Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B1: Celler og væv > A7 - Muskelvæv og nervevæv > Flashcards

A7 - Muskelvæv og nervevæv Flashcards

1
Q

Hvad er muskelceller? (funktion?)

A
  • Specialiserede celler
  • Varetager organismens behov for indre og ydre bevægelse
    Muskelfiber = muskelcelle (aflang)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke typer findes der af muskelvæv?

A

Glat muskulatur, Tværstribede muskulatur (Skeletmuskulatur og Hjertemuskulatur)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv Skeletmuskulatur

A

Generelt
* Forekommer i alle bevægeapparatets muskler
* Karakteristisk tværstribning
* Innerveres af det somatiske (bevidste) nervesystem - voluntær
* Forekommer i bundter - fascikler - der samles i muskler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv bindevæv i skeletmuskulatur

A
  • indeholder blodkar og nerver
  • hæfter muskel til knogle
  • Epimysiet: Omgiver musklen
  • Perimysiet: Udspringer fra epimysiet og Omgiver fascikler
    *Endomysiet: Udspringer fra perimysiet og er en fin skede af retikulære fibre omkring den enkelte muskelfiber
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan er opbygningen i skeletmuskulatur?

A
  • Sarcolemma og ekstern lamina omgiver den enkelte fiber
  • Muskelfiber indeholder myofibriller
  • Indeholder satellitceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv myofibriller

A
  • Sarcomeret består af myosinfilamenter (tykke) og aktinfilmenter (tynde)
    Findes også Titinfilamenter - meget tynde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er Sarcomér

A
  • Segmentet mellem to Z-linjer
  • Strukturelle og funktionelle enhed i myofibrillen
  • Sarcomeret holdes på plads af intermediære filamenter, der består af Desmin, som er specifikt for muskelceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan er rørstrukturene i skeletmuskulatur?

A

T-tubuli: invaginationer af sarcolemma hvor A og I bånd mødes. Via T-tubulus kan et aktions-potentiale hurtigt spredes

Sarcotubuli: Sarcoplasmatisk reticulum danner sarcotubuli - som danner kontaktretiklet

  • Triade: 2 kontaktretikler løber rundt om myofibrillen på hver sin side af en T-tubulus. De 3 rør danner tilsammen en Triade
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan foregår Kontraktion i skeletmuskulatur?

A

Kontraktion
* Aktinfilamenterne glider mod midten af A-båndet - herved forkortes sarcomeret
* H-båndet og I-båndet forkortes
* A-båndet forbliver uændret
Betegnes - Filamentglidning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er motorisk endeplade?

A
  • Kontaktområde mellem en motorisk nervefiber og en skeletmuskelfiber
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke typer skeletmuskelfibre findes der?

A

Type I (røde fibre)
Type IIa
Type IIb (hvide fibre)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv Skeletmuskelfibre
Type I (røde fibre)

A

Type I (røde fibre)
* Aerobe
* Langsomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv Skeletmuskelfibre
Type Ila

A

Type IIa
* Anaerobe & Aerobe
* Middel hurtige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv Skeletmuskelfibre
Type IIb (hvide fibre)

A

Type IIb (hvide fibre)
* Anaerobe
* Hurtige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan foregår vækst i skeletmuskulatur?

A

Vækst:
* Skeletmuskulatur vokser ved hypertrofi (flere myofibriller i den enkelte muskelfiber - forøgelse af cellestørrelse
*Længdevækst sker ved produktion af nye sarcomerer - forlængelse af området hvor musklen går over i senen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan foregår Regeneration i skeletmuskulatur?

A
  • Differentiering af satellitceller til myoblaster
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv hjertemuskulatur

A
  • Forekomst: Findes kun i hjertet
  • Innervering: Innerveres af det autonome (ubevidste) nervesystem
    *Cellerne er forbundne med indskudsskiver
  • Tværstribning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv tværstribningen i hjertemuskulatur

A
  • Skyldes aktin- og Myosinfilamenter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan foregår kontraktion i hjertemuskulatur?

A

Kontraktion foregår ved filamentglidning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er purkinje-fibre?

A

Purkinje-fibre
* (modificerede hjertemuskelfibre/celler)
Hjertets impulsledningssystem
* Funktion: Leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv glat muskulatur

A
  • Forekomst: Forekommer i næsten alle indre organer og blodkar
  • Innervering: Innerveres af det autonome (ubevidste) nervesystem - involuntær
  • Én kerne
  • På cellens overflade findes caveolae. På den indvendige overflade af Sarcolemma findes fokale adhæsionssteder.
  • Kontakt mellem naboceller via gap junctions
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv Sarcoplasma i Glat muskulatur

A

Hovedparten af sarcoplasmaet er opfyldt af filamenter:
1. Tynde aktinfilamenter
2. Tykke myosinfilamenter
3. Intermediære filamenter (Desmin/Vimentin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er nervesystemet helt kort?

A
  • Strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner
  • Omfatter alt nervevæv i organismen
    Hovedfunktion: Kommunikation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad inddeles nervesystemet i?

A
  • CNS - centralnervesystemet
    ○ hjernen og rygmarven
  • PNS - det perifere nervesystem
    ○ alt nervevæv uden for hjerne og rygmarv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er nervekerner?

A

Neuronernes cellelegemer samles i grupper = nervekerner (nuclei)
Nuclei= En ansamling af neuroner i CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er en ledningsbane?

A

CNS Neuronernes nervefibre løber ofte samlet = ledningsbane

27
Q

Hvad er en ganglie?

A
  • Neuronernes cellelegemer samles i grupper = ganglier
  • Ganglie = En ansamling af neuroner i PNS
28
Q

Hvad er plexer?

A
  • PNS Neuronernes nervefibre sammenflettes = plexer
29
Q

Hvad er perifre nerver?

A

PNS Bundter af parallelle nervefibre = perifere nerver

30
Q

Hvad kan PNS inddeles i?

A

Det somatiske nervesystem
Det bevidste nerveststem –> viljestyrrede (÷ reflekser)

Det autonome nervesystem
Det ubevidste nervesystem – > ikke viljestyrrede

Kan inddeles i Sympatisk del – Parasympatisk del

31
Q

Hvad er aktionspotentiale?

A

Elektrokemisk udbredelse af impuls over axonet

32
Q

Hvad er axontransport?

A

Bevægelse af substanser inde i axonet
* Axontransport kan foregå fra cellelegemet og ud i axonet(anterograd)
Eller fra axonterminalen og ind til cellelegemet (retrograd)

33
Q

Hvad er en neurotransmitter?

A

En kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktions på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes

34
Q

Hvad er en synapse?

A

En synapse er cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra en nervecelle til en anden celle vha. neurontransmitterere

35
Q

Hvad inddeles en synopse i? Hvad er en synaptiskkløft?

A

En synapse bliver delt op i to dele:

Præsynaptisk del
* del af axonet - axonterminalen
* Her bliver synaptiske vesikler exocyteret - frigivelse af transmittere

Postsynaptiskdel
* den kontaktede del, typisk dendriten
* Her sidder der specifikke receptorer

Synaptiskkløft (25 nm)
Mellemliggende ekstracellulære spalte mellem de to dele

36
Q

Hvilke hovedkategorier af celler findes i nervevæv?

A

Neuroner og Gliaceller

37
Q

Hvilken funktioner har en neuron?

A
  • Irritabilitet (excitabilitet): evnen til at registrere og reagere på forskellige stimuli
  • Konduktivitet: evnen til at sende et signal om, at stimulationen har fundet sted til andre dele af cellen
  • Signaltransmission: overføre hurtig information til andre celler
38
Q

Hvad består en neuron af?

A

Neuron
* nervecellelegeme med alle dets udløbere

  • Består af:
    • Soma (cellelegeme)
      ○ kernen omgivet af perikaryon (cytoplasma i nerveceller)
    • Nucleus
  • Dendritter
    ○ ofte mange
    ○ korte udløbere
  • Axon
    ○ én udløber
    ○ meget lang
    Kan være forgrenede - kollateraler
39
Q

Hvilke neurontyper findes der?

A
  • Unipolære: én udløber
  • Pseudounipolære: én udløber (axon) deler sig i to (som ”T”)
  • Bipolære: én udløber fra hver ende af cellelegemet
  • Multipolære
    ○ Et Axon og større antal dendritter
    ○ Længde på axon afhængigt af type
40
Q
A
41
Q

Hvad er gliaceller? funktion?

A
  • Non-Konduktive - ikke udfører elektrisk signaloverførsel
  • Fysisk og metabolisk support af neuroner
42
Q

Hvad kan gliaceller inddeles i?

