Infektionsmedicin (febersygdom, gastroenterit mm) Flashcards

1
Q

Hvad hedder den højvirulente udgave af C. difficile?

A

CD027

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke 4 mikroorganismer er særligt farlige ift. restistensmønster? Hvordan skal de hver især behandles?

A
  • MRSA - methicillin resistente s. aureus. Få behandlingsmuligheder. Kan ikke eradikeres hvis sår/fremmedlegemer.
  • CPO - carbapenemase-producerende organismer. Kun behandling hvis klinisk relevant. Let på AB-trykket.
  • VRE - vancomycin resistente enterokokker. Skal kun behandles i få, særlige tilfælde. Meget få midler til rådighed.
  • C. diff. Behandles hvis symptomatisk: metronidazol, vancomycin mm. Kan være livstruende. Seponer PPI, let på AB-trykket.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke 2 agens virker sprit ikke på?

A

Noro og c. difficile. Altid håndvask!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hos den højfebrile patient med diarré skal du altid have en anden diagnose i baghovedet udover gastroenterit. Hvilken?

A

Sepsis! Diarré er almindeligt symptom på sepsis. Hvis man kun kigger med gastroenterit-brillerne på, overser man ofte det oprindelige infektionsfokus (eks. sår eller nekrotiserende bløddelsinfektion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er timeframen ift lumbalpunktur og AB-opstart hos meningit-patienten?

A

Allerhelst venyler + lumbalpunktur (LP) inden AB
Hvis LP ikke lykkes indenfor 30 min opstartes AB!

I praksis derfor ofte (1) venyler, (2) AB og (3) LP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hepatitis B serologi
Kom med eksempler på serologien ved:

  • Ingen infektion
  • Vaccination
  • Immuniseret (overstået infektion)
  • Akut infektion
  • Kronisk infektion
A

HBV-specifik serologi:
Antigener (Ag, virus):
- HBsAg = surface antigen = inficeret,
- HBeAg = e antigen = enormt meget virus.
Husk, at man kun har antigener, hvis man er inficeret!

Antistoffer (Ab, immunresponset):
- Anti-HBs = pt er immun
- Anti-HBe = lidt eller intet virus
- Anti-HBc = antistof mod core-antigen (IgM akut, IgG på sigt)

Eksempler:
* Ingen infektion – ingen pos serologi
* Vaccination – pos HBsAb (surfaceantistof)
* Immuniseret (overstået infektion) – ingen antigener, kun antistoffer! pos HBsAb, pos HBcAb (IgG), neg for resten
* Akut infektion og kronisk infektion adskilles vha. anti-core IgM!!! IgM er kun positiv i den akutte fase! Begge er positive for virus-RNA, surface-antigen, anti-core IgG, +/- flere, og kan for alle praktiske formål ligne hinanden serologisk 1:1 på nær IgM.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kom med eksempler på infektioner, der smitter via (1) kontakt, (2) inhalation og (3) blod/sekreter

A

1 Kontaktsmitte
- Direkte – fra andre pt’er eller med sig selv
- Indirekte – der er et mellemled (personer, miljø, utensilier)

2 Inhalationssmitte
Aerosoler; spredning via dråber/dråbekerner af forskellig størrelse - et kontinuum.
- Luftbåren smitte: Dråber fra luftvejene, som omdannes til små dråber ved fordampning. Eks. mæslinger, skoldkopper, forkølelsesvirus, influenza.
- Støvbåren smitte: 20 cm over gulvniveau. Bakterier, der tåler indtørring; stafylokokker, TB, norovirus, clostridier (sporer). “rene” ting skal ikke stå på gulvet!

3 Vehikelbåren smitte
Har brug for en transporter – dyr, fødevarer osv.
- Blodbåren smitte (iv. medicin, stikuheld – fx HIV og hepatitis)
- Alimentær smitte (via. føde, fækal-oral – fx norovirus, shigella, orm)
- Insektbåren (fx borrelia, malaria)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke 4 faktorer betinger/har indflydelse på den nosokomielle infektion?

A
  • Smitstof (mikroorganisme)
  • Værtsfaktorer (patienten)
  • Smittekilder/reservoir (patienten, personale, bygninger, inventar)
  • Smitteveje/procedurer (behandling, pleje, diagnostik, social omgang)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke 4 sygdomme/sygdomsgrupper skal du mistænke hos patienten med feber, der har været ude at rejse?

A
  • Malaria
  • Akutte virale infektioner (Dengue feber, Chikungunya, Zika, Hepatitis A-B, HIV)
  • Tyfus (eng. typhoid fever)
  • Leptospirose

Mindre sandsynligt er:
- Rickettsiose: afrikansk plet tyfus
- Schistosomiasis
- Amøbe lever abscess

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

På engelsk bruger vi begreberne typhus og typhoid fever, men det hedder noget andet på dansk. Hvad? Og hvad er de to sygdomme for noget?

