Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

OD > KOF EKSTRA > Flashcards

KOF EKSTRA Flashcards

1
Q

Hvad er formålet med Akse II spørgeskemaer?

A

Screening vs. omfattende (alt efter hvilke/hvor mange der anvendes)
- Reproducerbare og valide spørgeskemaer til vurdering af smerterelevant psykosocial og adfærdsmæssig funktion
- Nemme og hurtige at udfylde
- Skal sige noget om TMD smerternes påvirkning på psyko og psykosocial tilstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke spørgeskemaer bruges som screening?

A
  • Graded chronic pain scale
  • Smerte tegning
  • Jaw funktional limitation scale (kort version)
  • Patient health questionaere (PHQ4)
  • Oral behavior checklist
  • Symptom questionaire
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke spørgeskeamaer bruges som supplement til udvidet undersøgelse ud over screening spørgeskeamerne?

A
  • Jaw functional limitation scale (lang version)
  • Patient health questionaire (PHQ9)
  • Generelized Anxiety disorder 7 (GAD7)
  • Patient health questionaire 15 (PHQ15)

Derudover:
- VAS

Ved mistanke om søvnapnø:
- STOP-BANG
- Epworth
- Berlin Questionaire

Ved mistanke om hypermobilitet:
- Beighton score

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad bruges smertetegningen til?

A

Patienten tegner smertearealet på:
- Hoved
- Kæbe
- Intraoralt
- krop

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad bruges Graded Chronic Pain scale til?

A
  • Smerteintensitet og smerterelateret påvirkning

To underskalaer:
1) Karakteristisk smerte intensitet (CPI): et mål for smerteintensitet hvor > 50/100 er høj intensitet

2) Smerterelateret påvirkning: antallet af dage, hvor smerten har påvirket aktivitet og omfanget af påvirkning af socialt, arbejdsmæssigt og ved almindelige daglige aktiviteter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad bruges jaw functional limitation scale (kæbefunktionsskala) til?

A

Siger noget om begrænsninger ved tygning og kæbefunktion mm.

Findes i kort og lang version.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad bruges patient health questionaire 4 til?

A

Psykologisk distress pga angst/nervøsitet og/eller depression.

  • > 6: indikerermoderat psykologisk stress, skal tolkes osm en tilstand der bør observeres
  • > 9: indikerer psykologisk distress, skal tolkes som en tilstand er kræver yderligere undersøgelse og7eller henvisning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad bruges oral behaviors checklist (oral adfærds checkliste) til?

A

Siger noget om hyppigheden af oral parafunktionel adfærd

Siger både noget om natlige og daglige parafunktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad bruges Symptom Questionnaire (Akse I) til?

A

Subjektivt:
At finde ud af om der er smerte relateret til TMD - bruges som diagnostisk kriterie for TMD.

Andet:
- hovedpine i tindingerne
- Kæbeledslyde
- Lukket låsning
- Åben låsning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad bruges TMD smerte screening til (Akse I)?

A

Til at finde ud af om der der er smerte der er TMD relateret inden for de sidste 30 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad bruges STOPBANG til?

A

Screening for obstruktiv søvnapnø.

8 Spørgsmål:

Høj risiko af obstruktiv søvnapnø = 5-8 “JA” svar

Moderat risiko af obstruktiv søvnapnø = 3-4 “JA” svar

Lav risiko af obstruktiv søvnapnø = 0-2 “JA” svar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad bruges Berlin Questionaire til?

A

Screening for søvnforstyrrende vejrtrækning med tre kategorier

Scoringsspørgsmål: Ethvert svar inden for boksen er et positivt svar

Kategori 1 er positiv med 2 eller flere positive svar på spørgsmål 2-6

Kategori 2 er positiv med 2 eller flere positive svar på spørgsmål 7-9

Kategori 3 er positiv med 1 positivt svar på spørgsmål 10 og/eller en BMl> 30

Resultat: 2 eller flere mulige kategorier angiver en høj sandsynlighed for søvnforstyrret vejrtrækning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad bruges Epworth sleep scale til?

A

Er et søvnighedsskema

Kvantificerer søvnighed (excessive daytime sleepiness, EDS) i otte repræsentative situationer, der hver angives en værdi fra 0 til 3.

0 = vil aldrig døse/falde i søvn.
1 = lille risiko for at døse/falde i søvn.
2 = moderat risiko for at døse/falde i søvn.
3 = stor risiko for at døse/falde i søvn.

> 10 = søvnsygdommerisiko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad bruges MPQ-smerteskeamet til?

