Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

anatomi hjerte/lunge > ana7 nedre luftveje > Flashcards

ana7 nedre luftveje Flashcards

1
Q
A

A. clavicula
B. costa 5

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
1
Q
A
  1. clavicula
  2. costa 5
  3. højre diafragmakuppel
  4. recessus costodiaragmaticus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

2.1: Angiv navn, beliggenhed og funktion for de tre mm. intercostales.

A

Yderst til inderst:
mm. intercostalis externis: hæver ribben
mm intercostalis internis: sænker ribben
mm. intercostalis intimis:

Fælles funktion: stabilisering, gør rummet fast og stift

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

2.2: Benævn strukturerne (i superficiel - profund retning) en kanyle vil passere igennem fra huden til pleurahulen ved en punktur i intercostalrum (IC) VI i højre midtaxillærlinje; i IC IX i angulærlinien og IC V i medioclaviculærlinien.

A

IC VI/6 midtaxillær: hud, subcutis, tynd fascie, mm. intercostalis externus, mm. intercostalis internus, mm. intercostalis inimus, facsia endothoracica, pleura paritale

IC IX/9 angulærlinien:
hud, subcutis, tynd fascie, m. latissimus dorsi, mm. intercostalis externus, mm. intercostalis internus, mm. intercostalis intimus, fascia endothoracica, pleura paritale

IC V/5 i medioclaviculærlinien.
hud, subcutis, m. pectoralis major, mm. intercostalis externus, mm. intercostalis internus, mm. intercostalis intimus, fascia endothoracica, pleura paritale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

2.3: Angiv hvorledes man kan lokalisere IC VI.

A

Ud fra overgangen mellem manubrium sterni og corpus er costa 2, derfra kan man palpere nedad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

2.4: Angiv hvorledes en punktur anlægges i forhold til costa og begrund svaret.

A

lige over costa, da det neurovaskulære lag er helt øverst i intercostalrummet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

2.5: Definér thoraxvæggens neurovaskulære lag.

A

Bindevævslag hvor kar og nerver løber, mellem mm. intercostalis internus og mm. intercostalis intimus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

2.6: Beskriv princippet i kar- og nerveforsyning af thoraxvæggen.

A

Azygos systemet beliggende i højre
hemiazygos: venstre

Arterier:
Anteriort: aa. intercostalis anterior fra thoracica interna
Posteriort: aa. intercostalis posterior fra a. aorta thoracica

Nervefosyning: nn. intercostalis fra rami ventrales T1-T11 (+ n. subcostalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

2.7: Angiv hvor a. thoracica interna afgår fra.
2.8: Angiv arteriens forløb i thorax.
2.9: Benævn arteriens endegrene og angiv deres forsyningsområder.

A

2.7. a. thoracica lige før a. subclavia går ind i scalenerporten
2.8. løber vertikalt parallelt med sternum
2.9. afgiver aa. intercostalis anterior, forsyner den forreste del af thorax
Endegrene: ud fra 6. intercostalrum afgives a. epigastrica superior og a. musculophrenica til diaphragma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

2.10: V. cava superior kan blokeres ved indvækst af en ondartet svulst.
2.11: Angiv gennem hvilke alternative venebaner blodet kan nå til højre atrium (anastomoser mellem v. cava superior og v. cava inferior.

A

Mange anastomoser mellem v. cava superior og v. cava inferior
azygossystemet, veneplekser omrking columna

Johns svar:
v. epigastrica superior:
fortsætter i v. thoracica interna
anastomoserer med v. epigastrica inferior i bugvæggen
ender via v. thoracica interna i:
v. subclavia
dermed v. cava superior

v. epigastrica inferior:
ender i v. iliaca externa
dermed i v. cava inferior

I subcutis på den anterolaterale bugvæg finde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

2.12: Angiv hvilke tilløb der danner v. azygos og v. hemiazygos.

A

Opstår fra v. lumbalis ascendens dextra + sinstra efter den har perforeret diaphragma. Løber mellem m. psoas major og proc. transversi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

2.13: Angiv de to veners dræneringsområde.

