Indlån, udlån, betalingsformidling

Question 1

Hvad er indlån udtryk for?

Answer 1

Et almindeligt obligationsretligt lån med kunden som långiver og banken som låntager.

Question 2

Hvornår kan kunden kræve sit indestående udbetalt? Kan der aftales uopsigelighed - så kunden ikke kan hæve sin penge i en periode?

Answer 2

Kunden kan kræve sit indestående tilbage på anfordring, dvs. når som helst.

Uopsigelighed kan aftales for en vis periode, hvor kunden ikke kan hæve sit indestående - typisk mod at få en højere rente (højrente-konto).

Question 3

Kan banken disponere frit over kundernes indlån?

Answer 3

JA, indlån er lån til eje.

Banken bruger indlån til at finansiere sin udlån (suppleres med finansiering gennem interbank-lån og virksomhedsobligationer).

Question 4

Forklar hvad der forstås ved løbetidstransformation og indlånsunderskud.

Answer 4

Løbetidstransformation er bankernes grundmodel - de konvertere korte indlån til lange udlån og tjener penge på rentemarginalen (forskellen på indlånsrenten og udlånsrenten).

Under finanskrisen havde mange banker betydelig indlånsunderskud (udlån oversteg indlån). Bankerne søgte derfor ekstra funding gennem interbank-lån og udstedelse af virksomhedsobligationer. Bankernes udenlandske långivere ønskede til sidst ikke at refinansiere de betydelig indlånsunderskud og det fik korthuset til at fald.

Question 5

Hvad er forskellen på et bankrun og et moderne bankrun?

Answer 5

Bankrun:
- Kunderne bliver mistænkelige og hæver i flok deres indlån.

Moderne bankrun:
- Bankens långivere ønsker ikke at refinansiere bankens indlånsunderskud.

Question 6

Kan alle få en basal betalingskonto? Hvad kan man bruge en basal betalingskonto til?

Answer 6

UP: alle har ret til en basal betalingskonto jf. lov om betalingskonti § 11.

U: lov om betalingskonti § 11

• manglende kend din kund-oplysningen
• kunden har ingen reel interesse i oprettelsen
• kunden har allerede en betalingskonto
• kunden har handlet strafbart overfor virksomheden
• kunden har handlet anstødeligt overfor virksomhedens ansatte.

En basal betalingskonto kan bruges til at indsætte midler på og hæve midler fra + tilkobling af betalingskort.

Question 7

Hvad har kunden krav på, når der oprettes en basal betalingskonto?

Answer 7

Gebyroplysningsdokument jf. lov om betalingskonti § 12.

Question 8

Hvordan fastsættes indlånsrenten? Kan banken ensidigt ændre en variabel rente?

Answer 8

Indlånsrenten fastsættes efter aftale.

Banken kan ensidigt ændre den variable rente - dog begrænset af god skik reglerne om varsling (1 mdr. jf. GSB § 6. OBS: 6 mdr. ved realkreditlån jf. FIL § 53b.)

Question 9

Har bankerne hjemmel til at indføre negative renter? Hvilke hensyn taler for og imod negative renter?

Answer 9

JA, det er et almindeligt aftalespørgsmål.

For negative renter:
- Forretningshensyn til bankerne, da de skal betale for at have pengene stående i Nationalbanken.

I mod negative renter:
- Hensyn til kunderne, da de gerne skulle få en sikker opbevaring OG en minimumsforrentning.

Question 10

Hvilke alternativer har kunderne, hvis de gerne vil undgå negative renter?

Answer 10

1) Øge pensionsindbetalinger
2) Investering i finansielle instrumenter
3) Øge forbruget
4) Afdrag på gæld

Question 11

Hvordan er kunden stillet, hvis banken går konkurs ?

Answer 11

Indskydergarantifonden (vedtaget ved direktiv og lov) sikrer indskud op til 750.000 kr.

Fonden er finansieret af de finansielle virksomheder.

Question 12

Er der krav om tilladelse for udlånsvirksomhed?

Er udlånsvirksomhed reguleret?

Answer 12

NEJ, men udlån er en central del af bankens forretningsmodel.

Udlån er omfattet af almindelig aftale- og kreditret. Der gælder ingen regler om optagelse af banklån udover kreditaftaleloven og god skik-reglerne.

Question 13

Forklar hvad der forstås ved en kassekredit.

Answer 13

Kassekredit giver kunden en trækningsret inden for en fastsat ramme - der opstår først et lån, når kunden får udbetalt pengene.

Question 14

Er der regler om bankprodukter?

Answer 14

Bankreguleringen omfatter primært oplysnings- og rådgivningsforpligtelser.

Produkterne er begrænset reguleret, men der gælder særlige regler om produktgodkendelsesprocedurer, når banken udvikler nye produkter.

Question 15

Nævn to hovedopgaver for bestyrelsen ved bankens udlånsvirksomhed.

Answer 15

1) Bestyrelsen skal fastlægge en kreditpolitik (kundetyper, kundernes risikoprofil, produkter, geografisk eksponering, sikkerheder, rentefølsomhed, indtjening).
2) Bestyrelsen skal tage stilling til usædvanlige bevillinger (2 % af kapitalgrundlaget).

Question 16

Hvornår gælder kreditaftaleloven?

Answer 16

1) Forbrugerkreditaftaler med en løbetid på over 3 mdr. OBS: forbrugerkreditaftaler under 3 mdr. omfattes også af loven, hvis de er forbundet med uvæsentlige omkostninger
2) Erhvervskreditkøb (f.eks. kan reglerne om ejendomsforbehold være relevant her).

Question 17

Nævn de væsentligste pligter/rettigheder i kreditaftaleloven.

Answer 17

1) Prækontraktuel oplysningspligt jf. KAL § 7-8.
- Kunden skal oplyses om en række forhold forud for aftalens indgåelse (selve aftalen skal indeholde tilsvarende information + rette tilsynsmyndighed).
- Lånetype, lånebeløb, debitorrente, løbetid, ÅOP, fortrydelsesret, indfrielsesret og misligholdelse.

2) Retsvirkning, når ÅOP ikke er angivet jf. KAL § 23.
- Kunden skal kun betale afdrag + rente (nationalbankens officielle udlånsrente), medmindre kunden har haft et forsvarligt grundlag til at vurdere omkostningerne ud fra.

3) Generalklausul i KAL § 22, der gør det muligt at nedsætte urimelige omkostninger til det rimelige.
- Bestemmelsen blev påberåbt i Kviklån-sagen. Kviklån på 4000 kr. med en løbetid på 4 mdr. Månedlig rente på 18 % og ÅOP på 759 %. Fogedretten fandt, at omkostningerne var urimelige, og de blev derfor nedsat. Landsretten fandt, at renten på 18 % var udtryk for markedsrenten (for kviklån), og derfor var omkostningerne ikke urimelige. Landsretten udtalte, at ÅOP er en beregningsmodel til sammenligning af lån med samme løbetid - derfor kunne en ÅOP på 759 % ikke i sig selv anses for urimelig. Sagen har vakt stor debat, og der efterfølgende indgået en politisk aftale, som sætter et loft for ÅOP (35 %).

4) Fortrydelsesret på 14 dage jf. KAL § 19. OBS: gælder ikke for obligationsbaserede lån (RK og SDO), da en fortrydelsesret ikke er forenelig med obligationsejerens interesser.
5) Kunden har ret til førtidig indfrielse jf. KAL § 26. OBS: banken kan kræve et rimeligt gebyr ved indfrielsen.

6) Forkrav jf. § 8.
- Krav om skriftlighed og varigt medium.

Question 18

Kan en bank opsige kundeforholdet?

Answer 18

JA, men der er krav om en skriftlig og saglig begrundelse.

Question 19

Hvilke to begrænsninger sætter god skik-reglerne for bankens muligheder for vilkårsændringer?

Answer 19

Ændringer til ugunst for for kunden skal varsles med 1. mdr. jf. GSB § 6, medmindre ændringen er begrundet i udefrakommende forhold, som banken ikke har indflydelse på.

Forhold, der kan føre til vilkårsændringer, skal desuden fremhæves i aftalen jf. GSB § 6

Question 20

Hvad er covenants?

Answer 20

Særlige bestemmelser i låneaftalen, der skal sikre tilbagebetaling af lånet. F.eks. at låntager ikke må pantsætte visse aktiver - eller foretage risikable dispositioner.

Question 21

Hvad er grundlaget for reglerne om betalingsformidling?

Answer 21

EU:
- PSD II (Betalingstjenester).

DK
- Betalingsloven.

Question 22

Hvad er formålet med PSD II-direktivet?

Answer 22

1) Sikre det indre marked.
2) Direktivet tager højde for den digitale tidsalder, hvor nye Fintech-virksomheder opstår. Fintech-virksomhederne udfordrer de traditionelle rammer for betalingstjenester. Fintech virksomhederne (tredjepartsudbydere) var ikke omfattet af det gamle PSD I direktiv. Formålet er at legitimere de nye udbydere ved lovgivning og altså sikre lige konkurrencevilkår (bankerns monopol på kundernes betalingsoplysninger er brudt) + sikre forbrugerbeskyttelse.

Question 23

Er der krav om tilladelse, før man kan udbyde betalingstjenester?

Answer 23

JA, man skal have tilladelse som betalingsinstitut (betalingsinitieringstjenester) eller som udbyder af kontooplysningstjenester.

OBS: betalingstjenester er omfattet af tilladelsen til at drive pengeinstitut jf. FIL § 7.

Question 24

Hvem er omfattet af begrebet “tredjepartsudbydere”?

Answer 24

1) Betalingsinitieringstjenester
- Tjenester, der iværksætter betalingen.
- F.eks. Mobilepay.
- Tjenesterne erstatter betalingskortet.
- OBS: det er banken som GENNEMFØRER betalingen.

2) Kontooplysningstjenester
- Skaber forbrugsoverblik for kunden.
- F.eks. Spiir.

Question 25

Må banken begrænse tredjepartsudbyderes adgang til deres betalingskontotjenester?

Answer 25

NEJ, banker skal give adgang til deres betalingskontotjenster på “objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår”. Betalingsinstitutter og kontoplysningstjenester skal kunne udøve deres services uhindret og effektivt.

Question 26

Må betalingsinstitutter tage imod indlån?

Answer 26

NEJ, indlån kræver tilladelse som pengeinstitut.

Question 27

Må betalingsinstitutter og kontooplysningstjenesterne bruge betalingsoplysninger kommercielt?

Answer 27

JA, men kun til brug for egne tjenester rettet mod kunden + samtykke fra kunden.
OBS: må IKKE videregives til tredjemand.

Formål:
- Det tidligere forbud mod brug af betalingsoplysninger er ikke tidssvarende, da et forbud vil begrænse innovative løsninger.

Question 28

Hvem hæfter ved misbrug?

Answer 28

UP: udbyderen af betalingstjenesten hæfter.

Modif: selvrisiko på (375 kr., 8.000 kr. eller fuld) afhængig af kundens uagtsomhed (simpel, grov og forsæt).

OBS: I praksis skal kunden rette krav mod sin bank, som herefter (måske) har regres overfor udbyderen af betalingstjenester.

Question 29

Hvilke virksomheder er omfattet af betalingsloven?

Answer 29

1) Betalingsinstitutter (herunder betalingsinitieringstjenester)
2) Udbydere af kontoplysningstjenester
3) Udstedere af elektroniske penge

Question 30

Forklar kort tilladelseskravene for tredjepartsudbydere.

Answer 30

1) Ledelsen skal være fit and proper
2) Virksomhedstyring

3) Lovpligtig ansvarsforsikring
- Gælder for både betalingsinitieringstjenester og kontopoplysningstjenester.

4) Organisationsform.
- Betalingsinitieringstjenester skal være kapitalselskaber.
- Kontooplysningstjenster skal ikke nødvendigvis være kapitalselskaber - de skal blot være hjemmehørende.

5) Hvidvask
- Betalingstinitieringstjenester er omfattet af hvidvaskloven.
- Kontoplysingstjenester er IKKE omfattet af hvidvaskloven.

6) Kapitalkrav
- Mellem 50.000 og 350.000 kr. for betalingsinitieringstjenester.
- Gælder ikke for kontooplysingstjenester.

Question 31

Kan kreditaftaleloven fraviges ved aftale?

Answer 31

Kreditaftaleloven er forbrugerbeskyttelsespræceptiv jf. KAL § 7.

Kreditaftaleloven er deklaratorisk for erhvervsdrivende.

Question 32

Har bankerne interesse i Fintech?

Answer 32

NEJ, det påvirker deres eneret og indtjening. Der er altså klar forskel på bankernes retorik og handling.