A5 - Bindevæv, fedt, blod og knoglemarv Flashcards

1
Q

Hvad er bindevævs funktion?

A
  • Funktion: Støttevæv for andre væv og organer
    Udgør organismens indre miljø: enhver udveksling af substanser mellem blodkarsystemet og epitheler foregår herigennem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad dækker ‘bindevæv’ over?

A
  • Egentlige bindevæv
  • Fedtvæv
  • Brusk
  • Knoglevæv
  • Blod
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er bindevæv opbygget af?

A
  • Består af celler og ekstracellulære matrix
  • I den ekstracellulære matrix er der fibre, der er indlejret i en grundsubstans via adhæsive glykoproteiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er fibre? Og hvilke typer findes der?

A
  • Grundlaget for den mekaniske støttefunktion
    3 typer: Kollagene, retikulære og elastiske fibre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kollagene fibre. Forekomst, funktion, struktur, opbygning

A
  • Hyppigst forekommende bindevævsfibre
  • Funktion: Give bindevævet styrke
  • Let bølget struktur - løber i alle retninger i bindevævet
  • Længdestribning - skyldes at fibrene er opbygget af fibriller
  • Fibriller er opbygget af tykke kollagen-molekyler
    Kollagen-molekylet er opbygget af 3 alfa-kæder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Retikulære fibre. Stuktur, opbygning, forekomst?

A
  • Spinkle fibre - danner fine net
  • Samme periodiske struktur som kollagen
  • Består primært af type-III-kollagen og ”coat” af proteoglykaner & glykoproteiner
    Forekomst: indgår i basalmembranens lamina reticularis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Elastiske fibre. Forekomst, opbygning, funktion?

A
  • Meget tynde tråde
  • Gullig farve
  • Forekommer som tynde tråde i løst bindevæv, som grovere fiberbundter i ledbånd og som membraner i arterievægge
  • Opbygget af tykke Mikrofibriller der omgiver kerne af Elastin
  • Kan strækkes til 150% af længden og efterfølgende genantage normal længde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad består grundsubstansen af?

A

Grundsubstansen
* Består af bl.a. Proteoglykaner, Adhæsive glykoproteiner,
* Proteoglykan: kæder af Glykosaminoglykaner bundet til kerneprotein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke adhæsive glykoproteiner er der i bindevæv? Hvad er deres funktion?

A

Adhæsive glykoproteiner
Fibronectin
* Evne til at fastholde celler i matrix

Laminin
Sammenbinder komponenter i basallamina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke to hovedkategorier af celler findes i bindevæv?

A

Fikse celler og Mobile vandreceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er fikse celler? Hvilke celler dækker begrebet over?

A

Fikse celler
Fastgjort til den ekstracellulære matrix

  • fibroblaster
  • fedtceller
  • reticulumceller
  • mesenchymale celler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er Mobile vandreceller? Hvilke celler dækker begrebet over?

A

Mobile vandreceller
evnen til at bevæge sig frit gennem kroppens væv

  • monocytter
  • makrofager
  • dendritiske celler
  • lymfocytter
  • plasmaceller
  • eosinofile granulocytter
  • neutrofile granulocytter
    mastceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv fibroblaster

A
  • Den ”egentlige” bindevævscelle
  • Hyppigst forekommende i bindevæv
    Aktiveres ved ex sårheling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv reticulumceller

A

*danner retikulære fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv Mesenchymale

A
  • Relativt udifferentierede celler der stammer fra mesoderm
  • Kan differentiere til bla. fibroblaster
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv fedtceller

A
  • Funktion - oplagring af triglycerider
  • Fedtcellen omgives af fint net af retikulære fibre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv makrofager

A
  • ”professionelle fagocytter”
  • Stor evne til fagocytose – vigtig rolle i organismens forsvar
  • Antigen-præsenterende

Fikse
* ligger langs de kollagene fibre

Frie
* aktivt bevægelige - ”kravler” rundt i bindevævet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv Dendritiske celler

A
  • Mange forgrenede udløbere
  • De vigtigste antigen-præsenterende celler
    Udgør sammen med makrofager og B-lymfocytter - antigen præsenterende celler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv Plasmaceller

A

*Antistof-producerende celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv mastceller

A
  • Vigtig rolle i forsvar mod bakterielle infektioner
  • Granulafyldt cytoplasma (histamin og heparin)
    *Har receptorer for IgE (Allergi)
21
Q

Hvordan klassificeres bindevæv?

A

Klassificeres på basis af den relative mængde af de ekstracellulære matrixkomponenter og de forskellige celletyper

22
Q

Hvilke typer bindevæv findes der?

A

Løst bindevæv, Tæt bindevæv, Mukøst bindevæv og Retikulært bindevæv.

23
Q

Beskriv løst bindevæv.

A
  • Generelle bindevævstype
  • cellerigt, blødt og eftergivende
  • rigt på kar og nerver
    *løstvævede fibre - løbende i alle retninger
24
Q

Hvad definerer tæt bindevæv? Hvilke typer findes der?

A

Fibrene dominerer i forhold til mængden af celler og grundsubstans

Tæt, uregelmæssigt bindevæv
Tæt, regelmæssigt bindevæv
Tæt, elastisk bindevæv

25
Q

Beskriv Tæt, uregelmæssigt bindevæv. Struktur og forekomst

A

(Tæt, kollagent bindevæv)
* kollagene fibre i tykke bundter vævet sammen til 3-dimensionelt net

26
Q

Beskriv Tæt, regelmæssigt bindevæv. Struktur og forekomst

A
  • bundter af kollagene fibre i velordnet, parallelt arrangement
  • findes i strukturer udsat for stærke trækkræfter:
    Sener og ligamenter
27
Q

Beskriv Tæt, elastisk bindevæv.

A
  • Tætliggende bundter af parallelt liggende elastiske fibre
28
Q

Beskriv Retikulært bindevæv

A
  • Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller
29
Q

Beskriv Mukøst bindevæv.

A
  • Store mesenchymlignende celler
  • Rigelig mængde intercellulær substans
30
Q

Hvad er fedtvæv? Funktion?

A
  • Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
  • Specialiseret form for løst bindevæv
  • Energidepot
  • Triglycerider - særlig egnet til oplagring af energi
31
Q

Hvilke typer fedtvæv findes der?

A

Unilokulært fedtvæv og Multilokulært fedtvæv

32
Q

Hvad er Unilokulært fedtvæv

A

”Almindeligt fedtvæv”
* Gult/hvidt fedtvæv
* Findes bl.a. underhuden
Rigt vaskulariseret

33
Q

Hvad er Multilokulært fedtvæv

A
  • Brunt fedtvæv
  • Brunt fedtvæv er lobuleret - mange kar og nervetråde
    Forekommer sjældent hos voksne - er yderst veludviklet hos nyfødte (varme produktion)
34
Q

Hvad består blod af?

A

Flydende bindevæv - celler og ekstracellulær substans (blodplasma)
* Erythrocytter (røde blodlegemer)
* Thrombocytter (blodplader)
* Leukocytter (hvide blodlegemer)

35
Q

Hvad er erythrocytter?

A
  • Indeholder hæmoglobin (farve)
    • Transporterer Ilt og Kuldioxid (Hæmoglobin)
    • Levetid = 120 døgn
36
Q

Hvad er Thrombocytter?

A

Funktion: Hæmeostase

37
Q

Hvad opdeles leukocytter i?

A

Opdeles i Granulocytter og agranulocytter

38
Q

Hvad er Granulocytters funktion? (Typer)

A

Neutrofile granulocytters funktion: Fagocytere og dræbe mikroorganismer. Professionel fagocyt.

Eosinofile granulocytters funktion: Bekæmpelse af infektioner med parasitter

Basofile granulocytters funktion: Vides ikke med sikkerhed

39
Q

Hvad er agranulocytters funktion? (Typer)

A

Monocytters funktion: Differentierer til makrofager

Lymfocytter: Vigtig rolle i immunforsvaret

40
Q

Hvad er Hæmopoiese? Hvor foregår det?

A

(dannelse af blodceller)
* Foster: Blodøer i væggen af blommesækken
* 3 føtalmdr: lever og milt
5 føtalmdr: Knoglemarven

41
Q

Hvordan udvikles Erythrocytter?

A
  • Produceres nær sinusoiderne i erythroblastiske øer
    • Modning varer ca. 5 døgn
    • Ved mitotiske delinger bliver cellen mindre
    • Hæmoglobinmængden øges
    • Kernen udstødes og fagocyteres af makrofager
    • Cellen kaldes nu en reticulocyt
    • Reticulocytterne cirkulerer i blodbanen 1-2 døgn før de er ”modne”
    • Lever ca. 120 døgn – fagocyteres af makrofager
42
Q

Hvordan udvikles Granulære leukocytters?

A
  • Udvikles fra myeloblasten
    • Modning tager ca. 10 døgn
    • Produceres i klynger, der ligger lidt væk fra sinusoide-væggen
    • Findes som neutrofil, eosinofil eller basofil type - indeholder typespecifik granula
    • Overgangen til moden granulocyt markeres ved dannelsen af egentlige kernelapper
      Cirkulerer ca. 10 timer i blodbanen
43
Q

Hvordan udvikles monocytter?

A
  • Udvikles fra monoblast
    • Monocytter cirkulerer i blodbanen i ca. 1 døgn
      Herefter vandrer de over i bindevævet og differentierer til makrofager
44
Q

Hvordan udvikles Lymfocytters?

A
  • Lymfoide stamceller danner T- og B-lymfocyt stamceller
    • Stamceller til T-lymfocytter føres med blodet til thymus, hvor de modnes
      B-lymfocytter modnes i knoglemarven - differentierer til plasmaceller
45
Q

Hvordan udvikles Thrombocytter?

A
  • Opstår ved fragmentering af megakaryocytter
    Cirkulerende thrombocytter lever ca. 10 døgn
46
Q

Hvilke typer knoglemarv findes der?

A

Rød knoglemarv og Gul knoglemarv

47
Q

Beskriv Gul knoglemarv

A
  • Består primært af fedtvæv
    • Hæmopoietisk næsten inaktiv
      Områder der ikke er dækket af ”T-shirt, shorts, kasket”
48
Q

Beskriv Rød knoglemarv

A
  • Hæmopoietisk aktiv (danner blodceller)
    • I alle knogler hos nyfødte
    • Fra 5 år sker omdannelse til gul
    • Findes hos voksne i det aksiale skelet
      (T-shirt, shorts og kasket)
49
Q

Hvordan er knoglemarven opbygget?

A

Vaskulært rum (sinusoider)
* Forsynes af arteria nutricia
* Væggen opbygget af op til 3 lag

Hæmopoietisk rum
* knoglemarvsstroma
hæmopoietiske celler