A

Siger noget om smerten er:
- Sensorisk
- Affektiv
- Evaluerende
- Blandet

Desuden:
- Pain rating index
- Present pain index

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad bruges Beighton score til?

A

Screening for hypermobilitet:

1) Placere hænder faldt på gulvet uden at bøje knæene
2) Overekstender albuerne forbi en neutral position (ét point for hver albue)
3) Overekstender knæene forbi en neutral position (ét point for hvert knæ)
4) Bøje lille finger over 90 grader (ét point for hver finger)
5) Bøje tommelfinger tilbage så de rører underarmen (ét point for hver tommeltot)

Over 4 = hypermobil

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Diagnostiske kriterier for: Myalgi

A

Historik:
- Smerte i mastikatoriske muskler
- Smerten kan moduleres ved bevægelse af kæben, funktion eller parafunktion

Klinisk:
- Bekræftelse af smerte i mastikatoriske muskler
- Velkendt smerte i mastikatoriske muskler ved enten palpation eller maksimal åbning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Diagnostiske kriterier for: Lokal myalgi

A

Historik:
- Smerte i mastikatoriske muskler
- Smerten kan moduleres ved bevægelse af kæben, funktion eller parafunktion

Klinisk:
- Bekræftelse af smerte i mastikatoriske muskler
- Velkendt smerte ved palpation
- Smerten forbliver lokalt ved palpation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Diagnostiske kriterier for Myofacial smerte

A

Historik:
- Smerte i mastikatoriske muskler
- Smerten kan moduleres ved bevægelse af kæben, funktion eller parafunktion

Klinisk:
- Bekræftelse af smerte i mastikatoriske muskler
- Velkendt smerte ved palpation
- Spredning af smerte ved palpation men IKKE meddelt smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Diagnostiske kriterier for myofacial smerte med meddelt smerte

A

Historik:
- Smerte i mastikatoriske muskler
- Smerten kan moduleres ved bevægelse af kæben, funktion eller parafunktion

Klinisk:
- Bekræftelse af smerte i mastikatoriske muskler
- Velkendt smerte ved palpation
- Meddelt smerte ved palpation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Diagnostiske kriterier for: athralgi

A

Historik:
- Smerte i mastikatoriske strukturer
- Smerten moduleres ved bevægelse af kæben, funktion eller parafunktion

Klinisk:
- Bekræftelse af smerte i TMJ
- Velkendt smerte ved palpation eller bevægelse af TMJ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Diagnostiske kriterier for: hovedpine relateret til TMD

A

Historik:
- Hovedpine af hvilken som helst type i temporalis regionen
- Hovedpine som påvirkes af kæbebevægelse, funktion eller parafunktion

Klinisk:
- Bekræftelse af hovedpine i temporalis regionen
- Forklaring om velkendt hovedpine i temporalisregionen ved enten:
- Palpation af m. temporalis
- Bevægelse af kæben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Diagnostiske kriterier for: Discus displacering med reduktion

A

Historik:
- Nuværende kæbeledslyde som pt. fortæller om ELLER patienten oplever kæbeledsslyde ved undersøgelsen

Klinisk:
- Klik ved åbning og lukning ELLER
- BÅDE klik ved åbning ELLER lukning OG klik ved laterale eller protruderende bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Diagnostiske kriterier for: Discus displacering med reduktion og intermitterende låsning

A

Historik:
- Nuværende kæbeledslyde som pt. fortæller om ELLER patienten oplever kæbeledsslyde ved undersøgelsen
- Nuværende intermitterende låsning med begræset åbning

Klinisk:
- Klik ved åbning og lukning ELLER
- BÅDE klik ved åbning ELLER lukning OG klik ved laterale eller protruderende bevægelser
- HVIS dette sker under undersøgelsen kræves der en manøvre af patienten for at kunne åbne munden helt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Discus displacering uden reduktion med begrænset åbning

A

Historik:
- Nuværende TMJ låsning med begrænset åbning
- Begrænsingen er så svær at den påvirkninger muligheden for at spise

Klinisk:
- Maksimal assisteret åbning <40mm (inkl. VOB)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Diagnostiske kriterier for: Discus displacering uden reduktion uden begrænset åbning

A

Historik:
- Tidligere TMJ låsning med begrænset åbning
- Begrænsingen var svær nok til at påvirke muligheden for at spise

Klinisk:
- Maksimal assisteret åbning: >40mm (inkl. VOB)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Diagnostiske kriterier for: degenerativ ledlidelse

A

Historik:
- Nuværende lyde fra TMJ som pt. fortæller om ELLER
- Lyde pt. kan høre under undersøgelsen

Klinisk:
- Krepitition under bevægelse af kæbeleddet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Diagnostiske kriterier for: Subluxation

A

Historik:
- TMJ låsning i vid åben kæbeposition
- Ikke muligt for pt. at lukke munden uden specifik manøvre

Klinisk:
- Sker dette i klinikken kræves der manøvre af pt. for at patienten kan lukke munden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Behandling af myalgi/myofacial smerte:

A

1)
- Info til pt.
- Fysioterpiøvelser
- Undgå triggere der forårsager smerte
- Clenching awareness (opmærksomhed)

2)
- Lokalisere de medvirkende faktorer (søvn, bruxisme, akse II faktorer, co-morbide lidelser, medicin)

3) OVERVEJ HVIS DET IKKE VIRKER:
- Stabiliseringsskinne (hvis der er smerte om morgenen)
- Anti-inflammatorisk creme/gel i det berørte område
- Overvej brugen af håndkøbsmedicin
- TENS/akupunktur/Fysioterapi
- Terpapeutisk intramuskulære injektioner

4) OVERVEJ HVIS DET IKKE VIRKER:
- Medicinering med lavdosis TCA eller gabapentin
- Botox hvis der er sandsynlig eller definitiv bruxisme
- Henvise til andre specialister

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Behandling af discus displacering med reduktion

A

Behandling afhænger af om der er atralgi eller ej. Hvis der er altralgi behandles det som atralgi:
- Stabiliseringsskinne

Hvis der ikke er atralgi:
1) Hvis pt. er meget generet: fysioterapi øvelser og styrkeøvelser for reducere intensiteten af klik
2) Overveje injektion med hyaluronsyre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Behandling af discus displacering med reduktion med intermitterende låsning

A

Behandling afhænger af om der er atralgi eller ej. Hvis der er altralgi behandles det som atralgi:
- Stabiliseringsskinne

Hvis der ikke er atralgi:
1) Hvis pt. er meget generet: fysioterapi øvelser og styrkeøvelser for reducere intensiteten af klik
2) Overveje injektion med hyaluronsyre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Behandling af discus displacering uden reduktion med nedsat gabeevne (Lukket låsning) - akut

A

1)
- Information til pt.
- Klarlægge ætiologiske faktorer

  • Genetablere orale funktioner, reponering forsøges
  • Information og rådgivning
  • Mobilisering gradvist via fysioterapiøvelser:
  • Gabeøvelser, opvarmning, vippeøvelser, retruderet gabning, gabe lige op, varmebehandling, maksimal gabeøvelse, passivt stræk, horisontale bevægelsesøvelser
  • Smertestillende: paracetamol og NSAID
  • Evt. stabiliseringsskinne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Behandling af discusdisplacering uden reduktion uden nedsat gabeevne

A

kronisk tilstand –> ingen behandling

33
Q

Behandling af artralgi

A

1)
- Info til pt.
- Fysioterpiøvelser
- Undgå triggere der forårsager smerte
- Clenching awareness (opmærksomhed)

2)
- Lokalisere de medvirkende faktorer (søvn, bruxisme, akse II faktorer, co-morbide lidelser, medicin)

3) HVIS IKKE DET VIRKER
- Skinne hvor mandiblen er placeret i en ikke-smertefuld position hvis der er smerte om morgenen
- Antiinflammatorisk topikal creme
- TENS/akupunktur/fysioterapi

4) HVIS IKKE DET VIRKER
- Intraartikulær terapeutisk injektion (MR-scanning eller CBCT inden injektion)

5) HVIS IKKE DET VIRKER
- Henvis til kæbekir

34
Q

Behandling af artritis

A
  • Information og observation
  • Kontakte læge
  • Stoppe aktive sygdom –> glucocortikoid injektion i kæbeleddet
  • Smertebehandling: NSAID
  • Akutfase: aflastning
  • Kronisk fase: øvelser og varmebehandling
35
Q

Behandling af athrose

A
  • Information og observation
  • Smertestillende:
    • NSAID i 3 uger + paracetamol
      Varmebehandling
36
Q

Behandling af neuropatiske smerter (undtagen trigeminus neuralgi)

A
  • Palliativ –> smertelindring
  • Ingen invasive indgreb!
  • Information, vejledning og rådgivning til pt.
  • Smertestillende farmaka:
    • Opioider –> aktiverer endogene smerteinhiberende system pga. opioidreceptorer på nociceptorerne –> ofte tramadol, svagt opioid
    • TCA –> blokerer reuptake af serotonin og noradrenalin i synapsen, som frigivs af smertemodulerende systemer –> hæmmer nociceptorer
    • Antiepileptika, fx Gabapentin, Pregabalin –> blokerer sensation af sensoriske neuroner
    • Natriumionkanal-antagonister: Carbamazepin, NSAIDer
37
Q

Behandling af trigeminus neuralgi

A
  • Information til patienten omkring tilstanden
  • Henvisning til neurolog eller egen læge
  • Farmaka:
    • Carbamazepin/ Oxacarbaxzepin (krampestillende + analgetisk effekt)
      –> hvis pt. oplever bedring ved denne behandling, skal der ikke foretages en MR-scanning, fordi så er man sikker på, at man har stillet den korrekte diagnose
    • Phenotoin, antiepileptika –> OBS på gingivale hyperplasier
    • Baclofen, muskelrelaksantia
  • Kirurgi
    • Mikrovaskulær dekompression
38
Q

Behandling af bruxisme

A

Ingen evidens for behandlingen –> baseret på klinisk erfaring

Trin:
1) Information, rådgivning og vejledning samt kontrol
- Nedsætte stress, gøre pt. opmærksom på uvane (særligt vågen)
2) Bideskinner:
- Stabiliseringsskinne: anvendes ved patienter med tandslid, så yderligere slid hindres.
- Hvis der også er symptomer som spændingshovedpine, ledsmerter, muskelsmerter osv. kan andre behandlingsalternativer anvendes eller suppleres:
- Fysioterapi: øvelser mod spændte muskler
3) Biofeedback: Grindcare
4) Farmakologi
- Sedativa
- Anxiolytika (clonazepam)

39
Q

Behandling af idiopatiske/primære orofaciale smerter

A
  • Information
  • Fraråd yderligere invasiv behandling
  • Henvisning til specialister: kæbekir, neurolog, smerteklinik, IOOS
  • Farmakologisk behandling
    • TCA; Gabapentin, Opioider, Carbamazepin
  • Kognitiv behandling
40
Q

Behandling af obstruktiv søvnapnø

A
  • CPAP
  • Snorkeskinne krav:
    • Mild til moderat søvnapnø (score 1-30)
    • BMI under 30
    • Ingen kæbeledsproblemer
41
Q

Giv en oversigt og kort definition af gruppe I TMD diagnoser

A

Muskeltilstande (primær sygdom) :

Myalgi:
- Smerte i en muskel (velkendt smerte)

Myofacial smerte:
- Smerte andre steder end stimulationsområdet men indenfor samme muskel

Myofacial smerte med meddelt smerte:
- Smerter udenfor anatomiske strukturer der stimuleres

42
Q

Giv en oversigt og kort definition af gruppe II TMD diagnoser

A

Discus displaceringer

Discus displacering med reduktion:
- Discus placeres anteriort for kondyllen
- Klik i åbne/lukke bevægelsen
- Ingen smerter
- Normal gabeevne

Discus displacering med reduktion og intermitterende låsning:
- Akut begrænset gabeevne <40mm
- Discus ligger foran processus kondylris i hele åbne- og lukkebevægelsen
- Kondyllen kan ikke hoppe forbi posterior del af discus
- Assymmetrisk åbnebevægelse

Discus displacering uden reduktion med nedsat gabeevne (lukket låsning - akut)
- Permanent displacering af discus
- Akut begrænset gabeevne <35mm
-Ukorrigeret deviation mod “syge” side
- Ingen kæbelyde
- Smertefuldt

Discus displacering uden reduktion og uden nedsat gabeevne (kronisk)
- Gabeevne og bevægelighed normaliseret efter periode med reduceret gabevene og/eller kliklyde
- permanent displacering af discus (Modulation og adaptation af kæbeled til denne displacering)

43
Q

Giv en oversigt og kort definition af gruppe III TMD diagnoser

A

Kæbeledslidelser

Periarthritis (Synovitis)
- Inflammation omkring kæbeleddet - belastningslidelse
- Reversibel
- Palpationsømhed, funktions- og hvilesmerter
- Normal gabeevne

Artralgi (kæbeledssmerter)
- Smerter i kæbeled, forværres ved funktion

Artritis (degenerativ ledlidelse)
- Inflammationstilstand i leddet pga. degeneration af ledkomponenter –> Leddegigt
- Osseøseforandringer på rtg
- Krepitition

Artrose (Slidgigt)
- Discus er slidt “igennem”
- Ledbrud debvist eller helt slidt “Igennem”
- Affladede ledflader
- Nedsat gabeevne
- Krepitition (evt tidligere knæk)
- Smerter, muskelømhed
- Ofte unilateral

44
Q

Beskriv kort neuralgier/neuropatiske orofaciale smerter

A

Nervesmerter
- Initieret eller forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet fx traume, neurologisk sygdom, infektion
- Forsinket udvikling af smerterne ift. nervebeskadigelsen, men feks følefostyrrelse kommer med det samme
- Central sensibilisering
- Brændende, stikkende smerter
- Undersøgelse: Mapping:
- Vatpind: allodyni
- Priktest: hyperalgesi

Diagnoser:
- Post traumatisk neuropatisk smerte
- Postherpetisk neuralgi
- Idiopatisk neuralgi
- Trigeminus neuralgi

45
Q

Hvilke typer bidskinner findes der og hvad er indikationerne?

A

1) Hård akrylskinne (stabiliseringsskinne)
- Natbrug
- Aflaster ømme muskler og led
- Hindrer yderligere tandslid
- Indikationer:
- Myofacial smerte
- Discus displacering med reduktion + smerter
- Osteoarthritis som aflastningsskinne
- Bruxisme

2) Blød skinne
- Til UK
- Støddæmper/aflaster kæbeled
- Indikationer:
- Tandpres
- Kæber i vækst
- HO og fuldt betandet UK

3) Skjoldskinne
- OK i hård akryl
- Indikationer:
- Hypermobilitet
- Discus displacering med reduktion + evt. låsning og smerter

4) Snorkeskinne
- Holder UK protruderet så luftvejene åbnes og tungen trækkes frem
- Indikationer:
- Snorken så pt. eller partner forstyrres
- Søvnapnø
- MONO OG DUOBLOK???

5) Refleksfrigørende skinne (RFS)
- Fastlægge ny IP
- Oftest både OK og UK
- Indikationer:
- Anterior discus displacering med reduktion + evt låsning, smerter og hvor knækket ikke kan elimineres af stabiliserings- eller skjoldskinne

6) Nociceptiv trigeminal inhibition
- Indikationer:
- Bruxisme og tandpres
- Obs risiko for elongering af posteriore tænder, synkning/aspiration, mobilitet af incisiver
- BRUGES DENNE???

46
Q

Giv en kort oversigt over idiopatiske/primære orofaciale smerter

A
  • Persisterende idiopatisk facial smerte
  • Persisterende idiopatisk dentoalveolær smerte
  • BMS
  • Konstant unilateral facial smerte med anfald

Obs er eksklusions diagnoser

47
Q

Giv en oversigt over hovedpiner

A
  • Spændingshovedpine
  • Artrogen hovedpine (provokeres ved kæbefunktion)
  • Migræne med eller uden aura
  • Klyngehovedpine/ hortonshovedpine
48
Q

Hvilke undersøgelsesteknikker vil du anvende ved en patient der klager over hovedpine?

A
  • VAS (hvordan er smertens intensitet)
  • MPQ (skema der karakteriserer smerten)
  • Palpation af tygge- og nakkemuskler
  • Priktest og sensorisk test
  • Hovedpinedagbog
49
Q

Hvad er temporal arteritis?

A

Kaldes også kæmpecellearteritis
- Stærk hovedpine i regio temporalis
- Skyldes inflammation i karvæggene
- Henvises semiakut

50
Q

Hvad er medicinoverforbrugshovedpine?

A
  • Hos pt. der er kendt med hovedpine i forvejen
  • Kriterier:
    • Alm smertestillende (Paracetamol, NSAID) > 15 dage/mdr
    • Anfaldsmedicin (triptaner, opioider) >10 dage/mdr
    • Kombinationspræparater (treo, kodimagnyl) > 10 dage/mdr

Hovedregel: max 2 dage/uge med medicin

Behandling: seponering af medicin –> forbedring indenfor 2 mdr

51
Q

Hvornår siger man:
- Mulig bruxisme
- Sandsynlig bruxisme
- Definitiv bruxisme

A
  • Mulig bruxisme: patientens egen opfattelse af at skære/presse tænder
  • Sandsynlig bruxisme : Hvis behandler ved undersøgelse finder tegn på bruxisme både med og uden oplysninger fra pt.
  • Definitiv bruxisme: Hvis der er blevet målt at parafunktionen er tilstede både med og uden oplysninger fra pt. og uanset om der ses kliniske tegn
52
Q

Hvad er deflektion og hvilken diagnose er sandsynlig?

A

Deflektion: mandiblen ændrer position under åbnebevæeglsen OG forbliver i denne position ved maksimal åbning til den syge side

Discus displacering uden reduktion

53
Q

Hvad er deviation og hvilken diagnose er sandsynlig?

A

Deviation: der sker en forskydning (C eller S formet) af mandiblen under åbnebevægelsen men ved maksimal åbning er mandiblen tilbage til midtlinjen.

Discus displacering med reduktion.

54
Q

Nævn åbne- og lukke-muskler

A

Lukkemusklerne
- M. Masseter
- M. temporalis
- M. pterygoideus medialis

Åbnemusklerne
- M. pterygoideaus lateralis
- M. digastrici venter anterior og posterior

55
Q

Angiv normal og forøget gabevne

A

Normal åbning: ca. 50 mm
Forøget: > 60 mm for kvinder, > 65 for mænd
Hypermobil 🡪 kondyllen overskrifder den anteriosuperiore tilhæftning i ledkapslen til os temporale i translationen
Syndromer: Marfan eller Ehler Danlos
Undersøgelse: Beighton score (10 point)
Nedsat < 40 mm
Ofte nedsat ved TMD

56
Q

Beskriv kliniske konsekvenser af central sensibilisering

A

− Bidrager til persisterende smerter og til spontan smerte og ømhed
● Central sensibilisering kan vare i flere dage/uger og menes at medvirke til vedvarende smerte og til den spontane smerte og ømhed, der karakteriserer mange kliniske observationer af skade eller inflammation.
− Bidrager til allodyni og hyperalgesia
● Central sensibilisering fremmer effekten af lav-tærskel-mekanosensitive afferente inputs (som normalt ikke er associeret med smerte) på nociceptive ledningsveje ved tilstande associeret med perifer skade og inflammation

Sensibilisering af hjernestammen, thalamus og cortex
🡪 forøget excitatbilitet af 2. og 3. neuron

57
Q

Angiv kliniske konsekvenser for perifer sensibilisering

A
  • Spontane smerter
  • Hyperalgesi og allodyni

Sensibiliering medfører
Tærskelværdien sænkes (mindre stimuli skal til for en smerteopfattelse, allodyni)
Kraftigere respons på stimuli (hyperalgesi)
Aktivering af omkringliggende nociceptrer

58
Q

Angiv en inddeling af smerter

A

Nociceptiv smerte 🡪 ”Fysiologisk smerte”, vævsbeskadigelse, A-delta og C-fibre, beskyttelsesmekanisme
- Orofacialt er dt n. trigeminus
Inflammatoriske smerter 🡪 mekanisk, termisk eller kemisk vævsskade 🡪 spontan smerte, som medfører smertehypersensitivtt (allodyni pg hyperalgesi)
Neuropatiske smerter 🡪 smerter forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet
Overholder grænser 🡪 udbredelse der svarer til en nerves innervationsområde
Funktionelle, kroniske smerter (neuroplastiske smerter) 🡪 smerter uden patofysiologiske årsager, skyldes abnorm forandring i central smerteprocessering

59
Q

Angiv smertebegreber og deres betydning

A

Hypoalgesi/analgesi
- Smertefrihed

Algesia regio
- Føleforstyrrelse, hvor der ses fravær af smerter ved et normalt smertefuldt stimuli

Algesia dolerosa regio
- Føleforstyrrelse med smerte i et område, der er analgetisk
- 🡪 smerte i et bedøvet område

Hyperalgesi
- Forøget smerte

Allodyni
- Smerte, fremkaldt af ikke smertefuldt stimuli (non-nociceptiv påvirkning, fx berøring)

Meddelt smerte
- Smerte fra ét sted, som kan mærket et andet sted i kroppen, fx en anden muskel

Paræstesi
- Abnorm følelse, fx snurrende eller prikkende

Dysæstsi:
- Føleforstyrrelse efter nerveskade, hvor det er smertefuldt ved normal berøring

60
Q

Angiv de 4 processer der er ansvarlige for at sende smertesignal og signal om potentiel vævsskade til hjernen

A

Transduktion

Transmission

Modulation

Perception

61
Q

Angiv ætiologiske faktorer for TMD som er mulige og sandsynlige

A

Meget sandsynlige
- Køn (østrogen øger risikoen)
- Genetik
- Kroniske smertetilstande andre steder i kroppen, fx fibromyalsi
- Emotionelt: depression, angst, stress

Mulige
- Parafunktioner, muskelhyperaktivitet
- Alder
- Hypermobilitet
- Negativ holdning til helbredet
- Traume i kæberegionen
- Malokklusion
- Anterior åbent bid
- Unilateralt krydsbid
- Horisontalt overbid (> 6 mm)
- Mere end 6 manglende posterior tænder

62
Q

Beskriv DC/TMD

A

RDC/TMD 🡪 standartiseret undersøgelse 🡪 to systemet/akser
- Akse I: klinisk undersøgelse og efterfølgende kliniske diagnoser
- Akse II: TMD-smerternes påvirkning ift. psykisk og psykosocial tilstand

Akse I
- Undersøgelsesskema
- Systemisk gennemgang
- Pt. udpeger orofaciale smertes lokalisation
- Incisale relationer
- Underkæbes bevægelse og smerter
- Åbning
- Laterotrusion
- Protrusion
- Kæbelyde
- Kæbelåsninger
- Palpation af tyggemuskler

Akse II
- Spørgeskemaer
- Smertetegning
- MPQ
- Chronic pain scale
- Patient health questionaire 15
- PHQ 9
- GAD 7

Supplement:
- VAS
- Oral behavior
- Jaw function limitations scale
- PHQ 4
- Søvnapnø: STOP-BANG, Epworth, Berlin questionaire
- Hypermobilitet: beighton-score 10

63
Q

Hvilke 5 punker er der overordnet i en TMD udredning?

A

Anamnese
Subjektiv undersøglese
Objektiv undersøgelse
Diagnostik
Behandlingsplan
Anamnese
1. Hovedklage
2. Specifik anamnese
- Udløsende årsag
- Hvor, hvornår, hvordan
- Lokalisering af symptomer
- VAS-scala
- Smertemønster: tegn døgntimer
- Triggger/lindring
- Associerende symptomer
- Tidligere behandling og effekt af denne
3. Medicinsk anamnese
- Tidligere sygdomme
- Sygdomme i familien
- Tidligere behandlinger og operationer
- Traumer
- Medicinforbrug
- Allergier
- Misbrug af alkohol, medicin mm
4. Odontologisk anamnese
- Parafunktioner
- Tidligere lidelser, behandlinger mm
5. Psykosocial anamnese
- Sociale og adfærdsmæssige forhold
- Psykisk tilstand
- Livsstil
- Arbejdsforhold

Subjektiv undersøgelse - spørgeskemaer

Objektiv undersøgelse
- DC/TMD
- Mobilitetstest
- Skulder, nakke og hals
- Klinisk undersøgelse af mundhulen og okklusionsforhold

Supplerende undersøgelser
- Røntgen
- CT/MR
- Arthroskopi

Diagnostik
- Systemisk indsamling af alt data
- ”Diagnose træet”

64
Q

Forklar kort om CPG´s betydning ift. tygning

A

– Tyggebevægelser er cykliske bevægelser, dvs. at basis-rytmen er gemt i hjernen. Cykliske bevægelser kan således fortsætte uden feedback. Vigtigst er CPG = ”central pattern generator” (CPG), som styrer den cykliske aktivering af henholdsvis åbne- og lukkemusklerne under tygning.
De cykliske bevægelser finjusteres dog af sensoriske signaler, der arbejder via reflekser.

65
Q

Angiv fysiologisk behandling af TMD

A

Varmebehandling
Øger muskeltemperatur 🡪 vasodilation 🡪 metabolisme og blodflow øges 🡪 fjernelse af affaldsstoffer, fremmer ilttilførselsen 🡪 heling fremmes, inflammation hæmmes 🡪 nedsat nocieptive input (pga. inflammatoriske suppe nedsættes) 🡪 smertelindrende
Kulde behandling
Kun ved akutte smerter og inflammation
Aktiverer endogen smerteinhibition via aktivering af kuldereceptorer (CMR1)
Fysioterapi
TENS
Myofacial TMD, artralgi og perifere neurogene smerter
Elektrisk nervestimulation 🡪 lindrer smerten via stimulering af A-beta fibre (berøringsfibre) 🡪 C-fibre hæmning 🡪 endogent smertelindrende system aktiveres
Grindcare
Ved bruxisme
Bideskinner
Supplement for andre behandlinger
Kan aflaste muskler og kæbeled 🡪 placebo
Typer
RFS
Blød skinne (aflaster, nedsætter tandpress)
Sjoldskinne (hypermobilitet i kæbeled)
Snorkeskinner

