Indkaldeintervaller, risikovurdering, prognoser, statistik og epiderm

Question 1

Angiv typer af kliniske undersøgelser

Answer 1

• DU = diagnostisk undersøgelser
• SU = status undersøgelser
• FU = fokuseret undersøgelse

Question 2

Beskriv den diagnostisk undersøgelse

Answer 2

En grundlæggende undersøgelse af nye patienter med fuld social, medicinsk og odontologisk anamnese, klinisk undersøgelse af alle tænder, slimhinder og kæber, samt risikovurdering af patienten.

Question 3

Beskriv status undersøgelse

Answer 3

• EN diagnostisk undersøgelse, der opdaterer anamnese, kliniske undersøgelse af tænder, slimhinder og kæber, samt ny risikovurdering af patienten.
• Det korteste interval for statusundersøgelser bør være 12 mdr. og det længste interval bør være 24 mdr. alt efter spor (grøn, gul, rød)

Question 4

Beskriv en fokuseret undersøgelse

Answer 4

• En kontrol-undersøgelse der fokuserer på et aktuelt sygdomsproblem, som er diagnosticeret ved DU eller SU.
• Registrering af patientens sygdomsstatus og compliance.
• Evt. udførelse af supplerende behandling, fx instruktion, pensling, kontrol af behandling mm.
• Beslutning for næste FU eller SU.

Question 5

Redegør for det odontologiske trafiklys

Answer 5

• Det anbefalede interval med SU bør fastsættes individuelt for hver pt. mhp. at imødekomme deres behov ud fra en vurdering af aktuelt oralt sygdomsniveau + risiko for oral sygdom
• Det odontologiske trafiklys er en guide for indkaldelsesintervaller

Grøn: Ingen aktiv sygdom, risikofaktorer under kontrol

Gul: Aktiv sygdom, risikofaktorer kan ændres/er modificerbare

Rød: Aktiv sygdom, risikofaktorer kan vanskeligt ændres/ikke modificerbare risikofaktoer, fx
- Hyposalivation 🡪 medicinsk induceret eller induceret af systemiske sygdomme/tilstande
- Gastro-oesofagualt reflux
- Ukontrolleret DM
- Manglende evne til compliance (fx fysiske eller psykiske handikaps)
- Alvorlige tanddannelsesforstyrrelser, fx AI, DI eller MIH
- Forekomst af fæstetab i ung alder

Question 6

Nævn sygdomme hvor oral sygdom medfører en helbredsrisiko for patienten samt indkaldeintervaller

Answer 6

Sygdomme er fx:
- Hjertekar-sygdomme
- Hæmatologiske sygdomme
- Immunsuppression (HIV)
- Transplantat-patienter
- Strålebehandling
- Bisfosfonater

Korte undersøgelsesintervaller 🡪 fokus på forebyggelse, for at forhindre større OP i mundhulen.

Question 7

Nævn sygdomme som øger risikoen for oral sygdom, samt indkaldeintervaller for disse patienter

Answer 7

• Diabetes Mellitus
  
  • Øget risiko for PA og caries
• Hyposalivation
  
  • Øget risiko for caries og candida

Korte undersøgelsesintervaller, forebyggelse ift. plakkontrol

Question 8

Hvilken risiko er der ifm. langtidsmedicinering med sukkerholdige præparater?

Answer 8

• Øget risiko for caries
• Korte undersøgelsesintervaller med fokus på plakkontrol

Question 9

Hvilke typer medicin kan give gingivale hyperplasier og hvilke indkaldeintervaller bør efterleves hos disse patienter?

Answer 9

• Calcium-anatagonister (hypertensiva), fx Amlodipin
• Eller antiepileptika, fx Fenytoin

Korte undersøgelsesintervaller ved dårlig MH, da plak kan øge risikoen

Question 10

Hvilke forholdregler/inkaldeintervaller skal man tage ved patienter med reflux el. bulimi?

Answer 10

Øget risiko for erosioner

Korte undersøgelsesintervaller kan tjene til at monitorere progression af tilstanden, ligesom patienten bør informeres om muligheder for forebyggelse (fx. undgå at børste tænder umiddelbart efter opkast og syre refluks).

Question 11

Nævn sygdomme som kan medføre nedsat compliance, samt indkaldeintervaller for disse patienter

Answer 11

• Nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• Angst, odontofobi
• Alvorlige malokklusioner

Korte undersøgelsesintervaller og forebyggelse er nødvendigt.
- Der bør lægges vægt på forebyggelse med henblik på at undgå kurativ tandbehandling og operationer 🡪 nogle patienter vil skulle i generel anæstesi.

Question 12

Nævn orale faktorer som kan spille ind ift. den sociale anamnese

Answer 12

• højt sukkerindtag
• højt syreindtag
• rygning
• alkohol forbrug
• brug af fluorid

Question 13

Nævn orale manifestationer ved højt sukkerindtag samt indkaldeintervaller hos disse patienter

Answer 13

• Øget risiko for caries
  
  • Hyppighed, mængde og konsistens

Korte undersøgelsesintervaller, indtil der er kontrol over sygdom og vaner

Question 14

Nævn orale manifestationer ved højt syreindtag samt indkaldeintervaller hos disse patienter

Answer 14

• Risiko for erosioner

Korte undersøgelsesintervaller, indtil der er kontrol over sygdom og vaner

Question 15

Nævn orale manifestationer ved rygning samt indkaldeintervaller hos disse patienter

Answer 15

Risiko for oral cancer, svampeinfektioner, hyposalivation og marginal parodontitis

Indkaldeinterval: Alt efter sygdoms-aktivitet

Question 16

Nævn orale manifestationer ved alkoholforbrug over SST retningslinjer samt indkaldeintervaller hos disse patienter

Answer 16

• Er risikofaktor for oral cancer og har en synergetisk effekt sammen med rygning. Tandlægen bør påvise stor agtsomhed hvor disse risikofaktorer er til stede sammen med orale slimhindeforandringer.

Indkaldeinterval: Alt efter sygdoms-aktivitet

Question 17

Nævn orale manifestationer ved manglende brug af fluorid samt indkaldeintervaller hos disse patienter

Answer 17

• Øget risiko for caries, hvis pt. aktivt fravægler fluoridholdig tp + dårlig MH

Indkaldeinterval: Alt efter sygdoms-aktivitet, dog skal der være fokus på optimal MH

Question 18

Redegør for caries ift. odontologisk anamnese og indkaldeintervaller

Answer 18

Forekomst af aktive carieslæsioner
- Individer med aktiv caries har øget risiko for udvikling af nye carieslæsioner.

Høj carieserfaring (tabte tænder, fyldninger, rodbehandlinger)
- Høj carieserfaring øger risikoen for fremtidig caries.
- Index vurderes i forhold til patientens alder 🡪 højt index i ung alder indikerer øget risiko for caries. Patienter med højt index har større risiko for nye carieslæsioner og rodcaries senere i livet.
Dette gælder dog ikke hvis patienten har ændret adfærd

Aktiv caries 🡪 Gult eller rødt forløb, alt efter risikofaktorer. FU afgøres efter spor.

Indikationer for høj cariesaktivtet (caries-aktiv patient):
- Antal nye aktive carieslæsioner om året: 2 eller flere nye aktive carieslæsioner om året
- Caries på flader hvor der en høj salivasekretionshastighed 🡪 UK incisiver og facialflader på OK molarer

Question 19

Redegør for marginal parodontitis ift. odontologisk anamnese og indkaldeintervaller

Answer 19

• Tidligere MP 🡪 Øget modtagelighed og risiko for fremtidig sygdom
• Tilstedeværelsen af gingivitis 🡪 Gingivitis er en risikofaktor for marginal parodontitis
• Et kontinuerligt fravær af gingival blødning er en pålidelig prædiktor for parodontal sundhed

”Sites” med eksisterende/ avanceret marginal parodontitis har større risiko for fremtidigt fæstetab end sunde ”sites”.