A

2.13:
v. azygos modtager tilløb:
fra viscera i mediastinum posterius
(spiserør, bronchier, lymfeknuder)

på højre side:
	v. subcostalis 
	v. intercostales posteriores

v. hemiazygos:
tilløb fra mediastinum
modtager:
v. subcostalis

	på venstre side: 
		de nederste vv. interscostales posteriores
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

2.14: Angiv de to veners (v. hemiazygos + v. azygos) indmunding.

A

V. hemiazygos munder i v. azygos. V. azygos munder i bagvæggen af v. cava superior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

2.15: Benævn de strukturer der passerer diaphragma sammen med ductus thoracicus.

A

aorta og ductus thoracicus gennem hiatus aorticus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

2.16: Angiv hvor ductus thoracicus indmunder.

A

venstre side ml. v. jugularis interna og v. subclavia

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

3.0: Redegør for thoraxvæggens bevægelser under rolig og forceret respiration.

A

Ved forceret respiration bevæges ribbene:

Inspiration: thorax bevægelse er en kombi af buckethandle (den transverselle bevægelse) og pumphandle (den anterior posterior)

Ved rolig respiration er det primært diaphragma der bevæges:
Inspiration: diaphragma sænkes
ekspiration: diafragma hæves

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

4.1: Benævn diaphragmas tre udspringsdele og beskriv de tre deles udspring og insertion.

A

pars sternalis
udspring: processus xiphoideus sternum
pars costalis
udspring: indersiden af ribbenskurvaturen
pars lumbalis
crus dextrum, crus sinistrum, de øverste L3’s corpora, lig. arguatum hhv. mediale, medianum og laterale

Fælles insertion: centrum tendineum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

4.2: Angiv navn, lokalisation, indhold og funktionelle forhold for de tre vigtigste passagesteder i diaphragma.

A

hiatus aorticus
indhold: aorta og ductus thoracicus
lig. arcuatum medianum, crus dextrum og crus sinistrum (udfor T12)

Foramen v. cava: v. cava inferior

Hiatus esophagus
Indhold: esophagus, nn. vagi
crus dextrum danner muskelslynge omkring der virker som en sphincter ved inspiration (ud for T10)

Foramen v. cava
Indhold: v. cava inferior (udfra T8)
v. cava er fikseret til centrum tendineum, og derfor virker musklen som en central venepumpe under inspiration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

4.3: Angiv beliggenheden af Larrey’s spalte og Bockdalek’s trekant.

A

Larreys spalte: mellem pars costalis og pars sternalis

Bockdaleks trekant: mellem pars costalis og pars lumbalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

4.4: Larrey’s spalte og Bockdalek’s trekant er 2 svage steder i diaphragma.
Angiv beliggenheden af det 3. svage sted.

A

hiatus esophagus, esophagus ligger løst i hiatus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

4.5: Redegør for diaphragmas funktion under respirationen.

A

Diafragme bevæger sig et par cm under rolig respiration:
Kontraherer ved inspiration, hvor den sænkes og derved øger volumen i brysthulen. Desuden presses bugorganer ud og ned

Afslappes under ekspiration, volumen sænkes.

Under forceret respiration bevæger diaphragma sig 8-10 cm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

4.6: Angiv diaphragmas motoriske innervation (herunder nervens navn og spinale segmenter).

A

n. phrenicus dexter og sinister. Afgår fra plexus cervicales C3-C5

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

4.7: Angiv diaphragmas og intercostalmusklernes virkning under henholdsvis rolig og forceret respiration.

A

Rolig inspiration:
Diaphragma kontraheres

Rolig eksspiration:
passiv

Forceret inspiration:
diaphragma + mm. intercostalis externus + mm. scalenii

Forceret eksspiration:
diaphragma + mm. intercostalis internus + m. transversus abdominis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

4.8: Benævn de vigtigste accessoriske inspirations- og eksspirationsmuskler og redegør kort for hvordan musklerne kan fungere som respirationsmuskler.

