Støttevæv standardsvar

Question 1

Angiv skelettets funktioner

Answer 1

1. Beskyttelse af bløddele og organer som er indesluttet i kraniet, brystkassen og bækkenhulen.
2. Knoglerne giver tilhæftning for muskler, sener og ledbånd.
3. Knoglerne fungerer som mekaniske vægtstangsarme for musklerne.
4. Knoglerne indeholder knoglemarv, som er dannelsessted for blodets celler.
5. Knoglerne er i kraft af deres mineralindhold legemets vigtigste kalciumreservoir.

Question 2

2.2: Angiv hvad der forstås ved en rørknogles diafyse og epifyse.

Answer 2

En rørknogles diafyse er den del af knoglen som udvikles fra det primære forbeningscenter.

En rørknogles epifyser er de dele af knoglen der udvikles fra de sekundære forbeningscentre i de uforbenede knogleender.

Diafysen svarer for de fleste rørknoglers vedkommende nogenlunde til skaftet af knoglen.
Hos det nyfødte barn er rørknoglernes diafyser forbenede, knogleenderne endnu uforbenede (består af brusk)

Question 3

2.3: Afgræns diafyser, epifyser, skaft og ender på humerus og femur.
2.4: Angiv om der er forskel mellem diafysens og skaftets afgrænsning.
2.5: Angiv hvad der forstås ved en apofyse.

Answer 3

Question 4

2.6: Angiv hovedbestanddelene i en levende knogle (inklusiv knoglens bløddele).

Answer 4

1. Kompakt knoglevæv (Solid sammenhængende masse)
2. Spongiøst knoglevæv (forbundne hulrum) indeni.
   Bløddele:
   Periost (benhinden) omkring knoglen
   Endost (beklæder marvhulen indvendigt og hulrummene i spongiosa)

Ledbrusk ved enderne

Rød og gul knoglemarv. Findes i marvhuler og spongiosa

Question 5

2.7: Angiv vævstyperne i de forskellige dele og deres funktion.

Answer 5

Question 6

2.8: Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af et Haversk system (cortikalt osteon).
2.9: Redegør for intramembranøs (”direkte”) og endochondral (”indirekte”) ossifikation.

Answer 6

2.8: et Haver’sk lamelsystem, osteon, ,er dannet af en Haver’sk karkanal med dens omgivende koncentriske lameller. Karkanalerne er udklædt med endost og indeholder kapillærer eller venoler omgivet af løstvævet bindevæv. Osteocytter er lejret i lakuner mellem lamellerne. Lamellerne består af forkalket brusksubstans og kollagene fibre, der løber parallelt i den enkelte lamel. Men skifter retning fra lamel til lamel.Lamelsystemet afgrænses yderst af en kitlinie, som overvejende består af grundsubstans.
2.9: intramembranøs ossifikation: knogledannelsen begynder inden i fortættet mesenchym; visse steder i dette mesenchym differentierer mesenchymale celler til osteoblaster, der begynder at danne knoglematrix.
endochondral ossifikation: fra osteoblaster i perichondrium ca. midt på bruskmodellen begynder knogledannelsen, der dannes en periostal manchet. Centralt i bruskanlæggets diafyse svulmer bruskcellerne op (hypertrofierer), lakunerne bliver større, der indlejres kalk i ECM. Cellerne dør og bindevæv med blodkar vokser ind medførende primitive celler, der udvikles til osteoblaster og osteoklaster. Osteoklaster nedbryder den forkalkede brusk og osteoblaster begynder at danne osteoid på forkalkede brusktrabekler. Disse morfologiske ændringer betegnes et primæret ossifikationscentrum. Sammensmeltning af brusklakuner danner den primitive marvhule. Bruskanlægget vokser i længden, i bredden kun oven for og neden for benvævsmanchetten.

Question 7

2.10: Angiv forskellen på substantia compacta og substantia spongiosa.

Answer 7

2.10: navnene refererer til hvordan knoglevæv ser ud med det blotte øje. Kompakt knoglevæv ser tæt og kompakt ud, spongiøst knoglevæv ser svampet ud, består af knoglebjælker med hulrum imellem.
Histologi: På overfladen er knoglen beklædt med periost, og ind mod marvhulen findes endost. Imellem de to benhinder findes kompakt benvæv. Lige under periost og endost findes et varierende antal af ydre og indre grundlameller. Imellem de indre og ydre grundlameller er benvævet opbygget af lamelsystemer, de Haver’ske lamelsystemer. Periost indeholder mange sensitive nerver og kar, der trænger ind i knoglen. Ved heling af et brud optræder i inderste lag af periost mange osteoblaster. Endost har lige som periost osteogenetiske egenskaber. Osteoklaster i karkanalen nedbryder knoglevæv, så der kan dannes nye lameller ved hjælp af osteoblaster.

