Standardsvar armens muskler Flashcards
(49 cards)
1
Q
Anfør for de markerede muskler navn og innervation
A
2
Q
Anfør for de markerede muskler navn og innervation
CT-scanning, horisontalsnit i niveau med manubrium sterni
A
3
Q
Anfør for de markerede muskler navn og innervation:
A
4
Q
Benævn de 4 overfladiske rygmuskler og de fire overfladiske brystmuskler
A
5
Q
A
6
Q
A
7
Q
A
8
Q
A
9
Q
A
10
Q
A
11
Q
Angiv for de markerede muskler navn og innervation:
(skulder, frontalsnit)
A
12
Q
Anfør for de markerede muskler navn og innervation:
(rotatormanchet, set bagfra)
A
13
Q
Benævn de markerede strukturer:
A
14
Q
Angiv navn og innervation for de muskler der tager udspring fra den anterioe og posteriore flade af det mediale og laterale intermuskulære septa på overarmen
A
15
Q
A
16
Q
Anfør for de markerede muskler navn, funktion og innervation:
A
17
Q
Underarmens superficielle flexorer: Anfør navn og innervation for markerede muskler, og benævn den markerede struktur (D)
A
D=retinaculum flexorum, flexorretinaklet
18
Q
Benævn de muskler hvis sener passerer igennem kuliusserne (1-6) under extensorretinaklet:
A
19
Q
Benævn de markede strukturer:
A
20
Q
Anfør for de markede muskler navn, virkning og innervation:
A
21
Q
Anfør for de markerede muskler navn, virkning og innervation:
A
22
Q
Benævn de tre markerede muskelloger:
A
23
Q
Benævn de af underarmens muskler der virker som albueleddets fleksorer og ekstensorer, og angiv deres innervation:
A
Flexorer:
M. brachioradialis. Innerveres af n. radialis.
M. pronator teres og m. flexor carpi radialis, begge innerveres af n. medianus
Extensorer:
M. extensor carpi radialis longus og brevis. Innerveres af n. radialis
M. anconeus, n. radialis
M. extensor digitorum, n. radialis
24
Q
A
25
Angiv navn og innervation og funktion for underarmens overfladiske flexorer
26
7.13: Angiv de bevægelser der kan foretages i articulatio radiocarpalis og anfør navn og innervation for de muskler der primært fremkalder disse bevægelser.
27
7.14: Gør rede for de lange flexorseners forløb og nedbinding på de fire ulnare fingre.
7.14: Senerne fra m. flexor digitorum superficialis insererer sig palmart på siderandene af mellemstykkerne og profundussenerne palmart på basis af yderstykkerne. Superficialissenerne laver ud for grundstykkerne en opsplitning i to snipper som hæfter på mellemstykket. Herved dannes en slidse, som profundussenen kan passere igennem for at inserere på basis af yderstykket.. Senekrydsningen kaldes chiasma tendineum.
De lange flexorsener er holdt nede til palmarfladen af fingerknoglerne ved de fibrøse seneskeder, som begynder ud for grundleddet ved lig. palmare. Ud for mellemleddet er den fibrøse seneskede ikke særlig udviklet, så flexion ikke forhindres.
28
7.15: Beskriv udstrækningen af de synoviale seneskeder omkring de lange fleksorsener til alle 5 fingre.
(lorte spørgsmål)
De 8 sener fra m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profundus ligger i en fælles synovial seneskede i canalis carpi med krøs radialt. Den betegnes ofte bursa ulnaris. Bursa ulnaris vil ofte kommunikere med den synoviale seneskede på lillefingeren. Den synoviale seneskede for 2., 3. og 4. finger begynder først ud for grundleddet. Bursa ulnaris når en fingersbredde proximalt for processus styloideus og disalt til midt på mellemhåndsknoglerne. Den synoviale seneskede omkring m. flexor pollicis longus begynder også proximalt for flexorretinaklet og fortsætter helt ud til insertion på tommelfingerens yderstykke. Krøset vender ulnart. På fingrene vil superficialis- og profundussenen ligge i en fælles synovialseneskede med krøset vendene ned mod knoglernes palmarside. Krøset er inkomplet og bevares som vincula breve et longi.
Kommentar: Det er mindre væsentligt, at man kan vincula.Man skal heller ikke kunne hvorledes krøsene vender. Man skal vide at via senekrøs forsynes senerne med arterier.
29
7.16: Angiv for m. flexor digitorum profundus udspring og insertion.
7.17: Angiv hvor musklens sener er forsynet med seneskeder, herunder senekrøs.
7.16: forfladen af ulna og tilstødende membrana interossea
Insertionen er på basis af de fire ulnare fingres yderstykker.
7.17: De 8 sener fra m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profundus ligger i en fælles synovial seneskede i canalis carpi. Bursa ulnaris vil ofte kommunikere med den synoviale seneskede på lillefingeren. Den synoviale seneskede for 2., 3. og 4. finger begynder først ud for grundleddet. Senekrøs findes i karpaltunnelen og spredt langs med forløbet på fingerknoglerne. Profundussenerne er sammen med superficialissenerne holdt nede til palmarfladen af fingerknoglerne ved de fibrøse seneskeder, som begynder ud for grundleddet ved lig. palmare. Ud for mellemleddet er den fibrøse seneskede ikke særlig udviklet, så flexion ikke forhindres.
30
7.18: Benævn den af underarmens muskler hvis sene hæfter på en håndrodsknogle.
Her skal man blot nævne m. flexor carpi ulnaris, der hæfter på os pisiforme
31
7.19: Angiv udspring, insertion samt relation til extensorretinaklet for de af underarmens profunde ekstensorer, der bevæger tommelfingeren.
M. abductor pollicis longus udspringer fra både ulna og radius + mellemliggende membran, insererer radialt på tommelfingerens rodstykke; passerer igennem 1. kulisse.
M. extensor pollicis brevis udspringer fra radius og tilstødende membran, insererer dorsalt og på basis af tommelfingerens grundstykke; passerer igennem 1. kulisse.
M. extensor pollicis longus udspringer fra ulna og tilstødende membran, insererer dorsalt og på basis af tommelfingerens yderstykke; passerer igennem 3. kulisse (skråkulissen).
32
7.20: Benævn underarmens fire lange skråmuskler (dybe ekstensorer) nævnt ulnart fra.
7.21: Benævn desuden de kulisser som de enkelte muskler passerer igennem samt musklernes insertion.
7.20: Ulnart fra er det:
m. extensor indicis
m. extensor pollicis longus
m. extensor pollicis brevis
m. abductor pollicis longus.
m. extensor indicis løber i 4. kulisse og insererer i 2. fingers extensoraponeurose.
m. extensor pollicis longus løber i 3. kulisse og insererer dorsalt på basis af tommelfingerens yderstykke.
m. extensor pollicis brevis løber i 1. kulisse og insererer dorsalt på tommelfingerens grundstykke.
m. abductor pollicis longus løber i 1. kulisse og insererer radialt på tommelfingerens rodstykke.
33
7.22: Angiv hvad man forstår ved tabatièren og angiv de strukturer som ligger i bunden af denne.
En trekantet fordybning radialt for håndleddet som afgrænses af senerne i 3. kulisse og 1. kulisse. Det er senen fra m. extensor pollicis longus og m. extensor pollicis brevis. I bunden ligger processus styloideus radii og os scaphoideum samt a. radialis.
34
7.23: Angiv for m. supinator udspring, insertion og innervation.
Udspring:
Fra ulna, (crista m. supinatorius ulnae) epicondylus lateralis humeri og lig. collaterale radiale som det vigtigste.
Insertion:
Proximalt på radius’ laterale og anteriore flade
Innervation:
n. radialis, den profunde gren.
35
8.1: Angiv for de markerede muskler (A, B og C) navn, virkning og innervation.
36
8.2: Benævn de markerede strukturer A, B og C.
A:
m. flexor digitorum superficialis (tendo)
B:
m. flexor digitorum profundus (tendo)
C:
vagina fibrosa (fibrøs seneskede)
37
8.3: Benævn de muskler, der danner thenarbalden og angiv musklernes udspring, insertion, virkning og innervation.
(adductor policis er ikke nødvendig, men ok at tage med)
38
8.4: Benævn de muskler, der danner hypothenar og angiv musklernes udspring, insertion, virkning og innervation.
Palmaris brevis KAN nævnes
39
8.5: Benævn de muskler, der hæfter i extensoraponeurosen på 2. finger (index).
8.6: Angiv for de nævnte muskler innervation samt funktion på fingerleddene.
40
8.7: Benævn de muskler, der hæfter i extensoraponeurosen på 3. finger (digitus medius).
8.8: Angiv for de nævnte muskler innervation samt funktion på fingerleddene
41
8.9: Angiv i et skema som det viste, hvilke muskler der hæfter (både udspring og insertion) på de nævnte knogler (både underarmens extensorer og fleksorer samt håndens muskler skal med). svar
42
8.9: Angiv i et skema som det viste, hvilke muskler der hæfter (både udspring og insertion) på de nævnte knogler (både underarmens extensorer og fleksorer samt håndens muskler skal med). svar
43
8.10: Angiv i et skema som det viste hvilke muskler der hæfter (både udspring og insertion) på tommelfingerens rodstykke, grundstykke og yderstykke og angiv musklernes innervation. svar
44
8.11: Benævn de af håndens muskler, der bevæger 3.finger og angiv hvorledes de enkelte muskler påvirker leddene i fingeren.
45
8.12: Angiv navn og innervation for de muskler, som abducerer henholdsvis pegefinger og lillefinger.
Abduktion af pegefinger:
m. interosseus dorsalis I Innerveres af n. ulnaris (ram. profundus).
Abduktion af lillefinger:
m. abductor digiti minimi, Innerveres af n. ulnaris (ram. profundus
46
8.13: Beskriv de bevægemuligheder man har i de 4 ulnare fingres grundled og angiv de muskler der udfører bevægelserne.
47
8.14: Angiv de forskellige bevægelser i tommelfingerens rodled i forhold til håndfladen og find et typisk eksempel fra dagligdagen til hver bevægelse.
48
8.15: Benævn de strukturer, der er afgørende for, at mm. lumbricales er vigtige for registreringen af fingrenes stilling.
mm. lumbricales er små muskler forsynet med mange muskeltene. Deres udspring og insertion gør dem velegenede til at monitorere (registrere) fingrenes stilling. Det enkle svar er muskeltene.
49
Analysér et kraftgreb, fx når man holder om skaftet på en hammer.
9.1: Angiv hvilken stilling håndleddet indstilles i og hvilke muskler der især anvendes til denne håndstilling.
Hånden dorsalflekteres og radialflekteres.
Hvilke muskler bruges.
De væsentligste muskler er: m. extensor carpi radialis longus og brevis. M. extensor carpi ulnaris kan også være aktiv, dens tonus afhænger dog af håndens radialfleksionen. M. extensor digitorum kan hjælpe til, men er ikke væsentlig, især når fingrene er flekterede.