A

Accessoriske inspirationsmuskler:
- m. pectoralis major: skulderbæltet fikseres så humerus er punctum fixum-> bidrager til at hæve brystkassen

  • m. sternocleidomasteideus: proc. masteideus er punctum fixum -> bidrager til at hæve bryskassen
  • mm. scalenii: udspring fra proc. transversus fra halshvirvler, og inserer på costa 1 + costa 2
  • mm. intercostalis externus

Accessoriske eksspirationsmuskler:
mm. obliqus abdominis internus + externus
m. transversus abdominis: presser bugorganer ned og frem
m. latissimus dorsi: både udspring og insertion er punktum fixum og den midterste del af musklen presser ribben ned og indad. Aktiv under hoste

24
Q

Bemærk den spidse vinkel mellem thoraxvæggen og diaphragma, den costophreniske (costodiaphragmatiske) vinkel.
4.9: Angiv hvorfor det er vigtigt at denne vinkel bevares spids.

A

Forudsætning for at diaphragma kan fungere som et stempel, altså at muskelfibrene er stejle i deres insertion på cetrum tendineum

25
Q

Studér røntgenbilledet.
4.10: Angiv projiceret på thoraxvæggens forside i medioclaviculærlinien placeringen af diaphragmakuplernes toppunkt under inspiration.

A

costa 5

26
Q

En pt. har ved en operation fået beskadiget sin venstre n. phrenicus, som resulterer i parese af venstre diaphragmakuppel. Røntgen viser at under inspiration vil højre diaphragmakuppel descendere normalt, men den venstre vil ascendere.
4.11: Redegør kort for den usædvanlige bevægelse af venstre diaphragmakuppel.

A

parese af venstre diaphragma kuppel, der gør at diaphragme ikke kan kontrahere som normalvis under inspiration

27
Q

5.1: Beskriv kort de trykvariationer der får luft til at bevæge sig ind og ud af lungerne.

A

Inspiration: når diaphragma sænkes/kontraherer, øges alveolærvolumen og partialtrykket sænkes, luften bevæger sig fra højtryk til lavtryk, dvs. lungerne fyldes med luft
Efter

Eksspiration: diaphragma relakseres, alveolær volumen sænkes, partialtrykket øges, luften vil forlade lungerne

28
Q

5.3: Angiv to grunde til at lungevævet prøver at trække sig sammen.

A

elasticitet i lungevæv -> lungerne vil trække sig sammen

Overfladespænding i alveoler: den fugtige overflade på alveoler, øger overfladespænding og gør at de vil trække sig sammen

29
Q

5.4: Angiv to faktorer der forhindrer lungevævet i at falde sammen.

A

Undertryk i pleurahulen der hlder pleura viscerale og pleura paritale sammen
Surfactant: mindsker overfladespænding i alveoler (surfactant er produceret af type 2 alveolære celler)

30
Q

6.1: Redegør for muskelvirksomheden ved rolig og forceret åndedræt (både inspiration og eksspiration).

A

Diaphragma kontraheres under inspiraion, hvor stejle muskelfibre trækker centrum tendineum ned. Under sidste del af sinpirationen er centrum tendineum fikspunkt, og ribbenene løftes opad og ud.
Diaphragma relakseres under ekspiration

Accessoriske inspirationsmuskler:
- m. pectoralis major: skulderbæltet fikseres så humerus er punctum fixum-> bidrager til at hæve brystkassen

  • m. sternocleidomasteideus: proc. masteideus er punctum fixum -> bidrager til at hæve bryskassen
  • mm. scalenii: udspring fra proc. transversus fra halshvirvler, og inserer på costa 1 + costa 2
  • mm. intercostalis externus

Accessoriske eksspirationsmuskler:
mm. obliqus abdominis internus + externus
m. transversus abdominis: presser bugorganer ned og frem
m. latissimus dorsi: både udspring og insertion er punktum fixum og den midterste del af musklen presser ribben ned og indad. Aktiv under hoste

31
Q

6.2: Angiv hvornår diaphragma arbejder excentrisk.

A

når du taler forlænger man eksspirationsfasen
inspirationsmusklerne afslappes langsommere
diaphragma vil gradvis afslappes med en vis tonus

32
Q

6.3: Angiv på hvilket niveau en tværsnitslæsion af medulla spinalis vil medføre respirationsstop.

A

C3, eller kranielt for

33
Q

6.4: Angiv i hvilken retning de nederste ribben bevæger sig ved rolig inspiration.