A

Tyfus hedder på engelsk typhoid fever og må ikke forveksles med det engelske “typhus”, som er en anden sygdom, der på dansk hedder plettyfus og skyldes rickettsier.

Tyfus (dansk) = typhoid fever (engelsk)
Skyldes infektion med Salmonella Typhi. Mild til meget alvorlig diarré/feber-sygdom.

Plettyfus aka rickettsiose (dansk) = typhus (engelsk)
Skyldes rickettsier (en bakterie-type), der giver rickettsioser (en familie af febersygdomme)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Malaria:
Inkubationstid
Særlige symptomer
Kliniske fund
Laboratoriefund
Diagnostik
Behandling

A

Data her er for p. falciparum (den farligste)

Inkubationstid 1 uge - 1 måned (op til 3 mdr)
Særlige symptomer svær hovedpine, kulderystelser
Kliniske fund feber, i øvrigt ikke det store. Evt. cerebral påvirkning!
Laboratoriefund moderat trombocytopeni, øget ASAT/ALAT
Diagnostik mikroskopi af blod (viser parasitæmigrad og dermed også delvist prognosen, kæmpe buzzword), PCR og antigen-test
Behandling særlige malariamidler afhængig af malaria-type og hvor alvorligt, forløbet er. Profylakse er key.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Leptospirose:
Inkubationstid
Særlige symptomer
Kliniske fund
Laboratoriefund
Diagnostik
Behandling

A

Smitter via gnaver-urin

Inkubationstid 10 dage (4-19)
Særlige symptomer muskelsmerter i UE
Kliniske fund subkonjuktival rødme, ikterus, hududslæt
Laboratoriefund leukocytose, nyre- og leverpåvirkning
Diagnostik klinisk diagnose i begyndelsen senere positiv serologi, PCR i blod+urin
Behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Leveramøbeabsces:
Inkubationstid
Særlige symptomer
Kliniske fund
Laboratoriefund
Diagnostik

A

Inkubationstid uger - mdr - år
Særlige symptomer evt. ondt i højre side af abd
Kliniske fund ømhed under kurvatur/interkostalt på højre side
Laboratoriefund udtalt leukocytose
Diagnostik UL af leveren viser abscesser, amøbetiter, PCR i pus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Plettyfus (eng. typhus):
Inkubationstid
Særlige symptomer
Kliniske fund
Laboratoriefund
Diagnostik
Behandling

A

Feber, hovedpine, udslæt, overvej rickettsioserne!

Inkubationstid 5-7 dage
Særlige symptomer hovedpine
Kliniske fund sort eschar på huden (nekrotisk sår - en slags sort død hud/sårskorpe), makulært eksanthem
Laboratoriefund trombocytopeni, ALAT/ASAT forhøjelse
Diagnostik klinisk diagnose! PCR af hud. Serologi kan afsløre undertype (eks. african tick tyfus)
Behandling afhænger af undertype - ved african tick tyfus doxycyklin ligesom ved flåtbid herhjemme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Dengue:
Inkubationstid
Særlige symptomer
Kliniske fund
Laboratoriefund
Diagnostik
Behandling

A

Inkubationstid 5-6 dage (3-15)
Særlige symptomer hovedpine, muskelsmerter
Kliniske fund hyperæmi af hud (et tryk med flad hånd på brystkassen efterlader en flot hvid hånd), petekkier, fint sandpapirs-agtigt hududslæt
Laboratoriefund trombocytopeni, leukocytopeni
Diagnostik denguetiter efter 6 dages feber. PCR af blod.
Behandling understøttende. Ved gentagen infektion obs hæmorrhagisk denguefeber.

Sku’ hilse og sige, at hovedpinen ikke er for sjov :)))

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Tyfus (eng. typhoid fever):
Inkubationstid
Særlige symptomer
Kliniske fund
Laboratoriefund
Diagnostik
Behandling

A

Take home: en rætti alvorlig sniger. Svær at fange på klinikken, ofte kun stigende feber og relativ bradykardi. Bliver afsløret på venylerne.

Inkubationstid 1-3 uger
Særlige symptomer gradvist stigende feber, forstoppelse, bronkitis symptomer, tarmiskæmi
Kliniske fund cerebralt let omtåget, “rose spots”, lav puls
Laboratoriefund leukocytter normale eller lave, LDH forhøjet
Diagnostik bloddyrkning (gram negative bevægelige stave)
Behandling antibiotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en af de primære årsager til at HIV-incidensen er faldet drastisk herhjemme?

