8. Beslutningstagning og tænkning Flashcards
Logisk udsagn (def.)
- sandt/falsk
- indlært (ikke intuitivt)
- vi er bedre til det konkrete end det abstrakte
Wason’s card task
Fire kort: hvilke kort skal du vælge, hvis du vil teste om en regel gælder. Kun 4% gjorde det rigtigt.
Langt lettere for folk, hvis eksemplerne er konkrete frem for abstrakte.
Johnson-Laird
Vi benytter modeller, frem for logisk tænkning.
Situationsmodeller:
Vi opbygger multimodale repræsentationer af vores viden. Hvis viden ikke er konkret, er det svært for os at opbygge en model og derfor svært at huske, forstå og løse problemet.
Syllogismer
To præmisser og en konklusion.
Opbygges som delmængder - overlap kan føre til forkerte konklusioner.
Erasmus Montanus: sten kan ikke flyve, morlil kan ikke flyve, ergo er morlil en sten.
Betingede udsagn
if-then…
En præmis og en konsekvens.
fx: “hvis det regner, bliver jeg våd”.
Modus ponens: hvis præmissen, “if”, er sand -> “then” er sand
Modus tollens: hvis konsekvensen, “then”, er falsk -> “if” afvises
Confirmation bias
Vi søger bekræftelse på det, vi allerede synes at vide.
Falsifikationsprincippet er indsat for at kontrollere for det.
Heuristikker (def.)
def.: tommelfingerregel, der guider, men ikke garantere et korrekt svar.
Hurtig at anvende.
Benyttes, når man ikke kan deducere sig frem til et korrekt svar (tvetydige situationer).
Kan benyttes bevidst og ubevidst.
Heuristik består af tre faser:
Search rule: i hvilken retning skal vi søge?
Stopping rule: hvornår skal vi stoppe søgningen?
Decision rule: hvad er beslutningen?
Heuristikker (typer)
Tilgængelighedsheuristik:
- Det, vi lettest forestiller os/ har mest erfaring med, vurderer vi som værende mest sandsynligt.
- Bias mod det velkendte / dramatiske
- Fx: der sker flere mord end selvmord hos soldater i krig (vi har sværere ved at forestille os selvmord).
Repræsentationsheuristik:
- Prototypiske eksempler vurderes som mere sandsynlige - vi pejler efter det, der er repræsentativt.
- Fx: en fest, hvor 10% kommer fra DTU. Taler med én, der elsker computere -> vi vurderer, at personen er DTU-studerende.
Somatisk-markør hypotesen:
- somatiske markører tjener som pejling (insula + vmPFC)
Belief bias
Når mennesker ignorerer logiske argumenter (syllogismen er sand) og fastholder deres naive viden. Først når der er slående evidenser, giver folk køb på deres dybtliggende sandheder.
Psykofysik
def.: hvordan er den subjektive oplevelse ift. den fysiske virkelighed?
Discrimination effekt: jo mere to objekter adskiller sig fra hinanden, des hurtigere er vi til at vurdere, at de er forskellige.
just noticeable difference: nogle små forskelle lægger vi hurtigt mærke til (fra mørkt til lidt lyst), mens andre er mere utydelige for os (fra lidt lyst til mere lyst), selvom den fysiske forskel er den samme.
SNARC-effekt
Vi er hurtigere til at rapportere små tal med venstre hånd og store tal med højre hånd.
Mental lineal.
Eksempel på embodied cogntion.
Algoritme
Modsætning til heuristik.
En specifik, kompleks løsningsprocedure.
Garanterer et korrekt svar.
Langsom proces.
Fx en formel.
Expected Value Theory (Pascal)
(normativ værdibaseret model)
Mennesket er rationelt - matematisk model.
- Den forventede værdi beregnes, og der handles ud fra den.
- Mennesket søger øget fortjeneste og vælger rationelt derudfra.
- Den rationelle agent er villig til enhver udgift, så længe udbyttet er større.
Expected Utility Theory
(normativ teori)
Skt. Petersburg-paradokset: mennesker er ikke villige til store udgifter, hvis udbyttet kun er lidt større.
Nytteværdig: psykologisk værdi frem for økonomisk værdi.
1) Den forventede værdi skal sættes i forhold til personlig formue.
fx gadedreng samler mønt op, men det gør millionær ikke.
2) Nytteværdien er aftagende: jo mere vi skal give for en lille gevinst, des mindre er vi villige til det.
Prospect Theory (Kahneman)
(deskriptiv model)
Forventet værdi skal ses ud fra et referencepunkt: tab/gevinst ud fra aktuelle situation.
1) Værdifunktion: (aktuel situation) personlig formue + har jeg lige tabt/vundet penge.
- Jo større beløbet bliver, des mindre betyder små differenser fx er der større forskel på 100 og 200 kr. end 5100 og 5200 kr.
2) Tabsaversion: det går en mere negativt på at tabe, end man påvirkes positivt af at vinde.
3) Vægtningsfunktion (non-lineær): små sandsynligheder overvurderes, store sandsynligheder undervurderes.
fx: fra 0%-5% (meget vigtigt) vurderes bedre end fra 95%-100% (lidt ligegyldigt)
4) Framing effect (formulering):
- som tab -> risikosøgende (fx 400 mennesker dør)
- som gevinst -> risikoaversion (fx 200 mennesker overlever)
