Ana 1 hjerte og mediastinum Flashcards

1
Q
A

A. V. cava superior
B. arcus aortae
C. trachea
D. Oesophagus
E. V. azygos

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A

A. V. cava superior
B. arcus aortae
C. trachea
D. Oesophagus
E. V. azygos

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A

A. atrium dextrum
B. arcus aortae
C. Ventriculus sinister

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
A

A. n. phrenicus dexter
B. n. phrenicus sinister
C. n. vagus sinister
D. n. laryngeus reccurens sinister
E. truncus sympathicus sinister
F. truncus sympathicus dexter
G. n. vagus dexter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q
A

A. aortica thoracica
B. ventriculus sinister
C. truncus sympathicus sinister

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q
A

A. v. azygos
B. ductus thoracicus
C. v. hemiazygos
D. truncus sympathicus
E. n. intercostalis
F. a. intercostalis posterior
G. v. intercostalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q
A

A. n. phrenicus sinister
B. aorta ascendens
C. truncus pulmonalis
D. n. phrenicus sinister
E. vv. pulmonates sinister
F. oesophagus
G. truncus sympathicus
H. bronchus principales sinister
I. n. vagus sinister

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q
A

A:

V. azygos

B:

V. cava superior

C:

Aorta ascendens/arcus aortae

D:

V. pulmonalis superior dxt.

E:

Bronchus intermedius, som
deler sig i en medius og inferior

F:

V. pulmonalis inferior dxt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q
A

A:

Truncus sympathicus

B:

N. vagus dxt.

C:

N. phrenicus dxt.

D:

N. vagus sin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

1.9: Definér
mediastinum.

A

Bindevævsrum, afgrænsning:
Superiort: apetura thoracis superior
Inferiort: diaphragma
Anteriort: sternum
Posteriort: hvirvelsøjlen
Lateralt: pleura mediastinalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

1.10 angiv hvorledes mediastinum inddeles

A

Mediastinum superius og mediastinum inferius.
Grænsen er mellem et horisontalplan ml. T4 og T5.

Mediastinum inferius inddeles i mediastinum anterius, mediastinum medius (cor) og mediastinum posters

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

1.11 angiv mediastinums afgrænsning

A

Superiort: apetura thoracis superior
Inferiort: diaphragma
Anteriort: sternum
Posteriort: hvirvelsøjlen
Lateralt: pleura mediastinalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv apetura thoracicas superiors afgrænsning

A

Anterior: incisura jugularis
Lateralt: costae 1
Posterior: T1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv brysthulens ossøse og kartilaginøse afgrænsning kaudalt.

A

Costae 12, costae 11, T12

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Benævn den struktur der aflukker brysthulens nedre åbning/ apertura thoracis inferior

A

Processus xiphoideus og diaphragma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv afgrænsningen af mediastinum superius

A

Superior: apertura thoracis superior
Inferior: horisontalplan gennem angulus sterni og T4 og T5
Anterior: sternum
Posterior: T1-T5

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Benævn strukturerne i mediastinum posterius

A

Nn. vagi, aorta, vv. azygos, vv. hemiazygos, ductus thoracicus, trunci sympathicus, lymfeknuder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Benævn i rækkefølge anteriort-posteriort de større strukturer, som ligger i midtlinien bag manubrium sterni i mediastinum superius.

A

arcus aorta
trachea
oesophagus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

1.19: Angiv hvilke arterier, vener og lymfeknuder man finder i mediastinum posterius.

A

Aa. intercostalis posterior og aorta thoracica
Vv. intercostalis der munder i
V. azygos + V. hemiazygos
Ductus thoracicus og nnll. mediastinalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

1.20: Benævn de nerver der passerer fra halsen igennem mediastinum til abdomen .

A

Nn. vagi dextrum og sinistrum
Nn. phrenici dextrum og sinistrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

1.22: Benævn de på skitsen med tal (1-6) angivne strukturer.

A
  1. vena cava superior
  2. atrium dextrum
  3. arcus aorta
  4. truncus pulmonalis
  5. atrium sinistrum
  6. ventriculus sinistrum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q
A

A. n. phrenicus dextrum
B. atrium dextrum
C. pericardiet
D. auricula sinistrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

2.2: Angiv indholdet i mediastinum medium.

A

hjertet og pericardiet, nn. phrenici, vena cava superior, aorta ascendans truncus pulmonalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

2.3: Angiv hjertets lejring i forhold til skelettet anteriort hos en voksen person.

A

fra costa 3-6.
Stikker lidt ud til højre for sternum og apex ligger venstreforskudt svarende til IC5 medioclaviculærlinjen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

2.4: Angiv beliggenheden af ictus cordis.

A

IC5 i medioclaviculærlinjen

25
Q

2.5: Benævn hjertets flader.

A

Pyramideformet

Facies sternocostalis
Facies pulmonalis dext.+sin.
Facies diaphramatica

26
Q

2.6: Benævn den del af hjertet der danner basis cordis og angiv i hvilken retning basis vender.
2.7: Beskriv basis cordis’ relationer.

