Retskilder Flashcards
Kan to jurister, der bruger juridisk metode korrekt, være uenige?
Ja, det kan de godt. Det kommer bl.a. an på fortolkningen af bestemmelsen og ud fra hvilke argumenter fra retskilder den juridiske argumentation bygger på. Jurister behøver dermed ikke være enige i resultatet, men de skal acceptere det som en mulighed. (s. 175)
Hvad er forskellen på abstrakt og konkret fortolkning?
Abstrakt/almen fortolkning: “(…) reglens betydning fastlægges, uden at der sker i relation til bestemte faktiske omstændigheder.” (s. 177)
Konkret fortolkning: Når det bliver nødvendigt at overveje, om den fortolkede regel medfører et rimeligt resultat i den specifikke sag. (s. 177)
Hvad er en “visdomsbog”, og hvad er dens funktion?
Samlinger af paradigmer eller anvendte fortolkninger.
Bruges til at gemme viden, således at den juridiske metode kun behøves at benyttes på at undersøge, hvorvidt, der er sket noget nyt siden den pågældende retskilde sidst blev anvendt.
Hvad er forskellen på almindelig og speciel juridisk metode?
Almindelig juridisk metode: Retskilder, der har betydning på alle områder.
Speciel juridisk metode: Retskilder, der alene benyttes på et bestemt retsområde.
Hvad er en retskilde?
Indeholder information, der har normativ værdi.
En retskilde tager på sigte, at bidrage til at fastsætte, hvordan et bestemt samfundsmæssigt spørgsmål retligt ordnes.
Den enkelte retskilde har til formål at ændre eller præge virkeligheden.
Retskilder har en dobbelt funktion. De virker både styrende over for borgernes adfærd og anvendes også som overbevisende argumenter ift. afgørelser og andre dispositioner truffet af retlige organer.
Retskilder bruges som juridiske argumenter.
(s. 183-184)
Hvad er karakteristisk for en retsforskrift?
Et sæt af regler, der er autoritativt fastsat af et organ, der har kompetence til at fastsætte denne form for regler.
De er karakteriseret ved, at de udtrykkeligt formulerer de regler, der ønskes efterspurgt på et bestemt område.
Fastlæggelsen af deres præcise mening afhænger af den juridiske metode anvendt.
(s. 188)
Hvilke typer retlige afgørelser findes?
Der skelnes hovedsageligt mellem to former for afgørelser, der er baseret på, hvilket organ, der træffer dem:
o Judicielle/domstolsafgørelser
o Administrative afgørelser
Hvad er uformaliserede retskilder?
Uformaliserede retskilder, er retskilder, der karakteriseres ved, at de tilkendegiver retlige opfattelser, der udmiddelbart ikke er retligt forpligtende for deres adressater, da de som udgangspunkt har karakter af råd eller henstillinger.
De virker i praksis på samme normative måde som egentlige retskildetyper og kan i en række tilfælde anses som en forløber for en mere formaliseret retsforskrift eller som udtryk for en sædvane.
De uformaliserede retskilder er ikke forpligtende for deres adressater (her er det borgerne), men de tilkendegiver retlige opfattelser, der som udgangspunkt har karakter af råd eller henstillinger, dommeren kan derfor lade sig inspirere heraf ja.
En uformaliseret retskilde er en retskilde der har ikke en formel oprindelse
Sædvaner og retsgrundvaner er også uformaliserede retskilder - er ikke formelt opstået, men er meget forpligtigende
Er en algoritme en retskilde?
Mange digitale afgørelser træffes af algoritmer, som et led i masseforvaltningen, og disse kan opfattes som regler.
Er nogle retskilder vigtigere end andre?
Alle retskilder anses principielt for ligestillede, hvilket betyder, at de alle kan være udslagsgivende for besvarelsen af det retlige spørgsmål.
Dog kræver det imidlertid en stærk juridisk argumentation at nå frem til et andet resultat, end det der fremgår af en klar lovregel. Der er dermed ikke et hierarki som sådan, men klart en rangorden, når det kommer til, hvilke retskilder der vægter mest i den juridiske argumentation.
Er en dommer bundet af retskilderne?
Domstolene tillægger retskilderne værdi.
Eks. De udtalelser, der afgives af Folketingets Ombudsmand og som formelt set ikke har en forpligtende karakter, bliver tillagt større retskildemæssig vægt, hvis de tillægges betydning i domstolenes praksis. Det er dog imidlertid ikke altid at domstolene følger udtalelserne.
(s. 199)
Hvad forstås ved forholdets natur?
Forholdets natur handler om anvendelse af sund juridisk fornuft, hvilket giver mulighed for, at der i den juridiske argumentation kan tages hensyn til, hvorvidt en konkret afgørelse er i overensstemmelse med den retlige tradition og de værdier retssystemet er baseret på.
Den juridiske sunde fornuft (ala mavefornemmelse) som dommeren eksempelvis bruger, når det kan være svært at træffe en afgørelse ud fra de andre eksisterende retsforskrifter – denne afgørelsesproces kan beskrives som pragmatisk.
Det kan diskurteres, hvorvidt forholdets natur er en retskildetype eller blot en måde at fortolke retskilder på. Man kan derfor sige, at forholdets natur karakteriseres som en retskilde og som en vurdering af, om en afgørelse er i tråd med retssystemets værdier og den retlige tradition.
Hvad er en retskilde – og hvilke funktioner har retskilderne?
Det er et alment karakteristikon for retskilder, at de indeholder en information med en vis normativ karakter. Altså er hver enkelt retskilde med til at fastsætte, hvordan et samfundsmæssigt spørgsmål eller problemstilling retligt skal løse. Dermed har retskilderne til hensigt at influere eller ændre virkeligheden. Udover, at retskilderne fungerer som adfærdsregulerende for borgernes adfærd, anvendes de også som argumenter, der er egnede til at begrunde og identificere gælde ret på et bestemt område
Det kan siges, at de enkelte retskilder samlet set danner retten. Retten kommer altså ikke fra én, men fra utallige kilder. Her kan retskilderne så anvendes til, at tage stilling til et retligt problem. De bidrager desuden til retssikkerhed og ensartethed, da de principielt medfører, at de samme juridiske spørgsmål bliver besvaret på samme måde.
Har EU-retten og internationale retskilder betydning i dansk ret – og er der et hierarki mellem retskilderne?
Hierarki i national ret:
• Rent principielt set, er alle retskilder ligestillede. Man ser dog i dag, at de formaliserede retskilder ofte bliver prioriteret over de uformaliserede. Det kræver da også en stærk argumentation at nå frem til et andet resultat end det, der følger af en lovregel. Der er altså ikke nødvendigvis et retskildehierarki, men man kan tale om en rangorden. Det ses desuden, at der inden for de enkelte retsområder dannes egne traditioner i henseende til, hvorledes retskilderne vægtes, og om de skal placeres i en bestemt rækkefølge.
Hierarki i et internationalt perspektiv:
• EU-retten og de internationale retskilder har betydning i den danske ret, og betydningen vokser med vores ‘internationalisering’.
- Retskildernes hierarki kommer an på hvilken retlig spørgsmål der fremstilles.
- Medlemslandene skal rette sig efter EU-direktiver
- EU-retten giver internationale regler forrang, sådan at de vægtes mere end nationale regler. På den måde bidrager EU-retten altså til et retskildehierarki
Hvad betyder digitaliseringen for retskilderne?
Digitale retskilder omhandler retskilder, der er gået fra offline til online form, det indebærer at vores retskilder er blevet lettere tilgængelige for alle der har adgang til internettet. Vores samfund bliver mere digitaliseret, hvilket indebærer flere afgørelser bliver truffet af algoritmer, algoritmer kigger efter specifikke mønstre i borgernes sager, og tager en beslutning ud fra viden fra andre tidligere sager eller ud fra en skabelon.