A

buckethandle: op og udad
centrum tendineum er fikspunkt sidst i inspirationen, de nederste ribben bevæges

34
Q

6.5: Angiv hvilke accessoriske inspirationsmuskler der nemt kan ses kontrahere sig hos en patient med alvorlige respirationsproblemer.

A

m. sternocleidomasteideus
m. pectoralis major

35
Q

Under inspiration afslappes bugmusklerne.
6.6: Redegør kort for fordelen herved.

A

Bugorganerne kan presses ned af diapragma, bugvæggen kan opspændes. Elastistisk energi opbygges til eksspirationen

36
Q

Vigtigheden af bugmusklerne får åndedrættet kan ses på en patient med en læsion af rygmarven på C6-C7 niveau.
6.7: Redegør kort for hvorfor patientens ekspiration ikke er optimal ved oprejst stilling og hvorfor det samme ikke gør sig gældende, når patienten ligger ned.

A

lammelse af bugmuskler læsionen forhindrer signaler fra hjernen til motoriske forhornsceller. (bugmuskler innerveres af T6-L1).

Ved oprejst stilling kan det være nødvendigt at bruge bugmuskulaturen ved ekspiration ved muskulær aktivitet, fordi tyngdekraften presser bugorganerne nedad

Liggende: tyngdekraften holder bugen forholdsvis inde, diaphragma vil lettere kunne presses opad

37
Q

En persons vitalkapacitet måles stående og liggende.
6.8: Angiv om der er en forskel i vitalkapacitet ved de to stillinger og redegør kort for en evt. forskel.

A

Ved stående stilling presses bugorganerne ned, og der er mere plads til diaphragma. Herved kan der opnåes et større inspiratorisk reservevolumen og derved større vitalkapacitet.

38
Q

6.9: Angiv hvilken effekt en stimulation af n. vagus har på lungerne.

A

fører parasympatiske tråde til glatmuskulatur og kirtler-
Virker bronchokonstriktorisk og kirtelsekretorisk

39
Q

6.10: Angiv lokalisationen af de perifere kemo- og baroreceptorer og benævn de to hjernenerver som fører de sensoriske impulser til respirationscentret og det kardiovaskulære center i hjernestammen.

A

arcus aorta: kemo- og baroreceptor fører impulser til hjernestammen ved n. vagus

Sinus carroticus: baroreceptor
glomus carroticum: kemoreceptor, vha. n. glossopharyngeus til hjernestammen

40
Q

6.11: Redegør kort for hvorfor vitalkapacitet, alveolær ventilation og diffusion af gasser over blod-luft barrieren nedsættes med alderen, herunder hvilke anatomiske strukturer der er involveret.

A

Vitalkapacitet:
- accesoriske eksspirationsmuskler svækkes
- comliance mindskes som følge af svækket elasticitet
- nedsat plasticitet af ribbenkurvaturen

Alveolær ventilation:
- dead space forøges pga forøgelse af bronchiolers og ducti alveolares diameter

Diffusion af gasser:
- det alveolære areal for diffusion formindskes, diffussionsbarrieren forstørres

41
Q

6.12: Angiv hvad der vil ske med tidal volumen hvis n. vagus, n. phrenicus eller nn. intercostales var skåret over.

A

N. phrenicus: parese af diaprhagma -> kraftig nedsat tidalvolumen -> død

n. vagus: ophør af hering breuer refleks -> øget inspiration, øget tidalvolumen

N. intercostalis: formindske tidalvolumen

42
Q

6.13: Redegør kort for residualvolumets ændring med alderen, herunder hvilke anatomiske strukturer der er involveret.

A

Residualvolumen øges.
Diameter af bronchioler og ductus alveolaris øges -> øget deadspace

43
Q

6.14: Redegør kort for de ændringer der indtræffer i mundhule og svælg, når man sover med åben mund, især når næsehulen er blokeret.

A

indåndingsluften bliver ikke opvarmet og fugtet som i nasopharynx -> udtørring af slimhinder

44
Q

6.15: Redegør kort for de ændringer der indtræffer i lungerne når man løber i kold vejr og trækker vejret gennem munden.

A

kan medføre skade på lungevævet

45
Q

7.1: Redegør kort for hosterefleksen, herunder de nervøse og muskulære forhold.

