Regeltyper, regelformål, rettens omfang og fornyelse Flashcards
Hvad betyder det, at samfundet er retliggjort?
Retliggørelsen af samfundet involverer retlig regulering hovedsageligt i form af love og bekendtgørelser. Disse anvendes til at skabe struktur og stabilitet i samfundet.
Hvorfor er der så mange regler?
Det skyldes retliggørelsen af samfundet, hvori regler kan findes i massivt omfang hvorend man kigger hen. Reglerne benyttes til at skabe orden, som kan være til gavn for enhver borger der befinder sig heri.
På hvilke måder ændres regler?
Reglerne kan enten ændres ved nye love el bekendtgørelser som fremsættes i de kompetancegivne Instantser (e.g folketinget), eller ved ændring af retspraksis gennem præjudikater.
Hvad taler for og imod at ændre retsgrundsætninger?
Retsgrundsætningerne kan også have brug for fornyelse, for at afspejle samfundets værdier og normer på bedst vis.
Hvordan påvirkes jurister af rettens omfang og bevægelse?
Den innovative ret og retliggørrelsen udgør en udfordring for juristerne, da den hele tiden fornyer sig selv og er i bevægelse. Det skal forstås på den måde, at der kommer flere og flere bestemmelser, retsregler, retspraksis mm. Som juristen skal kunne overskue og navigere rundt i, på tværs af de 3 dimensioner. (national, EU og international ret.)
Hvad forstås ved henholdsvis materiel ret, processuel ret og sanktionsorienteret ret?
Materiel ret dækker over det centrale og indholdsmæssige lov, som beskriver og regulerer hvordan fysiske og juridiske personer skal agere i samfundet.
Den processuelle ret er til for at fastlægge reguleringerne for, hvordan en overtrædelse af den materielle ret skal behandles i systemet og herved realiseres.
Sanktionsretten fastlægger hvilke sanktioner der skal tillægges den pågældende materielle ret, e.g. i form af bøde, frihedsberøvelse eller andre mulige sanktioner (kapitel 9 retsfølger)
Hvad er en forholdsnorm, og hvad er en kompetencenorm?
Forholdsnormere fastlægger de regler som adfædsregulerer de fysiske og juridiske personer. Reglerne har et formål, som reguleringen forsøger at realisere.
Kompetencernormerne beskriver hvilken kompetencegivende instants der er berrettiget til at foretage de nødvendige dispositioner (e.g familieretten).
Hvorfor anvender man retlige standarder?
For at kunne fastlægge en retningslinje, hvis indhold kan klargøres af den instans som ifølge en kompetencenorm er berettiget hertil. De retlige standarder undgår at være udtømmende, for løbende at kunne justere fortolkningen til den dynamiske natur af retssamfundet, såsom konstant udviklende teknologi.
Hvilken juridisk betydning har formålsregler?
De har en betydning i forbindelse med retlige afgørelser, eftersom fortolkningen af reglerne oftes forsøger at tilstræbe det formål som reglen forsøger at realisere med reguleringen. Dette er karakteristisk inden for EU-ret.
Hvad er en deklaratorisk regel?
Det er en regel som i mindre eller større omfang kan fraviges ved aftale, og herved tillægger borgerne autonomi. E.g. Aftalelovens §2-9
Kan skønsmæssige regler anvendes i digital forvaltning?
Det vil være problematisk, da skønsmæssige regler er alsidige, og ikke har et entydigt svar.
Hvad er en legaldefinition?
En legal definition af selve objektet som omtales i den materielle ret, e.g hvad der forstås ved en bil. Disse er nyttige for at undgå fejlfortolkninger, samt for at skabe harmonisering inden for EU-ret
Hvilke reguleringsformål findes?
- Borgerne
- Virksomhederne
- Myndighederne
- EU mv.
Nævn alle typer af regler.
1) Formålsbestemmelser
2) Legaldefinition
3) Afgrænsningsregler
4) Materielle regler
5) Bemyndigelsesregler - Lov Bekendtgørelse
6) Retlig standard (general klaussul) fx RPL § 126
7) Processuelle regler
8) Sanktionsregler
9) Ikrafttrædelse
10) Afgrænsningsregler - flere (geografiske osv.)
Definer en lovbekendtgørese
et samskriv af original lov og nye rettelser –> her bliver gældende ret udtrykt
