Kap. 17 Hudens Sår

Question 1

Hvor mange danskere lider konstant af et større sår?

Answer 1

Ca. 60.000

Question 2

Nævn 5 årsager til sår i huden.

Answer 2

1. Karforandringer (arteriosklerose, venøs insufficiens, lymfødem)
2. Tryk
3. Neuropatier
4. Tumorer
5. Immunologiske sygdomme (pyoderma gangraenosum, vasculitis)

Question 3

Nævn 10 årsager til bensår.

Answer 3

1. Venøs insufficiens
2. Arteriosklerose
3. Traumer
4. Diabetes
5. Vaskulitis
6. Pyoderma gangraenosum
7. Sjældne karsygdomme
8. Tumorer
9. Panniculitis
10. Infektiøse sår

Question 4

Nævn 9 ting der forringer prognosen ved bensår?

Answer 4

1. Anæmi
2. Hjerteinsufficiens
3. Nyreinsufficiens
4. Overvægt
5. Diabetes
6. Dårlig almentilstand
7. Dårlig ernæringstilstand
8. Rygning
9. Immunsupressiv behandling

Question 5

Hvilken årsag er den hyppigste til kroniske bensår?

Answer 5

Venøs insufficiens. Klapinsufficiens i kommunikantvenerne mellem de dybe og superficielle vener.

Question 6

Hvad er årsagen til venøs insufficiens?

Answer 6

Tidligere dyb thrombophlebit
Genetik
Graviditet
Inaktivitet

Question 7

Har man venøs insufficiens bare fordi man har superficielle varicer?

Answer 7

Nej - kræver klapinsufficiens og stase

Question 8

Hvor sidder venøse bensår hyppigst? Og hvorfor?

Answer 8

7-10cm over malleolus medialis

Hvor de insufficiente kommunikantvener sidder—>forhøjet venetryk—>kapillærproliferation+kapillærfortykkelse, ødem, udsivning af blod, hæmosiderinaflejring og øget BV dannelse —> lavere ilttension i vævet —> misfarvet, ødematøst og hårdt (lipodermatosklerose) evt. kløende staseeksem, rødt granulationsvæv og gule fibrinbelægninger.

Question 9

Hvor sidder arterielle bensår? Og hvorfor?

Answer 9

Mere perifert på tæer og fødder. Der er multiple med en stejl kant.

Skyldes nekrose grundet nedsat ilttension.

Question 10

Hvem har typisk flest smerter - arterielle eller venøse bensårs patienter?

Answer 10

Arterielle

Question 11

Hvordan sover patienter med arterielle bensår?

Answer 11

Siddende eller med benene udover sengekanten for at mindske iskæmi

Question 12

En patient med bensår har eksem - nævn 3 ting det kunne være?

Answer 12

1. Staseeksem
2. Kontakt/behandlingseksem
3. Infektion

Question 13

Hvordan kommer ben til at se ud efter mange års bensår med lipodermatosklerose

Answer 13

Som en omvendt flaske

Question 14

Hvorfor får diabetikere sår?

Answer 14

De har perifere neuropatier —> sår på tryk steder. Er små og dybe men mærkes ikke.

Question 15

Hvad vil du spørge en med bensår om i din anamnese?

Answer 15

Hvordan er det opstået? 
Traume? 
Smerter? 
Claudicatio? 
Kendt diabetes lære anæmi?
Tidligere dyb årebetændelse?
Rygning? 
Motion?
Stivkrampevaccination?

Question 16

Hvad kigger du efter i din objektive undersøgelse af patienter med bensår?

Answer 16

Inspicer hele benet.
Lokalisation af sår?
Udseende af sår: sort nekrose, gul fibrin, rødt granulationsvæv, sårrande, blottet sene eller knogle, infektionstegn?
Misfarvning?
Ødem?
Varicer?
Staseeksem?
Behåring?
Tegn til lipodermatosklerose?
Fodpulse?

Question 17

Hvor finder du pulse på fødderne? Og hvilke kar er det?

Answer 17

Arteria dorsalis pedis ovenpå fodden.

Arteria tibialis posterior bag mediale malleol

Question 18

Hvad er symptomerne på dyb trombephlebitis?

Answer 18

Trykømhed på dybe vener - men kan også være asymptomatisk.

Question 19

Hvordan ses varicer bedst?

Hvordan udredes fasciedefekter?

og klapdefekter?

Answer 19

Med patienten i stående stilling.

Ved palpation af tibias mediale kant.

På UL.

Question 20

Hvad gør man hvis man ikke kan mærke perifer puls?

Answer 20

Mærker højere oppe og overvejer at måle arterielt tryk og tåtryk.

Question 21

Hvem er særligt dårlige til at hele bensår?

Answer 21

Anæmiske
Albumin deficiente
Diabetikere
Hjerteinsufficiente
Nyreinsufficiente
Overvægtige
Dårlig almentilstand
Dårlig ernæring
Rygere 
Immunsuprimerede 
Kredsløbsforstyrrede
Folk med store ødemer
Dem med nekrose og fibrin
Dem med infektion og eksem

Question 22

Hvilken mikrobiel agens forårsager oftest sårinfektioner? I hvormange % af podninger findes den? Hvem behandles med antibiotika?

Answer 22

Staph aureus.

80% - man behøver ikke at have infektionssymptomer for at have den i sin flora.

Kun symptomatiske skal podes og får antibiotika.

Question 23

Når det ikke er Staph aureus - hvad er det så?

Answer 23

Streptokokker eller pseudomonas

Question 24

Hvad karakteriserer pseudomonas?

Answer 24

Det lugter karakteristisk og giver grønne belægninger.

Question 25

Hvad finder man indledende ud af med sårpatienter?

Answer 25

• Hvilken type sår?
• Er der infektion?
• Er der ødem? Kan vi komprimere?
• Hvilken sårpleje? Oprens? Opheling?

Question 26

Hvad består sårbehandling af?

Answer 26

• Rensning med sæbe eller kaliumpermanganat (røde bade)
• Fjernelse af fibrin og nekrose
• kompression
• evt. ACE hæmmer eller diuretika hvis hjerteinsufficiens
• Anæmi udredning
• Babdagering
• Antibikrobielt stof (fx sølv eller kul)
• Staseeksem får lokalsteroid og evt. lappeprøve udredning
• Der tilstræbes fugtig sårheling
• Evt. venekirurgi

Question 27

Hvor tit skal sår skiftes?

Answer 27

I starten hver dag, senere 2 gange om ugen.

Question 28

Hvem SKAL opereres for sår?

Answer 28

Arterosklerotiske sår med gangræn.

Question 29

Hvem kan ikke opereres?

Answer 29

Dem med tromber i de dybe vener.

Question 30

Nævn 4 differentialdiagnoser til bensår.

Answer 30

1. Vasculitissår
2. Pyoderma gangraenosum
3. Cancer
4. Decubitus

Question 31

Hvad kommer hurtigst arterielt eller venøst ulcus?

Answer 31

Arterielt (<6måneder)

Question 32

Hvad er tåtrykket normalt og ved arteriel sygdom? Hvornår er det amputationstruende?

Answer 32

Normalt: over 50

Arterielle problemer: under 50

Amputation: under 30

Question 33

Hvad er ankel/arm indekset ved arterielle sår?

Answer 33

Under 0.8

Question 34

Beskriv vaskulitissår

Answer 34

Er bilaterale, multiple og starter som palpapel purpura.

Kan udløses som led i immunologiske reaktioner fx BV sygdomme

Question 35

Beskriv pyoderma grangraenosum.

Hvordan behandles det?

Answer 35

Debuterer med en øm pustel eller absceslignende nodulus, der ulcererer og efterlader et smertefuldt sår med rødviolette kanter, nekrose og granulationsvæv. Vokser hurtigt og kan blive stort. Bikage agtig struktur. Udeluk nekrotiserende fascitis. Er ofte associeret med inflammatorisk tarmsygdom, RA eller hæmatologisk sygdom.

Med lokalsteroid, systemisk steroid eller immunsuprimerende fx ciclosporin.

Question 36

Hvordan heler pyoderma gangraenosum?

Må man kirurgisk revisere det?

Answer 36

Med store ar.

Nej. Det kan forværre sygdommen =patergifænomenet

Question 37

Diabetikere får sår på tæer og fødder samt Necrobiosis lipoidica. Beskriv dette?

Answer 37

NL er en granulomatøs hudsygdom med fortykkede karvægge og fedtaflejringer i karrene
Den eksakte årsag til lipoid nekrobiose er ukendt, men diabetisk mikroangiopati er muligvis medvirkende
Sammenhæng mellem diabeteskontrol og debut/progression af lipoid nekrobiose er usikker

Hudlæsionerne begynder som 1-3 mm velafgrænsede papler som ekspanderer med en aktiv kant og centralt bliver de voksagtige og atrofiske
I starten er elementerne rødbrune, men de bliver efterhånden mere gule og atrofiske
NL er næsten altid lokaliseret prætibialt, forekommer kun undtagelsesvist andre steder
Der kan ses mange teleangiektasier i omliggende hud
Ulceration forekommer som komplikation
Hos de fleste med NL foreligger multiple og bilaterale læsioner
Læsionerne er oftest smertefrie

Question 38

Hvornår tænker vi cancer og hvordan udelukkes det?

Answer 38

Atypiske langvarige sår.

Tager biopsi fra sårranden.

Question 39

Hvad øger risikoen for decubitus?

Answer 39

Akut sygdom
Bevidstløshed
Dehydrering
Paralyse
Immobilitet
Inkontinens
Afmagring
Alder over 80
Apopleksi, frakturer, forgiftninger, infektioner, cancer

Question 40

Beskriv decubitus og hvordan der behandles.

Answer 40

Sidder ofte på lænd, sæderegion, hofter, hæle og malleoler.

Ses oftest i løbet af de første 10 dages immobilitet. Få timers total immobilitet er nok til at danne sår.

Først ses rødme, så skællende decubitus dermatitis, så sort nekrose og ulceration.

Det forlænger sygdom og behandlingsomkostninger hos allerede syge patienter.

Behandling=aflast, afklip nekrose, saner infektion, mobiliser og optimer almentilstand.