Question 8

2.11: Redegør for knoglernes længde- og tykkelsesvækst.

Answer 8

2.11: længdevæksten foregår i epifyseskiverne, som består af hyalin brusk. Længdevæksten foregår ved interstitiel vækst i epifyseskiven.. Tykkelsesvækst foregår fra periost, her lægges knoglevæv på eksisterende knoglevæv, benævnt appositionel vækst.

Question 9

3.3: Klassificér de ægte led (mekaniske typer) og angiv eksempler.

Answer 9

3.3:
mekaniske ledtyper: glideled, fx leddene mellem columnas ledtappe.
Hængselled, fx albueleddet; drejeled, fx leddene mellem et ribben og brysthvirvlerne; ægled,f x øvre nakkeled; sadelled, fx tommelfingerens rodled; kugleled, fx hofteled og skulderled.
Hvis man også tager med hvor mange akser de forskellige mekaniske led har er det fint. Klassification er som regel kun en opremsning af ledtyper, ægte/uægte, enkelt/sammensat, kombineret, funktionel (mekanisk) type.

Question 10

3.5: Angiv hvordan et led kan hæmmes

Answer 10

3.5: bløddelshæmning, muskebuge støder mod hinanden, ossøs hæmning, ligamentøs hæmning.

Question 11

3.6: Angiv de forskellige bevægeudslag der kan udføres i de nævnte mekaniske led herunder akser og bevægeplaner.

Answer 11

3.6: i glideled foregår plane glidebevægelser i mange retninger; i et hængselled med en akse foregår fleksion og ekstension; i et drejeled med en akse foregår rotation; i et ægled og sadelled med to akser foregår fleksion/ekstension og abduktion/adduktion; i et kugleled er der tre akser, bevægelserne fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og rotation kan foregå i et kugleled.

Question 12

3.7: Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af ledbrusk (hyalin brusk).

Answer 12

Chondrocytter,ECM, Kollagene fibre type 2, bruskhuler/lacunae, skrumpet i histologiske præparater, isogene celler, territorial matrix,
3.7: i hyalin brusk findes chondrocytter, extracellulær matrix (ECM) med kollagene tråde. Chondrocytterne ligger i huler i den faste og amorfe (lysmikroskopisk) ECM. Hulerne med celler betegnes bruskhuler (lacunae). De udfyldes helt af cellerne, selv om de i histologiske præparater er skrumpet meget. Flere huler ligger ofte tæt på hinanden, idet en enkelt chondrocyt har delt sig flere gange. Cellerne betegnes isogene celler.En beskrivelse af de enkelte celler er ikke så afgørende.Omkring bruskhulerne ses en smal bræmme, der farves stærk basofil. Bræmmen betegnes bruskcellekapslen eller territorial matrix. Omkring bruskcellekapslen ses en svagere basofil zone, der kan omgive en enkelt celle eller isogene celler. Zonen betegnes et bruskcelleterritorium. Ledbrusk er ikke beklædt med perichondrium. ECM: sulfaterede glycosaminoglycaner og kollagen type II.
¨

Question 13

3.8: Redegør kort for henholdsvis interstitiel og appositionel vækst.

Answer 13

3.8: interstitiel vækst opstår ved celledeling og dannelse af ECM inde i selve vævet. Appositionel vækst er vækst hvor der fra celler i overfladelaget dannes ECM, som lægges på det eksisterende væv.

Question 14

4.4: Angiv forskellen på det anatomiske og det fysiologiske tværsnit og giv eksempler.
4.5: Angiv en muskels kraft i forhold til dens fysiologiske tværsnit.
4.6: Angiv en muskels forkortningsgrad i %.

Answer 14

4.4: et fysiologisk tværsnit er summen af muskelfibrenes tværsnitsarealer; dvs en pennat muskel får derfor et større fysiologisk tværsnit end en paralleltrådet muskel. Et anatomisk tværsnit er blot et vinkelret tværsnit gennem musklen uden hensyn til muskelfibrenes retning.
4.5: Der er usikkerhed om hvor stor en kraft en muskel kan præstere per cm2. Maximal voluntary contraction (MCV) sætter man dog normalt til ca. 30-40 N per cm2 fysiologisk tværsnit.
4.6: i fysiologi lærer i meget om længde og spændingsudvikling. Ved længder under den elastiske ligevægtslængde vil der efterhånden ske en nedsat mulighed for tværbroer, indtil afstanden mellem Z-membranerne er ca. 60% og spændingstilvæksten er nul. Almindeligvis siger vi, at forkortningsgraden er 40% af muskelfiberens længde.

Question 15

4.7: Beskriv senetenen og angiv dens funktion.

Answer 15

4.7: senetenen er en mekanoreceptor, der ligger på muskel - sene overgangen. En seneten er forbundet med 15-20 muskelfibre. Selve mekanoreceptoren sidder omkring de kollagene fibre. Senetenen er følsom for muskeltension: spændinger helt ned på 2 - 25 g. Senetene monitorerer konstant muskeltensionen.

Question 16

4.8: Beskriv muskeltenen og angiv dens funktion.

Answer 16

4.8: muskeltene ligger mellem muskelfibre. (Antallet varierer mellem 40 - 500). Meget følsomme muskler som øjets muskler og de små nakkemuskler har mange muskeltene. Muskeltenen registrerer forandringer i musklens længde og den hastighed hvormed musklen ændrer længde. Nuclear chain registrerer især længde og nuclear bag registrerer især hastighed.
Muskeltenen indeholder to følsomme områder, nuclear bag og nuclear chain. Desuden indeholder muskeltenen i hver ende af tenen intrafusale muskelfibre, som kan ændre følsomheden af muskeltenen.
Under en muskelkontraktion indstilles muskeltenene via de intrafusale muskelfibre, så muskeltenen hele tiden kan opfatte et uventet stræk i musklen.
Muskelfiberen (den ekstrafusale) innerveres af et α-neuron og den intrafusale muskelfiber af et γ-neuron, begge neuroner er beliggende i rygmarvens forhorn.

Question 17

4.9: Beskriv opbygning og funktion af retinacula, slimsække og seneskeder.

Answer 17

6.4.9: Til muskler og deres sener er der knyttet særligt udformet bindevæv. Fx hvor en muskel passerer tæt hen over en knoglekant, kan bindevævet danne en bursa (slimsæk), der nedsætter friktionen mellem muskel og knogle. Ud for håndled og ankelled findes der slimfyldte rør omkring muskelsener, såkaldte synoviale seneskeder (vaginae synoviales). Der hvor fibrøst bindevæv har til opgave at holde senerne på plads, dannes enten retinacula (senebånd) eller fibrøse seneskeder (vaginae fibrosae). En synovial seneskede dannes ved at en sene invaginerer en langstrakt bursa. Under invaginationen dannes et senekrøs, et dobbeltblad af serøse hinder med bindevæv imellem. I senekrøset kan kar og nerver føres ind til senen. Efter invaginationen er senen beklædt med en serøs hinde, det viscerale blad og senes omgivelser med en serøs hinde, det parietale blad. Mellem det viscerale og det parietale blad findes et virtuelt spalterum med synovia.

Question 18

Punctum fixum og punctum mobile.
4.10: Placér pars descendens m. trapezii på et skelet og analysér muskeldelens virkning når columna er fikspunkt, scapula fikspunkt og både columna og scapulae er fikspunkter.

Answer 18

4.10: hvis scapula er fikspunkt kan muskeldelen ekstendere hovedet og lateralflektere hovedet.
Hvis hovedet og halscolumna er fikspunkt kan muskeldelen løfte skulderen, elevation.

Question 19

Sæt dig på en usynlig stol og rejs dig igen.
4.11: Angiv, hvordan lægmusklerne, forlårmusklen og sædemusklen arbejder.

Answer 19

4.11: Når man sætter sig på en stol sænkes enden, herved udføres fleksion i hofteled og knæled samt dorsalfleksion i ankelled. På grund af tyngdekraften skal muskler bremse bevægelsen. Lægmusklerne vil bremse dorsalfleksion i ankelled, musklen forlænges under spænding, dvs excentrisk arbejde. Forlårsmusklen kan ekstendere knæleddet; ved fleksionen i knæleddet forlænges musklen under tonus for at bremse, excentrisk arbejde.
Sædemusklen ekstenderer hofteleddet; musklen vil når sædet sænkes forlænges under tonus for at bremse bevægelsen, excentrisk arbejde.
Ved rejsning fra stolen vil især sædemusklen kontraheres under øget spænding så hofteleddet kan ekstenderes mod tyngdekraften, koncentrisk arbejde.Forlårsmusklen spændes under ekstension i knæet, koncentrisk arbejde.

Question 20

4.16: Sammenlign m. deltoideus og m. biceps bachii, og angiv hvilken der har størst forkortningsgrad og hvilken der har størst styrke.

Answer 20

svar
4.16:
m. deltoideus har på grund af sin multipennate struktur størst styrke og m. biceps brachii, som er paralleltrådet har størst forkortningsgrad.

Question 21

4.17: Angiv hvad der forstås ved en muskels
origo
insertio
punctum fixum
punctum mobile

Answer 21

4.17:
origo - udspring
insertio - insertion, som regel distale hæfte via en sene
punctum fixum - fikspunkt, det muskelhæfte som ikke bevæger sig under kontraktion, altså holdes fikseret
punctum mobile - bevægepunkt, det muskelhæfte som bevæges under kontraktion

Question 22

4.18: Angiv hvad der forstås ved muskelhypertrofi.
4.19: Redegør kort for en muskels vækst under træning.
4.20: Angiv hvad der forstås ved muskelatrofi og angiv tre væsentlige årsager til muskelatrofi.

Answer 22

svar
4.18; ved hypertrofi bliver den enkelte muskelfiber tykkere, der dannes mere actin og myosin inde i musklen.
4.19: muskelaktivitet sætter en række processer igang i muskelfiberen som fører til dannelse af mere actin og myosin.
4.20: atrofi er svind, dvs de enkelte muskelfibre bliver tyndere, mindre indhold af myosin og actin.
inaktivitetsatrofi, manglende innervation (parese, lammelse), senilitet eller alderdom.

Question 23

4.21: Beregn den muskelkraft overarmens flexorer skal udvikle mens man holder en vægt på 5 kg i hånden uden at underarmen bevæges.
Tyngdeaccelerationen sættes til 10 m/s2

Answer 23

4.21:
overarmens muskel er vinkelret på underarmen.
De to momenter skal være lige store.
Kraft x arm.
x · 0,03m = 5 kg · 10 m/s2 · 0,4m
x = ca 666N, altså svarende til ca 67 kg i tyngdefeltet.

Question 24

Neuroner kassificeres strukturelt efter antallet af udløbere.
5.1: Angiv for et sensorisk og motorisk neuron den strukturelle type.

Answer 24

5.1:
sensorisk neuron - pseudounipolar
motorisk neuron - multipolar

Question 25

5.2: Definér en receptor.
5.3: Definér en effektor.
5.4: Benævn menneskelegemets effektorer som nervesystemet påvirker.

Answer 25

5.2: en receptor er en modtager; kan generere en elektrisk impuls ved en adækvat påvirkning; impulsen sendes til CNS.
5.3: en struktur som nervesystemet virker på; den innerverede struktur modtager en stimulus og reagerer på en speciel måde. Herved frembringes en effekt (arbejde pr. tid, Nm/s).
5.4: skeletmuskulatur (det somatiske nervesystem), hjertemuskulatur, glat muskulatur og kirtler (det autonome nervesystem)

Question 26

5.5: Angiv hvad der forstås ved det centrale og perifere nervesystem.

Answer 26

5.5: det centrale nervesystem (CNS) omfatter hjernen og rygmarven.
Det perifere nerveststem (PNS) omfatter den del af nervesystemet som ligger udenfor CNS, dvs. ganglier og perifere nerver. Ganglier i det perifere nervesystem er sensoriske ganglier (fx spinalganglier), sympatiske og parasympatiske ganglier.

Question 27

5.10: Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af et motorisk neuron.
5.11: Definér Nissl-substans.

Answer 27

5.10:
et motorisk neuron er et nervecellelegeme med samtlige udløbere; mange dendritter og et axon. Axonets udspringskegle (udspringskonus) er kendetegnet ved ikke at indeholde Nissl substans. Axonet er forsynet med myelinskede, som kan ses i et lysmikroskop, hvis man laver en fedtfarvning, fx osmiumfarvning.
5.11:
Nissl-substans består af ru endoplasmatisk retikulum.

Question 28

5.12: Beskriv opbygningen af en henholdvis myelineret og umyelineret perifer nervefiber.

