Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

anatomi hjerte/lunge > anahjerte > Flashcards

anahjerte Flashcards

1
Q

1.6: Benævn de tre kar der fører afiltet blod til højre atrium.

A

vena cava superior, vena cava inferior, sinus coronarius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

1.7: Angiv hvor mange pulmonalvener, der munder i venstre atrium og benævn de 4 pulmonalvener - gerne latinske navne.

A

v. pulmonis dexter superior
v. pulmonis dexter inferior
v. pulmonis sinister superior
v. pulmonis sinister inferior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

1.8: Beskriv blodets mulige forløb fra intercostalvenerne til højre atrium.

A

vv. intercostalis munder i azygos højre/hemiazygos venstre.
Vena hemiazygos munder i v. azygos der munder i vena cava superior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Indmundingen af v. cava inferior i højre atrium er forsynet med en klap - omend rudimentær.
1.9: Angiv hvilken betydning denne klap har/eller har haft.

A

ved fostret vil det betyde at det meste af blodet fra vena cava inferior vil løbe over i foramen ovale og derved ende i venstre atrium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q
A

a. a. coronaria sinister
b. a. coronaria dexter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q
A

A. ramus nodi sinuatrialis
B. a. coronaria dexter
C. ramus marginalis
D. ramus interventricularis posterior
E. ramus marginalis
F. ramus interventricularis anterior
G. ramus circumflexus
H. a. coronaria sinister

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

2.3: Beskriv hjertets arterieforsyning (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder).

A

A. coronaria dexter: højre atrium, lidt af højre ventrikel, hos 60% sinusknuden, avknuden truncus fasiculus atrieventricularis. Afgiver
ramus nodi sinuatrialis
a. marginalis
a. interventricularis posterior

A. coronaria sinister afgiver
- a. circumflexus: venstre atrium+ venstre ventrikel, hos 40% sinusknuden
- -> ramus marginalis
- a. interventricularis anterior: forfladen af begge ventrikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

2.4: Angiv hvad der forstås ved ”venstresidig dominans”.

A

ved nogle afgives ramus interventricularis posterior fra a. coronaria sinister (via. a. circumflexa), der vil forsyne støsrte delen af bagfladen og forsyne ledningssystemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

2.5: Angiv den typiske arterielle blodforsyning af venstre ventrikels myokardium.

A

a. coronaria sinister forsyner venstre ventrikels forside, mens a. coronaria dexter forsyner bagfladen (giver mening da sin. afgiver rami interventricularis anterior og dext.. afgiver rami interventricularis posterior)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

2.6: Angiv den typiske arterielle blodforsyning af septum interventriculare cordis.

A

a. coronaria sinister: forreste 2/3 af septet
a. coronaria dexter: bagerste 1/3 af septet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

2.7: Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner den sinu-atriale knude (sinusknuden) og atrio-ventrikulærknuden (AV-knuden).

A

ofte a. coronaria dexter
sinusknuden via. ramisinuatrialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

2.8: Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner fasciculus atrioventricularis og dette ledningsbundts 2 grene, crus dextrum og crus sinistrum.

A

faciculus atrioventricularis: a. coronaria sin.

crus dextrum og crus sinistrum: a. coronaria sin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

2.9: Angiv hvor det blod der munder i højre atrium gennem sinus coronarius stammer fra.

A

hjertets eget venøse blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

3.1: Benævn de vigtigste afsnit af hjertets impulsledningssystem og angiv deres beliggenhed i hjertet.

A

Sinusknuden: mellem vena cava superior og højre aurikel

AV-knuden: septale væg af højre atrium
AV-bundtet: truncus: løber gennem trigonum fibrosum dext..
Crus sinistrum: til venstre for septuminterventriculare, crus dextrum: til højre for septum interventriculare

Trabecula septomarginalis: fra m. pappilaris anterior til septet (leder således hurtigt impulser til forreste papillærmuskel)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

3.2: Angiv kort funktionen af hjertets impulsledningssystem.

A

sinusknuden er hjertets pacemaker, AV-knuden forsinker impulsen så ventriklerne fyldes. His’ske bundt + crura sikrer hurtig depolarisering af ventrikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

3.4: Benævn de dele af impulsledningssystemet, som har relation til septum interventriculare cordis.

A

crus dextum til højre for, crus sinister til venstre for

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

3.3: Redegør for opbygningen og beliggenheden af hjertets impulsledningssystem.

A

Sinus knuden: ml. vena cava superior og højre aurikel
AV-knuden: ved højre atries septale del
AV-bundt/ det hiske bundt:
-truncus gennem trigonum fibrosum dextrum
- crus dextrum + crus sinistrum (på hver side af septum interventricularis)

Trabecula septomarginalis: mellem m. papillaris anterior og højre ventrikel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

3.5: Redegør kort for hjertets nerveforsyning (ikke impulsledningssystemet).

A

Plexus cardiacus omkring arcus aorta
Rr. cardiaci

Sympatikus innerverer: sinusknuden, AV-knuden, muskulatur

parasympatikus (n. vagus) innerverer sinusknuden og AV-knuden

19
Q

3.6: Beskriv kort hjertets sympatiske, parasympatiske og sensoriske innervation.

A

Autonomt: plexus cardiacus
Sympatikus: postganglionære tråde fra truncus sympaticus og cervicale halshvirvler
-SA knuden, AV-knuden, myorcardium

parasympatikus: præganglionære tråde via n. vagus
-SA-knuden, AV-knuden

smertefibre: afferente fibre løber med sympatiske tråde- referred pain

20
Q

3.7: Angiv hvorfor en patient med quadriplegi (en pt. med en total tværsnitslæsion af rygmarven over C5 niveau) har nedsat hjertefrekvens.

A

sympatiske præganglionære neuroners cellelegmer ligger T1-T4, så en læsion over dette niveau vil påvirke banen til hjernen

21
Q

En 60-årig kok, overvægtig og storryger indlægges akut med stærke brystsmerter strålende til halsen og ud i venstre arm. Han er gråbleg, svedende og har åndenød (dyspnø).
Blodtrykket er lavt 70/40 mmHg.
4.1: Redegør kort for forløbet af smertefibre fra hjertets myokardium til rygmarven med angivelse af de spinale segmenter smertefibrene benytter.

A

sensoriske nervefibre løber via sympatikus: plexus cardiacii- rr. cardiacii- grænsestrengen
fra grænsestrengen til de dorsale rødder T1-T5

22
Q

4.2: Angiv hvor de sensoriske neuroner har deres trofiske centrum.

A

spinalganglier svarende til T1-T5

23
Q

4.3: Redegør kort for pt.’s referred pain til venstre arm.

A

afferente fibre løber: T1-T5 spinalnerver, svarende til dermatom på overarm

24
Q

En 60-årig kok, overvægtig og storryger indlægges akut med stærke brystsmerter strålende til halsen og ud i venstre arm. Han er gråbleg, svedende og har åndenød (dyspnø).
Blodtrykket er lavt 70/40 mmHg

4.4: Angiv en forklaring på pt.’s lave blodtryk og åndenød.

A

venstre ventrikel er svækket: hjertets kontraktilitet er svækket-> lavt BP.
Øget tryk i det pulmonale kredsløb, øget filtration-> starling krafter -> ødem -> nedsat gasudveksling-> åndenød

25
Q

4.5: Angiv i hvilken koronararterie okklusionen hos denne pt. sandsynligvis er lokaliseret. (ved venstresidig myokardieinfakt)

A

a. coronaria sinister

26
Q

4.6: Angiv hvilken koronararterie der sandsynligvis er involveret, hvis pt. får rytmeforstyrrelser.

A

a. coronaria dexter. (forsyner ofte

27
Q

5.1: Beskriv kort hvilken betydning henholdsvis foramen ovale og ductus arteriosus har for fosterets kredsløb, herunder iltmætningen i aorta før og efter ductus arteriosus.

A

foramen ovale fører blod fra højre atrium til venstre atrium, så det forsyner den øverste del af kroppen
Ductus arteriosus fører delvis afiltet blod fra truncus pulmonalis til arcus aorta der forsyner nederste del af kroppen.
Blodet har altså det største iltindhold når det forsyner overekstremiteten

28
Q

5.2: Beskriv kort mekanismen der ligger til grund for lukningen af henholdsvis foramen ovale og ductus arteriosus efter fødslen.

A

foramen ovale: septum primum skubbes mod septum secundum da trykket i venstre atrium er øget mens det er nedsat i højre atrium

ductus arteriosus: lukkes senere via kemiske signaler

29
Q

5.3: Beskriv de ændringer der sker i spædbarnets kredsløb efter fødslen og benævn herunder de fibrøse strukturer der opstår som følge af disse ændringer.

A

fostertilstand: trykket i lungekredsløbet er højt, pga høj modstand.
Efter fødslen: umibilicas lukkes ved klipning af navlestreng. Modstanden i lungekredsløbet falde.

Foramen ovale: lukker da trykket i venstre atrium bliver højere-> septum primun skubbes hen mod septum secundum.

Ductus arteriosus: trykket i ductus arteriosus falder-> blod fra højre atrium løber ud i truncus pulmonalis. Lukkes vha. kemiske signaer
Ductus arteriosus-> lig. arteriosum

30
Q

6.1: Angiv hvad der forstås ved en aortabue.

A

hver branchiebue forsynes med en aortabue-> der dannes 6 primitive aortabuer

31
Q

6.2: Benævn de definitive arterier som dannes fra henholdsvis 3., 4. og 6. aortabue.

A
  1. aortabue: carrotis communis
  2. aortabue: arcus aorta lidt a. subclavia dext.
  3. aortabue: truncus pulmonalis
32
Q

6.3: Angiv i hvilken del af septum interventriculare en ventrikelseptumdefekt (VSD) ofte er lokaliseret og angiv en forklaring.

A

pars membranacea- udvikling af endokardiepuder er ofte sæde for defekter

33
Q

6.4: Beskriv kort udviklingen af septum interatriale cordis.

A

Septum primum vokser kaudalt ned mod ekkokardiopuderne: ostium primum dannes.
Septum secundum: vokser ned til højre for septum primum, og begrænser foramen ovale

34
Q

Atrieseptumdefekter (ASD) inddeles i ostium primum- og ostium secundum-defekter.
6.5: Angiv hvorledes disse to typer af ASD kan opstå.

A

ostium primum defekt: defekt i atrieseptet
ostium secundum defekt: hyppigst. Utilstrækkelig udvikling af septum secundum, eller celledød ved septum primum

35
Q

6.6: Redegør kort for hvorfor ASD’er som oftest er ufarlige og asymptomatiske.

A

langt de fleste er små- giver ikke væsentlige kliniske symptomer.
Store giver venstre højre shunt

36
Q

6.7: Angiv det embryologiske grundlag for at en transposition af de to store arterier kan opstå.

A

ved transposition: aorta fra atrium dext., truncus pulmonalis fra atrium sin.
Der sker en spiralsnoning af forstadierne tilm karrene, en defekt i den proces kan medføre transposition + VSD

37
Q

6.8: Benævn de 4 elementer i Steno-Fallot’s tetralogi og redegør kort for hvorledes denne anomali opstår.

A

overridende aorta
hypertofi af højre ventrikel
ventrikel septum defekt/VSD
pulmonalstenose

38
Q

6.9: Redegør kort for hvorledes et spædbarn med Steno-Fallot’s tetralogi udvikler cyanose.

A

Der er højre venstre shunt pga højt tryk i det pulmonale kredsløb pga pulmonalstenose der øger modstanden. Afiltet blod i højre ventrikel vil derfor shuntes over i venstre ventrikel, så blodet vil være delvis afiltet

39
Q

6.10: Angiv om elektrokardiografi (EKG) vil vise venstresidig eller højresidig ventrikelhypertrofi. (STENO FALLOT TETRALOGI)

A

højresidig ventrikel hypertrofi.
Pulmonalstenosen øger arbejdet for højre ventrikel

40
Q

Et spædbarn har en systolisk kontinuerlig blæsende mislyd. Ved ekkokardiografi ses en stor åben ductus arteriosus, som ikke vil lukkes spontant. Den åbenstående ductus lukkes operativt, når barnet er 14 måneder.
6.11: Angiv for ductus arteriosus dens lokalisation og funktion hos fosteret.
6.12: Benævn den anden shunt i det føtale hjerte og dennes funktion.

A

6.11: ml. aorta og truncuspulmonalis. Fører blodet udenom lungekredsløbet da det iltes via moderens placenta
6.12. foramen ovale: fører blodet fra højre atrium til venstre

41
Q

6.13: Redegør kort for den øgede belastning af lungekredsløbet ved en ductus arteriosus persistens.
6.14: Angiv om der er en stor eller lille pulsamplitude.

A

6.13. Da blodet vil shuntes fra venstre -> højre skal højre ventrikel arbejde hårdere
6.14. stor da det diastoliske BP falder under PDApga venstre højre shunt

42
Q

6.15: Angiv hvad der forstås ved coarctatio aortae.

A

forsnævring af aorta efter a. subclavia sin.

43
Q

6.16: Angiv de to typer af coarctatio aortae der skelnes mellem og angiv hvilken type der er den hyppigste.
6.17: Angiv hvordan der kan etableres kollateral circulation mellem aortae proximalt og distalt for coarctatio.

A

6.16. om den er postductal eller præductal
- før eller efter ductus arteriosus

6.17. de vigtigste anastomoser er aa. intercostalis posterior og aa. thoracica interna

44
Q
A

anatomi hjerte/lunge (12 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions