2008

Question 1

Beskriv kort princippet i en sådan flowcytometrisk undersøgelse.

Answer 1

En metode til måing af celler i en væskestrøm, idet de passerer en laserstråle. Ved denne teknik kan foretages målinger af fra 2-18 (eller flere) forskellige egenskaber på hver enkelt celle, mens den passerer igennem en laserstråle med en frekvens af op til 25.000 celler per sekund. Resultaterne fra disse målinger registreres for hver enkelt celle i en database. Flow cytometrisk analyse er typisk baseret på mærkning af celler med fluorescens koblede antistoffer.

		Antistof (fluorochrom) mærkede celler i suspension suges gennem en dyse, således at de én for én passerer gennem en laserstråle. Idet cellen passerer måles spredningen af strålen ved en såkaldt FSC (Forward scatter detector) der er udtryk for cellestørrelsen og en SSC (side scatter detector), der er udtryk for cellens granularitet og membranirregularitet. På sammme tid detekteres emissionen fra de fluorokromer, cellerne er mærkede med. 

Funktion: måling af bl.a. Celle cyklus, apoptose, nekrose, overfladefænotype og forskellige funktionelle parametre

Question 2

Beskriv kort opbygningen og funktionen af CD3 komplekset

Answer 2

Findes på T celler
Funktion: det udgør et signalleringskompleks som er associeret med TCR. Dette medierer selve signaltransduktionen ved binding af TCR til peptid og medfører dermed signallerignen.
Opbygning: består af kæderne ε, δ og γ

Question 3

Hvilke celler er CD19 positive?

Answer 3

B celler

Question 4

Hvilke celler er CD3 positive?

Answer 4

T celler

Question 5

Beskriv de immunologisk vigtige strukturer i en normal lymfeknude.

Answer 5

Der er en kapsel, hvorunder der findes lymfefollikler med især B celler. Herunder er paracortex, hvor der især findes T celler.

Question 6

Beskriv hvorledes Coombs’ direkte test udføres.

Answer 6

Det er en direkte antiglobulin test. Den påviser antistof bundet direkte til patientens erythrocytter.
Undersøgelsesmaterialet er patientens erythrocytter. Metoden kan bruges til at skelne mellem immunmedieret hæmolyser fra hæmolyse af andre årsager.

Question 7

Beskriv mekanismen bag en type II hypersensitivitetsreaktion.

Answer 7

En type II hypersensititivitetsreaktion er antistofmedieret. Den medieres af IgG og IgM. Antigenerne er ved denne reaktion bundet til celleoverflader eller i den ekstracellulære matrix.
Vævsskademekanismen:
IgG/IgM bundet til antigener på overflader fører til aktivering af komplementsystemet via den klassiske vej - dette medfører bl.a. Opsonisering.
Antistoffer på overfladen kan desuden genkendes af Fc receptorer på NK celler.
Begge dele fører til cellelysis og vævsskade.
Hastighed: minutter til timer.

Question 8

Forklar kort hvorledes diagnosen blærebetændelse stilles og hvorledes den ætiologiske diagnose stilles.

Answer 8

Definitionen på urinvejsinfektion er kombinationen af symptomer og bakterier i urinen (bakteriuri). Diagnosen stilles bedst ved kvantitativ dyrkning af urin efter korrekt urinopsampling og forsendelse. Grænsen for en positiv dyrkning er 1.000-10.000 bakterier/mL urin.
Man kan stille den ætiologiske diagnose via mikroskopiering eller PCR.

Question 9

Karakteriser S pneumoniae

Answer 9

Gram-positiv kok, lejret som diplokokker eller i korte kæder. Er alfahæmolytisk, katalase negativ og optokin følsom.

Question 10

Karakteriser S aureus

Answer 10

Staphylococcus aureus: Gram-positiv kok, lejret i klaser. Er katalase og koagulase positiv.

Question 11

Karakteriser Haemophilus influenzae

Answer 11

Små Gram-negative stave. Vokser i tilstedeværelse af NAD og hæmin (faktor V og faktor X).

Question 12

Staphylococcus aureus og Streptococcus pneumoniae kan være resistente overfor penicillin. Beskriv for hver af de to bakteriearter hvilke ændringer, der kan give anledning til penicillinresistens og gør rede for den genetiske mekanisme hvorved disse ændringer er opstået.

Answer 12

S. Aureus: penicillinresistens hos denne skyldes typisk at den har erhvervet sig en beta-laktamase, som klipper beta-laktam ringen i penicillin og derved gør det uvirksomt. Det kodes typisk på et plasmid, som kan overføres mellem bakterier af bakteriofager (transduktion) eller via direkte kontakt mellem to bakterier (konduktion)

S. Pneumoniae: skyldes mutationer i penicillin binding proteins som giver mindsket affinitet. Disse opstår spontant.

Question 13

Beskriv kort virkningsmekanismen for beta-lactam antibiotika.

Answer 13

Beta lactam antibiotika virker ved at binde til penicillin bindng proteins som sidder i cellevæggen. Dette er regulatoriske enzymer, som katalyserer dannelsen af peptidoglykaner. Binding af betalaktam forhindrer dannelsen af peptidoglykan, hvilket aktiverer autolysiner som nedbryder cellevægen og medfører bakteriedød

Question 14

Forklar hvorfor erytrocytkomponenten skal være gammabestrålet før transfusion.

Answer 14

Det hindrer graft-versus-host diseas - sygdom hvor de indførte celler angriber værten

Question 15

Anfør de kliniske symptomer på influenza (H3N2) og beskriv patogenesen.

Answer 15

Kliniske symptomer: høj feber, kulderystelser, muskelømhed, mindsket appetit, træthed, ondt i halsen, løbende/stoppet næse, ikke-produktiv hoste
Patogenese:
Smitter via dråbesmitte.
Primær replikation: øvre luftveje. Virus targets og dræber mucus sekrerende, cilliebeklædt og andet epitel, hvilket medfører tab af det primære defense system.
Tabet af ciliebeklædt epitel medfører at fx s. Aureus ikke kan fjernes hvis det kommer ned fra næsen, hvorfor dette kan medføre sekundær bakteriel pneumoni.
Kan medføre viræmi, mne virusset involverer sjældent andre væv end lungen.
Det inducerer frigivelsen af interferon, hvilket øger den antivirale aktivitet. Type I INF er ansvarlig for de systemiske flu-like symptomer.
T celle responset er vigtigt både for at kunne bekæmpe virus, men også for immunpatogenesen. Preexisting antistoffer kan dog helt forebygge sygdom.
Normalt selvlimiteret.

Question 16

Forklar hvad der forstås ved begrebet genetisk skift.

Answer 16

Sker i influenza A virus

Genetisk skift: RNA er segmenteret. Derfor kan der i en vært inficeret med to virus ske blanding af RNA segmenterne.

Question 17

Angiv hvilke fund, der kunne indikere, at en influenza-syg patient har udviklet en sekundær bakteriel pneumoni og anfør de tre hyppigste bakteriearter, der forårsager en sådan pneumoni.

Answer 17

Man kan undersøge patientens CRP. Hvis dette er over 100 bør man altid undersøge for sekundær penumoni.

De tre hyppigste: S. Pneumoniae, Staphylococcus aureus og Klebsiella Pneumoniae (ifølge bog nævnes dog Haemophilus influenzae i stedet for klebsiella pneumoniae)

Question 18

Beskriv kort hvad der forstås ved reumafaktorer og angiv i hvilken type hypersensitivitetsreaktion disse kan indgå

Answer 18

Rheumafaktor er antistoffer (særligt IgM) som kan danne immunkomplekser
Indgår i hypersensitivitets reaktion type III

Question 19

Hvad er funktionen af C3a og C5a?

Answer 19

Anafylatoxin, virker proinflammatorisk ved at aktivere fagocytter, øge karpermeabiliteten og virker kemotaktisk. C5a virker kraftigst

Question 20

Hvad er funktionen af C3b og C4b?

Answer 20

Virker som et opsonin, ved at binde til bakterieoverflade. Herefter kan det binde til komplementreceptor på fagocytter og dermed øge fagocytosen.

Question 21

Bakteriologisk beskrivelse af Streptococcus pneumoniae

Answer 21

Gram-positive kokker, lejret som diplokokker eller i korte kæder

Question 22

Bakteriologisk beskrivelse af Haemophilus Influenzae

Answer 22

Gram-negative små stave med tilfældig lejring

Question 23

Bakteriologisk beskrivelse af Staphylococcus aureus

Answer 23

Gram-positive kokker, lejret i klaser.

Question 24

S. pneumoniae og S. aureus kan begge være penicillinresistente. Forklar mekanismerne bag penicillinresistensen hos de 2 bakteriearter.

Answer 24

S pneumoniae: mutationer i PBP

S aureus: betalaktamase

Question 25

Anfør de immunogene komponenter i pneumokok vaccine til voksne og forklar hvorledes forebyggelsen virker.

Answer 25

Polysakkarid vaccine: stimulerer B celler men ikke T celler - T celle uafhængigt antigen. Medfører dannelse af kortlivede plasmaceller. Meget små børn responderer dørligt på T celle uafhængige antigener, så derfor er polysakkaridvacciner ineffektive for disse. Denne anbefales som booster vaccine for ældre børn og voksne.

Question 26

Beskriv patogenesen for herpes zoster.

Answer 26

Herpes zoster skyldes reaktivering af Varicella-zoster virus, som ligger latent i de sensoriske nervers ganglier. Denne virus kan reaktiveres ved mindsket immunforsvar. Dette medfører at virus i den nerve reaktiveres og giver et smertefuldt vesikulært udslæt i det område nerven innerverer - typisk i et dermatom.

Question 27

Beskriv virkningsmekanismen for acyclovir.

Answer 27

Den hæmmer DNA syntesen. Acyclovir virker selektivt i herpesinficerede (herpes simplex og varicella zoster) celler. Skyldes at disse virus koder for thymidine kinase, som er nødvendig for at aktivere acyclovir via fosforylering. Det fosforylerede acyclovir kan så herefter yderligere fosforyleres af værtscellens enzymer til trifosfat form. I uinficerede celler kan der ikke ske denne første fosforylering, hvorfor der her ikke vil være en aktiv form af stoffet, som kan inhibere den cellulære DNA syntese eller medføre forgiftning. Det nu aktive ACV trifosfat medfører termination af den voksende virale DNA kæde, fordi den ikke indeholder en 3'hydroxyl gruppe som kan tillade kædeelongering. Når ACV bygges ind, vil der derfor ikke kunne ske yderligere bygning af DNA!

Question 28

Skitser en hepatitis B virus partikel og angiv de vigtigste antigener.

Answer 28

Det er et DNA virus. Det er opbygget med en ydre lipoproteinkappe, som hovedsageligt består af HBsAg. Indeni er det indre kerneprotein, der er kubisk symmetriks og opbygget af HBcAg. Inderst findes den virale polymerase og genomet. Derudover er et tredje vigtigt antigen HBeAg.

Question 29

Redegør for de virulensegenskaber der muliggør at H. pylori kan etablere sig i ventriklen og give anledning til ulcusdannelse.

Answer 29

Den producerer et enzym kaldet urease som spalter urinstof, hvilket får pH til at stige i omgivelserne. Det er derfor at den kan overleve i ventrikelns sure miljø

Question 30

Beskriv kort en metode til at bestemme om en patient er inficeret med H. pylori.

Answer 30

Man kan mikroskopiere biopsimateriale fra fx duodenum. Farvemetode med Warthin-Starry silver stain er den mest sensitive.

Question 31

Angiv en senfølge der kan opstå i forbindelse med ulcus ventriculi forårsaget af H. pylori.

Answer 31

Ventrikel-cancer

Question 32

d. Beskriv smittevejen for H. pylori.

Answer 32

Fæcal oralt

Question 33

Beskriv de mikrobiologiske komplikationer som man kan se i forbindelse med langvarig behandling med bredspektret antibiotika.

Answer 33

Dette kan ødelægge normalfloraen i tarmen. Kan give sygdom med bakterien clostridium difficile: Patogenese: findes hos nogle som del af normalflora i tarmen. Ellers kan den overføres via fæcal oral smitte. Antibiotikabehandling medfører en forstyrrelse i normalfloraen i tyktarmen, hvilket giver optimale betingelser for selektrert vækst af clostridium difficile (pga. Dennes antibiotikaresistens). Dette kan medføre sygdom. Den producerer to enterotoxiner, Toxin A og B. Toxin A medfører en cytopatogen effekt der resulterer i ødelæggelse af tight junctions og dermed øget permeabilitet af tarmvæggen og dermed diarre. Toxin B virker ligeledes cytotoksisk.

Question 34

Beskriv mekanismen bag en type I hypersensitivitetsreaktion.

Answer 34

Type 1 hypersensitivitetsrektioenn er IgE medieret. IgE kan binde til allergen samt Fc receptorer på mastceller. Binding medfører degranulering samt aktivering af cytokinproduktion. Granula indeholder især histamin, som medfører følgende: 1)Kardilation og dermed blodtryksfald 2) (Konstriktion af bronchierne og dermed astmasymptomer.) 3)Vasodilation i huden med ændret endothelpermeabilitet så der opstår ødem og rødme 4)Da nervene også har histamin receptorer opstår kløen.

Question 35

Beskriv smitteveje, patogenese og symptomer ved gastroenteritis forårsaget af S. aureus.

Answer 35

S. Aureus gastroenteritis er en madforgiftning. Bakterien findes som en del af normalfloraen fx i næsen eller på huden hos en stor del af befolkningen. Smittekilden kan også være en hudabsces eller et inficeret sår. Hvis bakterien kommer i madvarer, som ikke spises straks, kan den ved stuetemperatur vokser der og under væksten producere enterotoksin. Kun nogle S aureus stammer producerer enterotoksiner, hvoraf der findes flere forskellige. Toksinet er varmestabilt og tåler kogning. Madvarer, der er blevet kontamineret med en enterotoksin produkcerende stamme af S aureus, og som desuden har stået længere tid ved stuetemperatur, kan derfor indeholde toksin selv efter opvarmning. Når en person spiser den kontaminerede mad med toksin vil dette indenfor få timer fremkalde kvalme, opkastning og evt. Diarre. Patienten vil ikke have feber.

Question 36

Beskriv smitteveje, patogenese og symptomer ved infektion forårsaget af S. enterica serotype Enteritidis

Answer 36

Bakterien er en zoonose, dvs. En sygdom der overføres fra dyr til mennesker. Smitten sker via levnedsmidler - ofte rå æg og fjerkræ der ikke er varmebehandlet tilstrækkeligt, og hvori bakterierne har fagt lejlighed til at formere sig på grund af opbevaring ved stuetemperatur. Zoonotiske salmonella koloniserer slimhinderne i tyndtarmen, hvor mikrovilli degenererer og vandoptagelse reduceres, hvilket fører til en vandig diarre. Patienten har som regel kvalme, mavesmerter og let feber. Salmonellabakterierne kan invadere de epitheloide M celler og makrofager i de peyerske plaques. Der kan komme inflammation og bakterierne kan spredes til submukosa, til lokale lymfeknuder og i sjældne tilfælde til blodbanen, hvilket kan føre til sepsis. Patienten vil da udvikle høj feber.

Question 37

Beskriv smitteveje, patogenese og symptomer ved infektion forårsaget af S. enterica serotype Typhi.

Answer 37

Det er en strikt human patogen bakterie, dvs. Smitteoverførsel sker fra menneske til menneske via den fækal orale rute. En lav dosis (mindre end 100 bakterier) kan forårsage den infektionssygdom der betegnes tyfus. I tyndtarmen invaderer S enterica Typhi de peyerske plaques og spredes til de regionale lymfeknuder og videre til blodbanen. Den forårsager altå primært en invasiv sygdom, hvor bakterierne spredes til blodbanen. Patienter udvikler ofte svær sepsis og har høj feber. Sekundært kan bakterierne via galdevejene kolonisere tarmen og give diarre

Question 38

Beskriv de principielt forskellige måder hvorpå komplementsystemet kan aktiveres.

Answer 38

Det klassiske: C1 binder til antigenbundet antistof (IgG eller IgM) hvilket medfører spaltning af C4 og C2. Den lektinbaserede: fx kan MBL genkende mannose på bakterieoverflader. Binding medfører aktivering af MASP-2 som kan spalte C2 og C4 Den alternative: spontan hydrolyse af C3

Question 39

beskriv de væsentligste funktioner af disse anafylaksiner

Answer 39

De øger karpermeabiliteten og virker kemotaktisk og aktiverende på fagocytterende celler.

Question 40

Beskriv betydningen af anafylaksinerne i udviklingen af sepsis.

Answer 40

Sepsis er en livstruende tilstand karakteriseret ved svær organpåvirkning pga. Dysreguleret værts-respons på infektion. Patofysiologien ved sepsis er centreret omkring en inflammataorisk induceret aktivering af endothelcellerne i en større del af kroppen, hvilket fører til en generaliseret kardilation og karpermeabilisering. Dette medfører at rumfanget af karrene øges samt at blodvolumen mindskes pga. Udsivning af plasma = kraftigt blodtryksfald. Frigivelsen af anafylatoxiner kan derfor (qua deres evne til at øge karpermeabiliteten) være en medvirkende faktor ved sepsis.

Question 41

Beskriv smitteveje, patogenese og symptomer ved HUS forårsaget af E. coli af typen VTEC.

Answer 41

VTEC = verocytotoksin producerede Escherichia coli. Denne type E. Coli stammer er i stand til at danne et eller to toksiner (VT1 og VT2) der minder om det A-B toksin der dannes af nogle shigella bakterier. E. Coli stammer, der danner begge toksiner samtidig, er mest patogene. VTEC overføres fra dyr (zoonose) via levnedsmidler såsom oksekød. Bakterierne koloniserer slimhinderne i tarmen, hvor de frigiver toksin. Toksinet bindes til receptorer (gb3) der findes på visse celler, som fx tarmepithel og nyreceller. Toksinet optages i cellerne hvorefter proteinsytnesen stopper og cellerne dør. Ved kolonisation med VTEC ødelægges mikrovilli på tarmcellernes overflade, hvilket fører til reduceret vandoptagelse og vandig diarre. Toksinet kan desuden dræbe epithelcellerne hvorved sygdommen kan udvikle sig til en blodig diarre. Hvis toksinet trænger over i blodbanen føres det til receptorerne på nyrerne, hvilket kan medføre akut nyresvigt (HUS, hæmolytisk uræmisk syndrom). Symptomerne hos patienterne kan således variere fra en mild vandig diarre til blod diarre og evt. Nyresvigt. Patienterne har ofte mavesmerter og lav eller ingen feber. Sygdommen ses hyppigst hos børn.

Question 42

Beskriv smitteveje, patogenese og symptomer ved sygdom forårsaget af norovirus.

Answer 42

Smittevej: fæcal oral, aerosoler ved opkast, indtag af kontaminerede fødevarer. Patogenese: Inkubtationstid: 12-48 timer Varer 1-3 dage og er som regel selvlimiterende - kan dog vare længere. Inficerer og skader tyndtarmen, hvor den forhindrer absorption af vand og næringsstoffer, hvilket forårsager vandig diarre. Tømning af ventriklen kan blive forsinket, hvilket medfører opkast. Symptomer: karakteriseret ved pludseligt opstået svimmelhed, opkastning, mavesmerter, diarre, hovedpine, feber og muskelsmerter.

Question 43

Beskriv rollen af T-celler ved B-celle aktivering.

Answer 43

Efter at B celler har bundet antigen i de primære follikler, vandrer B celler ud i T celle zonen. Her præsenterer B celler peptidfragmenter fra antigenerne på MHC klasse II til T_FH celler. vVedbinding til B celle præsenteret antigen udtrykker antigenspecifikke T FH celler den co-stimulatoriske receptor CD40 ligand samt aktiverende cytokiner såsom IL-21. CD40L og IL-21 inducerer proliferation af B cellerne, der nu enten danner et ekstrafollikulært fokus (hvor der dannes kortlivede plasmaceller der producerer IgM) eller vandrer tilbage til folliklen, hvor de sammen med T FH cellen danner et germinalcenter. Det er i germinalcentret at affinitetsmodning og klasseskift finder sted.

Question 44

Diskuter patogenesen ved Guillain-Barré syndrom forårsaget af infektion med C. jejuni.

Answer 44

Guillain Barre syndrom er en sygdom hvor immunforsvaret angriber nerverne (autoimmun sygdom). ``` C jejuni (bakterie) findes hos dyr, især fjerkræ, som del af normalflora. Mennesker inficeres via forurenede fødevarer. Efter indtagelse formerer bakterien sig i tyndtarmen og koloniserer epitelet. Her giver den anledning til inflammation og infektionen manifesterer sig ved voldsomme mavesmerter med blodige diarrer samt feber. Infektionen er associeret med guillain barre syndrom. Man regner med at det skyldes krydsreagerende antistoffer mod LPS, der også reagerer over for bestanddele af perifere motoriske nerver. Dette giver så anledning til den immunologiske følgesygdom. ```

Question 45

Beskriv kort det typiske forløb af en HAV infektion.

Answer 45

HAV er årsag til smitsom leverbetændelse. Mange smittede er asymptomatiske og infektionen er hyppigst subklinisk hos børn. Symptomerne opstår pludseligt efter en inkubationstid på 3-6 uger og er karakteristiske for akut hepatitis: feber, træthed, kvalme og mavesmerter. I perioden hvor disse symptomer langsomt forsvinder igen opstår ikterus hos et flertal af patienter, sammen med en karakteristisk affarvning af fæces (lysere end hos raske) og urin (mørkere end hos raske). HAV infektin er selv-limitterende hos stort set alle, og HAV forløbet bliver ikke kronisk.

Question 46

Beskriv smittevejen og patogenesen ved HAV infektion.

Answer 46

Smittevejen er fækal oral og HAV infektion spredes primært under dårlige hygiejniske forhold via drikkevand og fødemidler. HAV udskilles med fæces og urin både før, under og i mindre grad i en kort periode efter ikterus. HAV udskilles også af subklinisk inficerede. HAV smitte spredes derfor hurtigt og infektion forekommer ofte i større udbrud. HAV inficerer epitelceller i mave-tarm kanalen og spredes med blodet til leveren, hvor hepatocytter og Kupfferceller inficeres. Ødelæggelsen af levercellerne er immunmedieriet (CD8+ T celler). Dette adskiller hepatitis forårsaget af hepatitisvirus fra fx gul feber, hvor levercellerne ødelægges af virusets egen cytopatogene effekt

Question 47

Der findes en vaccine mod HAV bestående af formaldehyd-inaktiveret virus. Forklar princippet i denne vaccines beskyttende effekt.

Answer 47

Der findes kun en serotype af HAV og der er en enkelt dominerende neutralisations-epitop. Der er ikke immunologiske krydsreaktioner med andre virus. Vaccinen giver god beskyttelse i mange år. Vacciner baseret på inaktiveret virus beskytter primært ved at stimulere et antistof respons. Antistof responset skyldes især neutraliserende antistoffer og effekten kræver T celle afhængig B celle aktivering: det inaktiverede virus har antigen determinanter som kan binde til BCR. T cellen bidrager til aktiveringen af B cellen ved at producere cytokiner som fx IL-4, IL-5 og IL-6. de aktiverede B celler differentierer dels til plasma celler, som er antistof producerende effektor celler, dels til en population af hukommelses-celler, som vil kunne respondere på fremtidige infektioner ved hurtit at producere antistoffer og derved beskytte mod infektion.

Question 48

Beskriv kort mekanismerne for interferon-alfa’s antivirale funktion.

Answer 48

Interferon alfa er et type I interferon med flere antivirale virkemåder. Cellernes egen interferon-alfa produktion induceres som et respons mod virus og intracellulære bakterier og medieres via interaktionen med PAMP receptorer, som er et af de første trin i det innate immunrespons. Det producerede interferon alfa frigives til andre celler og den antivirale effekt induceres ved interaktionen mellem interferon-alfa og interferon-alfa receptorer på celleoverfladeb. Interferon alfa inducerer en "antiviral tilstand" idet interaktionen mellem interferon-alfa og interferon alfas receptor inducerer en række signalveje, som fører til produktion af mange forskellige proteiner. Her kan nævnes 2',5'-oligoadenylat syntethase, som bidrager til at nedbryde både viralt og cellulært RNA og PKR, som bidrager til at nedregulere proteinsyntesen. Herved hæmmes de forskellige trin i virus replikationen. Desuden virker interferon alfa immun-modulerende ved at opregulere udtrykket af MHC-I på overfladen af inficerede celler. Således medieres drab af inficerede celler via cytotoksiske T celler.

Question 49

Beskriv patogenesen ved CreutzfeldtJakobs sygdom

Answer 49

Skyldes et prion (et infektiøst protein). Prionproteinet er et normalt forekommende protein i hjernen, men visse polymorfier i genet er associeret med sygdommen. Ændringerne i genet kan således være arvelige eller opstå spontant (mutation), ligesom man kan "inficeres" med et ændret prion-protein. De herved opståede varianter af proteinet giver anledning til en ændret proteinfoldning, hvorved der opstår svært opløselige proteinkomplekser af udfældet prion-protein. Man antager, at det "forkert" foldede prion-protein kan inducere en tilsvarende "forkert" foldning af normalt prion-protein, hvorved der kan opstå en kaskadereaktion med omdannelse af normalt prion-protein til polymere, makromolekylære fibriller af "forkert" foldet protein, der fælder ud. Disse udfældninger i hjernen er toksiske og medfører neuronal celledød. Disse spredte områder med neuronal celledød giver hjernen en svampet fremtoning, hvorfor sygdommen også omtales som en spongiform encefalopati. Ved variantCJD forestiller man sig en tilsvarende patogenese, men i dette tilfælde er det sygdomsfremkaldende prion-protein erhvervet fra kødet af kvæg med bovin spongiform encefalipati (BSE). Dette er derfor en levnedsmiddelbåren sygdom, hvor prion-proteinet pga. Resistensen overfor mavesyre og proteaser tænkes overført til de payerske plaques i tarmen, og herfra videre til hjernen - enten via transport gennem neuroner eller via lymfe/blod. Det er den teoretiske mulighed for den sidstnævnte smittevej, der er årsag til bloddonorers karantæne.

Question 50

Nævn tre forskellige bakteriearter, der hyppigt er årsag til hospitalsrelaterede urinvejsinfektioner

Answer 50

Escherichia coli Klebsiella pneumoniae Pseudominas aeruginosa

Question 51

Giv en kort bakteriologisk karakteristik af Escherichia coli

Answer 51

ikke-sporedannende, Gram-negative stave, fakultativt anaerobe

Question 52

Giv en kort bakteriologisk karakteristik af Klebsiella pneumoniae

Answer 52

Gram-negative stave, fakultativt anaerobe

Question 53

Giv en kort bakteriologisk karakteristik af Pseudominas aeruginosa

Answer 53

gram-negative stave, aerobe

Question 54

Beskriv for Escherichia coli patogenesen ved en urinvejsinfektion

Answer 54

spredes fra perineum via urethra til blæren, hvor den giver anledning itl cystit. Bakteriens patogenicitet er associeret til pili, som kan adhærere til urinvejsepitelet.

Question 55

Angiv reservoir og smitteveje for de to nævnte stafylokokarter og beskriv patogenesen for infektioner forårsaget af S. aureus

Answer 55

Reservoir: del af normalflora i næse Smittevej: opportunistisk eller via dråber Patogenese: kan forårsage en masse forskellige sygdomme. Toksiner er en del af patogenesen for mange af sygdommene. Fx skyldes scalded skin syndrome produktionen af epidermolytisk toksin.

Question 56

Angiv reservoir og smitteveje for de to nævnte stafylokokarter og beskriv patogenesen for infektioner forårsaget af S. epidermidis.

Answer 56

Reservoir: normalflora på hud Smittevej: opportunistisk - kommer ind via sår eller fremmedlegemer, fx katetre. Patogenese: tit involveret i infektioner omkring indopererede fremmedlegemer, pga. Dens evne til at klistre til overflader (slimlag - adhæsion). Fx kunne være ved kunstige hjerteklapper og hofteproteser.

Question 57

Angiv en test, der kan benyttes til at skelne S. aureus fra andre arter af stafylokokker, og beskriv kort princippet for denne test.

Answer 57

I modsætning til de andre stafylokokker, er S. Aureus koagulase positiv. Man laver en koagulasetest ved at have citratplasma, hvori man tilfører bakterie. Man lader det herefter inkubere ved 36 grader, og ser om der sker koagulation. Positiv reaktion viser sig i reglen ved fuldstændig koagulation i løbet af få timer, men blot der er dannet et lille koagel efter 18-24 timer regnes prøven for positiv

Question 58

Giv en bakteriologisk karakteristik (gram-farvbarhed, morfologi og forhold til ilt) af Klebsiella pneumoniae

Answer 58

gram-negative stave, fakultativ anaerobe. Smittevejen er via dråber

Question 59

Giv en bakteriologisk karakteristik (gram-farvbarhed, morfologi og forhold til ilt) af Pseudomonas aeruginosa

Answer 59

gram-negative stave, aerobe. Smittevejen er via indirekte kontakt

Question 60

Giv en bakteriologisk karakteristik (gram-farvbarhed, morfologi og forhold til ilt) af Streptococcus pneumoniae

Answer 60

gram-positive kokker, fakultativt anaerobe, smittevej via dråber

Question 61

Giv en bakteriologisk karakteristik (gram-farvbarhed, morfologi og forhold til ilt) af Haemophilus influenzae

Answer 61

gram-negative små stave, fakultativt anaerobe, smittevej via dråber

Question 62

Giv en bakteriologisk karakteristik (gram-farvbarhed, morfologi og forhold til ilt) af Legionella pneumophila

Answer 62

gram-negative stave, aerobe, smitter via aerosoler fra varmtvandsforsyninger og fugteranlæg - ikke mellem mennesker.

Question 63

Giv en bakteriologisk karakteristik (gram-farvbarhed, morfologi og forhold til ilt) af Bacteroides fragilis og beskriv kort patogenesen for infektioner, hvor denne bakterie er involveret.

Answer 63

Det er en anaerob, ubevægelig Gram negativ stav Den er en del af normalfloraen i tarmkanalen, hvor den forekommer i meget stort antal. Den er således en af de vigtigste bakterier i menneskets normale og dermed gavnlige flora. Den er som regel kun årsag til sygdom udenfor sit naturlige miljø - dette ses fx i forbindelse med postoperative sårinfektioner. Typisk ses en lokal absesdannelse. Den kan derudover give bakteriæmi og sepsis.

Question 64

Beskriv kort princippet for Grams farvemetode og forklar hvorledes resultatet af farvningen fortolkes.

Answer 64

Gramfarvning sker via følgende trin: Step 1: farv med krystal violet, her farves begge bakterier lilla Step 2: bejdses med Gram's iodine - begge bakterier farves Step 3: ethanol - fjerne farven på Gram negative bakterier Step 4: kontrastfarvning med karbolfuksin - Gram negative farves røde De Gram positive bakterier vil nu være farvet lilla, mens gram negative vil være røde. På den måde kan man skelne mellem de to.

Question 65

Beskriv opbygningen af en bakteriecelle, nævn væsentlige intra- og ekstracellulære elementer

Answer 65

Bakterier er omkranset af en plasmamembran, udenom hvilken der er en cellevæg. Yderst findes nogengange en kapsel. Inde i cytoplasmaet findes det kromosomale DNA (ligger frit) sammen med ribosomer og plasmid. Yderst findes evt. Pili og flageller.

Question 66

Nævn forskelle mellem den gram-positive og den gram-negative bakteries cellevæg.

Answer 66

Gram-positiv Peptidoglykan udgør op til 50% og der er op til 40 lag Indeholder teichosyre, lipoteichosyre og teichuronsyre - nogle af de vigtigste antigener Osmotisk tryk på op til 25 atm Gram-negativ Indeholder 20% peptidoglykan der ligger i et enkelt lag Lipoproteiner ligger udenom dette lag, og binder peptidoglykaner sammen med den ydre membran Ydre membran er analog til cellemembranen Yderst findes et lag af LPS Osmotisk tryk på ned til 5 atm

Question 67

Beskriv hvilken egenskab ved noroviruspartiklen, der gør den specielt resistent overfor udtørring og desinfektionsmidler.

Answer 67

Den har ingen lipidmembran

Question 68

hvilken type genom har norovirus?

Answer 68

RNA

Question 69

Beskriv smitteveje for norovirus

Answer 69

Smitteveje: Fæcal oral og via aerosoler fra opkast (ekstremt smitsomt, kun 10 partikler er nødvendige for smitte)

Question 70

Nævn hvilken virusfamilie CMV tilhører og beskriv hvorledes denne familie af virus undviger immunresponset.

Answer 70

Den tilhører herpesvirisae subtype beta Denne type af virus undviger immunresponset ved at ligge latent i celler (denne kan danne latens i de hematopoitetiske stamceller i knoglemarven samt i monocytter).

Question 71

Nævn 3 sygdomme, som kan forårsages af CMV, samt hvilke patientgrupper de specielt rammer.

Answer 71

CMV kan forårsage mikrocefali og høretab hos fostre | Det kan give bl.a. Pneumoni hos immunsuprimerede

Question 72

Beskriv forskellen på primære og sekundære immundeficienstilstande og giv et eksempel på en sekundær immundeficienstilstand.

Answer 72

En primær immundefekt er en medfødt og arvelig defekt i immunforsvaret, mens en sekundær immundefekt er erhvervet ved ydre påvirkning. Et eksempel på en sekundær immundefekt er AIDS (acquired immunodeficiency syndrome). AIDS skyldes infektion med HIV, som primært inficerer CD4+ T celler og medfører gradvist fald i disse, resulterende i svær T celle defekt. Man udvikler typisk AIDS 10-12 år efter infektion (ubehandlet). Er dødeligt.

Question 73

Hvad er SCID?

Answer 73

kan udløses af mutationer i X kromosomet og leder til defekter både i patientens T og B celle funktion. Kan medføre fravær af både funktionelle T og B lymfocytter. Vi har derfor ikke et funktionelt adaptivt immunforsvar, og vi kan ikke danne immunologisk hukommelse. Dette gør denne pt meget sårbar overfor sygdomme - ofte fatalt.

Question 74

Forklar funktionen, gerne ledsaget af en tegning, af β2 integriner i migrationen af leukocytter til inflammationsfoci.

Answer 74

Beta2 integriner er en del af LFA-1, som findes på leukocytter. Disse hjælper leukocytter til at samles ved infektionsstedet, hvor de bidrager til immunresponset. LFA-1 binder ti ICAM på endothel. Signallering gennem beta2 integriner triggers transporten af leukocytten over karvæggen og ud i vævet.