Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B1: Celler og væv > A3 - Cellekerne, cellecyklus og celledeling > Flashcards

A3 - Cellekerne, cellecyklus og celledeling Flashcards

1
Q

Hvilke former kan cellekerne antage?

A
  • Cellekerner kan antage forskellige former
    • Sfæriske og ovale kerner i epithel
      *Lapdelte kerner (granulocytter)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad afgrænser kernemembranen kernen fra?

A

afgrænser cellekernen fra resten af cellen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan er kernens struktur i interfasen?

A
  • Kernemembran har en dobbelt lipidmembran
    Det er ikke homogent inde i cellen, der er nogle områder med tæt kromatin (mørk) og ik så tæt pakket = lyst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er kromatin?

A

Kromatin (=DNA + proteiner)
* DNA-dobbeltstreng
* Histonproteiner
* Andre proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Eukromatin

A

○ Eukromatin: lyst, transkriptorisk aktivt, ekstenderet DNA, lav grad af DNA methylering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Heterokromatin

A

○ Heterokromatin: mørkt, transkriptorisk inaktivt, kondenseret DNA, høj grad af DNA methylering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er nukleosomer? Struktur og funktion?

A

Struktur
* Kompakt kerne af 4 slags histoner (to af hver type.
* DNA-dobbeltspiralen snor sig omkring nukleosomet knap to gange
* Nukleosomer ligger som “perler på en snor” på DNA-molekylet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor er histoner vigtige?

A

*Pakker DNA i kromatinfibre (heterokromatin).
* * Histoners N-terminale ender kan modificeres, hvilket øger/hæmmer tilgængeligheden af DNA for transskription.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er Epigenitik?

A
  • Definition: Arvelige ændringer i kromatinets struktur der ikke omfatter basesekvensen af DNA.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv betydningen af epigenetisk regulering af kromatin

A

Epigenetikken regulerer kromatinstrukturen og dermed aktiviteten af de enkelte gener og i sidste ende cellens fænotype.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår er gener aktive og hvad styrer det?

A

Gener er aktive, når de befinder sig i løs kromatin, og inaktive, når de er i tætpakket kromatin. Modifikationer af gener styrer, om kromatin er løst eller tætpakket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er nucleolemma og hvad består den af?

A

Kernemembranen som består af dobbelt lipidlag, den ydre del går i et med RER og den indre del er beklædt med nucleære laminer. Kernemembranen har kerneporer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke mekanismer er der for transport over nucleus?

A
  • Reguleret udveksling af molekyler mellem nucleoplasma og cytoplasma gennem nucleære porekompleks
  • Passiv transport: Alt under 4 kDa diffunderer frit
  • Over 60 kDa holdes ude
    *Større molekyler kræver aktiv transport
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad eksporteres og importeres til nucleus?

A

Eksport af RNA og import af proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv Nucleolus

A
  • Elektrontætte områder i kernen
  • Kan være flere per celle (typisk 1-4)
  • Består af DNA, RNA og proteiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv Centrosomet

A
  • forankringssted for mikrotubuli.
  • Mikrotubuliorganiserende centrum
  • Centrosomet fordobles før celledeling
  • Vigtige for deling af kromatidpar til datterceller under mitosen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er celledeling? Funktion?

A

*Celledeling er en højt reguleret proces * Regulering af organstørrelse og regeneration af væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke tilstande kan celler være i?

A
  • De fleste celler deler sig ikke (er i G0)
  • Statiske: Terminal differentiering til G0 . Eks. Neuroner i CNS
  • Stabile: Befinder sig i G0 og er delvist differentierede, men kan aktiveres. Eks. endothelceller
  • Fornyende: Konstant dannelse af nye celler fra stamceller. Eks. Celler i epithel
19
Q

Hvad er asymmetrisk deling?

A

Asymmetrisk: Stamcelle deler sig og danner stamcelle og differentieret celle

20
Q

Hvad er symmetrisk deling?

A

Symmetrisk: Stamcelle deler sig og danner to ens celler

21
Q

Hvad er forstærkningdeling?

A

*Når celler kan dele sig og danne flere af samme celletype
○ forstærkningsdeling sker med specialiserede celler, der allerede har en bestemt funktion

22
Q

Hvilke faser er der i cellecyklys?

A
  • G0
  • G1
  • S-fasen
  • G2

M-fasen

23
Q

Hvad sker der i G0?

A
  • G0 = Både Quiescent (hvilende, reversibel) og Differentieret (irreversibel)
    ○ Quiescent = Kan trigges til at komme i en celledeling og tibage til cellecyklus
    Differentieret = ireversibel og ikke genoptage celledeling
24
Q

Hvad sker der i G1?

A
  • G1: Cellevækst, proteinsyntese og syntese af mitokondrier og andre organeller
25
Q

Hvad sker der i S?

A

Syntesefasen: Replikation (fordobling) af DNA og fordobling af centrosomer

26
Q

Hvad sker der i G2?

A
  • G2: Tjek af DNA fordobling, Protein/organel syntese, Fordobling af centrosomer afsluttes
27
Q

Hvad sker der i M?

A

M:
* Karyokinese
* Cytokinse

28
Q

Hvad er apoptose? Hvornår sker det?

A

Kontrolleret celledød. Cellen nedbrydes, deles i mindre stykker og fagocyteres af makrofager.

  • Sker ved
    ○ eliminering af skadede eller ødelagte celler
    Regulering af organstørrelse
29
Q

Hvad er mitose?

A

To identiske (både genetisk og epigenetisk) sæt DNA-molekyler (opstået ved replikation) fordeles til to nye cellekerner (karyokinese), der lejres i hver sin nye celle (cytokinese).

30
Q

Hvilke underfaser har mitose?

A

Mitosens underfaser
Inddeles i:
* Profase.
* Prometafase (sen profase, kan inkluderes i profasen) .
* Metafase
* Anafase
*Telofase.

31
Q

Hvad sker der i mitosens profase?

A
  • Kromosomer kondenserer og bliver synlige.
  • Condensiner: Hjælper med at “coile” (sno) kromatider til kompakte strukturer
    Cohesiner: Binder to søsterkromatider sammen i et kromosom
32
Q

Hvad sker der i mitosens prometafase?

A
  • Kernemembranen opløses. Mitosetenen opbygges.
33
Q

Hvad er mitosetenen?

A
  • Mitosetenen: Ansvarlig for positionering og flytning af kromosomer
  • Består af mikrotubuli der gror ud fra centrosom
34
Q

Hvilke typer mikrotubuli er der i mitosetenen?

A

Tre typer mikrotubuli i mitosetenen:
Kinetochore: Hæftet fast på kinetochoren på kromosomet
Polære: Forbindelse mellem to mikrotubuli direkte fra centrosom
Astrale: Hæfter til andre strukturer (primært cellevæg)

35
Q

Hvad sker der i mitosens metafase?

A

Kromosomer lejret stabilt ifht ækvatorialpladen.

36
Q

Hvad sker der i mitosens anafase?

A
  • Cohesin nedbrydes og der sker en synkroniseret adskillelse af kromatidpar i hvert kromosom.
37
Q

Hvad sker der i mitosens telofase?

A
  • Kromosomer dekondenserer
  • Kernemembranen gendannes
  • kontraktilring(aktin og myosin) dannes og danner kløvningsfuren.
38
Q

Beskriv Cytokinese/Sen telofase

A

Datterceller afsnøres/adskilles ved hjælp af kontraktilringen.

39
Q

Hvad er resultatet ved meiose ift. mitose?

A

Resultatet af meiose er fire genetisk unikke haploide celler (23 X 1) ift­ mitosens to genetisk identiske diploide celler (23 X 2).

40
Q

Hvornår finder meiose sted? Hvad sker der kort?

A
  • Meiose finder sted under udviklingen af kønsceller. Der sker to kernedelinger (første og anden meiotiske deling) med kun en DNA-replikation = halvering af kromosomtal
41
Q

Nævn meiosens underfaser

A

Meiose inddeles i
* Første meiotiske deling
○ Profase 1
○ Leptoten
○ Zygoten
○ Pakyten
○ Diploten
○ Diakinese
* Metafase 1
* Anafase 1
* Telofase 1
* Interfase II: Kort varighed og uden S-fase
* Anden meiotiske deling (svarende til mitose)
○ Profase 2
○ Metafase 2
○ Anafase 2
Telofase 2

42
Q

Hvad sker i den meiotisk profase I?

A

Kromosomer kondenserer og parres, overkrydsning og rekombination (chiasmata), adskillelse af kromosomer og kernemembran nedbrydes.

43
Q

Hvad sker i den 2. meiotiske deling?

A

Karyokinesen er lig mitosen, men cytokinesen er forskellig fordi den er koblet til gametogenesen

44
Q

Hvordan sikres genetisk variation?

A

Tilfældig blanding af kromosomer ved 1. meiotiske deling (rekombination) og udveksling af gener ved overskrydsning i 1.meiotiske deling

B1: Celler og væv (10 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions