Introduktion til fysiologi, anatomi, basal biokemi, cellebiologi Flashcards

1
Q

Redegør for feedback mekanismern (negative og positive) samt giv eksempler herpå

A

Der findes positive og negative feedback mekanismer
Komponenter:
- en receptor der registrerer ændringer, stimulus (afvigelser fra setpoint) i det interne miljø. Sender respons til kontrolcenter
- et kontrolcenter sender besked til effektorer
- en effektor producerer et respons som fører til af afvigelsen fra normalværdien mindskes.

Negativ feedback: en feed-back mekanisme der forsøger at eliminate/mindske enhver afvigelse fra set-point. Negativ feedback medvirker til at genoprette homeostasen.

De fleste af kroppens systemer er reguleret ved negativ feedback.

Mange sygdomstilstande opstår, når negative feedback-mekanismer ikke er i stand til at opretholde homeostase

De fleste feedback mekanismer består af: en receptorer, der opfanger afvigelser fra set-point, ex. højt blodtryk -> giver besked til kontrol center -> videregiver besked til effektoren, som reagere og producere en respons der fører til af afvigelsen fra normalværdien mindskes.

Eksempel på negativ feedback: regulering af hypofyselappens hormonsekretion.

  1. TRH (thyroid-realising-hormone) frigives fra hypothalamus i hjernen -> påvirkerforlappen af hypofysen til at frigive TSH (thoriod-stimulating-hormone)
  2. TSH påvirker thyreoidea/skjoldbruskkirtlen til at udskille thyreoideahormonerne T3 og T4.
  3. Øget koncentration af T3 og T4 i blodet medfører udskillelsen af TRH (thyreoidea-releasing homone) og TSH (thyreoidea-stimulating hormone) falder -> T3 og T4 koncentrationen i blodet falder = negativ feedback

Positiv Feedback:
Reagere ved at øge afvigelsen fra set-point, dvs. selvforstærkende virkning. Med virker derfor IKKE til opretholdelse af homeostase, og ses derfor sjældent i raske mennesker.

Eksempel på positiv feedback:
så lavt blodtryk at hjertemusklen ikke får tilstrækkeligt blodtilførsel -> hjertemusklen kan ikke kontrahere tilstrækkeligt, og blodtrykket falder endnu mere -> hjertet får endnu mindre blod -> selvforstærkende (ender med død hvis der ikke sker noget.

2 eksempel: fødsel. Barnet presser mod livmoder -> stimulerer livmoderen til at kontraherer / veer -> kontraktion i livmoder presser baby -> baby presser livmoder -> selvforstærkende.
Men dette er en god positiv-feed-back.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv det strukturelle hierarki af den humane organisme (atomer -> molekyler -> celler -> væv -> organer -> organsystem

A
Atomer: Består af subatomiske partikler:
- neutron: (ingen elektrisk ladning)
 - protoner: positiv ladning
 - elektroner: negativ ladning
Kernen: dannet af protoner og neutroner
kemisk niveau. Består af interkationer mellem atomer. Atomer kan binde sig til molekyler ex. vand. 

Molekyler. Molekylets funktion afhænger af dens struktur. Molekyler samles til organeller og celler.

Celler. Den mindste enhed for levende organisme. indeholder organeller

Væv. En gruppe af små celler og deres omliggende materiale. Cellens karkateristika og materiale bestemmer vævets funktion. Væv inddeles i 5 grupper: Epithelvæv, støttevæv, muskelvæv, nervevæv, flydende væv.

Organer: Er sammensat af 2 eller flere typer væv med én eller flere fællesfunktioner. ex. hjerte, øje, hud

Organsystemer. Grupper af organer, der har en fælles funktion, og derfor betragtes som en enhed. Mennesket har 11 organsystemer:

  1. Hud og hår
  2. det skeletale system
  3. det muskulære system
  4. det lymfatiske syustem
  5. det respiratoriske system
  6. fordøjelsessystemet
  7. nervesystemet
  8. det endokrine system /hormon systemet
  9. Kredsløbet / det kardiovaskulære system
  10. Urin systemet
  11. Det kvindelige og mandlige reproduktionssystemet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Anatomi - bregeber

  • Makroskopisk
  • Reginal opdeling
  • Systemisk opdeling
  • Mikroskopisk
  • Cytologi
  • Histologi
  • Patologi
  • træningsfysisologi
A

Makroskopisk: strukturer der kan studeres uden mikroskop

Regional opdeling: kroppen opdeles i områder uafhængigt af funktion ex. hoved, brystkasse

Systemisk opdeling: kroppen indeles i strukturer med fælles funktion ex. organsystemer

Mikroskopisk: strukturer der studeres med mrkroskop

Cytologi: cellens opbygning

Histologi: Vævs opbygning

Patologi: ændringer i struktur forårsaget af sygdom

træningsfysiologi: ændringer i struktur forårsaget af træning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv de humane væv i hovedgrupper (epithelvæv - støttevæv - muskelvæv - nervevæv-flydende væv) samt give eksempler inden for hvert

A

Hovedgrupperne af humant væv

Epithelvæv: Beklæder organismens overflder, både ydre (ex. hud) og indre (ex. fordøjelseskanalen). Kirtler består af epithelvæv.
Former for epithelvæv:
- 1-laget pladeepitel
(1-laget kubisk epitel
1-laget cylinder epitel)
- Flerlaget pladeepitel (flere lag celler)
- Overgangsepitel (kun i urinrør)

Støttevæv:

  • løst og fast fibrøst bindevæv
  • bruskvæv/hyalinbrusk
  • fedtvæv/adipøst væv
  • knoglevæv

Muskelvæv:

  • skeletmuskulatur
  • hjertemuskulatur
  • glat muskulatur ( styres af autonom nervesystem ex. tarme)

Nervevæv:
Består af nerveceller pg gliaceller. findes i det centrale- og autonome nervesystem

Flydende væv:
Blodet og immumsystemets blodceller ex. røde og hvide blodlegemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definer anatomisk normalsilling

A

Den anatomiske normalstilling:
Oprejst stilling, ansigtet vendende fremad, armene ned langs siden, håndfladen vender fremad, benene strakte og fødderne samlet.

Det er ud for den anatomiske normalstilling, at man foretager retningsbestemmelser på legemsdele og organer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q
Forstå og anvende følgende anatomiske termer:
Medial / Lateral
Proximal / distal
Superior / Inferior
Parietal / Visceral
Saggital / Transversus
Posterior / Anterior
Dorsal / Ventral
Superficiel / Profund
Intern / Ekstern
Luminal
Dexter / Sinister
Axial /perifer
A

Medial - Mod midterlinjen af kroppen
Lateral - væk fra midtenlinjen

Proximal - tættere på end en anden struktur
Distal - længere væk fra en anden struktur

Superior - en struktur over en anden
Inferior - en struktur under en anden

Parietal - hører til væggen, siden
Visceral - høre til indre organer

Saggital - gennem midten/midterlinjen. Opdeler i højre og ventre side
Transversus - Horisontalt plan, horison talt gennem kroppen.
Frontal: lodret gennem kroppen, opdeler kroppen i anterior og posterior

Posterior - Bagsiden af kroppen
Anterior - Forsiden af kroppen

Dorsal - mod ryggen
Ventral - mod maven (synonym med anterior)

Superficiel - Mod eller på overfladen
Profund - væk fra overfladen, indre

Intern - indeni
Ekstern - udvendigt

Luminal - i lumen/hulrummet

Dexter - til højre
Sinister - til venstre

Axial - mod kroppens akse
Perifer - mod periferien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Redegør for princippet i en hydrolytisk proces (hydrolyse)

A

Hydrolyse er spaltning af en kemisk forbindelse under optagelse af vand

Ved hydrolyse nedbrydes makromolekyler ved, at bindingerne mellem monomererne brydes, samtidig med at der optages et vandmolekyle. For hver binding der nedbrydes mellem to monomerer i polymer-kæden, optages ét vandmolekyle. Ét H+ fra vandmolekylet bindes til den ene monomer, og -OH bindes til den anden monomer

I organismen findes makromolekyler, der er sammensat af mange molekyler. Makromolekylerne er sammensat af mange mindre molekyler af samme type (monomerer). Makromolekylerne i organismen er polysaccarider, lipider, proteiner og nukleinsyrer (Det største makromolekyler 2 hovedtyper: DNA og RNA)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Opbygning og nedbrydning af makromolekyler

A

Makromolekylerne er sammensat af mange mindre molekyler af samme type (monomerer). Makromolekylerne i organismen er polysaccarider, lipider, proteiner og nukleinsyrer.

Kondensationsreaktion / opbygning:
Monomerer binder sig sammen, og 1 vandmolekyle fjernes for hver binding mellem de 2 monomerer
( 1 monomerer mister en hydroxulgruppe -OH eller OH. 1 monomere mister et brintatom (H))
Sker ved fosforlysering som kræver ATP, reaktionen må derfor ske med katalysering af enzymer.

Hydrolyse/nedbrydning:
Ved hydrolyse nedbrydes makromolekyler ved, at bindingerne mellem monomererne brydes, samtidig med at der optages et vandmolekyle. For hver binding der nedbrydes mellem to monomerer i polymer-kæden, optages ét vandmolekyle. Ét H+ fra vandmolekylet bindes til den ene monomer, og -OH bindes til den anden monomer

ex. hydrolyse sker i tarmen af organiske makromolekyler, nedbrydes af enzymer der katalyserer hydrolysen og makromolykyler. -> nedbrydes til monomere, absorperes i tarmen og transporteres videre med blodet rundt i organismen hvor monomererne optages i cellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv PH-skalaen, herunder angive relationen: PH = -log[H+]

A

Syrer er stoffer, der afgiver protoner (H+)

  • En stærk syre har tilbøjelighed til at afgive H+ (ex. saltsyre, HCI), mens svag syre har mindre tilbøjelighed (ex. kulsyre H2CO3)
  • PH-værdi mindre end 7

Baser er stoffer, der optager protoner (H+)

  • En stærk base har tilbøjelighed til at optage H+ (ex. OH-), mens svag base har mindre tilbøjelighed til at optage H+.
  • PH-værdi højere end 7

Til enhver syre findes en korresponderende base
ex. kulsyre H2CO3 svarer basen Bicarbonationen HCO3- +H

PH-skala
Ph-skala er en måde at angive en vandig opløsningssurhedgrad, dvs. kocentrationen af H+ i en opløsning. PH-værdien defineres som den negative logaritme til H+-koncentrationen: PH = -log[H+]
Neutralopløsning: koncentrationen af H+ og OH- er den samme og har en PH-værdi på 7

Ændringer i PH
Da PH-skalaen er logarismisk, er en ændringsenhed ensbetydende med en ændring i H+ koncentrationen på 10 gange

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv hvordan atomer, ioner og moleklyer danner og bryder bindinger

A

Bindinger dannes = syntese = anabolisme
ex. ved vækst, vedligeholdelse og reperation af celler/krop

Bindinger brydes = katabolisme
ex. fordøjelse, nedbrydning af fedt.

Katabolisme + anabolisme = metabolisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Enzymer

A

ender ofte på -ase

virker ved at bringe reaktanter i tættere kontakt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskrive kulhydratets kemiske struktur samt opdeling i sakkarider; giv eksempler herpå

A
  • Kylhydrater består af carbon, hydrogen og oxygen. cyclisk opbygget i ringstruktur
  • I de fleste kulhydrater er den generelle strukturform (CH2O)n. dvs for hvert carbonatom er der ca. 2 hydrogenatomer og 1 oxygen atom ex. glucose C6H12O6
  • kulhydrater er meget polære og derfor vandopløselige
  • de kan inddeles i monosaccharider, disaccharider og polysaccharider

Monosaccharider: Den simpleste form af kulhydrat. Monomer. Inderholder 3-6 carbonatomer. ex. Hexoser (6 carbonatomer): Glykose, fruktose, og galactose.

Disaccharider: opbygget af 2 monomerer ex.
Sucrose (sukker) = glukose + fructose.
Lactose (mælkesukker) = galactose + fructose.

Polysaccharider: polysaccharider er polymere bestående af mange polysaccharider bundet sammen i lange kæder, enten lige eller forgrenede. ex.
Glykogen: polysaccharid bestående af mange glocosemolekyler i stærkt forgrenede kæder
Stivelse: Polysaccharid bestående ag mange glucosemolekyler, lige eller forgrenede kæder
Cellulose: polysaccharid bestående af lige kæder af glucosemolekyler. findes i cellevægge i planter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv lipiders opdeling i steroider, triglycerider, phospholipider: giv eksempler herpå samt anfør kemisk struktur for disse

A

Generelt: Lipider er en uensartet gruppe af fedtholdige stoffer. Består primært af carbon- og hydrogenatomer og har derfor få polære bindinger, og er derfor svært opløseligt i vand, hydrofob. Lipide er det mindste makromolekyle i organismen. Lipider inddeles i 3 hovedgrupper: Triglycerider, phospolipider og steroider.

Triglycerider: fedt.
Molekylderne er sat sammen af 1 glycerolmolekyle og 3 fedtstofmolekyler under. (former et E, hvor glycerolmolekylet udgør ryggen og fedtstofatomerne “armene”). Triglysecider har et højt energiindhold pr. masseenhed, og organismens fedt er derfor vigtigt energilager.
Glycerol: kæde af 3 carbonatomer med en hydroxygruppe (-OH) på hvert carbonat.
Fedtsyrer: Lange, lige kæder af carbonatomer (hyppigst 16 el. 18 atomer) med en carboxylgruppe i den ene ende (binding i den ene ende ser således ud: O=C-OH) og med hydrogenatomer bundet til resten af carbonatomerne.

Fosfolipider:
Opbygget påsamme måde som triglyerolmolekyle, men har kun to fedtsyrekæder bundet til glycerolmolekylet. Det 3. carbonatatom i glycerolmolekylet er erbundet til en negativ fosfatgruppe (PO4-), som evt er bundet til andre molekyler.
Fosforlipiderne har et stort polært og hydrofilt hoved der består af fosfat, og den upolære og hydrofobe hale/2 ben består af 2 fedtsyrekæder. Fosforlipider er på grund af det hydrofile hoved og de hydrofobe haler/ben velegnet til at danne skillevæg mellem vandlige oplæsninger.

Steroider:
Består af et carbonskelet, der danner 4 sammenhængende ringe.
Kun få polære bindinger -> steroider er uopløselige i vand
ex. kolesterol. Mange hormoner er steroider ex. testosteron, østrogen, progesteron.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definer mættede og (poly-) umættede fedtsyrer

A

Afhænger af bindingerne

Mættet fedtsyrer: Fedtsyre, der udelukkende har enkeltbindender mellem carbonatomerne i skelettet. Molekylet er derfor mættet med hydrogen og kan ikke binde flere atomer til skelettet. Mættet = kan ikke binde flere atomer

Umættet festsyre: Fedtsyre med én eller flere dobbeltbinderne (enkeltudmættet eller flerumættede) imellem carbonatomerne i skelettet. antallet af hydrogenatomer er derfor mindre end i en mættet fedtsyre med samme antal carbonatomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv proteiners opbygning af animosyrer, samt aminosyrernes hovedbestanddele (aminogruppe, carboxylgruppe, sidekæde (“R”)

A

Peptid = aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer. En aminosyre består af et centralt carbonatom med en carboxylgruppe (-C-O=OH), en aminogruppe (-NH2), et hydrogenatom (H) og en sidegruppe (R ). Sidegruppen variere fra animosyre til aminosyre -> gør, at aminosyrerne adskiller sig fra hinanden.

Polypeptider: Kæder på op til 50 aminosyrer

Protein: Kæder på over 50 animosyrer bundet sammen ved peptidbindinger (kovalantebindinger). Største protein har flere tusinde aminosyrer.
Form: Aminosyrerkæderne er snoet, bøjet og foldet sammen, og danner et veldifineret tredimensionelt form (konformation). (tænk på DNA) Hydrogenbindingerne mellem aminosyrerne bestemmer proteinets tredimensionelle form. Rækkefølgen af aminosyrerne samt proteinets tredimensionelle form bestemmer dets egenskaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definer et polypeptid

A

Et polypeptid er en kæde af mange men under 50 aminosyrer bundet sammen med peptidbindinger/kovalante bindinger

Polypeptidkæser med over 50 animosyrer kaldes protein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Definer et enzym som et protein med katalytiske egenskaber

Beskriv enzymers egenskaber: specificitet, aktive “site”, anvendelse af co-faktorer, modulering og hæmning

A

enzymer er specielle proteiner, som kataluserer bestemte raktioner. Enzymet nedsætter den aktiveringsenergi, der er nødvendig for an reaktion, således at reaktionshastigheden stiger, uden at enzymet selv forbruger eller ændres i processen.

enzymer er specielle proteiner, som katalyserer bestemte raktioner. Enzymet nedsætter den aktiveringsenergi, der er nødvendig for an reaktion, således at reaktionshastigheden stiger, uden at enzymet selv forbruger eller ændres i processen.

Enzymets virkningsmekanisme: enzymer virker ved at bringe reaktanterne sammen på en måde, der gør, at de let kan reagere med hinanden. Proces: Reaktanterne binder sig til det “aktive sted” på enzymet. Enzymet bringer herefter reaktanterne (enzymets substrat) tæt på hinanden, og når reaktanterne har bundet sig til hinanden, frigives de fra enzymet igen. Enzymet bliver ikke slev forbruget, og det kan derfor bruges til en ny reaktion.

Specificitet: Enzymer har en meget høj grad af specifitet, idet kun bestemte reaktanter kan bindes til det enkelt enzym, og enzymet katalyserer kun én bestemt reaktion

anvendelse af co-faktorer: For at kunne fungere kræver nogle enzymer tilstedeværelse af bestemte, ikke-protein-stoffer, der kaldes co-faktorer. Det kan være bestemte metal-ioner fx. zink, eller små organiske molekyler fx vitaminer. organiske co-faktorer kaldes co-enzymer.

Hæmning: Visse stoffer hæmmer enzymets aktivitet,

  • Kompetetiv hæmning: stoffet ligner enzymets substrat og binder sig til det aktive sted og dermed blokere for substratets binding.
  • Non-kompettitiv hæmning. Stoffet/substratet binder sig et andet sted end det aktive sted på enzymet. Dette medfører at enzymets konformation ændres og ikke længere fungerer.

Modulering: Modulatorer binder til modulator-site, der er et andet sted på enzymet end det aktive sted.
Positive modulatorer: påvirker enzymets konformation, så det aktive sted bliver lettere tilgængeligt for substratet.
Negativ modulatorer Påvirker enzymets konformation så det aktive sted bliver mindre tilgængeligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Anfør to typer af nukleinsyrer (DNA og RNA)

A
DNA = deoxyribonukleinsyre
RNA = ribonucleinsyre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Skitsere og beskrive struktur og bestanddele af et nukleotid (fosfatgruppe, sukker, kovalente binding til nitrogen-base)

A

Et nukleotid består af:

  1. Et monosaccharid med 5 carbooonatomer (pentose). Deoxyribose i DNA og Ribose i RNA.
  2. En fosfatgruppe (PO4-)
  3. En nitratholdig base, der er bundet til monosaccharider med kovalant binding. fx cytosin, adenin, guanin og thymin i DNA. Cytosin, adenin, guanin og urasil i RNA

Skitse af nukleotid - se tegning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv opbygingen af DNA og RNA

A

DNA og RNA er nukleinsyrer. Nukleinsyrer er polymerer sammensat af monomerer, nukleotider. Nukleinsyren bindes i kæder således, at fosfatgruppen i det ene nukleotid er bundet til monosaccharidet i det næste Nukleinsyrer består derfor af en rygrad af monosaccharider ogfosfatgrupper, hvorfra de nitratholdige baser stikker ud.

RNA: består af 1 enkelt kæde af nukleotider
DNA: Består af 2 kæder af nukleotider, der danner en dobbelt spiral med nitrogenbaserne pegende ind mod centrum. De to kæder bindes sammen, fordi der dannes hydrogenbindinger mellem nitrogenbaserne. Rækkefølgen af nitrogenbaserne i DNA bestemmer en genetiske information

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv opbygningen af ATP

A

ATP = Adenosin-tri-fosfat. Er opbygget af
Adenosin: består af monosaccharidet ribose og den nitratholdige base adenin
3 fosfatgrupper: 3xPO4-. Bindingen mellem den 2. og 3. fosfatgruppe indeholder stor potentiel energi, og ATP kan derfor fungere som et energilager for cellerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Redegør for hydrolyse af ATP

A

Hydrolyse er nedbrydning af en kemisk forbindelse under forbrug af vand (H2O)

ATP er et foholdsvis ustabilt molekyle. Den yderste fosfatgruppe kan let fraspaltes med reaktion med H2O. Denne reaktion giver slutproduktet: ATP + H2O -> ATP + Pi + energi

Den energi der frigives ved hydrolysen af ATP, kan bruges til at drive andre processer i cellen fx. muskelkonkraktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Anfør at ATP’s funktion er oplagring og videregivelse af energi

A

ATP’s funktion er oplagring og videregivelse af energi:

Oplagring: ADP + pi + energi -> ATP

Videregivelse: ATP + H20 -> ADP+ Pi + energi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

(Den eukaryote celle)

Anfør en celles hovedbestanddele (plasmamembranen, cytplasma, kerne, kernemembran)

A

En celles hovedbestanddele er:

  1. Plasmamembran
  2. Cytoplasma (organeller og cytosol)
  3. Cellekerne
  4. Kernemembranen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Plasmamembranen

redegør for bestanddele og opbygning

A

PLasmamembranen er en dobbeltmembran, der omgiver cellen og sikre cellens indre miljø. Den består af: 45-50% lipider, 45-50% proteiner og 5% kulhydrat. Plasmamembranen er fleksibel og kan ændre opbygning over tid.

Kulhydrater
Danner forbindelse med lipiderne og proteinerne, der dannes glycolipider og glycoproteiner. (glococalyx)

Membranlipider: De vigtigste lipider i plasmamembranen er fosforlipider og kolesterol

  • Fosforlipider: udgør 2/3 af lipiderne. Danner et dobbelt lipidlag: Upolære hydrofobe fedtsyrehaler er hvert forfatlipidmolekyle er vendt mod midten af membranen. Det polære hydrofile hoved er vendt mod vandet i cellens indre og uden for cellen.
  • Kolesterol: Udgør 1/3 af lipiderne. Ligger spredt mellem fosformolekylerne, Holder fosformolekylerne sammen med svage kemiske bindinger. Kolesterolbindingerne gør membranen stærkere, men også mindre flydende!

Membran protiner: kan være integrale (går dybt ned eller tværs igennem det dobbelte lipidlag) eller perifere (ligge i overfladen af cellemembranen enten inden eller uden på cellen. Proteinerne i cellemembranen kan være:

  1. Markørmolekyler: Gør cellen i stand til at genkende hinanden og andre molekyler
  2. Bindingssteder fx. integriner: Molekyler, hvor cellen binder sig til andre celler
  3. Kanalmolekyler (ion-kanaler): proteinmolekyler som danner en kanal gennem cellemembranen, som regel kun ioner der kan passerer, dog tillader nogle passage af molekyler
  4. Receptormolekyler; proteiner i plasmamembranen med en recoptor-site i overfladen af membranen, hvortil specfifikke substrater kan binde, og respons udløses.
  5. Enzymer: Proteiner der katalyserer kemiske reaktioner på den indre eller ydre overflade af cellemembranen.
  6. Transportproteiner: integraleproteiner, der transportere ioner/moleklyer fra den ene side af cellemembranen til den anden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Redegør for den generelle funktion af plasmamembranen

A
  1. Plasmamembranen er den yderste komponent af cellen og afgrænser cellen overfor ekstracellulære strukturer
  2. Plasmamembranen omgiver og giver støtte til cellens indhold.
  3. Den forbinder cellen til de ekstracellulære omgivelser eller andre celler
  4. Cellers evne til at genkende hinanden oh kommunikere med hianden foregår via plasmamembranen (via markører i membranen)
  5. Plasmamembranen regulere transport ud og ind af cellen. Er selektiv permeabel, dvs. tillader kun passage af bestemte stoffer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv de karakteristiske træk for transport ved simpel diffussion

A

Definition af simpel diffsuion:
at et stof er opløst i en væske eller luftart bevæger sig fra områder med høj koncentration til områder med lavere koncentration, således at koncentrationsforskelle udlignes med tiden.
Simpel diffsuion er passiv transport og kræver derfor ikke energi.
Mekanismen: Diffusion er et resultat af partiklens kontante tilfældige bevægelser. Når partikler bevæger sig tilfældigt, er der sandsynlighed for at der en nettobevægelse af partikler fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration.
Faktorer med betydning for diffusionshastigheden:
- Koncentrationsgradienten: jo større koncentrationsgradient, jo højere diffusionshastighed
- Opløsningens temperaturer: jo højere temperaturer - des højere diffusionshastighed.
- størrelse af de diffunderende molekyler: jo mindre molekyler- jo højere diffusions hastighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv de karakteristiske træk for transport ved faciliteret diffusion

A

Definition af faciliteret diffusion:
Transport af et stof over cellemembranen, uden brug af energi, ved hjælp af et transportprotein, fra områder med højere til områder med lavere koncentration af stoffet.
Det molekyle som skal transporteres over, binder sig til transportmolekylet, der forandre form, så moleklyet transporteres over embranen og frigive spå den anden side.
Transporten sker kun fra områder med højere koncentrationsgradient til områder med lavere koncentration.

Karateristik træk ved faciliteret diffunsion:

  1. spedificeret: bestemte transportmolekyler transportere kun bestemte stoffer
  2. konkurrence: lignende stoffer konkurrerer om transportmolekyler
  3. Mæthedspunkt/hastighed: Hastigheden er begrænset af antallet af transportproteiner. Hvis alle transportproteiner er optaget, så stiger hastigheden ikke selvom koncentrationsgradienten stiger.

Generelt: jo højere koncentrationsgradient, jo hurtigere diffunsion, dog begrænset af mætningspunkt dvs. antal transportproteinerne.

Betydning af faciliteter diffusion: Muliggør transport over cellemembranen for stoffer, det er for store til at passerer igennem ionkanalerne, som ikke er fedtopløselige/hydrofile, og derfor ikke selb kan passere igennem cellemembranens dobbelte lipidlag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Beskriv mekanismen ved osmose

A

Definition af osmose: Diffusion af vand over en semi-permeabel membran, ex. plasmamembranen.
Den semipermeable membran tillader passage af vand, men ikke ar alle de andre stoffer der er opløst i vandet. Vandet vil forsøger at udligne koncentrationsforskelle på hver side af membranen: vandet diffunderer derfor fra den side af membranen, hvor den relativt højeste koncentration af vand er. (dvs. væk fra den laveste koncentration af de opløste stoffer). Vandet vil bevæge sig til den side af membranen, hvor der er relativt lavest koncentration af vand (dvs. der hvor der er den højeste koncentration af opløste stoffer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Definer det osmotiske tryk

A

Det osmotiske tryk, er det tryk, der kræves for at forhindre bevægelsen af vand ved osmose over en permeabel membran

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Definer aktiv transport

A

definition af primær aktiv transport:
transporteres et stof over cellemembranen ve dhjælp af et transportprotein under forbrug af ATP/energi. Energien skaffes ved hydrolyse af ATP.

Sekundær aktiv transport:
En transportmekanisme, derudnytter potentiel energi skabt ved aktiv transport. Kan beskrive si 2 trin
1. ved aktiv transport transporteres en ion, typsik Na+ ud af cellen, så koncentrationen af Na+ er højere udenfor cellen.
2. Na+ vil herefter pga. koncentrationsgradienten have potentiel energi, der giver den tildens til at diffundere ind i cellen igen. Den potentielle energi udnyttes til at transportere et andet stof, fx. glykose, ind i/ud af cellen. Det sker vha. transportprotein, der transportere både Na+ og glykose ind i cellen. Man kan sige at: Na+ der blev transporteret ud af cellen ved aktiv transport, “trækker” glykose med sig ind igen ved sekundær aktiv transport.
To former for sekundær transport:
1. co.transport: transportere de to stoffer samme retning
2. Modtransport: transportere stofferne i hver sin retning.

32
Q

Beskriv de karakteristiske træk ved aktiv transport gennem en cellemembran

A

Transportprotein: transportprotein bruges til at transportere stoffet over plasmamembranen (ligesom ved faciliteret diffusion)
Energikrævende: Aktiv transport kræver energi. Skaffes ved hydrolyse af ATP
Imod koncentrationsgradienten: Ved aktiv transport kan stoffer transporteres imod koncentrationsgradienten
Karakteristke træk ved aktiv transport:
Specificeret: bestemte transportproteiner transportere kun bestemte stoffer
Konkurrence: lignende stoffer konkurrer om transportproteinet
Medhedspunkt: hastigheden over cellemembranen er begrænset af antallet af transportproteiner.
Maksimal transporthastighed er begrænset af antallet af transportproteiner og hvor meget ATP der er til rådighed.

33
Q

Angive NA+/K+-pumpen og calcium-pumpen som eksempler på aktive transportsystemer

A

Na+/K+-pumpen/ Natrium/kalium-pumpen: Pumper ved aktiv transport Na+-ioner ud af cellen og K+-ioner ind i cellen. Forhold: pumpes 3 Na+-ioner ud, hver gang der pumpes 2 Ka+-ioner ind

Calcium-pumpen/ Ca2+-pumpen: Pumper ved aktiv transport Calcium/Ca2+ ud af cellen og opretholder derved et lavt intracellulært niveau af Ca2+

34
Q

C

A

Kulstof

35
Q

Kulstof

A

C

36
Q

Brint

A

H

37
Q

H

A

brint

38
Q

KVÆLSTOF

A

N

39
Q

N

A

KVÆLSTOF

40
Q

Ca

A

CALSIUM

41
Q

CALSIUM

A

Ca

42
Q

Fosfor

A

P

43
Q

P

A

fosfor

44
Q

Kalium

A

K

45
Q

K

A

Kalium

46
Q

svovl

A

s

47
Q

s

A

svovl

48
Q

Natrium

A

Na

49
Q

Na

A

Natrium

50
Q

Klor

A

Cl

51
Q

Cl

A

Klor

52
Q

Jern

A

Fe

53
Q

Fe

A

Jern

54
Q

I

A

Jod

55
Q

Jod

A

I

56
Q

Magnesium

A

Mg

57
Q

Mg

A

Magnesium

58
Q

Redegør for væsentlige betydninger af aktiv transport (opretholdelse af ion-gradienter, osmotisk ligevægt over membranen, stabilisering af cellevolumen, forudsætning for “sekundær aktiv transport”)

A

Opretholdelse af ion-gradienten over cellemembranen:
Ved aktiv transport kan ioner transporteret imod deres koncentrationsgradienter. Aktiv transport er derved med til at opretholde ion-gradienterne over cellemembranen - Det har stor betydning for etablering af hvilemembranpotentialet i et elektrisk eksitabelt væv.

Osmotisk ligevægt over membranen: Ved hjælp at aktiv transport kan cellen regulere koncentrationsforskele mellem intracellulærvæsken og ekstracellulærvæsken og holde osmotiske trykforskelle over cellemembranen i ligevægt.

Stabilisering af cellevolumen: Ved at regulere osmotisk trykforskelle med aktiv transport, kan cellen også regulere vand bevægelse ud og ind af cellen ved osmose, og derved stabilisere cellevolumen.

Forudsætning for sekundær aktiv transport: Primær aktiv transport er en forudsætning for primær aktiv transport, idet den potentielle energi, skabes ved primær aktiv transport (ex, Na+ ud af cellen). Energien bruges under den sekundære aktive transport til at transportere et andet stof over cellemembranen.

59
Q

Beskriv hvilke faktorer der er bestemmende for hvilemembranpotentialets størrelse og fortegn (koncentrationsforskelle og elektrisk potential over membranen)

A

Koncentrationsforskelle over cellemembranen:
Koncentrationen af K+ er højest i intracellulært, mens koncentrationen af NA+,Ca2+ og Cl- er størst ekstracellulært

Plasmamembranens permeabilitet: I hvile er plasmamembranen rlativt permeabel for K+, men meget lidt permeabel for Na+ og Ca+

60
Q

Definer endocytose, pinocytose og exocytose

A

Endocytose: en proces hvor væske, partikler eller opløste stoffer transporteres ind i cellen gennem plasmamembranen under dannelsen af en vesikel (lille membranblære)
- virkning: En del af cellemembranen folder sig rundt om den substans, der skal endocyteres. Herefter bliver denne del af cellemembranen “nevet af”, hverved der dannes en vesikel med den pågældende partikel inde i cellens cytoplasma.
- Fagocytose: “cellespisning” optagelse af partikler i fast form ved andocytose
- Pinocytose “Celle-drinkning” optagelse af molekyler op løst i en væske ved endocytose
Specificeret: kun bestemte partikler optages ved endocytose
Energikrævende både fagocytose og pinocytose

Exocytose: Transport af stoffer ud af cellen gennem cellemembranen vha. en vesikel.
I nogle sekretoriske celler pakkes sekretet i vesikler inde i cellens cytoplasma. Vesiklen bevæger sig derefter mod plasmamebranen, smelter sammen med plasmamembranen og tømmer sot indhold ud i ekstracelulærvæsken.
Kræver energi i form af ATP.

61
Q

Cytoplasma - anfør opdeling i organeller og cytosol

A

definition: Cytoplasmaet er det cellulære materiale, der er uden for nucleus, men inden for plasmamembranen.

Opdelingen af består af halvt cytosol og halvt organeller.
Cytosol består af 3 dele: den flydende del, cytoskelettet og cytoplasmatiske inklusioner
1. Den flydende del: en vandlig opløsning af ioner og molekyler. indeholder også proteiner, hvoraf mange er enzymer.
2. Cytoskelettet: støtter cellen og holder nucleus og andre celleorganeller på plads, ligesom et stillads. Består af 3 typer proteinfibre: Mikrotubili, Actinfilamenter og Intermediate filamenter.
3. Cytoplasmiske inklusioner: Samlinger af kemiske stoffer enten produceret af cellen selv eller optaget af cellen.

Organeller: Organeller er strukturer ind ei cellen, der er specialiseret til at udføre specifikke funktioner

62
Q

Cetoplasma - anføre følgende organeller og kort beskrive deres funktion
(endoplasmatiske reticulum, ribosomer, Golgi apparatet, lysosomer, mitokondrier, mikrotubuli, contrioler, cilier og peroxisomer)

A

Generelt organeller:
Organeller er strukturer inde i cellen, der er specialiseret til at udføre specifikke funktioner, fx proteinsyntese eller produktion af ATP. Kan opfattes som individuelle arbejdsstationer med hver deres specifikke opgave. De fleste organeller er omgivet af en membran, der minder om plasmamembranen.

Ribosomer:
Ribosomer består af en lille og en stor enhed, som begge består af riobosomal RNA (rRNA) og af ribosomale proteiner. Ribosomer findes i fri og bundet form. Fri form findes i cytoplasme, og producerer primært proteiner til cellens eget forbrug. Ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum producerer både proteiner til cellens eget forbrug og til sekretion fra cellen (Golgi apparatet sender sekretet/proteinerne ud via exocytose)
I ribosomerne foregår proteinsyntesen - ribosomerne sørger for at koble de enkelte aminosyrersammen. Her foregår translationen af mRNA, hvor aminosyrer transporteres til ribosomet via tRNA-molekyler, og sammensætter aminosyrerkæder til protein

Endoplasmatiske reticulum:
Det største af celleorganellerne. Består af et membransystem, som er sammenhængende med kernemembranen ydre lag. Det er et sammenhængende system af væskefyldte kanaler og blærer i cellen. Der skelnes mellem ru og glat endoplasmatisk reticulum:
1. Ru endeoplasmatisk reticulum; Har ribosomer bundet til membranoverfladen, hvilket giver det kornede udseende. Ribosomerne syntesere (producerer) proteiner, der i første omgang oplagres i hulrummet i det ru endoplasmatiske reticulum.
2. Glat endoplasmatiske reticulum: Har ikke ribosomer. producerer lipider og kulhydrater. Det glatte endoplasmatiske riticulum i skeletmuskelceller (sarkoplasmatiske reticulum) oplagrer Ca2+-ioner, som bruges ved muskelkontraktioner.

Golgi-apparat:
Består af flade membransække, der ligger tæt sammen i nærheden af den endoplasmatiske reticulum. Opfattes som cellens pakke- og distributionscenter. Proteiner og lipider produceret i det endoplasmatiske reticulum eller i ribosomerne modificeres og pakkes i vesikler i Golgiapparatet, som distribuerer molekylet til de rette steder, enten i cellen selv eller i udskilles i cellen ved exocytose (vesikler smelter sammen med cellemembranen og indholdet flyder ud i ekstracellulærvæske.

Lysosomer:
Runde organeller omgivet af en membran. Dannet ved dele af væggen af fra Golgiapparatet som er “nevet af”. Lysosomer indeholder enzymer, og fungerer som cellens renovationstjeneste og fordøjelsessystem.
- Nedbrydning af endocyterede materiale: enzymerne i losysomerne nedbryder bakterier og andre partikler, der er optaget i cellen ved endocytose. Den endocytotiske vesikel smelter sammen med lysosomet, hvorefter de lysosomale enzymer nedbryder indholdet i vesiklen.
- Nedbrydning af beskadige organeller som ikke længere fungere
- Nedbrydning af døde celler: Når en celle dør går det hul på lysosomet og enzymerne nedbryder celleresterne. På den måde skaffer organismen sig af med søde celler
- Nedbrydning af materiale udenfor cellen, sker ved at cellen udskiller de lysosomale enzymer af cellen ved exocytose, så de kan nedbryde materiale uden for cellen.

Metochondrier: “cellens kræftværk”
Afbildes normalt som ovale organeller, men skifter konstant form og kan være runde og aflange. Mitochondirer er omgivet af 2 membraner afskilt af et hulrum/krybbe)
Den fungere som cellens kræftværk da den producerer energi i form af ATP til cellen. 90% af den ATP cellen bruger kommer fra mitokondrierne. Citronsyrercyklus og lektrontransportkæden foregår i mitochondrierne.
Citronsyrercyklus foregår i det inderste rum af mitokondrierne.
Elektrontransportkæden findes i den stærkt foldede indre membran i mitochondrierne.
Celler med højt energibehov fx. muskel celler har mange mitochondrier. Gennem fysisk aktivitet kan antallet øges.

Mikrotubuli: Tynde, hule rør af proteinfibre. Funktion:

  1. udgør den stivelse af cytoskelllet som fungere som stillads for cellen
  2. påvirker fordelingen af actonfilamenter og intermediate filamenter i cellen, og har derved betydning for cellens form og bevægelser.
  3. Vigtig rolle i forbindelse med celledeling: særlige mikrotubuli trækker et sær af kromosomer til hver cellepol.
  4. Er nødvendige for intracellelulære transport af vesikler.
  5. udgør en vigtig del af cilier og muliggør at cilierne kan bevæge sig.

Centrioler:
Hver celle indeholder 2 contromer, som står vinkleret på hinanden. De er cylinderformet og består af 9 parallele enheder, hver bygget op af 3 mikrotubuli ( består af 9x3 = 27 mikrotubuli pr. centriole) Centrioler producerer mikrotubuli og påvirker derfor cellens form og bevægelse. Centrioler spiller en vigtig rolle i celledelingen: lige før celledeling dannes to ekstra centrioler.

Cilier: Hårlignende strukturer, der stikker ud fra cellens overflade. Er omgivet af plasmamembranen og opbygget af mikrotubuli. Funktion er at bevæge stoffer hen over cellens overflade, uden forbrug af ATP. Der er mange cilier i liftvejene og æggelederne. fx cillier i luftrørerne bevæger mucus hen over cellernes overflade, slimet opfanger støvpartikler og via cilierne bevæger mucus sig ud af luftvejene, og luftvejene renses for støv

Mikrovili:
Hårlignnenstruktur på cellen overflade, meget mindre end cilierne og kan ikke bevæge sig. Funktion at øge cellens overfladeareal. Finde si nyrer, tarm og andre områder hvor apsorption og (og øget overflade) er en vigtig funktion.

(cellekernen er også et organel)

63
Q

Cellekernen (generelt om cellekernen)

A

Cellekernen er også et organel. Ligger som regel centralt i cellen, dog har alle celler ikke en cellekerne ( ex. skeletmuskelceller). Alle celler i kroppen har på et tidspunkt i deres udvikling en kerne, men røde blodlegemer mester deres kerne under modning. Nogle celler har mere end én kerne ex skeletmuskelceller og osteoclaster

64
Q

Cellerkerne - Anfør opdelingen i kernemembran med porer, nukleolus og nukleoplasma

A

Cellekernen består af nukleuplasma omgivet af kernemembranen med porer. Cellekernen inholder 1 eller flere nukleolus/kernelegemer.
Kernemembranen: Består af et ydre og indre membranlag adskilt af et hulrum. Kernemmebranen ha rporer, hvorigennem molekyler kan passerer mellem cytoplasma og cellekernen.
Nukleoplasma: Væsken i kernen har omtrent samme sammensætning som cytosal (cysotol skellet, væskedel og cytoplasmatisk inklusion).
Nukleolus: er rund i struktur. inde i kernen. ikke omgivet af en membran. Indeholder DNS, RNA og proteiner. i Nukleolus produceres rRNA og de små og store enheder af ribosomerne, som derefter samles til ribosomer ude i cytoplasma.
Kromatintråde: Kernen indeholder kromatin-tråde, der består af DNS-tråde bundet til proteiner.

65
Q

Beskriv kort cellekernens funktion

A

Cellerkernens vigtigste funktion er at regulere proteinsyntesen. Cellekernen indeholder cellens arvemateriale (DNA), der regulere proteinsyntesen. Kernen er cellens kontrolcenter.
Nukleolus producere ribosomalt RNA og rRNA samt de små og store enheder i ribosomerne

66
Q

Definere et gen som et specifikt stykke af DNA strengen

A

Gen er defineret som et specifikt stykke af DNA-strengen, nemlig de tripletter der skal til for at kode for et bestemt polypeptid eller protein.

67
Q

Beskriv cellecyklus faserne

A

Cellecyklus består af 2 faser: Interfasen og Celledelingsfasen

  1. Interfasen: fasen mellem celledelingerne, genst. celle tilbringer 90% af tiden i delle fase. Her udføre cellen sine rutinemæssige metaboliske og specialiserede funktioner, og gør sig klar til celledeling ved DNA replikation og fordobling/kopiering af organeller. Kan opdeles i 3 underfaser:
    G1: cellen vokser til en fulde størrelse
    Syntese: udføre rutinemæssige metaboliske funktioner inkl. DNA-replikation.
    G.2: Cellen færdigudvokser. Når der er doblikeret 46 kromosomer og produceret 2 centrioler, er cellen klar til celledeling, mitose fasen.
  2. Celledelingsfasen: Modercellen deler sig til 2 datterceller. Celledelingen involvere til dels mitose, som er deling af nukleolus og cytokinere, som er deling af cytoplasma. Ved mitose får dattercellerne åræcis samme DNS mængde og type som modercellen, sker oftes at datterceller har samme struktur og funktion som mødreceller.
    Ved celledifferentiering dannes datterceller med andre funktioner end modercellen.
68
Q

Redegør for DNA replikation

A

Definitioin: dannes en kopi af cellens DNA.

DNA replikation foregår i interfasen/syntesefasen, G1. DNA findes i kernen i form af lange tråde koblet til proteiner, kromatintråde.

Før DNA replikationen er der 46 kromatintråde. Efter DNA rplikatinen er der 46 kromatintråde-par, der indeholder et dobbelt sæt af cellens genetiske information.

DNA-replikation starter med, at de to DNA strenge skilles ad (af DNA-polymerasen, påvirke de svage brintbindinger mellem kvælstofbaserne i de to DNS strenge). De to strenge fungere som skabelon for produktion af en ny DNA-streng: De frie ribonukleotider bindes til de komplementære nitrogenbaser i det delte DNA-molekyle. Enzymet i DNA-polymerasen kabler de enkelte nukleotider sammen til en kæde. Hvert af de nye DNA-molekyler indeholder 1 streng fra et tidligere DNA-molekyle og 1 nye streng.

69
Q

Definer et kromosom som kondenseret kromatin

A

Under celledelingen kondensere kromatintrådene, de pakkes og snoes tæt sammen. Kondenseret kromatin kaldes et kromosom. Et kromosom består af to kromatider, der er forbundet ved centromeren.

70
Q

Angiv antallet af kromosomer i den humane celle

A

Kromosomer i den humane celle: Menneskets somatiske celle har 46 kromosomer, og er organiseret i 23 par:
22 af kromosomparrene er autosomale, dvs. struktureret ens, homologe kromosomer. Består af 1 kromosom fra mor og 1 fra far
det 23. kromosompar er kønskromosomerne. Kvinden har to x-kromosomer, og manden har et x-kromosom (fra mor) og et y-kromosom (fra far)

71
Q

Anfør mitochondielt DNA

A

Mitokondrier har deres eget arvemateriale, mitokondrielt DNA, mtDNA eller mDNA og også det nødvendige maskineri til syntese af RNA og proteiner. Det mitokondrielle DNA nedarves kun maternelt.

72
Q

Beskriv mitosen

A

Mitose er celledelingsprocessen i somatiske celler. I Mitose deler nukleus sig og skaber 2 nukleui med præcis samme DNS som den oprindelige nukleus.

Faserne: (Før-fasen), Mitose faser (profase, metafase, anafasen, telofasen) og cytokinesen.

Førfasen: I interfasen er cellens DNA og organeller blevet kopieret, dvs. dannet 46 kromatintråde par i nukleus der indeholder dobbeltsæt af DNA

Profasen: Ens kromatintråde kondenseres, pakkes og snoes tæt sammen og forbindes i contromet, og danner derved kromosomer af 2 ens kromatintråde. Når kromosomerne bliver synlige forvinder kernemembranen og kernelegemet. Centriolerne bevæger sig til hver sin side af cellen og danner specielle mikrotubuli, som stikker ind mod midten.

Metafasen: Mikrotubuli binder sig sammen til kromosomernes centromerer. Kromosomerne samles på linje i centrum.

Anafasen: Hvert kromosom deles på midten ved centromerne, så de to ens kromatider trækkes mod hver sin cellepol. Nu kaldes kromatiderne kromosomer. Cytokinesen (deling af cytoplasma) starter.

Telofasen: Kromosomerne begynder at vikle sig ud til kromatintråde. Der dannes en kernemembran rundt om hvert sæt (centriole med kromosomer). Der dannes 1 kernelegeme i hver af de nye kerner.

Cytokinesen forstsætter og deler cellen således at der dannes 2 nye datterceller.

Resultat af Mitose: skabt 2 nye datterceller med præcis samme DNS som den oprindelige modercelle. Mitosen er afsluttet og en nye interfase begynder.

73
Q

Redegør for proteinsyntesen

transskription, mRNA, translation, tRNA, codon, anticodon

A

DNa-molekyler er for stpre til at passere gennem porerne i kernemembranen, og der må derfor ske en oveførsel. Først overføres informatioin fra DNA til mindre RNA-molekyler, som fragter budskabet videre til cytoplasma: transkription. mRNA fører budskabet fra DNA videre til ribosomerne i cytoplasmer, hvor mRNA molekylerne bruges som skabelon for aminosyrerkæderne: translastion.

Protesinsyntesen kan opdeles i i 2 trin: Transkription og Translation.

Transskription: DNA-strengene skilles ad ved hydrogenbindengerne mellem kvælstof/nitrogen baserne. Den ene steng fungere som skabelon for mRNA syntesen. mRNA dannes af frie ribunokleiotider, som danner par med nitrogenbaserne i skabelon-DNA-strengen efter et specielt mønster: Guanin/Cytosin, Thumin/adenin. Transkriptionen starter ved startstripletten og slutter ved sluttripletten.

Når de frie nukleotider er bundet til de modsvarende baser på DNA-strengen, kobles ribonukleotiderne sammen til ét mRNA-molekyle. Katalyseres af enzymet RNA-polymerase. Enzymet binder sig til starttripletten, og bevæger sig derefter ned langs kæden af ribonukleotider og kobler dem sammen én for én. Nu indeholder mRNA-molekyle transkription af informationen i DNA-molekylet. Tre nukleotider i rækkefølge i mRNA-strengen kaldes et codon. For hver triplet i DNA-strengen dannes således et modsvarende codon i mRNA-strengen, der indeholder de komplementære nitrogenbaser. Ligesom tripletterne koder hvert codon for en bestemt aminosyre.

Translation og proteinsyntase:
mRNA bindes til ribosomer, ofte flere ribosomer til 1 mRNA. Frie aminysys i cytosol transporteres til ribosomerne ved jælp af tRNA. (transfor-RNA)
Den ene ende af tRNA-molekylet er der 3-nukleotider, anticodon. Hver tRNA kan kun bindes til det matchende codon i mRNA. I den anden ende af tRNA bindes en bestemt aminosyrer, svarende til tripletten på den anden side.
Ribosomerne matcher mRNA og tRNA, codon/anticodon. 2 tRNA-molekyler af gangen, hvorved de stødende tRNAs aminosyrer støder sammen til en kæde som katalyseres af enzymer i ribosomerne. • mRNA-kæden bevæger sig trinvist igennem ribosomet med et stop for hvert codon. For hvert stop kobles en aminosyre på polypeptidkæden. Når ribosomet kommer til stopcodonet, frigøres proteinet/polypeptidet fra ribosomet. På den måde kommer aminosyrerne i polypeptidet/proteinet til at sidde i en bestemt rækkefølge, bestemt af rækkefølgen af nitrogenbaser i codon’er og anticodon’er.

74
Q

Genetik - definer genotype og fænotype

A

Genotype: Genotypen er individspecifik og uforanderlig gennem hele livet, bortset fra meget sjældne ændringer forårsaget af mutationer, som kun forekommer i enkelte celler.den genetiske indretning og arv af et individ. Genotypen bestemmer i samspil med miljøet individets egenskaber, den såkaldte fænotype.

fænotype, et individs fremtoning og/eller egenskaber, såvel synlige (fx køn, størrelse, hår- og øjenfarve) som fysiologiske (fx farvesyn, blodtype).

75
Q

Definer alleller

A

en af flere mulige udgaver af et givet gen. (Gen er defineret som et specifikt stykke af DNA-strengen, nemlig de tripletter der skal til for at kode for et bestemt polypeptid eller protein.) Forskellige alleller adskiller sig fra hinanden ved forskelle i rækkefølgen af baser i DNA (dvs. i DNA-sekvensen) eller i deres herkomst (fra faderen eller moderen) En allel, som medfører manglende eller abnorm funktion af det protein genet koder for, vil give sig til kende som et sygdomsgen, såfremt det pågældende protein normalt har en vigtig funktion i organismen. Mange gener har to eller flere alleller, som optræder hyppigt i en given befolkning

76
Q

Beskrive forskelle mellem dominant og recessiv arv.

A

I genetik beskriver dominansforhold, hvilken type arvegang der er tale om. En allel kan nedarves enten dominant eller være recessiv.

Allelen er dominant hvis den bestemmer det fænotypiske udtryk, mens den er recessiv, hvis den kan skjules bag en dominant allel og dermed kun udtrykkes, idet to ens recessive alleler forekommer samtidigt (såkaldt homozygoti).

77
Q

Beskrive forskelle mellem homozygot og heterozygot.

A

Zygositet er graden af overensstemmelse mellem alleler.
Homozygot: to alleler på et kromosompar er ens.

Heterozygot:to alleler på et kromosompar er forskellige