Pt. skal indkaldes hyppigere, til der er kontrol over PA.
- Indgå i et PA-forløb
- Identificere risikofaktorer

Question 20

Redegør for slimhindeforandringer ift. odontologisk anamnese og indkaldeintervaller

Answer 20

Præmalign lidelse (øget risiko for malign udvikling)
- Leukoplaki
- Erytroplaki
- Lichen planus
- Aktinisk elastose/aktinisk keratose

Visse typer slimhindeforandringer har højere risiko for malign udvikling og vil kræve hyppigere kontrol eller henvisning til specialist for diagnostik og behandling.

Question 21

Redegør for plak og plakretinerende faktorer og indkaldeintervaller

Answer 21

• Plak er en ætiologisk faktor ved udviklingen af caries og marginal parodontitis
• Plakretinerende faktorer fx dårligt konturerede restaureringer, ortodontisk apparatur etc.

Ved aktiv sygdom 🡪 gult forløb, forbedre MH eller restaureringer

Question 22

Redegør for erosioner og slid og indkaldeintervaller

Answer 22

• Identificer risikofaktorer: fx malokklusion, bruxisme, syreholdige fødevarer mm

Korte undersøgelsesintervaller kan være nødvendig for at afgøre om tandsættet er stabilt eller svækkes.
- Forebyggelse kan bestå i kostvejledning og/eller beskyttelse af okklusionen (stabilisering via protetik, skinnebehandling, afvænne uvaner)
- Patienter med reflux-syndrom bør henvises til læge for udredning og evt. behandling

Question 22

Nævn tilstande hvor man vil sige at der er en sikker/god prognose

Answer 22

• Sunde tænder uden behandlingsbehov
• Tænder med behov for relativ enkel terapi for at sikre/forbedre funktion

Question 22

Nævn tilstande hvor der er en tvivlsom prognose

Answer 22

• FUR frad II og III
• Intraossøse defekter
• Periapikale forandringer
• Insufficiente/ufuldstændige endodontiske behandlinger
• ≥ 2/3 marginalt knogletab
• Stifter/skruer af forkert dimension eller lejring
• Udtalt rodcaries
• Horisontale rodfrakturer i koronale eller apikale del

Question 23

Nævn tilstande hvor der er en håbløs prognose

Answer 23

• Parodontitis totalis 🡪 fæstetab til apex
• Horisontale frakturer midtrods
• Vertikale rodfrakturer
• Caries ind i rodkanalen
• Caries under knogleniveau
• Mobilitet grad 3
• 8’er uden antagonist med caries eller parodontitis (??)
• Tilbagevendende PA abscesser

Question 24

Hvad er incidens?

Answer 24

Incidens = antal nye med sygdommen hvert år

Question 25

Hvad er prævalens?

Answer 25

Prævalens = antal af personer med given sygdom på et givent tidspunkt

Question 26

Hvad en sensitivitet og specificitet?

Answer 26

Sensitivitet = undersøgelsens evne til at foretage en korrekt diagnose på syge personer (antal sandt positive)
- Sensitivitet tæt på 1 = god til at finde sygdom, når der er sygdom

Specificitet = undersøgelsens evne til at foretage en korrekt diagnose af raske personer (antal sant negative)
- Specificitet tæt på 1 = god til at finde sundhed/normalitet

Sensitivitet og specificitet angiver altså en bestemt undersøgelses evne til at stille den korrekte diagnose ift. syge og raske personer 🡪 kaldes effektivitet (effektivitet = sande/alle = sandt positive + sandt negative/alle

Ved den ideelle diagnostiske metode er sensitivitet = specificitet = 1, dvs. at den diagnostiske metode altid reflekterer sandheden om tilstanden

Sensitivitet og specificitet tillægges lige stor betydning
Dvs. konsekvenserne af en falks positiv diagnose er ligværdig med en falsk negativ diagnose