karakterisér cauda equina.

Answer 23

Bundt af nerveerødder kaudalt/inferiort fra medulla spinalis, på vej mod deres respektive foramina intervertebralia, hvor rødderne smelter sammen og danner spinalnerver, der forlader hvirvelkanalen igennem deres respektive foramina intervertebralia.

Question 24

2.17: Angiv superficielt fra indholdet i canalis vertebralis (pars thoracalis).

7 i alt

Answer 24

Superficielt til profund:
-Epidurale rum
-dura mater spinalis (hårde hjernehinde)
-arachnoidea (spindenvævshinden)
-subarachnoidalrummet med cerebrospinalvæske,

-lig. denticulatum og nerverødder
-pia mater (årehinden)
-medulla spinalis.

Question 25

2.18: Benævn hvilken arterie a. vertebralis afgår fra.

2.19: Angiv hvor a. vertebralis ender.

2.20: Beskriv kort a. vertebralis’ relationer til columna cervicalis.

2.21: Benævn de arterier/arteriegrene, der afgår fra a. vertebralis til medulla spinalis.

Answer 25

2.18: a. subclavia

2.19: a. vertebralis ender lige efter at den har passeret membrana atlanto-occipitalis posterior, hvor de to aa. vertebrales smelter sammen og danner a. basilaris

2.20:
arterien passerer igennem hullerne i halshvirvlernes tværtapper, foramina processi transversi.

2.21:

de longitudinelle arterier der afgår fra a. vertebralis er a. spinalis anterior og de to aa. spinales posteriores. under forløbet gennem halshvirvlerne afgår segmentære grene fra a. vertebralis til medulla spinalis

Question 26

2.22: Angiv princippet i den arterielle blodforsyning til medulla spinalis.

Answer 26

medulla spinalis forsynes af longitudinelle arterier og segmentære arterier

Question 27

Answer 27

E

Question 28

3.2: Angiv hvad der forstås ved cauda equina-syndromet og angiv behandlingsprincip.

Answer 28

: Cauda equina læsion kan være komplet eller partiel. Årsagen er ofte en discusprolaps som trykker på cauda equina;

en discusprolaps kan blive så voldsom, at den påvirker cauda equina, og dermed berøres sakralsegmenterne, især S2, S3 og S4, Disse segmenter føres ud i n. pudendus.

Ved cauda equina -syndrom er behandlingen kirurgisk.

Question 29

Der konstateres ruptur af anulus fibrosus i disci mellem C5/C6 og C6/C7 med prolaps af nucleus pulposus. Bevægelser af halscolumna og hoste forværrer pt’s smerter.
3.6: Angiv hvilke dermatomer pt. evt. vil få føleudfald eller smerter i.

3.7: Angiv hvilke bevægefunktioner af overekstremiteten, der kunne være påvirket.

3.8: Angiv den anatomiske forklaring på hvorfor de pågældende spinalnerverødder er påvirket ved de nævnte prolapser.

3.9: Angiv den anatomiske forklaring på at pt’s symptomer forværres ved hoste.

Answer 29

3.6
C6: smerter og sensibilitetstab på radialsiden af underarme og tommelfingeren.
C7: smerter og sensibilitetstab svarende til pegefingeren.

3.7:
C6: svækkelse af albuefleksorer og håndledsfleksorer.
C7: svækkelse af håndledsfleksion og ekstension (dorsalfleksion).

3.8:
Der er kun 7 cervicale vertebrae, men 8 nn. cervicales, hvoraf den første kommer til syne over atlas og den ottende under hvirvel C7. D.v.s. at 6. og 7. rod passerer ud imellem hvirvlerne C5/C6 og C6/C7. Hertil kommer, at nerverødderne i halsdelen har et nærmest horisontalt forløb ud til deres respektive foramina intervertebralia, således at kun et segment af nerverødder påvirkes.

3.9:
Ved hoste øges det intrathoracale tryk. Trykket forhøjes derved i CSF (cerebrospinalvæsken) og omkring nerverødderne.

Question 30

3.10: Angiv hvilken spinalnerve der påvirkes ved en discusprolaps mellem lumbalhvirvel 4 og 5.
3.11: Angiv den anatomiske forklaring på at den pågældende nerve påvirkes af tryk fra den nævnte prolaps.

Answer 30

En lateral prolaps på niveau L4/L5 vil sandsynligvis trykke på spinalnerverod L5.

På grund af de lumbale nerverødders forløb nedad og lateralt på deres vej mod deres respektive foramina intervertebralia vil den oftest trykke på spinalnerverødderne til det underliggende segment.

Question 31

En ung mand bliver kastet af en hest og halsen hyperekstenderes kraftigt ved faldet. Han dør i løbet af kort tid.

3.12: Angiv hvilke vertebrae der sandsynligvis er brud på med dislokation til følge og dermed læsion af rygmarven.

Man kunne forvente at pt blev quadriplegisk lammet (kroppen og de 4 ekstremiteter) efter et brud på halscolumna.

3.13: Angiv hvorfor pt. døde kort efter styrtet.

Answer 31

Patienten dør kort efter, hvilket indikerer at medulla spinalis er svært beskadiget over eller omkring segment C3. Diaphragma er den vigtigste respirationsmuskel, og innerveres af
n. phrenicus, som dannes af segmenterne C3-C5. Fraktur her eller over, vil forklare den hurtige død.

3.13: Angiv hvorfor pt. døde kort efter styrtet.
Døden skyldes respirationsstop. Den vigtigste respirationsmuskel er diaphragma, som innerveres af n. phrenicus. Man bør vide at n. phrenicus dannes af segmenterne C3-C5. Intercostalmusklerne vil også være lammede samt de fleste accessoriske inspirationsmuskler.