Retten. Juridisk metode. Retssystemet. Fagets problemstillinger.

Question 1

Hvorfor foretager man en opdeling i forskellige juridiske discipliner?

Answer 1

Det er ikke muligt at fremstille hele gældende ret på en gang.
Den skal ikke opfattes som rigatorisk eller absolut.
Flydende overgange mellem discipliner.
Hovedopdeling: privatretten og den offentlige ret

Disciplinopdelingen er arbejdsmæssig og pædagogisk nødvendig da den medfører god forståelse af retten, ved at kende de enkelte discipliners grundtræk

Question 2

Hvilken retskildemæssig betydning har den juridiske litteratur?

Answer 2

De opfattelser af retstilstanden som forfatterne til den juridiske litteratur, kan påvirke løsningen af retlige konflikter.
Litteraturen bliver brugt til den juridiske argumentation, som har betydning i konfliktbehandlingen.
Med andre ord: Den måde juristerne fortolker og beskriver lovene, har en betydning for hvordan folk bliver dømt
Derfor diskuteres det hvor meget de retsvidenskabelige synspunkter kan inddrages som selvstændige argumenter
Men fordi loven er i konstant ændring, medfører det en tendens til at litteraturen har i stigende grad en større betydning.

Question 3

Hvad forstås ved retsdogmatik?

Answer 3

Litteraturens formål er at beskrive gældende ret (de lege lata)
Intention: at beskrive retstilstanden som den er.

Beskrivelsen af retten er ofte åbent formulerede, som gør det muligt at fortolke dem. Men det kan være svært at opstille argumenter ud fra.
Retsdogmatikken er et udtryk for en skabende proces (selvom den ikke fremstiller noget nyt, men bare den gældende ret)

Question 4

Hvad taler hhv. for og imod at foretage en opdeling mellem offentlig ret og privatret?

Answer 4

Privatret: omfatter overordnet formueretten (opdeles i obligationsretten og tingsretten)
Borgernes indbyrdes retsforhold
Værdimæssige udgangspunkt: den enkelte persons autonomi

Offentlig ret: retlig regulering af myndighedernes retsforhold og relationen mellem borger og staten (forfatningsret, forvaltningsret, strafferet og procesret)
Formål: at sikre at statens forhold er i orden og at staten halnder ordentlig overfor dens borgere.

Mange betragter opdelingen som en simplificering. ”Et kompliceret retssystem søges gjort enkelt”
Kan skabe falsk billede af enkelthed
På grund af at staten i nyere tid, har interveneret sig i den retlige normering af borgernes indbyrdes forhold (for at beskytte svage borgere) er den private ret begyndt at ligne den offentlige, da aftalefriheden er blevet mindre (dog ikke at det er ensbetydende med at de er ens)

Der er ikke så meget ren privat og offentlig ret længere, men det kan være et hjælpemiddel

Question 5

Hvad er forskellen på obligationsret og tingsret?

Answer 5

Tingsret er ejendomsret (retten til at eje sin formue)
En eventuel tredjeparts forhold i en aftale behandles i tingsretten

Obligationsret, der vedrører relationerne mellem to personer i et formueretligt forhold
Hvis jeg køber en bil, skal jeg give en ydelse tilbage - obligationsretten sørger for orden her.
Det retslige forhold mellem kreditor og debitor

Question 6

Hvilke spørgsmål behandles i forvaltningsretten og i forfatningsretten?

Answer 6

Den nationale offentlige rets 2 hoveddiscipliner
Forvaltningsretten sikrer borgernes rettigheder. Sikrer en høj retssikkerhed - altså at myndigheder ikke tager beslutninger, som er i strid med tidligere love
Retten regulerer offentlige myndighedernes grænser for hvordan de må behandle deres borgere.
For at opnå dette forholder man sig til legalitetsprincippet
Legalitetsprincippet: hjemmel i lov og må ikke stride imod gældende ret. Man er derfor påpasselig i forvaltningsretten med at fortolke i loven. Forudsættes fuldstændig analogi (årsagernes lighed er særligt stor med straffeloven)

Forfatningsretten sørger for den retlige regulering af de øverste statsorganer. F.eks. sørger den for, at folketinget ikke gennemfører love som er imod grundloven.
Loven er heller ikke gyldig, hvis den strider imod de regler om lovgivningsprocessen man finder i grundloven.
Men da grundloven er gammel, fortolkes den meget for at følge samfundsændringerne. Dog diskuteres det meget hvor meget den kan fortolkes.