A

PREP behandling til MSM
PrEP er betegnelsen for en forebyggende behandling mod HIV-infektion med antiretroviral medicin. Medicinen skal tages, inden man risikerer at blive udsat for HIV. Siden januar 2019 har regionerne tilbudt PrEP til personer med særlig høj risiko for HIV-smitte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Din patient har feber og er kommet hjem fra rejse for 1 mdr siden. Hvad er de mest sandsynlige infektionssygdomme?

A

Malaria (blodudstryg og PCR)
Hepatitis A (tag serologi + for de andre hepatitter)
Tyfus (bloddyrkning)
Leptospirose (antistoffer, PCR i blod og urin efter 1 uge)
Amøbe leverabscess (UL, antistoffer)
HIV (tag hiv test)

Hvis ingen forklaring, tag antistoffer mod: plettyfus, Q-feber, Brucella

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Din patient har feber og er kommet hjem fra rejse. Du skal selvfølgelig kigge efter ledsagesymptomer og overveje, hvor mange dage det er siden ift. infektionssygdommenes inkubationstid, men ærlig talt, så er der ofte vage symptomer og inkubationstid peger i flere retninger.

Hvilke prøver kan du tage for at udelukke de mest almindelige årsager til feber efter rejse? Husk de 4 mest almindelige årsager til feber efter rejse.

A

1 Malaria:
Blod til udstryg
PCR af blod

2 akut viral: HIV:
HIV-antigen-test (fordi vi ikke kan påvise antistoffer i de første uger).

2 akut viral: Hepatitis:
Serologi for A, B, C, evt. E

2 akut viral: Dengue:
PCR af blod

3 Leptospirose:
PCR af blod/urin (en uge efter smitte)

4 Tyfus (eng. typhoid fever):
Venyler til dyrkning for bakterien

Overvej:
- om du kan tage prøven i alm praksis
- om patienten bør indlægges/konfereres med afd Q

Overvej (PCR, UL mm):
- Chikungunya (ligner dengue klinisk)
- Zika
- Rickettsiose
- Schistosomiasis
- Amøbe lever abscess

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Patient, der har været i Uganda og badet i Victoria-søen, der en måned efter hjemkomst får feber, hoste og udslæt. Biokemisk er der eosinofili. Hvad fejler patienten?

A

Schistosomiasis (sneglefeber).
Både akut og kronisk form, behandles med prednisolon og særlige parasitmidler.

Lad være med at bade i ferskvandssøer i Afrika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Definition af mononukleose?

A

Syndrom bestående af feber, synkesmerter, lymfadenopati og lymfocytose hos større børn og voksne, der forårsages af EBV- eller CMV-infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Symptomer ved mononukleose?

A

Inkubationstiden er 4-7 uger, hvor en kortvarig prodromal fase med almindelig sygdomsfornemmelse udvikler sig med svær hævelse af tonsillerne med flødeskindsbelægninger og splenomegali.

5% udvikler makulopapuløst eksantem, som kan trigges af betalaktam-antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Symptomer ved influenza?

A

Inkubationstiden er 1-3 dage og sygdomsgraden varierer fra lette subkliniske infektioner til fulminante tilfælde med kulderystelser, feber (39-40 grader), stærk hovedpine, øjensmerter, hæshed, tør hoste og påvirket almentilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Paraklinik ved influenza?

A

Biokemisk ses neutropeni og let forhøjet CRP. Podning fra svælget til PCR kan stille diagnosen, men oftest er denne blot klinisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Definition på tuberkulose?

A

Smitsom sygdom forårsaget af M. tuberculosis, som spredes via aerosoler hos personer med aktiv lungetuberkulose.

Tuberkulose progredierer dog sjældent til aktiv sygdom, hvorfor mange patienter forbliver latent inficerede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Symptomer ved tuberkulose?

A

Udvikles langsomt over uger-måneder med uspecifikke almensymptomer ifa.

Feber, nattesved, vægttab og træthed. Såfremt lungerne afficeres vil det primære symptom være hoste og ekspektoration, evt. med hæmoptyse, der ikke responderer på AB-behandling ved mistanke til pneumoni.

Tuberkuløs adenitis ses også, som undertiden spontanperforerer gennem huden, mens alvorlige komplikationer som spondylodiskitis og meningitis også kan udvikles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Paraklinik ved tuberkulose?

A

Let-moderat forhøjet leukocytter og CRP samt mikrocytær anæmi (langvarig inflammation) og hypoalbuminæmi.

Rtg. thorax ses med apikale småplettede infiltrater samt hilusadenitis.

Mantoux-test aflæses visuelt, mens interferon-gamma er en blodprøve-analyse og kan desværre ikke bruges til at skelne aktiv tuberkulose fra latent tuberkulose hos en ellers rask person.

Ekspektorat til mikroskopi og PCR fanger den aktive sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Behandling af tuberkulose?

A

Kombinationsantibiotika med rifampicin og isoniazid gives i 6 mdr., mens de første 8 uger af behandlingen suppleres med ethambutol og pyrazinamid.

Hvis patienten har samtidig HIV (primære årsag til aktivering af tuberkulose), skal HIV-behandling iværksættes under hensyntagen til interaktioner med AB mod tuberkulose.

Ved tuberkuløs meningitis suppleres med glukokortikoid i 6-8 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Definition på infektiøs gastroenteritis samt diverse agens?

A

Begrebet dækker over en række infektiøse sygdomme, hvis fællestræk består i, at en mikroorganisme direkte invaderer tarmslimhinden eller indirekte via toksisk påvirkning i GI-kanalen medførende opkastning og/eller diarré.

Agenser:
Campylobacter, salmonella, yersinia, shigella, e. coli, c. difficile, staph. aureus osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Inkubationstid og symptomer på campylobacteriosis?

A

Inkubationstid på 1-10 dage.

Debuterer med initialfase, hvor patienten oplever almen utilpashed, feber og influenza-lignende symptomer i 12-24 timer. Herefter udvikles diarré, som indimellem er blodig og ledsages af kraftige kolikagtige smerter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Paraklinik ved campylobacteriosis?

A

Ukomplicerede tilfælde ses med let leukocytose og CRP-forhøjelse, mens svære tilfælde ses med elektrolytforstyrrelser og dehydrering. Campylobacter kan påvises i fæces ved dyrkning og PCR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Behandling af campylobacteriosis?

A

Langt overvejende symptomatisk behandling med ro, hydrering og sufficient næringsindtag.

I svære tilfælde behandles med azithromycin 500 mg. x 1 i 3 dage, hvor behandlingen har bedst effekt, hvis den initieres tidligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Inkubationstid og symptomer på non-tyfoid salmonella?

A

Kort inkubationstid på 8-48 timer, hvor symptomerne debuterer akut med mavesmerter, kvalme, vandige og slimede afføringer, som sjældent er blodige. Opkastning ses også nogle gange.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Paraklinik ved non-tyfoid salmonella?

A

Let leukocytose og CRP-forhøjelse i milde tilfælde, mens svære tilfælde ses med dehydrering og elektrolytforstyrrelser, hvilket man især bør være opmærksom på hos småbørn, svækkede og ældre patienter.

Bakterien kan påvises i fæces ved dyrkning og PCR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Behandling ved non-tyfoid salmonella?

A

Langt overvejende symptomatisk behandling med ro, hydrering og sufficient næringsindtag. I svære tilfælde med sepsis eller shock behandles med ciprofloxacin eller pivmecillinam i 7 dage under indlæggelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Inkubationstid og symptomer på yersiniosis?

A

Inkubationstiden er 1-5 døgn og debuterer med diarré, feber og abdominalsmerter, som varer få dage til 1-3 uger.

Større børn udvikler ofte terminal ileitis og mesenteriel lymfadenopati, hvor feber og smerter i nedre højre kvadrant er fremtrædende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Paraklinik ved yersiniosis?

A

Oftest selvlimiterende forløb uden komplikationer, hvor bakterien påvises ved dyrkning eller PCR i fæces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Behandling ved yersiniosis?

A

Symptomatisk behandling.

AB med ciprofloxacin i 7 dage er kun indiceret ved bakteriæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Inkubationstid og symptomer på shigellosis?

A

Inkubationstid på 1-7 dage og debuterer med 2-10 løse afføringer i første døgn.

Ved de fleste shigelloser ses et akut og alvorligt sygdomsbillede med høj feber, abdominalsmerter, almenpåvirkning og hovedpine, som afløses af talrige vandtynde diarréer, der efter 1-2 døgn afløses af 10-30 afføringer udelukkende bestående af slim og blod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Paraklinik ved shigellosis?

A

Biokemisk ses neutrofil leukocytose. Shigella-infektion påvises ved dyrkning eller PCR af fæces.

41
Q

Behandling ved shigellosis?

A

Ciprofloxacin eller azithromycin i 3 dage, herudover symptomatisk behandling med væske- og elektrolyttilførsel.

42
Q

Definitionen af diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektion

A

Infektiøs tarmlidelse forårsaget af diarréfremkaldende e. coli-species, herunder EPEC, ETEC, EIEC, VTEC/EHEC og EAEC.

43
Q

Symptomer ved de forskellige varianeter af diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektion?

A

ETEC og EAEC giver ofte kortvarig, vandig diarré over få dage, mens EIEC ikke kan skelnes fra shigellose, og EPEC fører til større vandige diarrér med risiko for dehydrering (især spædbørn).

VTEC kan manifestere sig med et bredt klinisk spektrum fra selvlimiterende vandige diarréer til hæmorrhagisk kolitis.

44
Q

Paraklinik ved diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektion?

A

Tarmbakterierne påvises ved dyrkning eller PCR af fæces.

45
Q

Behandling af diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektion?

A

Overvejende symptomatisk behandling, mens AB-behandling kan være indiceret i visse tilfælde. Risiko for udvikling af HUS

46
Q

Symptomer ved clostridium difficile-infektion?

A

Symptomer udvikles over få dage-uger med feber og hyppige afføringer, som er grødede og grønlige.

47
Q

Paraklinik ved clostridium difficile-infektion?

A

Lette tilfælde ses med forhøjet kreatinin og elektrolytforskydelser pga. dehydrering, mens svære tilfælde også tilkommer neutrofil leukocytose > 15 mia/L. Clostridium difficile påvses ved dyrkning eller PCR af fæces, mens toksinerne påvises ved PCR.

48
Q

Behandling af clostridium difficile-infektion?

A

Igangværende AB-behandling seponeres, mens der opstartes peroral metronidazol eller vancomycin (vancomycin til den højvirulente CD027-type).

49
Q

Definitionen på viral gastroenteritis og de hyppigste agens?

A

Gastroenteritis forårsaget af virale infektioner, som hyppigst forårsages af Norovirus, rotavirus, adenovirus og astrovirus.

50
Q

Inkubationstid for de forskellige agenser ved viral gastroenteritis og generelle symptomer?

A

Inkubationstiden er kort (12-72 timer) for norovirus og rotavirus, mens den er 8-10 dage for adenovirus. De hyppigste symptomer er kvalme, opkastning og vandig diarré, hvortil høj feber ses ved adenovirus.

51
Q

Paraklinik ved viral gastroenteritis?

A

I svære tilfælde ses tegn på dehydrering med forhøjet kreatinin og elektrolytforstyrrelser, men typisk er biokemien normal. Virus kan påvises ved PCR af fæces.

52
Q

Behandling af viral gastroenteritis?

A

Symptomatisk behandling med korrektion af væske- og elektrolytforstyrrelser.

53
Q

Definitionen på giardiasis?

A

Parasitær infektion med akut eller kronisk diarré og malabsorption forårsaget af Giardia lamblia.

54
Q

Inkubationstid og symptomer ved giardiasis?

A

Inkubationstid på 1-2 uger, hvor sygdomsforløbet kan have tre forløb:

  1. asymptomatisk cysteudskillende
  2. akut giardiasis, der kan være selvlimiterende
  3. overgå i kronisk giardiasis.

Akut giardiasis viser sig med akut diarré, utilpashed, ildelugtende og fedtet diarré, mavekramper, luft i maven, flatulens, kvalme, vægttab og opkastninger.

55
Q

Paraklinik ved giardiasis?

A

Biokemien er oftest normal, men patienten bør udredes for malabsorption.
Patienter med kronisk giardiasis bør screenes for immundefekt, især IgA-mangel. Giardiasis påvises ved PCR af fæces og kan suppleres med mikroskopi og immunfluorescens.

56
Q

Behandling af giardiasis?

A

Metronidazol 250 mg x 3 i 5-7 dage eller tinidazol 2 g som engangsdosis. Ved persisterende diarré bør fæces atter undersøges med PCR, og ved behandlingssvigt antages resistens over for nitroimidazolderivater, hvorfor nitazoxanid skal forsøges.

57
Q

Symptomer på amøbiasis?

A

De fleste patienter er asymptomatiske cysteudskillere (90%).

Amøbiasis udvikles fra dage-år efter infektion med vægttab, abdominalia, blodige og slimede diarréer samt tenesmer, mens få udvikler feber.

Tilstanden kan udvikle sig til fulminant kolitis med risiko for nekrotiserende kolitis. Ekstraintestinal amøbiasis udvikles 10 gange hyppigere hos mænd end kvinder 8-20 uger efter infektion og ses med feber, smerter under højre kurvatur, hepatomegali og hoste.

58
Q

Paraklinik ved amøbiasis?

A

Biokemisk ses leukocytose med forhøjet CRP, mens forhøjede levertal ses ved levernekrose. Tilstanden påvises ved mikroskopi og PCR af fæces, mens levernekroser kan erkendes på UL eller CT-skanning af leveren.

59
Q

Behandling af amøbiasis?

A

Behandles med metronidazol 750 mg x 3 i 10 dag, som eradikerer parasitten, mens cyster skal efterbehandles med diloxanidfuroat 500 mg x 3 i 10 dage.

60
Q

Definition på HIV?

A

Kronisk infektion med HIV, som langsomt svækker patientens cellulære immunforsvar og undertiden fører til opportunistiske infektioner og neoplasier. AIDS (Aquired Immuno-Deficiency Syndrome) repræsenterer slutstadiet af sygdommen og defineres ved tilstedeværelsen af en specifik indikatorsygdom hos en person med HIV-sygdom (typisk udvikling af opportunistiske infektioner).

61
Q

Hvordan foregår smitte ved HIV?

A

Seksuel kontakt eller med blod og blodprodukter, hvoraf den seksuelle smitte er dominerende med en smitterisiko på 0.2% ved et enkelt samleje. Smitte fra HIV-positiv gravid kvinde til barnet forekommer blandt 25%, hvis der ikke interveneres medikamentelt – 2/3 sker perinatalt, mens resten sker under amningen.

62
Q

Hvilke faser inddeles HIV-infektionen hos den smittede i, og hvilke symptomer karakteriserer disse?

A

Primær HIV: Asymptomatisk eller selvlimiterende feber af dage-ugers varighed, hvor halvdelen udvikler symptomer, som er mononukleose- eller influenzalignende med feber, led- og muskelsmerter, lymfadenopati samt hududslæt og mukokutane sår.

Asymptomatisk fase: Asymptomatisk lymfadenopati er det eneste symptom efter primær fase.

Symptomatisk fase: Træthed, feber, vægttab og nattesved samt udvikling af opportunistiske infektioner (= indikatorsygdom), herunder især candidadiasis, tuberkulose og toxoplasmose.

63
Q

Hvilke indikatorsygdomme (= opportunistiske/atypiske infektioner og sygdomme) ses hos den HIV-smittede inddelt på organsystemer?

A

Luftvejsinfektioner: Pneumocystis jirovecii

GI-kanalen: Candidadiasis, CMV, HSV, giardiasis samt krypto- og mikrosporidiose

CNS og øjne: Toxoplasmose, multifokal leukoencephalopati som følge af selve HIV- eller CMV-infektion samt HIV-encephalopati med såkaldt HIV-demens.

Maligne sygdomme: Kaposis sarkom som følge af herpesvirus type 8 og non-Hodgkin B-celle-lymfomer, mens cervixutericancer er hyppigere hos HIV-smittede kvinder

64
Q

Paraklinik og diagnose ved HIV?

A

I den primære fase ses lymfopeni, som senere udvikler sig til lymfocytose med atypiske lymfocytter. Herudover ses let trombocytopeni og leverpåvirkning med højt HIV-RNA load.

I den asymptomatiske ses normal biokemi, bortset fra påviseligt HIV-RNA. I slutstadiet ses lymfopeni, lavt CD4-celletal, anæmi og forhøjet LDH.

Diagnosen verificeres med HIV-antistoffer, som kan ses allerede 3 uger efter infektion.

65
Q

Behandling af HIV?

A

Såkalt HAART (highly active anti-retroviral therapy) eller cART (combination anti-retroviral therapy) med kombinationsbehandling med lægemidlerne tenofovir, som kombineres med hhv. tricitabin eller lamivudin og efavirenz, atazanavir/ritonavir, darunavir/ritonavir eller en integrasehæmmer.

Behandlingen overvåges med måling af HIV-RNA i plasma. Ved effektiv behandling kan IRIS opstå (immune reconstitution inflammatory syndrome), hvor immunforsvaret reagerer på infektioner og udløser infektionssymptomer.

66
Q

Definition af Chikungunya-feber og smittevej?

A

Inkfetion med akut febrilia og polyatralgi/artritis forårsaget af Arbovirus.

Arbovirus virker i sylvatisk cyklus (skovcyklus) mellem non-humate primater, gnavere, fugle og myg som vektorer.

67
Q

Inkubationstid og symptomer ved chikungunya-feber?

A

Inkubationstid på 2-6 (1-12) dage, hvor 90% udvikler symptomer med almen sygdomsfornemmelse, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Ledhævelser ses hos 25-50% og kan vare måneder, som hos 80-90% udvikler sig til svære ledhævelser, mens halvdelen udvikler makulopapuløst eksantem, og 15-50% udvikler GI-gener med kvalme, opkastninger og diarré.

68
Q

Paraklinik ved chikungunya-feber?

A

Biokemisk ses lymfopeni og moderat trombocytopeni samt forhøjet ALAT og kreatinin. Diagnosen stilles pba. PCR af blodet.

69
Q

Behandling af chikungunya-feber?

A

Udelukkende symptomatisk behandling med NSAID for ledhævelser.

70
Q

Definition af Dengue-feber og smittevej?

A

Akut infektion med Arbovirus, som kan kompliceres med blødningstendens og shock.

Smitte foregår via myggestik, som trives og yngler i bymæssig bebyggelse.

71
Q

Inkubationstid og symptomer ved Dengue-feber?

A

Inkubationstid på 3-8 dage, hvorefter symptomer med høj feber, hovedpine, retroorbitale smerter, muskel- og ledsmerter samt makuløst eksantem udvikles - man kan lægge en hånd på patientens abdomen/ryg og se sit håndaftryk (såkaldt Dengue-test som i klinikken er diagnostisk).

72
Q

Biokemi ved Dengue-feber?

A

Biokemisk ses leuko- og lymfopeni, trombocytopeni samt moderat leverpåvirkning med forhøjet ALAT. Diagnosen stilles pba. PCR af blodet eller påvisning af antigen (NS1).

73
Q

Behandling af Dengue-feber?

A

Symptomatisk og understøttende behandling, hvor isoton NaCl er essentielt blandt shockerede patienter. NSAID og ASA bør undgås pga. øget blødningsrisiko.

74
Q

Definition og smittevej ved de to arter af Bartonellosis?

A

Infektion med Bartonella-bakterien, hvor de to arter, Bartonella quintana og Bartonella bacciliformis, især inficerer mennesker.

Bartonella quintana: Overføres via kropslus og kaldes skyttegravsfeber eller femdages-feber. Kan kompliceres med kronisk bakteriæmi, endokarditis og baccilær angiomatosis.

Bartonella bacciliformis: Overføres via sandfluer og giver oroya-feber, som kan udvikles til en kronisk kutan fase med hæmangiomlignende noduli i hud og slimhinder.

75
Q

Definition og smittevej ved leptospirose?

A

Zoonoisk infektion forårsaget af Leptospira, som erhverves ved kontakt med urin eller ferskvand.

Smitte: Vilde dyr og husdyr som mus, rotter, kvæg, svin, hunde, heste, geder og får, som udskiller Leptospira med urinen og forurener miljøet.

76
Q

Inkubationstid og symptomer ved leptospirose?

A

Inkubationstid omkring 10-14 dage og debuterer med kulderystelser, hovedpine og muskelsmerter lokaliseret til læg- og rygmuskler. Herudover ses kvalme, opkastning, tør hoste og eksantem. 50% har konjunktival involvering, mens aseptisk meningitis ses hos 50-85%.

I svære tilfælde udvikles organpåvirkning af nyrerne, leveren og lungerne med risiko for ARDS og myokarditis, uveitis, opticusneuritis og perifer neuropati.

77
Q

Paraklinik og diagnose ved leptospirose?

A

Biokemisk ses trombocytopeni, forhøjet ALAT, kreatinin og kreatininkinase.

Diagnosen stilles pba. PCR af blod, urin eller CSF samt påvisning af antistoffer.

78
Q

Behandling af leptospirose?

A

Milde tilfælde behandles med doxycyklin 100 mg x 2 i 7 dage, mens svære tilfælde behandles med intravenøs benzylpenicillin 2 mio. IE x 4 eller injektion ceftriaxon 2 g x 1 i 7 dage.

Opstart af behandling <4 dage efter symptomdebut mindsker risikoen for komplikationer markant.

79
Q

Definition på Rickettsioser og opdelingen i de to typer?

A

Fællesbetegnelse for infektion med forskellige Rickettsia-arter, som omtales plettyfus i DK.

Karakteriseres som små, obligate intracellulære bakterier, som opdeles i spotted fever group (SFG) eller tyfus group (TG).

80
Q

Smittevej ved Rickettsioser?

A

De fleste Rickettsia-infektioner overføres via skovflåter, mider, lopper eller kropslus samt små gnavere, der udgør det primære reservoir.

81
Q

Symptomer ved Rickettsioser?

A

Feber, hovedpine og udslæt, hvor der ses et skarpt afgrænset nekrotisk sår (“eschar” eller “tache noir”) sv.t. indgangsporten ved SFG-reckettsiose.

82
Q

Definition på tyfoid feber og smittevej?

A

Systemisk infektion præget af feber og abdominalsmerter forårsaget af Salmonella enterica serovar typhi eller Salmonella enterica serovar paratyphi A, B og C.

Smitte: Mennesker er det eneste reservoir, hvorfor smitte primært ses ved fækalt forurenet vand eller fødevarer, mens det også kan forekomme direkte fra person til person i endemiske områder.

83
Q

Symptomer og inkubationstid ved tyfoid-feber?

A

Inkubationstid på 5-21 dage med symptomer, der starter med højfebrilia (39-40) ledsaget af hovedpine, træthed, hoste, dedolationer (= ukarakteristiske smerter). I 2. uge ses almenpåvirkning, bradykardi og roseolae (“rose spots”) som 2-4 mm store, laksefarvede maculae på truncus og abdomen.

Tilstanden kan udvikle sig med encephalopati og deraf svær cerebral påvirkning.

84
Q

Paraklinik ved tyfoid-feber?

A

Biokemisk ses anæmi, leukopeni eller –cytose, trombocytopeni og forhøjet ALAT.

Ved encephalopati ses normal CSF fraset let pleocytose. Diagnosen stilles pba. dyrkning af blod, fæces eller materiale fra knoglemarven, sjældnere CSF og urin.

85
Q

Behandling af tyfoid-feber?

A

Empirisk behandling med ceftriaxon 2 g x 1-2 i 10-14 dage eller ciprofloxacin 500 mg x 2 i 7-10 dage, mens patienter med encephalopati har gavn af supplement ifa. glukokortikoider.

86
Q

Definition og smitte ved malaria?

A

Livstruende febersygdom, der skyldes en encellet parasit, Plasmodium, som inficerer de røde blodlegemer.

Smitter via myggestik

87
Q

Symptomer og inkubationstid ved malaria?

A

Inkubationstid på 8-25 dage og debuterer med feber, almenpåvirkning, hovedpine, muskelsmerter, diarré og hoste.

Klassisk malariaanfald ses med kulderystelser og højfebrilia (40 grader) ledsaget af profus svedtendens. Cerebral malaria ses med kramper, bevidsthedspåvirkning, neurologiske udfald og koma.

88
Q

Paraklinik og diagnose ved malaria?

A

Anæmi, leukopeni, trombocytopeni og forhøjet ALAT. Ofte tegn på hæmolyse med forhøjet LDH, bilirubin (ikterus) samt nedsat haptoglobin. Desuden ses forhøjet kreatinin, proteinuri og hæmaturi samt metabolisk acidose med forhøjet laktat og hypoglykæmi på A-gas.

Diagnosen stilles ved direkte mikroskopi af Giemsafarvet tyk-dråbe-præparater, og blodudstrygninger er fortsat “gold standard”

89
Q

Behandling af de to malaria-typer?

A

Malaria falciparum: Artemather og lumefantrin (Riamet). Endvidere obs. på, at behandlingen varierer og kan være forskellig ved graviditet.

VMO-form: Behandles primært med hydroxychloroquin, hvortil Riamet kan bruges som alternativ

90
Q

Definition på schistomiasis?

A

Parasitær infektion med blodikter, som i daglig tale benævnes sneglefeber. Tilstanden kan give akut feber og allergisk reaktion med eosinofili, mens den kroniske fase er karakteriseret med granulomatøs inflammation i urinvejene, tarmen, leveren og lungerne.

91
Q

Smittevej ved schistomiasis?

A

Foregår via udskillelse af æg i urin og fæces fra smittede individer i ferskvand, hvor æggene klækkes og frigiver cilierede larver. Disse larver penetrerer huden hos badende mennesker, smider halen og bliver til schistosomuler, som går til leveren og udvikler sig til den voksne orm.

92
Q

Symptomer på schistomiasis?

A

Kløende papuløst eksantem omkring indgangsporten for larverne i huden, som ophører efter 2-3 dage. Omkring 3-8 uger efterfølgende udvikler smittede individer sneglefeber, som er en systemisk allergisk reaktion med feber, kulderystelser, almen utilpashed, urticaria, angioødem, hovedpine, hoste samt muskel- og ledsmerter.

93
Q

Paraklinik og diagnose ved schistomiasis?

A

Biokemisk ses markant eosinofili ved akut schistomiasis, mens eosinofilien kun er diskret forhøjet ved kronisk schistomiasis. Ved infektion i blæren ses hæmaturi. Diagnosen stilles pba. urin-, fæces- eller vævsprøver til mikroskopi for æg eller PCR-undersøgelse af prøverne.

94
Q

Behandling af schistomiasis?

A

Akut schistomiasis behandles med 20-40 mg. Prednisolon x 1 i 5 dage, mens praziquantel kan gives efter sygdommens larvestadie er overstået (4-6 uger efter eksposition).

95
Q

Definition og smitte ved toxoplasmose?

A

Infektion forårsaget af parasitten Toxoplasma gondii, som i daglig tale benævnes haresyge.

Smitte: Katte er den naturlige vært for Toxoplasma gondii og kan herfra inficere alle varmblodige dyr, herunder mennesker.

96
Q

Symptomer på toxoplasmose?

A

Peroral smitte vil som regel ikke medføre smitte, men kan i nogle tilfælde medføre lymfadenopati, let feber og sygdomsfornemmelse. Prænatal smitte er dog alvorlig med involvering og vedblivende skade af både hjerne og øjne. Reaktivering af sygdommen kan også forekomme og fremkalde fokale neurologiske udfald, hvis infektionen bl.a. sidder i hjernen.

97
Q

Paraklinik ved toxoplasmose?

A

Akut infektion påvises med IgM-antistoffer, som først kan erkendes flere uger efter infektion. Ved mistanke til prænatal infektion bruges PCR, mens CT- eller MR-skanning bruges i tilfælde med mistanke om reaktivering med neurologiske udfald.

98
Q

Behandling af toxoplasmose?

A

Akut toxoplasmose behandles ikke, mens reaktiverede infektioner behandles med en kombination af sulfadiazin, pyrimethamin og folinsyre. Prednisolon er ikke indiceret.