Answer 28

En myelineret nervefiber (nervetråd) er et axon omgivet af sine egne Schwann’ske celler på række. Imellem axonet og de Schwan’ske cellers overfladiske plasmamembraner ligger myelinskeden. Denne består af koncentriske lameller, som er dannet af den Schwan’ske celles plasmamembran. De Schwan’ske cellers kerner ligger perifert i nervetråden (nervefiberen). Hver Schwansk celle danner et myelinsegment. Imellem to segmenter findes en Ranvier’sk indsnøring, hvor axonet ikke er omgivet af myelinskede. De Schwan’ske celler er omgivet af en ekstern lamina, et glycoproteinholdigt tyndt lag.

Question 29

5.17: Benævn de markerede strukturer (A-E) på tværsnittet af rygmarven ud for fx thoracalsegment IV.

Answer 29

svar
5.17:
A: radix dorsalis (dorsal rod)
B: radix ventralis (ventral rod)
C: ramus ventralis (ventral gren)
D: ramus dorsalis (dorsal gren)
E: ganglion spinale (spinalganglion)

Question 30

5.18: Indtegn et motorisk og sensorisk neuron på en tilsvarende skitse som den viste (tværsnit af rygmarv med spinalnerve) herunder lokaliseringen af de to neuroners cellelegemer.

Answer 30

??

Question 31

Answer 31

B,C

Question 32

Answer 32

A,C,D,E

Question 33

5.21: Sympatiske axoner føres med spinalnervernes grene ud til følgende strukturer.
glatte muskelceller i kar
skeletmuskelceller
svedkirtler
m. arrector pili
temperaturreceptorer i huden

Answer 33

A, C, D

Question 34

6.1 Angiv blodets passage både i det store og i det lille kredsløb.
6.2 Beskriv vene-/lymfepumpen.

Answer 34

6.1: store kredsløb: hjertets venstre ventrikel - aorta - forskellige arterier - arterioler - kapillærer - venoler - forskellige vener - v. cava inferior og superior - hjertets højre atrium
lille kredsløb: hjertets højre ventrikel - truncus pulmonalis - lungearterier - kapillærer - lungevener - venste atrium.
6.2: Det anatomiske grundlag omfatter de superficielle vener, perforanter, de dybe vener med de omkringliggende muskler samt fascia cruris. Klapperne i venerne ensretter veneblodsstrømmen.
Når de omkringliggende muskler arbejder udvikles der lokalt et øget tryk i muskellogen, den omkringliggende fascie er med til at skabe dette tryk. Blodet presses centralt og her virker klapperne som ensrettere. Klapperne i perforanterne skal være sufficiente, så blodet ikke presses superficielt. Når man med muskel-vene-pumpen tømmer de dybe vener kan blodet løbe fra de overfladiske til de dyne vener.
Ved bevægelser i hofteled og knæled opstår der trykforskelle i v. poplitea i fossa poplitea og i v. femoralis i trigonum femorale. Hvis man hos en pt med dårligt veneafløb placere en gummistrømpe uden på de overfladiske vener, vil den fungere som en ekstra fascia cruris, herved kan man inddrage de overfladiske vener i muskel-venepumpen.
Lymfepumpen: overskydende vævsvæske transporteres tilbage til blodbanen i lymfekarsystemet. Lymfekarrene begynder ude i vævene som fine, åbne lymfekapillærer, som er meget permeable.Fra lymfekapillærer føres vævsvæsken via mindre lymfekar til større lymfekar, der til sidst danner to stammer, ductus thoracicus og ductus lymphaticus dexter, begge lymfestammer munder i vinklen mellem v. subclavia og v. jugularis interna, ductus thoracicus på venstre side og ductus lymphaticus dexter på højre side. Lymfestrømmen er på ca. 4 l per døgn. Det der får lymfen til at bevæge sig i lymfekarrene, er glat muskulatur i selve væggen og tryk uden på karrene, som skabes i skeletmuskulaturen og af åndedrætsbevægelserne.Klapper i lymfekarrene er med til at ensrette lymfestrømmen.

Question 35

6.3: Angiv vaskulariseringsgraden af forskellige væv, fx epitel, bindevæv, bruskvæv, knoglevæv, muskelvæv og nervevæv.
6.4: Benævn de markerede kar (A og B) før og efter kapillærnettet.

Answer 35

6.3: det er kun princippet i vaskularisering af væv, altså hvilket væv der er rig på kapillærnet man skal vurdere. Graden i % kan ikke gives. Det væsentlige er, at man ved at muskulatur er rigt vaskulariseret, mens bruskvæv ikke indeholder kar. Epitel indeholder heller ikke kar. Bindevæv og knoglevæv indeholder kar.
6.4: A: arteriole; B: venole

Question 36

6.5: Definér endotel.
6.6: Benævn de 3 lag i en arteries væg.
6.7: Definér en arterie.
6.8: Definér en vene.
6.9: Benævn de arterier der fører afiltet blod.
6.10: Benævn de vener der fører iltet blod.

Answer 36

6.5: enlaget pladeepitel som beklæder indersiden af karsystemet.
6.6: intima - media - adventitia
6.7: et kar der fører blodet fra hjertet
6.8: et kar der fører blodet til hjertet
6.9: truncus pulmonalis som deler sig i a. pulmonalis sin. et dxt.
6.10: vv. pulmonales

Question 37

6.11: Angiv den omtrentlige diameter af et kapillær.
6.12: Angiv et rødt blodlegemes diameter.

Answer 37

6.11: 7-10 µm
6.12: 6-7 µm

Question 38

6.13: Benævn det lag de superficielle vener på ekstremiteterne løber i.
6.14: Angiv veneklappernes funktion.
6.15: Angiv hvad der forstås ved commitante vener.
6.16: Benævn det lag de profunde vener løber i.

Answer 38

6.13: i underhuden, subcutis.
6.14: ensretter blodets strømning fra de perifere vener til de centrale vener.
6.15: ledsagende vener; to vener ledsager en arterie. Det er som regel dybe vener.
6.16: profund mellem muskler.

Question 39

Tibia (skinnebenet) er en vigtig vægtbærende rørknogle i underbenet.
7.1: Beregn hvor stor kompressionskraften i N er på hver tibia hvis 88% af kroppens vægt er proximalt for tibia.
7.2: Beregn kompressionskraften i N hvis personen bærer en indkøbspose på 10 kg i armene.
Personens vægt er 60 kg.
Tyngdeaccelerationen sættes for nemheds skyld til 10 m/s2.

Answer 39

7.1: 60kg x 88% x 10 m/s2 divideret med 2 = 264 N
7.2: 60kg x 88% x 10 m/s2 divideret med 2 + (10kg x 10m/s2 divideret med 2) = 264 N + 50 N = 314 N

Question 40

Femur modstår bedst kompression og mindre godt tension og shear.
Femur er halv så god til at modstå tension og kun 1/5 så god til at modstå shear.
7.3: Angiv hvor stor kompressionsstress skal være for at forårsage fraktur, hvis tensionsstress på 8000 N/cm2 kan forårsage en fraktur.
7.4: Angiv hvor stor shearstress skal være for at kunne forårsage fraktur.

Answer 40

svar
7.3: kompressionsstress skal være 16000 N/cm2
7.4: shear 1600 N/cm2

Question 41

Omkring 56% af kropsvægten hviler på 5. Lændehvirvel.
7.5: Beregn stress på 5. lændehvirvel, hvis hvirvlens areal er 22 cm2.
Det forudsættes at stillingen er opretstående og kroppens vægt falder vinkelret på lændehvirvlen.
Kropsvægten er 75 kg.
Tyngdeaccelerationen sættes til 10 m/s2

Answer 41

svar
7.5: 75kg x 56% x 10 m/s2 divideret med 22 cm2 = ca 19 N/cm2

Question 42

7.7: Redegør kort for hvorfor knoglevæv i en knogle er organiseret forskelligt med hensyn til kompakt og spongiøst knoglevæv.

Answer 42

7.7: kompakt knoglevæv tåler især stress (belastning) i forhold til strain (deformation) og spongiøst knoglevæv især strain i forhold til stress.

Question 43

7.8: Angiv det ledbånd, der har den mindste elastiske stivhed.
7.9: Angiv det ledbånd der rummer den mindste elastiske energi.
7.10: Benævn de to ligamenter hos mennesket der domineres af elastiske tråde.

Answer 43

7.8: B
7.9: B
7.10: lig. flavum og lig. vocale

Question 44

Ligamenter forstærker et
kapselområde. De kan have
mekanisk og
mekanoreceptorisk
funktion.
7.11: Angiv grundlaget for
at en optimal
mekanoreceptorisk
funktion af ligamenter og
ledkapsler har betydning
for et leds stabilitet.

Answer 44

svar
7.11: det forstærkede ligament kan give forstærket og differentieret
spændingsorientering til CNS via mekanoreceptorerne.
det skadede ligament vil give reduceret spændingsorientering
ved samme deformation og CNS er uvidende om de ændrede
mekaniske forhold og CNS vil undervurdere den faktiske deformation og dermed den
faktiske ledstilling.