Alterations cardiovascular Flashcards

1
Q

Hvad er de to hovedmekanismer der giver hjertemislyde?

A
  1. Ændringer i blodets viskositet
    - dehydrering (heste og køer)
  2. Turbulens i blodstrømningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Giv eksempler på funktionelle hjertemislyde.

A
  1. Høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis høres over hjertebasis isaer hos vaeddeløbsheste
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Giv eksempler på fysiologiske hjertemislyde

A
  1. Ændringer i blodets viskositet; kolik,

dehydrering, sepsis, elektrolytforskydninger, feber, anaemi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Giv eksempler på patologiske hjertemislyde

A
  1. Valvulaere forandringer (degeneration, endokarditis, dilatation). Hypertrofi af myokardiet.
    Perikarditis. Misdannelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor mange hjertelyde kan høres hos hest normalt?

A

Alle 4

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke hjertelyde kan normalt høres hos hvæg?

A

1., 2. og evt. 4. hjertetone kan høres hos kvaeg. Hvis 3. hjertetone kan erkendes, kan det vaere patologisk (højt venøst tryk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke hjertelyde kan normalt høres ved får, ged og svin?

A
  1. og 2. hjertelyd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Får heste og køer ofte stenoser?

A

Nej, de får næsten aldrig stenoser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan beskriver man hjertemislyde?

A
  1. Placering i hjertecyklus: systole/diastole
    Husk: diastoliske mislyde kan vaere meget lange
  2. Varighed: Holo-eller pansystoliske
    diastoliske er altid patologiske
    Husk: funktionelle mislyde er kortvarige
  3. Styrke: Grad I-VI
    Husk: hørbar over stort område (>III-IV) altid
    patologisk
  4. PMI: Hvor høres mislyden tydeligst
    Husk: Sammenhold altid med om mislyden er
    systolisk/diastolisk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er forskellen på holosystolisk og pansystolisk hjertemislyd?

A

Holosystolisk:
Under hele systolen, men man kan høre begge hjertetoner

Pansystolisk:
Under hele systolen, men man kan ikke høre begge hjertetoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Er det altid ved PMI at problemet er? Hvis ikke - giv eksempel på hvor PMI ikke er ved problemet.

A

Nej!

Aortainsufficiens sætter gang i svingninger ved mitralklappen. PMI er ved mitralklappen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilket ostie har vi der hvor hjertestødet slår?

A

Mitralostiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er hovedtrækkene i fremgangsmåden ved hjertemislyde.

A
  1. Anamnese
  2. Klinisk US
  3. Blodundersøgelser
  4. Ultralydsscanning af hjerte
  5. EKG
  6. Ultralyd og røntgen af thorax
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er en hests hvilepuls?

Hvad er et føls?

A

Hest: mellem 28 og 40

Føl: mellem 60 og 80

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er en kos hvilepuls?

A

mellem 60 og 80.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er et svins hvilepuls?

A

mellem 60 og 80

17
Q

Nævn nogle normalt forekommende arytmier?

A
  1. Sinus arytmi
    1. grads AV-blok
  2. Sinus brakycardi
  3. Sinoatrialblok
18
Q

Nævn mekanismerne ved hjertearytmi

A
  1. Abnorm impulsdannelse eller ledning af impulserne gennem myokardiet ofte p.g.a. lokale forandringer i ionkanaler
  2. Ændringer i autonome nervesystem: Tachy- eller bradykardi.
  3. Ektopiske områder: Tilfældige arytmier der enten stammer fra for kamrene (supraventrikulaere) eller ventriklerne
    (ventrikulaere)
19
Q

Nævn 7 hyppige årsager til hjertearytmi

A
  1. Feber
  2. Elektrolytforstyrrelser
  3. Metaboliske forstyrrelser
  4. Hypoxaemi
  5. Kolik og mavetarmlidelser
  6. Klapinsufficiens
  7. Myokarditis
20
Q

Hvordan ser man om arytmien er primær eller sekundær til en anden lidelse

A
  1. Anamnese
  2. Behandlet med f.eks. Vanddrivende, bicarbonat før løb,
    motionsintollerance, kollaps, feber, kolik, diarre
  3. Klinisk undersøgelse
  4. Grundig auskultation af hjerte og lunger, undersøg det perifere kredsløb (venepuls, -stase, ødemer, slimhinder)
  5. EKG, evt. ultralydsskanning af hjerte
  6. Blodundersøgelser
  7. Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A),
    iltmaetning (blodgas analyser). Elektrolytter (Na, K, Cl, Ca, Mg,P) og hjertemuskel enzymer (CK-MB,c-TnI)
  8. Urin undersøges for elektrolyttab
21
Q

Hvor får kvæg ofte ødemer?

A

Dejagtig haevelser i gulk og doglap og ventralt under bug

22
Q

Hvor får heste ofte ødemer?

A

Dejagtig haevelser i lemmer, under bug og i praeputium.

Skummende evt. blodigt naeseflåd (lungeødem)

23
Q

Hvad er mekanismerne ved ødem?

A
  1. Stigning i intravaskulaer hydrostatisk tryk
    - Kongestiv hjertesvigt, venøse tromber, obstruktion af vener i lever pga leverlidelser, tumorer i mediastinum
  2. Fald i det intravaskulaere kolloid osmotisk tryk
  • protein tab som følge af tarm eller nyresygdomme, nedsat
    produktion af proteiner som følge af leversygdomme eller
    afmagring, overhydrering ved intravenøs vaeskebehandling
  1. Karvaeggens permeabilitet og funktion
    - Traume, infektion, endotoksinaemi, allergi
  2. Nedsat lymfedrainage
    - Infektion i lymfekar eller lymfeknuder, kongestiv hjertesvigt
24
Q

Nævn nogle hyppige årsager til ødem (6 stk)

A
  • Gastroentestinale lidelser, feks. parasitter, malabsorption,
    inflammation

-,Leverlidelser (isaer kvaeg)

  • Vasculitis pga EVA, Ehrlichiose, infektiøs anaemi, purpura
    hemorrhagica
  • Hjertelidelser, f.eks. Kongestiv hjertesvigt, klapinsufficiens, endokarditis (isaer kvaeg), myokarditis, misdannelser,
    perikarditis (isaer kvaeg)
  • Nyrelidelser (isaer kvaeg)
  • Lymfangitis
25
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved ødem, ascites og pleural effusion?

A
  1. Anamnese
  • Parasitprofylakse, fodring, flokproblem, feber, aedelyst,
    faeceskonsistens, er dyret medicineret for nylig?
  1. Klinisk undersøgelse
  • Palper ødem – maerkes som dejagtig haevelse (tegn på
    inflammation?), perifer kredsløb inkl slimhinder,
    venestase, venepuls, pulskvalitet i arterier, auskulter
    hjerte og lunger
  1. Blodundersøgelser
  • Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid
    A), plasma protein, albumin, lever enzymer (GGT, ASAT), nyrevaerdier (Urea, Creatinin, elektrolytter), Antistoffer forEquine viral ateritis virus (EVA)
  1. EKG og hjerteskanning
    - Arytmier eller nedsat hjertefunktion
  2. Pleura og/eller peritonealvaeske undersøges for
    infektion
  3. Virus isolation (EVA)
  4. Glucose absorptionstest
  • Hvis der er proteintab kan tarmens absorptionsevne
    undersøges vha glucose absorptionstest
26
Q

Hvad er mekanismen ved abnorm venepuls og venestase?

A

Abnorm venepuls og oftest også venestase opstår ved: Øget modstand ved fyldning af højre ventrikel

27
Q

Hvad er årsagerne til abnorm venepuls og venestase?

A
  1. Højresidig hjertesvigt
  2. Kardiomyopathi (hos visse kvaegracer)
  3. Pulmonal hypertension (Cor pulmonale, RAO)
  4. Trikuspidal insufficiens, feks. endokarditis ellererhvervet
  5. Atrieflimmer
  6. Perikarditis (isaer hos kvaeg)
  7. Mediastinale tumorer, udfyldninger, absesser
28
Q

Venepuls og venestase - diagnostisk fremgangsmåde?

A
  1. Anamnese
    - Fokuser på luftvejslidelser, højdesyge, magnet ilægning hos kvæg, bovin leukose i besætning
  2. Klinisk undersøgelse
    - Grundig auskultation af hjerte (arytmi, mislyde). Er der takykardi, takypnø?
  3. Blodundersøgelser
    - Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A). Antistoffer for Equine viral ateritis virus (EVA), Bovin Leukose (BLV), Vitamin E og selen (kvæg mistænkt for kardiomyopati)
  4. Thorax røntgen
    - Tumorer i mediastinum, lungelidelser
  5. EKG
    - Arytmi primaert supraventrikulaere
  6. Hjerteskanning
    - Tegn på højresidig hjertesvigt, trikuspidalinsufficiens, perikarditis, pulmonal
    hypertension,
  7. Skanning af kraniale thorax
    - Mediastinale tumorer
  8. Evt kateterisering af v. jugularis med henblik på trykmonitorering i højre
    atrium og ventrikel