Question 7

Hvad er en fagbibliografi?

Answer 7

Fortegnelse af litteratur der handler om et bestemt emne

Question 8

Hvad forstås ved gældende ret?

Answer 8

Summen af de regler der finder anvendelse på et område, som er underlagt retlig regulering
Retssystemer indeholder to hovedretskilder: Retsforskriften og den retslige afgørelse
Den retslige afgørelse viser hvordan retsforskriften regler skal anvendes
Det er ofte afgørelsesniveauet der er udgangspunkt for hvad der er gældende ret. En lov er derfor ikke i sig selv en gældende ret, men et bidrag til hvad der er gældende ret.

Question 9

Hvad indebærer den opfattelse, at retten er polycentrisk?

Answer 9

Polycentri: indebærer, at svaret på hvilke regler der er gældende, afhænger af, hvilken myndighed eller instans afgørelsen træffes i. Der kan altså foreligge flere svar på, hvad der er gældende ret f.

Domstolenes, forvaltningens og lovgivers svar kan være varierende
Derfor afhænger gældende ret af reguleringsområdet og karakteren af den retlige problemstilling
”der bliver ikke nødvendigvis givet det samme svar på spørgsmålet om, hvad der gælder, idet de forskellige retskilder kan blive tillagt varierende betydning”

Question 10

Redegør for de to grundopfattelser af, hvordan det afgøres, hvorvidt en udtalelse om gældende ret er korrekt

Answer 10

Korrespondens: når f.eks. en domstol tager stilling til en problemstilling, vil den lægge grund til reglen når den indgår i begrundelses for afgørelsen, vil reglen være gældende ret
f.eks. er §237 gældende ret, når den vil indgå i en doms begrundelse for at drab er strafbart

kohærens: alternatik opfattelse af at andre jurister opfatter en udtalelse som gældende ret. Da det er juristernes opgave at bruge gældende ret, er det derfor juristen der er udtalelsens adressat
f.eks. hvis juriter indenfor strafferetten tilslutter sig udtalen at en ny lov er gennemført, må det være gældende ret. Der er sammenhæng mellem udtalelsen om hvad der er gældende ret og den retlige virkelighed

Question 11

I hvilken udstrækning kan det tillægges betydning, hvilke konsekvenser retlige regler har?

Answer 11

Da reglerne er menneskeskabte, er det en idealisering at reglerne altid tjener gode formål. Dog er de lavet for at have normative virkninger og for at fremme en fælles interesse
Størstedelen af reglerne har ikke konsekvenser, da de følger den almindelige politiske ordning i samfundet. Størstedelen er rutine.
Dog er det væsentligt at juristen lever op det til det ansvar for at retten medfører noget godt, hvis en regel har problematiske konsekvenser

Question 12

Er retspolitik en del af juristens opgave?

Answer 12

Den omstændighed at retten ikke står stille, taler for at den fremtidige ret også indgår i juraen. I mange tilfælde er jurister de bedst kvalificerede til at konstatere et behov for forandring idet de ved hvordan gældende ret fungerer i praksis.

”især når der lægges vægt på at hensynet til retfærdighed indgår i juraen, er det naturligt under dette perspektiv at antage, at der kan være love, som betragtes som problematiske, og hvor der kan opbygges en argumentation for, at der må ske en forandring, og at juraen derfor omfatter retspolitik.””

Question 13

Hvad er rettens formål?

Answer 13

Når flere mennesker samles, opstår der et behov for regulering af samfundet. Retten har formålet, at sørge for at der tages stilling til interessekonflikter i samfundet. Ikke alle borgere er tilfredse, men alligevel er det reglernes formål at sørge for at samfundet fungerer.
Når flere mennesker er sammen, kommer der konflikter - derfor findes retten

Question 14

Hvad betyder det, at retlige regler er normative?

Answer 14

Resultatet af reglerne er adfærdsdirigerende, altså de medfører en styring af de mennesker, der lever i samfundet
De begrænser friheden i ideelt fællesskabets interesse

Question 15

Hvad er de tre hovedformer for ret?

Answer 15

Regler der er en indholdsmæssig fastlæggelse af hvad der gælder f.eks. hvem der har arveret (materielle regler)
Regler der vedrører sanktioner eller reaktioner f.eks. typer af erstatning eller straf som kan anvendes ved regelbrud
Regler om hvilken fremgangsmåde der skal følges ved anvendelse af de fastsatte regler

Question 16

Hvad er retskultur?

Answer 16

Reglernes indhold og den måde reglerne benyttes på kan variere meget fra samfund til samfund. I takt med den retlige udvikling, opstår der på denne måde forskellige retskulturer.
Det har som udgangspunkt ikke nogen betydning om den instans som sikrer anvendelsen af reglerne, fungerer rimelig eller om den behandler alle lige. Afgørende er, at der er en instans, som kan håndhæve de fastsatte regler
Det er derfor forskelligt fra land til land, hvordan reglerne er blevet til og hvordan de fungere - svaret skal findes i landets retskultur
Det er f.eks. google og Facebook, som er med til at etablere de retlige reguleringer i det virtuelle rum, ved at bestemme hvilken information der må formidles - herunder indflydelse på ytringsfriheden

Question 17

Retlige regler og legitim magtudøvelse

Answer 17

”det kan derfor konstateres, at det ikke altid er påkrævet, for at der er tale om en retlig regel, at den kan håndhæves ved udøvelse af legitim fysisk magt” 
Retlige regler har intentionen at styre eller præge adfærd. Nationale retlige regler har ofte en forbindelse med legitim magtudøvelse. 
Internationale regler (f.eks. EU) er specielle fordi at de ofte ikke er understøttet af legitimeret fysisk magt - landende overholder dem frivilligt af princip. Da internationale regler bliver betragtet som retlige regler, skal de ikke have en bestemt form.

Question 18

Skal retlige regler have en bestemt form?

Answer 18

Der stilles ikke nogen formkrav til de retlige regler. De behøver ikke være nedskrevne, har samme gyldighed når de er mundtlige
Skrevet ned for tilgængelighed
Sker igennem kodifikationer, for at borgere nemmere kender til regler - og dermed nemmere kan overholde dem

Question 19

Hvad er kodifikation?

Answer 19

”Kodifikation, lovbog, der på systematisk og udtømmende måde dækker et større retsområde. Betegnelsen kodifikation er et kunstord, der blev skabt af den britiske filosof og jurist Jeremy Bentham i begyndelsen af 1800-t.”

Question 20

Er retten altid skabt af institutioner?

Answer 20

Regler kan opstå som følge af borgernes praksis, kaldet retssædvaner. Disse er principielt lige så forpligtigende.
Er der tvivl om en retssædvane eksisterer, afgøres det ved domstolene.
Retssædvaner spillede betydelig rolle op til moderne tid, men i dag er de ikke så udbredt (der findes dog nogle jf. kap 16

Question 21

Bliver retlige regler overholdt?

Answer 21

For at sikre at de retlige regler bliver overholdt findes domstolene og politiet.
Det er dog ikke altid at de bliver overholdt. Det kan der være forskellige grunde til:
- Være modstand mod reglerne
- Folk ikke forstår dem
- Folk kender ikke deres eksistens
- Ikke et ønske om at de skal fungere (falsk normativitet)
- Antallet af regler er overvældende
Det er en illusion at man blot kan læse i en lovsamling og derfra vide hvordan samfundet ser ud

Eksempel: mundbind påbuddet, ikke overholder det selvom det er blevet en retlig regel af 1) uvidenhed og 2) modstand.

Question 22

Hvilke former for retlig kompetence fremgår af grundloven?

Answer 22

Folketinget - kompetencen til at udstede love
Regeringen (dronningen og forvaltningen) - kompetencen til at udøve de beføjelser, som er fastsat i lovene
Domstolene - kompetencen til at fastlægge hvad der er gældende ret, den dømmende kompetence

Disse tre typer af kompetence må ikke blandes i frygt for magtmisbrug

Question 23

Hvordan behandles lovforslag i folketinget?

Answer 23

Lovforslag kommer langt overvejene fra regeringen, men alle 179 medlemmer af folketinget kan fremsætte lovforslag.
Lovforslaget skal diskuteres offentligt 3 gange i folketingssalen, hvorefter sidste diskussion afsluttes med endelige vedtagelse
Den afgørende diskussion og stillingtagen sker i det folketingsudvalg som forslaget hører under (der er 26 folketingsudvalg i folketinget, der hver har sit emneområde)
Udvalg findes for at lovforslagene for den mest kompetente behandling
Udvalgene bliver ikke skiftet ud, men er de samme. Dette er for, at ændre lovgivningen i den samme interesse, som da lovforslaget blev fremlagt.

Question 24

Hvilken betydning har regeringen i forhold til udstedelse af retsforskrifter?

