TKO Flashcards
Galdevejsatresi
Sygdommen medfører total stop af galdeafløb fra lever til tarm, og derfor ophobes galden i leveren og skader leverfunktionen.
Ubehandlet, vil leverforandringerne blive værrre og værre og give komplikationer i form af dårlig trivsel, knoglebrud, åreknuder på spiserøret og en levertransplantation kan senere blive nødvendig
Malrotation
malrotation, (af lat. male, adv. til malus ‘ilde, dårlig’, og rotatio ‘drejning’), medfødt udviklingsfejl, der medfører, at tarmen og dens krøs ikke eller kun delvis gennemfører den normale rotation under fosterudviklingen. Blindtarmen ligger derved ikke fast i højre side af bughulen, hvorved der kan ske snoning af tyndtarmen med afklemning af tolvfingertarmen eller andre tarmafsnit. Dette kan medføre tarmslyng med smerter og opkastning, som kan optræde hos nyfødte eller senere. Det afklemte tarmafsnit kan gå til grunde, hvorfor behandlingen er akut operation.
Kasai
The surgery involves exposing the porta hepatis (the area of the liver from which bile should drain) and attaching part of the small intestine to the exposed liver surface. The rationale for this approach is that minute residual bile duct remnants may be present in the fibrous tissue of the porta hepatis and thus provide direct connection with the intrahepatic ductule system to allow bile drainage.
Situs Inversus
A congenital condition in which the major visceral organs are reversed or mirrored from their normal positions. The normal arrangement is known as situs solitus.
The condition affects all major structures within the thorax and abdomen. Generally, the organs are simply transposed through the sagittal plane. The heart is located on the right side of the thorax, the stomach and spleen on the right side of the abdomen and the liver and gall bladder on the left side. The left lung is trilobed and the right lung bilobed, and blood vessels, nerves, lymphatics and the intestines are also transposed.
Galdesten
Galdesten er millimeter til få centimeter store. De dannes hovedsageligt i galdeblæren. Galdesten i galdeblæren giver som regel ikke symptomer. Hvis en galdesten derimod kiler sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren, opstår der mavesmerter. Disse smerter kaldes galdestensanfald. Galdesten består hyppigst af en kombination af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer.
Der er en fin balance i galden mellem kolesterol og andre bestanddele i galden. Hvis koncentrationen af kolesterol bliver for stor i forhold til de øvrige bestanddele, bliver galden overmættet. Kolesterolet udfældes som krystaller, der herefter danner sten. Nogle få danner sten på grund af øget nedbrydning af blodceller eller betændelse i galdevejene.
Cholesystektomi
Fjernelse af galdeblæren.
Retensio testis
Retentio testis er en tilstand, hvor den ene eller begge testikler (sten) ikke er på plads i pungen.
Hydronefrose
Nyrerne består af selve nyrevævet, hvor blodet filtreres, og samlesystemet som fører urinen til nyrebækkenet og derfra ned i urinlederne.
Ved hydronefrose øges trykket i nyrebækkenet på grund af en forsnævring i urinlederne. Dette øgede tryk fører til en udvidelse af nyrebækkenet og samlesystemet. Dette fører igen til, at nyrevævet sammenpresses og efterhånden tager skade. Ofte giver dette ingen eller få symptomer.
Polypper
Polypper er udvækster på slimhinden i tyktarmen (colon) og endetarmen (rektum). De er sædvanligvis godartede. Men i nogle tilfælde kan de udvikle sig til kræftsvulster ( kolorektal kræft).
Gastroschise
Gastroschise er en medfødt misdannelse, hvor barnets tarme ligger udenfor maven.
Under den normale fosterudvikling trækker tarmene sig gradvist på plads i bughulen, som lukker sig ca. 11.-12. uge i graviditeten. Hvis denne proces bliver forstyrret, kan det resultere i en mangelfuld lukning af bugvæggen. Dermed bliver tarmene hængende på ydersiden. I næsten alle tilfælde er åbningen relativt lille og sidder lige til højre for navlen.
Oesophagusatresi
Oesophagusatresi er en medfødt misdannelse, hvor barnet fødes med aflukket spiserør. Det vil sige, at den øverste del af spiserøret ender blindt ca. 10 cm neden for læberne.
Oftest er der en fistel fra luftrøret til mavesækken via den nederste del af spiserøret. I så fald vil der være luft i maven efter fødslen, og der vil straks blive lagt en slange ned gennem næsen til at opsuge barnets spyt.
Selve operation udføres helst i løbet af barnets første levedøgn. Operationen foregår via højre side af brystkassen. Den nedre del af spiserøret deles fra luftrøret. Den øvre del af spiserøret fritlægges, og man skal nu samle de to ender. Efterfølgende lægges en slange ned gennem næsen til maven. Barnet kan hurtigt få mad via slangen, og efter få dage kan barnet selv spise. Efter operationen observeres barnet nøje for tegn på utæthed af samlingen.
Hvis afstanden mellem spiserørets ender er for stor til, at man kan samle dem ved den første operation, opereres en slange ind i mavesækken, og barnet får sin mad ad denne vej de første måneder af livet. Der foretages så en operation, når barnet er ca. ½ år gammelt. Ved denne operation skabes forbindelse mellem spiserørsenderne, eller der laves et rør af mavesækken.
Hydrocephalus
Hydrocefalus, også kaldet “vand i hovedet”, er karakteriseret ved et overskud af hjerne- og rygmarvsvæske (cerebrospinalvæske) i hjernen. Dette overskud af cerebrospinalvæske i hjernen udvider hjernens hulrum (ventrikler), forøger trykket i hjernen og kraniet og kan medføre skadelig virkning på hjernevævet.
Cerebrospinalvæskens (CSV) produktion er meget nøje afstemt med flere forskellige funktioner i systemet. Den har en støddæmpende effekt for hjernen og rygmarven, den sørger for transport af næringsstoffer til og affald fra hjernen, og sidst men ikke mindst fungerer den som trykudligner mellem hjernen og rygmarven. CSV dannes i hjernens hulrum centralt i hjernen og optages herfra til blodbanen igennem hjernens blodkar. Når denne balance bliver afbrudt eller forstyrret, kan der forekomme overproduktion af CSV med deraf følgende stigning i hjerne- og kranietrykket. Det medfører, at kraniet udvides, da børns knogler er bløde og ikke færdigsammenvoksede.
Hydrocefalus kan være medfødt, men kan dog optræde senere i livet som følge af hjernehindebetændelse eller en tumor.
Nekrotisk forfod
Köhlers sygdom giver smerter i mellemfoden eller forfoden. Sygdommen skyldes, at en af de små knogler i foden får nedsat blodforsyning og dele af knoglen falder sammen (aseptisk nekrose). Sygdommen ses for det meste kun i den ene side. Man skelner mellem Köhler I og II. Ved Köhler I er det bådbenet (os naviculare), som er skadet, mens det ved Köhler II er en af de længere mellemfodsknogler (caput metatars 2 eller 3), som er skadet (se røntgenbillede af normal fod). Köhler II kaldes også Freibergs sygdom.
Urininkontinent
Man definerer urininkontinens hos børn som:
- læk af mindst 1 ml urin
- mindst 1 gang om ugen
- hos et barn over 5 år
Årsagerne til urininkontinens hos børn kan til dels være medfødte eller erhvervede skader på nerverne til blæren, som ved hjerneskade eller rygmarvsbrok, dels medfødte misdannelser i urinvejene.
Men langt den hyppigste årsag er imidlertid forstyrrelser i den normale vandladningsrefleks som resulterer i forkerte eller dårlige vandladningsvaner.
MMC
Myelomeningocele (MMC) er en misdannelse i ryggen, hyppigst som en åben defekt i knogle og hud, hvor rygmarven ligger blottet, og rygmarvsnerverne derfor beskadiges. Sjældnere er defekten huddækket, men nerverne alligevel beskadiget. Nervebeskadigelserne omfatter sædvanligvis både bevæge- og følesans i underliv og ben, styring af blærefunktion og afføringskontrol. En stor del af patienterne har tillige hydrocefalus (vand i hovedet). Der er desuden ofte problemer med ryggens stabilitet. Rygmarvsbrok kan være kombineret med andre misdannelser.