A

2.6 basis dannes af atrierne (mest venstre)
vender opad bagud og til højre
2.7 esophagus og aorta thoracica

27
Q

2.8: Definér pericardium fibrosum og pericardium serosum.

A

Pericardium fibrosum: ydre lag, tæt BV
Pericardium serosum: indre lag. Består af 2 lag: pars parietale og pars viscerale

28
Q

2.9: Angiv pericardium fibrosums relationer anteriort, superiort, posteriort, inferiort og lateralt.

A

anteriort: sternum
posteriort: mediastinum posterius
inferiort: centrumtendineum på diaphragma
superiort: forbundet med tunica adventitia på de store kar
medialt: pleura mediastinalis

29
Q

2.10: Angiv den sensitive innervation af pericardium fibrosum.
2.11: Angiv den sensitive innervation af pericardium serosum

A

2.10 C3C4C5 -n. phrenicus- refered pain til skulderen ved hjertetilfælde
2.11 samme

30
Q

2.12: Benævn disse sinus og angiv deres beliggenhed i forhold til hjertets store kar

A

sinus obliquus pericardii: overgangen mellem det viscerale og paritale blad omkring venerne

sinus transversus pericardii: mellem aorta og truncus pulmonalis

31
Q

3.1: Benævn de markerede hulrum i hjertet samt de to strukturer i mediastinum posterius.

A
  1. atrium dextrum
  2. atrium sinistrum
  3. ventriculus sinistrum
  4. ventriculus dextrum
  5. esophagus
  6. aorta thoracica
32
Q
A

a. atrium dext.
b. ventriculus dext.
c. ventriculus sin.

33
Q

3.3: Benævn hjertets hulrum.

A

atrium dext. + sin.
Ventriculus dext. + sin.

34
Q

3.4: Angiv hvilket hulrum, der ligger anteriort for oesophagus.

A

atrium sin.

35
Q

3.5: Beskriv kort hjertets to pumper

A

Lungekredsløbet: det afiltede blod fra vena cava inf. + sup. ->højre atrium-> højre ventrikel -> truncus pulmonalis -> højre og venstre aa. pulmonalis -> kapillærnet (gasudveksling)-> de fire lungevener -> venstre atrium.

Det systemiske kredsløb.

Iltet blod i venstre atrium -> venstre ventrikel -> aorta -> forsyner kroppen -> tilbage i v. cava sup. og inf.

36
Q

3.6: Beskriv opbygningen af septum interventriculare cordis.

A

Pars muscularis: forreste og tykkeste del
og pars membranacea: bagtil, består af BV.

Tricuspidalklappen er fæstnet på pars membranacea og opdeler den i septum atrioventriculare (højre atrie og venstre ventrikel) og septum interventriculare

37
Q

Højre atrium er delt i to dele af crista terminalis.
3.7: Beskriv kort forskellen mellem de to dele.

A

Opdeler atriet i en glat tynd væg, hvor vena cava munder og en del med muskelrelief

38
Q

3.9: Beskriv hjertets højre ventrikel (vægtykkelse, form, inddeling, karakteristika i muskelrelieffet).

A

Rørformet
Bagerst: atriet munder
Forrest: conus arteriosus -> ostium pulmonalis
Crista supraventricularis afgrænser opadtil
Trabecula septomarginalis afgrænser nedadtil, og forbinder septum med m. papillaris anterior

Ialt tre pappilærmuskler:
m. papillaris anterior (stor)
m. papillaris posterior (stor, flere små dele)
mm. papillaris septale

Muskelrelief

39
Q

3.10: Angiv hvilken funktion trabecula septomarginalis har.

A

Forbinder en del af ledningsystemet med højre atrium

40
Q

3.11: Benævn højre og venstre ventrikels ind- og udmundingsostier og angiv de respektive ostiers klaptyper.

A

**Højre: **
Indmunding: ostium atrioventricularis, valva tricuspidale, 3 fligklapper/cuspis med hver to frierande. Fæstnet til m. papillaris ant., m. papillaris post. og mm. papillaris septalis

Udmunding: ostium trunci pulmonalis med valva truncipulmonalis, 3 poseklapper, valvua semilunaris

Venstre:
Indmunding: ostium atrioventricularis, valva bicuspidale med 2 fligklapper (cuspis anterior og cuspis posterior, hæftet til hver sin m. papillaris)
Udmunding: ostium aorta med valva aorta med 3 valvua semilunaris (poseklapper)

41
Q
A

A. chordae tendinea
B. septum interventriculare
C. papillærmuskel
D. cuspis anterior
E. valvula semilunaris sin.

42
Q
A

a. ostium trunci pulmonalis
1. valvula semilunaris anterior, 2. valvuva semilunaris sinister, 3. valvuva semilunaris dexter

b. ostium aorta
1. valvuva semilunaris sin., valvua semilunaris dext., valvula semilunaris post.

c. ostium atrioventricularis, 1. cuspis anterior, 2. cuspis septalis, 3. cuspis posterior

d. 1. cuspis anterior, 2. cuspis posterior

43
Q

4.3: Karakterisér en fligklap.

A

Cuspis, trekantformet fæstet til annulus fibrosis, 2 frie rande, fæstet til chordae tendinea fæstnet til m. papillaris. De rager ned i ventriklen og aflukkes i systolen

44
Q

4.4: Karakterisér en semilunærklap.

A

Poseklap, halvmåneformet, tynd kant m. nodulus. Lukker når trykket i aorta og truncus pulmonalis overstiger trykket i ventriklerne efter systolen

45
Q

4.5: Karakteriser en papillærmuskel.

A

Kegleformet, med tilhæftet base og spidsen hæftet til chordae tendinea hæftet til cuspis/atrioventrikulærklapper

46
Q

4.6: Beskriv kort chordae tendineae og redegør kort for deres funktion.

A

Senetråde der hæfter cuspis med mm. papillaris. Forhindrer at AV-klapper presses ind i atrierne

47
Q

4.7: Beskriv opbygningen af de to typer hjerteklapper.

A

AV/atrioventrikulær/fligklapper (mitralklappen venstre, tricuspidal højre): trekantede, med basis hæftet til anulus fibrosis og to frierande der rager ind i ventriklen. Chordae tendinae holder dem fast til mm. papillaris og forhindrer at de skubbes ind i atriet i systolen

Valvula semilunaris/poseklapper (valvula trunci pulmonalis og valvula aorta). Tynd fri rand med nodulus. Lukker når trykket i aorta og trykket i truncus pulmonalis overstiger trykket i ventriklerne.

uvaskulariseret BV beklædt med endothel

48
Q

4.9: Angiv hvad der forstås ved hjertets skelet og beskriv dets lokalisation.

A

Tæt fibrøst bindevlv mellem atrier og ventrikler. Annulus firbrosus: bindevævsring ved AV-klapper.
Trigonum fibrosus dext. og sin. mellem AV og ostium aorta i højre og venstre side

49
Q

4.10: Redegør kort for skelettets funktion.

A

Fastholder stuktur, fæstnested for klapperne, adskiller elektrisk ventrikler og atrier (AV bundtet træder igennem)

50
Q

4.11: Angiv hvad der forstås ved tricuspidalen.

A

AV-klappen i højre side, består af tre cuspis (fligklapper)

51
Q

4.12: Angiv hvad der forstås ved mitralens aortaflig.

A

Mitralklappen = bicuspidalklappen, AV-klappen i venstre side.
Aortafligen, da den sidder nær udmundingen til aorta

52
Q

4.13: Angiv for bicuspidalen og tricuspidalen omtrentlige størrelse, klaptype og klapantal.

A

Tricuspidal: tre cuspis, anterior, posterior og septalis, tre fingre
Bicuspidal: 2 cuspis, anterior og posterior, 2 fingre

53
Q

4.14: Angiv hvor på brystvæggen du skal placere stetoskopet for tydeligst at høre klaplydene fra aortaklappen, pulmonalklappen, mitralklappen og tricuspidalklappen, fx ved patologiske forandringer.

A

Aortaklap: højre IC2
Pulmonal: venstre IC2
Tricuspidal: 5-6 ribbensbrusk
Mitral: 5 IC midtclaviculær

54
Q

4.15: Angiv det anatomiske grundlag for dannelsen af de to hjertelyde.

A
  1. hjertelyd, systolisk hjertelyd, lukning af AV klapper
  2. hjertelyd, aortalyd, lukning af poseklapper i pulmonal og aortaostiet
55
Q

5.1: Definér hjertetamponade

A

Hvis pericardiet fyldes med blod, hæmmer ventriklernes fyldning og hæmmer pumpefunktion-> hjertestop

56
Q

5.3: Beskriv kort de ændrede trykforhold, der opstår hvis tricuspidalen er insufficient under systolen (pensum).

A

Derved vil en del blodet fra ventriklen presses tilbage til højre atrium i systolen-> øget tryk i de centrale hulevener

57
Q

En patient har aortainsufficiens og du måler et lavt diastolisk blodtryk.
5.4: Angiv om patientens mislyd er diastolisk eller systolisk.
5.5: Angiv hvad et røntgen af thorax sandsynligvis vil vise.

A

5.4. diastolisk
5.5. hypertrofi af venstre ventrikel, en del af blodet vil under systolen løbe tilbage og den skal derfor arbejde hårdere

58
Q

En patient har aortainsufficiens og du måler et lavt diastolisk blodtryk.
5.6: Angiv hvordan patientens puls føles.

A

5.6. normal eller kraftigere
5.7 utilstrækkelig pga det lavere tryk i aorta i diastolen. Hjertets eget blodforsyning foregår i diastolen da coronararterierne sammenklemmes under systolen

59
Q

En patient, der som ung har haft gigtfeber, febris rheumatica, udvikler aortastenose.
5.8: Angiv en forklaring på, at patienten udvikler højresidig hjerteinsufficiens.
5.9: Angiv hvilken mislyd patienten har.

A

5.8. Det øgede trk på venstre side vil forplantes på højre side, og hjertet får problemer at modtage blod fra højre side
5.9. systolisk

60
Q

En patient udvikler halsvenestase.
5.10: Angiv det anatomiske grundlag herfor.

A

øget tryk i de store hulvener vil kunne give halsvenestase