A

respirationscentret modtager signaler fra: lunger, næse, nasopharynx, larynx og trachea.
Signaler fra larynx, trachea og bronchier føres til hjernestammen med n. vagus.

Dyb inspiration-> lukning af rima glottidis.
Respirationseksspirationsmuskler, presser bugindhold op under diaphragma -> øget tryk i lunger -> rima glottidis åbner -> kraftig luftstrøm ud

46
Q

7.2: Redegør kort for nysen (nyserefleks), herunder de nervøse og muskulære forhold der gør sig gældende.

A
47
Q

7.2: Redegør kort for nysen (nyserefleks), herunder de nervøse og muskulære forhold der gør sig gældende.

A

irritation fra næsehulen -> n. trigeminus -> hjernestamme -> den bløde gane sænkes -> luft presses ud gennem næsen og passerer mundhulen -> frigiver irritanter fra slimhinden i næsen

48
Q

Blod som ikke er fuldstændigt oxygeneret (iltet) i lungerne kaldes shunted blod. Årsagerne til shunted blod findes i lungerne.
8.1: Beskriv kort den anatomiske shunt.

A

Det nutritive kredsløb forsyner lungevævet med ilt, heraf aa. og vv. bronchialis. Vv. bronchialis fører afiltet blod fra lungevævet og munder i vv. pulmonalis (indeholder iltet blod)-> deraf shunt

49
Q

8.2: Redegør kort for den anden shunt der eksisterer i lungerne.

A

noget af blodet i lungekapillærerne bliver ikke fuldt oxygeneret

50
Q

8.3: Definér begrebet fysiologisk shunt.

A

en kombination af den anatomiske shunt og noget af det deoxygeneret blod fra kapillærerne

51
Q

8.4: Redegør kort for hvilke sygdomsforhold i lungerne der kan øge den fysiologiske shunt.

A

lungebetændelse + lungeødem giver væske i bindevæv mellem alveoler og kapillærer -> forringer gasudveksling

52
Q

9.1: Angiv hvad der forstås ved lungeødem.
9.2: Redegør kort for hvorfor denne tilstand er alvorlig for patientens respiration.

A

9.1 udsivning af væske til lungevæv fra kapillærer
9.2 det forringer gasudvekslingen

53
Q

9.3: Redegør kort for hvorfor en overvægtig patient hyppigere udvikler postoperative respirationsvejskomplikationer end en normalvægtig patient.

A

overvægt besværliggøre ventilationen

54
Q

9.4: Benævn det afsnit af de konduktive luftveje et asthmaanfald (kontraktion af glatte muskelceller) især påvirker med øget luftflow modstand til følge.

A

kontraktion af glatmuskulatur omkring de terminale bronchioler ->formindsket diameter + dårlig ventilation

55
Q

9.5: Redegør kort for hvorfor ældre mennesker hyppigere udvikler infektioner i nedre luftveje.

A

cilliefunktionen bliver mindre effektiv -> slim akkumuleres i de nedre luftveje

56
Q

Ved respiratorisk distress syndrom er der en øget overfladespænding i alveolerne.
9.6: Angiv en forklaring på den øgede overfladespænding.
9.7: Redegør kort for de funktionelle aspekter under respirationen hos en pt. med øget overfladespænding i alveolerne.

A

9.6. ikke tilstrækkelig produktion af surfactant
9.7. alveoler kollapser lettere. Der skal bruges mere muskelenergi på at udvide dem under inspiration-> muskeltræthed

57
Q

En retsmediciner undersøger omstændighederne ved fundet af et dødt spædbarn. Under autopsi tages lungerne ud og placeres i et vandbad. Retsmedicineren konkluderer at spædbarnet var levende-født (levede umiddelbart efter fødslen).
9.8: Redegør kort for hvad der fører til retsmedicinerens konklusion.
9.9: Angiv hvorledes lungen vil opføre sig i vand hvis spædbarnet var dødfødt.

A

9.8.hvis lungevævet flyder i vand, har der været luft i og barnet må have levet
9.9. barnet ville have sunket

58
Q
A

anatomi hjerte/lunge (12 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions