5. Semantik, kategorisering og mentale repræsentationer

Question 1

Spreading effect

Answer 1

I det semantisk netværk breder aktiveringen sig.

Hvis ét koncept aktiveres, spreder det sig som ringe i vandet til omkringliggende koncepter. Priming effekt.

Question 2

Semantisk hukommelse

Answer 2

At vide…
Leksikon over fakta, begreber, sprog, koncepter mm.
Meget ens struktureret på tværs af individer.

Question 3

Collins & Quillians: semantisk netværksmodel

Answer 3

Hvert koncept/begreb/ord bliver repræsenteret af en node.
Semantisk hukommelse består af et netværk af relaterede nodes.

Isa (is a): konceptet tilhører en kategori
- fx rødhals er en fugl
P (proposition): konceptet har denne egenskab
- fx rødhals har rødt bryst

Et ord aktiveres fx, hvis vi læser ordet.

Question 4

Feature Comparison Model

Answer 4

Semantisk hukommelse er et system af egenskaber, der hierakisk er rated efter i hvor høj grad, de definerer konceptet.

Stage I comparison: et definerende træk ved ordet
- fx fugle er dyr

Stage II comparison: ikke definerende, men meget almindeligt træk
- fx fugle bygger rede

Question 5

Sentence Verification Task

Answer 5

Semantiske netværk testes ved at undersøge RT for spørgsmål (hurtigt/langsomt ja/nej) til spørgsmål som:

• en fugl er et dyr
• en fugl bygger rede

RT er et mål for koncepternes afstand i det semantiske netværk.

Question 6

Semantisk relaterbarhed

Answer 6

Test af semantisk relaterbarhed ml. begreber/koncepter/ord - hvordan viden er organiseret i forhold til hinanden.
- fx er det lettere at sige månederne i rækkefølge (jan, feb, mar …) end at sige dem i alfabetisk rækkefølge.

Det tager længere tid at genkalde noget, der bryder med den måde, det er organiseret på i den semantiske huk.

Question 7

Konnektionistisk model

Answer 7

Et koncept aktiverer andre enheder på tværs.
Nogle koncepter hæmmes, andre fremmes.
Vægtning fra -1 til +1

Minder om det neurale netværk.
Parallelle processer.

Question 8

ERP-undersøgelser

Answer 8

N400: udslaget er sensistivt over for to begrebers relaterbarhed. Hvis de ikke er relateret, er amplituden højere.

Question 9

Paivios: Dual Coding Theory

Answer 9

Verbal indkodning: venstre hemisfære
Non-verbal indkodning (visuelt billede): højre hemisfære

Underbygget af ERP: konkrete ord giver højere aktivitet i begge hemisfære, mens abstrakte ord kun giver højere aktivitet i venstre hemisfære.

Konkrethedseffekt: konkrete ord genkaldes lettere end abstrakte, fordi de er indkodet i to systemer.

Question 10

Semantisk priming

Answer 10

Automatisk hhv. kontrolleret priming.
Priming -> hurtigere processering af target.
Priming kan facilitere eller inhibere RT på target.

Priming tager tid (langsom RT)

• automatisk priming giver effekt selv med kort SOA, men større effekt med lang SOA.
• kontrolleret priming (skift af kategorier) virker kun ved lang SOA
• Kontrolleret priming nedbrydes over tid + meget lang SOA nedsætter primingeffekt
• Jo længere afstand ml. koncepter i semantiske netværk, des svagere primingeffekt

Question 11

Category-specific deficit

Answer 11

At miste viden om en bestemt kategori (fx biler), mens viden om andre kategorier er intakt.

Indikerer funktionel specificitet i hjernen. Fx forskellige centre for visuel og funktionel viden om en kategori.

Question 12

Skemata

Answer 12

En mangefaceteret mental repræsentation af vores viden.

Når vi får ny viden, forsøger vi at tilpasse den til allerede eksisterende skemata.

Eksperter har meget detaljerede skemata inden for deres ekspertise.

Question 13

Scripts

Answer 13

Scripts er grundige skemata, der beskriver rækkefølgen af elementer i en situation - ofte meget kendte situationer som hverdagsrutiner.

Skaber forudsigelighed og frisætter kognitive ressourcer, fordi rutinen bliver automatiseret.

fx et script for morgenrutine: stå op, rede seng, børste tænder, gå i bad, spise morgenmad osv.

Question 14

Mental repræsentation

Answer 14

En internaliseret videnskonstruktion om noget i fraværet af det.

Propositioner: viden kan være amodal, abstrakt og uden erfaring. “the smallest unit of knowledge”, en simpel ide, der kan vurdere som sandt/falsk.
- fx Jens er høj
(Herunder skemata og scripts)

Analoge repræsentationer: konkrete, modale repræsentationer, der er bundet til sanserne (grounded cognition).
- fx mental rotation

Question 15

Kategorisering 1: traditionel

Answer 15

liste af egenskaber

“genstanden skal have alle de her egenskaber for at være en hund - men hvis den har alle egenskaberne, så ER den også en hund”

klar adskillelse ml. kategorier

alle eksempler er lige; fx er der ikke én hund, der er mere hund end andre hunde

Question 16

Kategorisering 2: Prototypeteori

Answer 16

Kategorier er baseret på det bedste eksempel.

Nogle eksemplarer er bedre end andre:
- fx er en solsort mere en fugl, end en struds er det.

Der er ingen afgørende kriterier:
- fx er en hund stadig en hund, selvom den kun er født med tre ben.

Uklare afgrænsninger ml. kategorier.

Question 17

Kategorisering 3: Eksemplarbaseret teori

Answer 17

Kategorier er baseret på alle eksempler og består af alle eksempler.
Vi sammenligner med alle vores erfaringer med eksempler.

fx ligner en lille cirkel mere end pizza end en femkrone, fordi pizzaer godt kan laves så små, men femkroner altid har samme størrelse.

Question 18

Kategorisering 4: Forklaringsbaseret teori

Answer 18

Fleksible ad-hoc kategorier, der formes ud fra det problem, vi står i.

Kategorier afhænger af kontekst.

Nogle kategorier er mere naturlige for os end andre.

Perspektiv: modstrid med functionel fixedness + ridig tilgang

Question 19

Hukommelsesfejl

Answer 19

Omission errors (udeladelse):

• blokering
• glemsel (dvs. problemer med fremhentning)

Comission errors (fejlminde):

• tilknytte minde til en forkert kontekst
• tilskrive andres fund til en selv

Question 20

De tre forståelsesniveauer

Answer 20

De tre niveauer foregår parallelt - situaitonsmodellen huskes bedst.

Overfladeform: konkret ordlyd

Propositionel model: at huske essensen, men ikke den konkrete ordlyd

Situationsmodel (Johnson-Laird): multimodal repræsentation, der rækker ud over den information, vi har fået (grounded cognition).

Question 21

Prospektiv hukommelse

Answer 21

At huske noget om fremtiden

• tidsbestemt: knyttet til et bestemt tidspunkt, fx skal jeg købe ind kl. 15.
• event-bestemt: knyttet til en bestemt begivenhed, fx skal jeg huske at sige noget til min nabo, næste gang jeg ser ham.

Det er sværere med tidsbestemt end event-bestemt.

Question 22

Placeret minde

Answer 22

Et forkert minde

• source misattribution: kan skyldes, at man tilskriver det en forkert kilde
• misinformation acceptance: acceptere forkert information - kan skyldes rekonsollidering
• overconfidence: vi stoler for meget på egne minder

Question 23

Hukommelsens udvikling (ontogenetisk)

Answer 23

Infantil amnesi: mange kan ikke huske fra før 3-års alderen

Man husker bedst, hvad der sker ml. 15-25 års alderen. Mulige forklaringer:

• det forventes kulturelt af en
• man husker bedst, første gang man har oplevet noget (mange debuter i den alder)

Question 24

Domain specific theory

Answer 24

Semantiske kategorier er knyttet til specifikke neurale grundlag.

fx kan hjerneskade medføre, at man ikke kan huske en bestemt kategori, men sagtens andre.

Question 25

Sensory function theory

Answer 25

Semantisk viden er lagret flere steder - embodied cognition.

fx er en is både lagret visuelt og smagsmæssigt.

Question 26

Bevidsthed

Answer 26

Qualia: kvaliteter (fx farver)

Intentionalitet: rettethed

Subjektivitet: at opleve ud fra et bestemt perspektiv

Question 27

Bartlett: rekonstruktiv hukommelse

Answer 27

rekonstruktive elementer i historiefortælling.

folk huskede essensen af historien, men ikke ordlyden.

Perspektiv: de tre forståelsesniveauer.