A

Egentlige (centrale) Gliaceller:
* astrocytter
* oligodendrocytter
* mikroglia

Perifere Gliaceller:
* Schwannske celler
satellitceller

43
Q

Beskriv astrocytter

A

Funktion
* Yder mekanisk støtte
* Stillads under nervesystemets udvikling (radial glia)
* Regulering af neuronal aktivitet: fjerne neurotransmittere, bidrage med forstadier til neuro-transmittere, regulere det ekstracellulære ionmiljø
* Danner ikke aktionspotentialer eller synapser - kommunikation via kemiske signaler
* producerer laktat ud fra glukose -> nerveceller forbrænder laktat
* Udgør nervesystemets ardannende celler - sclerose

44
Q

Beskriv Oligodendrocytter (type og funktion)

A
  • Satellitære oligodendrocytter: ligger i den grå substans direkte op ad nervecellelegemet.
  • Interfascikulære oligodendrocytter: ligger i den hvide substans. Danner myelinet i centralnervesystemet = Homologe med Schwannske celler i PNS
45
Q

Beskriv mikroglia (funktion)

A
  • RASK - hvilende/residente
    SKADE - reaktive - fagocytose & antigenpræsenterende
46
Q

Beskriv Satellitceller

A

Satellitceller: lægger sig tæt op ad et nervecellelegeme - i de perifere ganglier

47
Q

Beskriv Schwannske celler

A

Schwannske celler: omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem (PNS)

48
Q

Hvad er nerver?

A

Axonerne fra neuroner løber sammen → Danner fascikler → Danner nerver

49
Q

Hvad er Hjernenerver?

A

Fra hjernen, dannes af fibre forbundne med hjernen

50
Q

Hvad er Spinalnerver?

A

Fra rygmarven, dannes af fibre forbundne med rygmarven

51
Q

Hvad er Efferente/motoriske nerver?

A

Bærer signaler fra CNS til kroppens perifere dele. De sender beskeder, der styrer muskelbevægelser og andre kropsfunktioner.

52
Q

Hvad er Afferente/sensoriske nerver?

A

Bærer signaler fra kroppens periferi til CNS. De transporterer information om følelser, smerte, temperatur og andre sensoriske oplysninger til CNS.

53
Q

Hvilke nerver i CNS har afferente og efferente nerver?

A

Både hjernenerver og spinalnerver indeholder både efferente/motoriske og afferente/sensoriske nerver. Dette betyder, at de både kan sende signaler fra CNS til kroppen og fra kroppen til CNS.

Sikrer kontakt mellem neuronerne i CNS og alle dele af legemet

54
Q

Hvordan er bindevævet i neuroner?

A
  • Indeholder meget bindevæv (beskytter og understøtter)
    • Epineuriet tæt, uregelmæssigt bindevæv - tykt lag, fiberrigt
    • Perineuriet færre fibre, kontaktkomplekser, perineuralskeden - omgiver fascikler
      Endoneuriet løst bindevæv - omgiver de enkelte nervefibre
55
Q

Hvad er et nervefiber?

A

Et Axon med tilhørende nerveskede
* Perifere axoner omgives af en skede af Schwannske celler - disse kan danne myelinskede ->
a. myelinerede nervefibre
b. umyelinerede nervefibre

Myelin giver mulighed for hurtigere nerveledning

56
Q

Beskr perifere umyelinerede nervefibre

A
  • Schwannske celler - celler som omskeder axoner i PNS
    • Cellemembranen danner en invagination, der omgiver axonet
    • danner dobbeltfold - mesaxon
      Axoner, der kun har en Schwannsk skede
57
Q

Beskriv Perifere myelinerede nervefibre

A

Proces:
1. Den Schwannske celles mesaxon forlænges og danner en løs membran-spiral omkring axonet
2. Det spiralsnoede cellemembran fortrænger den Schwannske celles cytoplasma - kompakt myelin opstår
Under sammenpakningen danner de ydre membranoverflader den intraperiodiske linje - smelter sammen og danner den større tætte linje (major dense line).

58
Q

Hvad er ranviersk indsnøring og Internodalsegment?

A
  • Interval mellem 2 myelinsegmenter (2 Schwannske celler)
59
Q

Beskriv Centrale myelinerede nervefibre

A
  • Myelinskeden dannes af oligodendrocytter
  • Hver oligodendrocyt forsyner mere end ét axon med myelinsegmenter
  • Oligodendrocytten danner lag på lag af spiralsnoet plasmalemma
    (som Schwannske celler)
60
Q

Beskriv repair i PNS

A

Hvis cellelegemet overlever følges degeneration af regeneration
* Distale fibre og myelin degenererer (Wallersk degeneration) - Schwannske celler overlever
* Schwannske celler prolifererer/formere sig
* regenererede tynde fibre fra axonet vokser ind
remyelinering (kortere segmenter)

61
Q

Hvilke substanser består rygmarven af?

A

Grå substans og Hvid substans

62
Q

Beskriv rygmarvens grå substans

A

Grå substans
* myelinerede og umyelinerede axoner med deres forgreninger

63
Q

Beskriv rygmarvens hvide substans

A

Hvid substans (Farven skyldes det store indhold af lipidholdigt myelin)
* myelinerede axoner (overvejende)

B1: Celler og væv (10 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions