5: Hjertet Flashcards Preview

Patologi > 5: Hjertet > Flashcards

Flashcards in 5: Hjertet Deck (27)
Loading flashcards...
1

Infektiøs endokarditis; årsag, disponerende faktorer, afficerer? mikroskopisk og makroskopisk ses?

Infektiøs endokarditis
Skyldes infektion, typisk med bakterier. Disponerende faktorer: klapproteser og misdannelser, tandlægebehandling el kirugi
Afficerer ofte hjerteklapperne. Ses ofte i steder med stort blodflow.
Mikroskopisk og makroskopisk ses vegetationer ( ekskrescenser ) der består af
Fibrin, trombocytter, granulocytter, evt. bakterier

2

Ikke-infektiøs endokarditis, hvad ligger til grund?

Ikke-infektiøs endokarditis
Udløst af en immunologisk reaktion
Den vigtigste subtype er rheumatisk hjertesygdom (rheumatisk feber).
UDLØSENDE antigener kan være bakterielle, autoimmune eller tumorassoscierede.

3

Hvad er febris rheumatica? Årsag? Hvordan inddeles den? Hvordan optræder den?

Febris rheumatica og rheumatisk hjertesygdom.
Kommer som følge af infektion med strep pyogenes
Akut multiorgan-inflammatorisk sygdom

Opdeles i en akut og en kronisk fase.
Akut fase:
Aflejring af lymfocytter i mange organer.
Inflammation i alle hjertets lag; pankarditis.
Der ses aschofflegemer, hvilket er nekrotisk kollagen = fibrinoid kollagen
Omgivet af plasmaceller og lymfocytter.

Kronisk fase:
Hjerteklapforandringer: fortykkelse, fusion af kommisurerne. Kan give mitralstenose og aortainsufficiens.

Fortykkelse & forkotelse af chordae tendinae

4

For myokarditis; årsag? hvordan diagnosticeres det? (bonus: hvad kan det føre med sig?)

Myokarditis
Skyldes oftest enterovirus, adenovirus, HIV, Ebstein-Barr -virus
Kan kun erkendes histologisk ved tilstedeværelsen af betændelsescelleinfiltration.
+ fokale myocytnekroser.
Kan føre til dillateret cardiomyopati

5

For perikarditis; årsag? to (tre) varianter?

Perikarditis
"Kan skyldes alt muligt"
Kan afficere viscerale eller parietale celler.
Findes i to varianter.
Eksudativ perikarditis: Væske i pericardiesækken
Fibrinøs perikarditis : store mængder fibrin på perikardiets overflade
Trods opdeling: ofte en kombination eller der sker et skift på et tidspunkt
Kan blive hæmoragisk i tilfælde af neoplasi

6

For mitralstenose; forekomst i DK? Årsag? Fører med sig?

Mitralstenose
Sjælden i DK
Typisk pga rheumatisk feber
Kan også skyldes aldersbetinget forkalkning i mitralostiet.
Fører til: Trykforhøjelse + dilatation af venstre atrium
Pga dilateret atrie og atrieflimren, øget risiko for trombose.

7

For Mitralinsufficiens; årsag?

Mitralinsufficiens
Kan skyldes (medfødte) abnormiteter i klapper og chordae tendinae
Eller
Funktionelt betinget insufficiens som følge af ændringer/abnormiteter i venstre ventrikel, medfører minus komplet luk.

men kan også skyldes febris rheumaticae og infektiøs endokarditis

8

For Aortastenose; forekomst? Årsag? ses mikroskopisk?

Aortastenose: Hyppigste form for hjerteklapsfejl
Skyldes aldersbetingede forandringer i klapperne
Mikroskopisk kan fibrose og forkalkninger påvises

9

For Aortainsufficiens; typer? opstår ifb. m.? (årsag) hvordan ser BT ud?

Aortainsufficiens
Akut og kronisk
Opstår i forbindelse med infektiøs endokarditis
Kan skyldes febris rheumatica, men hyppigste årsag DK er infektiøs endokarditis.

Slagvolumen er øget, men pga tilbageløb øget slut-diastolisk fyldningstryk i venstre ventrikel. Øget risiko for dyspnø og lungestase.
Højt systolisk BT, lavt diastolisk.

10

Beskriv dilateret kardiomyopati

Hjertets størrelse og vægt kraftigt forøget
Starter typisk med venstre ventrikel
Vægtykkelsen ikke forøget
Præsenterer sig ofte som dyspnø og ødemer.

11

Beskriv Hypertrofisk kardiomyopati

Hypertrofisk kardiomyopati
Arvelig venstresidig ventrikelhypertrofi
Svær assymetrisk hypertrofi, mest udtalt ofte for septum.
Unormal lejring af myocytterne mikroskopisk

12

Beskriv restriktiv myopati

Restriktiv kardiomyopati
Tab af ventriklens eftergivelighed/komplians
Hæmmet fyldning under diastolen

13

Beskriv Arytmogen højre ventrikel-kardiomyopati

Arytmogen højre ventrikel-kardiomyopati
Rytmeforstyrrelser med udgangspunkt i højre ventrikel
Makro: Dilatation og udtynding af højre ventrikelvæg
Mikro: fedtInfiltrationer og fibrose, myocyttab.

14

Hvad er de hyppigste metaboliske sygdomme i hjertet?

Amyloid aflejringer og diabetisk hjertesygdom

15

Mitralinsufficiens, beskriv patologi

Patologi:
Den ene eller begge mitralklapper prolaberer til venstre atrium i systolen.
Klapperne ses forstørrede, tykke og gummiagtigt. Centralt breddeøgede.
Chordae tendinea udtyndede, folængede, evt rumperede.
Mikro: degeneration (myksomatøs degeneration) af klappens bindevæv
==> fibrose udvikles

16

Infarkt: definition

nekrose pga ophørt eller reduceret blodtilførsel til et organ

17

Hvad er den hyppigste årsag til akut myokardieinfarkt?

trombose eller blødning i et arterosklerotisk plaque i et koronararterie

18

Hvilke to typer af AMI skelner man imellem?

transmuralt infarkt og subendorkadialt infarkt
transmuralt: hele vejen fra endokardiet til epikardiet
Subendokardielle: begrænset til den endokardielle tredjedel af væggen

19

Hvordan opdeles iskæmisk hjertesygdom?

Akut koronart syndrom: AMI, ustabil angina pectoris, pludselig hjertedød
Kronisk iskæmisk hjertedød: stabil angina pectoris, hjerteinsufficiens og arytmi.

20

Beskriv udviklingen af de morfologiske forandringer der sker i et AMI over tid (uden internvention )

Op til 4 timer: ingen
4-24 timer, vævet mørkere, koagulationsnekrose, ødem, neutrofile granulocytter små småt

1-3 dage: gulligt væv, regulær koagulationsnekrose tab af kerner og tværstribning. Neutrofil granulocyt infiltration.

3-7 dage: gullig, hyperæmi, opløsning af døde myofibriller. Fagocytose begyndende.

8-14 dage: dannelse af granulationsvæv

3-8 uger: gråhvidt væv, øget fibrose. Kollagenaflejring og nedsat cellularitet.

21

Hvad er forskellen på stabil og ustabil angina pectoris?

Stabil: anstrengningsudløst (psykisk/fysisk) kan lindres med kardillaterende midler, f.eks NO
Ustabil: angina pectoris i hvile eller stigning i anfaldshyppigheden eller sværhedsgraden.

22

Hvad er kronisk iskæmisk hjertesygdom? Hvad skyldes det?

Vedvarende/gentagen myokardieiskæmi => hjerteinsufficiens, angina, arytmier.

23

Patologisk fremtræden af kronisk iskæmisk hjertesygdom

hjertets vægt øget, venstre ventrikel er fortykket og forstørret. Koronarkarrene er udtalt(!) arterosklerotiske

24

Typisk årsag til kardiogent shock?

AMI

25

Hvad er en muraltrombe?

Komplikation til AMI. opstår efter dage til uger og giver anledning til abnorm endoteloverflade og nedsat bevægelighed i dele af myokardiet.

ses som en endokardial trombedannelse i områder med nedsat kontrak­ tilitet af myokardiet.

26

Hvilke blodprøver kan man tage ved mistanke om AMI?

kreatinkinase isoenzym MB, troponin T
og troponin I, men også lactat dehydrogenase og myoglobin stiger. EKG'et kan også bruges til at lokalisere
infarktet.

27

Hvad er myokardieruptur?

Store mængder blod presses ud i perikardiesækken. Danner koagel. kompromitterer hjertet funktion og fører til akut død.