Answer 24

Retsforskrift: ” lovbestemmelse eller bekendtgørelse som er udstedt med hjemmel i en lov”
Det udfylder lovreglerne og medvirker til at etablere den retstilstand, som den pågældende lov tilsigter

Question 25

Hvilken rolle har dronningen i relation til vedtagelse af love?

Answer 25

Ifølge §3 i grundloven, deler dronningen og folketinget den lovgivende magt.
I dag er det kun formelt og dronningen har ingen magt. Hun skal skrive under på de love der bliver vedtaget for at de kan træde i kraft, men man kan ikke forestille sig en situation hvor hun ikke ville skrive under. Grundloven fortæller i dette henseende en historie som er i strid med virkeligheden

Question 26

Hvorledes vedtages retsakter i EU?

Answer 26

Retsakt: ” juridisk bindende vedtagelse; dokument der indeholder en sådan vedtagelse”
Kommissionen har eneret til at fremsætte forslag til nye direktiver og forordninger, idet man herved sikrer sig, at disse retsakter er i overensstemmelse med traktaterne.
Kommissionen sidder i 5 år, og der vælges en repræsentant fra de 27 medlemslande. Alle skal godkendes af europaparlamentet, samt kommissionens formand vælges af dem

Kommissionen kan ikke selv stemme for at gennemføre reglerne
Lovgivningskompetencen er delt mellem Ministerrådet og Europaparlamentet
Rådet består af en repræsentant fra regeringerne i hver medlemsstat. Nogle love kræver enstemmigt, andre kun flertal

Der skal også være opbakning fra europaparlamentet. Parlamentet sammensættes hvert 5 år, efter valg i medlemsstaterne og er opdelt lidt på samme måde som de politiske partier i folketinget
”Når et forslag til ny retsakt bliver fremsat af kommissionen, bliver forslaget undersøgt i Rådet og Parlamentet. Når dette er sket, forhandler de to lovgivere med henblik på at opnå enighed. I denne forhandling deltager kommissionen, hvorfor denne proces betegnes en triologi.”

Question 27

Hvilke organer indgår i den statslige forvaltning?

Answer 27

Ministerierne - vælges af statsministeren

• Består af departementet og en række styrelser som har et bestemt fagområde som ansvarsområde
• Nævn, administrativt organ, der træffer afgørelser indenfor et bestemt lovområde
• Råd, rådgiver forvaltningen og ministeren indenfor et bestemt område, vurderer om der er behov for ny lovgivning.

Question 28

Hvad betyder kommunalisering?

Answer 28

Mange opgaver som førhen blev varetaget af staten, nu er blevet henlagt til kommunerne

Question 29

Hvilken opgave varetages af folketingets ombudsmand?

Answer 29

At være opmærksom på de afgørelser som forvaltningen foretager, med henblik på om de opfylder gældende ret og god forvaltningsskik
Ombudsmanden træffer ikke afgørelserne, og bare fordi han retter kritik ændrer han ikke noget.
Men forvaltningen følger selvfølgelig ombudsmandens anvisninger.

Question 30

Hvilke typer sager behandler domstolene?

Answer 30

De almindelige domstole - når dens afgørelser kan påklages til i sidste instans Højesteret
Den spiller den største rolle og er opdelt i byretter, landsretter samt sø- og handelsretten og højesteretten

Tager stilling til 2 sager
Civile sager - hvor dommen ikke kan være en strafferetlig sanktion
Straffesager - skal de idømmes en straf

Question 31

Hvilke sager tager EU-Domstolen stilling til?

Answer 31

Det er dens opgave at fastslå den rigtige forståelse af det traktatmæssige grundlag og de øvrige retsakter.
Opgave at tage stilling til om medlemsstat har foretaget et traktatbrud
Om gældende EU- retsakter er anvendt korrekt osv

Question 32

Hvilken betydning har menneskeretsdommens afgørelser i Danmark?

Answer 32

Tager stilling til sager som vedrører anvendelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention
Dommene lægger til grund for hvordan EMRK skal forstås, og da menneskerettighederne skal forstås, har de afsagt domme stor betydning i retssystemet

Question 33

Er retssystemet en harmonisk helhed?

Answer 33

Retssystemet hænger sammen som følge af dets institutioner, men det er ikke harmonisk. Er er kampe om hvilke der skal spille hovedrollen. Retssystemet hviler ikke i sig selv, og der er deror dynamisk og under konstant forandring.