66
Q

Angiv grader af attrio dentinum

A

0 = ingen slid
1 = synligt emaljeslid, slidfacetter
2 = synligt sled med eksponering af dentin (dentinøer) og tab af klinisk kronehøjde
3 = tab af kronehøjde mellem 1/3 og 2/3 og emalje kant
4 = tab af kronehøjde over 2/3A

67
Q

Red Flags ved hovedpine

A

Systemiske symptomer (feber, vægttab, svimmelhed) 🡪 tumor eller infektioner
Sekundære risikofaktorer (HIV, kræft, immunosuppresion) 🡪 kræft eller infektioner
Neurologiske symptomer og abdominale sygdomme
Forvirrede, trætte, bytter om på ord eller kan ikke udtale ord 🡪 hovedtraume, øget intrakranielt tryk mm
Ældre, som har pludselig opstået hovedpine 🡪 hjerneblødning
Previous hovedpine historie
Hvis patientens hovedpine ændrer sig meget, får fx kvalme og opkast
Hvis hovedpinen ændrer sig, når de lægger sig 🡪 forøget ICT
Hvis hovedpinen ændrer sig, når de står op 🡪 kiara malformation 🡪 hjernen synker ned i basis
Papiledema
Øget interkranielt tryk
Hævede lymfeknuder 🡪 neoplasi, infektion, autoimmunsygdom
Sensoriske eller motoriske forandringer i trigeminus, facialis 🡪 intracraniel tryk, nerveskader
Asymmetri i ansigtet 🡪 neoplasi, rheumatoid arthritis

68
Q

Angiv søvnstadier og hvornår man bruxer?

A

Søvnstadier:
- REM-søvn (bruxisme)
- ”rapid eye movement”
- Aktiv eller paradoksal søvn
- NREM
- ”non rapid eye movement”
- Inddeles yderligere i:
- Let søvn: stadie 1 + 2 (slow wave sleep)
- Dyb søvn (stadie 3 + 4 (deltasøvn)
- Restorativ søvn

69
Q

Redegør for episodisk spændingshovedpine

A

Karakteristika:
- Strammende, pressende, trykkende, bånd omkring tindingen
- Mild til moderat
- Bilateralt

Diagnostiske krav:
- Mindst 10 tidligere hovedpiner skal opfylde:
- 1-14 dage med hovedpine om måneden
- Kan ikke relateres til traume
- Ingen forværring ved fysisk anstrengelse

Behandling:
- pt. uddannelse
- Undgå triggere
- Mild analgetika
- Massage + afspænding

70
Q

Kronisk spændingshovedpine

A

Som episodisk spændingshovedpine men:
- hovedpine i mindst 15 dage/mdr i min. 6 mdr

Behandling er den samme som for episodisk desuden TCA, fysioterapi, psykologisk behandling (stresshåndtering)

71
Q

Migræne uden aura

A

Mindst 5 anfald der varer mellem 4-72 timer

Smerte: unilateral, dunkende, moderat til svær intensitet, forværres af alm fysik aktivitet
Forbundet med kvalme og opkast
Lyd og/eller lysfølsomhed

72
Q

Migræne med aura

A

Hovedpine forudgås af:
- Aurasymptomer under 60minutter
- oftest visuel aura

Diagnostiske krav:
- mindst 2 anfald der opfylder ovenstående krav

73
Q

Behandling af migræne

A
  • Undgå triggerfaktorer
  • Farmakologisk:
    - anfaldsmedicin: paracetamol, NSAID, triptaner
    - Forebyggende: TCA, Calciumkanalblokkere, Betablokkere
74
Q

Klyngehovedpine (hortons)

A

Anfald der varer mellem 15 til 180minutter
Enkelte anfald eller flere Per dag i perioder af uger op til måneder derefter flere måneder uden anfald.

Karakteristika: unilateral, kraftig smerte bag et øje, ledsagersymptomer som rødme, irritation af øje, forstoppelse af næse + næseblod

behandling: triptaner, gabapentin, ilt ved anfald og NSAID

75
Q

Hvad kan man se på rtg/scanning ved artrose

A

Ostefytdannelse, sklerotiseringer og erosioner.

76
Q

Hvad kan man se på rtg/scanning ved artritis

A

Stor destruktion og affladning

77
Q

Den centrale mønstergenrator

A
78
Q

Hvad kan man gøre ved forventligt tilbagefald efter bidskinne behandling ifm . med bruxisme

A

seponer én uge og brug igen, seponer en uge og brug igen, osv.

OD (11 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions