Akutmedicin og komplicerede sår Flashcards
(61 cards)
1
Q
Euthenasi
Hvilke to metoder anvendes, og hvordan?
A
- Injektion: Sederes med butorphanol + detomidin. Venekateter ilægges. Overdosis pentobarbital ingives som bolus (dvs. så hurtigt man kan). Tjek at hesten er død (cornea refleks).
- Skydning med boltpistol. OBS. kun bevidstløs - skal afblødes bagefter.
Hest: Kryds fra øjne til ører
Ko: Kryds fra øjne til horn
Svin: Lidt over midt mellem øjnene
2
Q
Transport af syge/tilskadekomne dyr
Hvordan transporteres et sygt/tilskadekommet dyr bedst?
A
- Bring transporten så tæt på dyret som muligt.
- Ingen glatte og stejle flader.
- Større transportvogne er bedst.
- Hønet er et godt anxiolytikum.
Nemmere at kontrollere accelerationskræfter end deccelerationskræfer –> Forbensskader = hovedet bagud. Bagbensskader = hovedet fremad. - Hovedet så frit som muligt
- Føl adskilles fra hoppen.
3
Q
De 12 mest akutte lidelser hos hest?
A
- Kolik
- Sårskader
- Indtrådt søm
- Akut, højgradig halthed
- Spiserørsforstoppelse
- Hæmorragier
- Nyreslag/tying up
- Dystoki
- Forædning (inkl. laminitis)
- Hoved- og halstraumer, akutte neurologiske symptomer
- Øjen- og øjenlågsskader
- Komplikationer til kastration
4
Q
De 7 mest akutte lidelser hos kvæg?
A
- Smitsomme infektionssygdomme
- Coliform mastitis
- Mælkefeber
- Højresidig løbedrejning
- Trommesyge
- Diarré hos kalve
- Urolithiasis
5
Q
Kolik
Hvornår skal en kolik-hest henvises til hospital?
A
- Hvis der er mistanke om en kirurgisk koliktilstand
- Hvis hesten skal have intensiv væsketerapi
- Hvis hesten skal overvåges døgnet rundt
Hurtig henvisning giver bedre prognose
6
Q
Kolik
Hvilke symptomer ses hos en hest, som skal henvises til hospital?
A
- Svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke svarer på behandling
- Positiv ventrikelskylning
- Dilaterede tyndtarmsslynger
- Vedvarende høj (eller stigende) hjertefrekvens
- Tiltagende bugomfang
- Specifik diagnose af kirurgisk tilstand eller tilstand, der kræver intensiv behandling
- Tegn på shock
- Vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af gødning i > 24 timer
- Ændringer i blod eller bughulepunktat (laktat, totalprotein, elektrolytter)
- Andre (ejer bekymret, ønske om second opinion)
7
Q
Kolik
Hvornår skal hesten ikke henvises til hospital?
A
- Ruptur af ventrikel eller tarme: Sker fordi hesten ikke kan kaste op.
- Hvis ejer ikke økonomisk ønsker videre behandling - det kan godt blive meget dyrt.
8
Q
Kolik
Hvad skal praksisdyrlægen gøre, før hesten transporteres til hospitalet?
A
– Ilæg næsesvælgsonde til transport (da de ikke kan kaste op)
– Giv ¼ dosis flunixin og evt. andre kortere
virkende analgetika (opioid, α2-agonist)
– Antibiose ved strangulationer og peritonitis
– Indled væsketerapi ved shock
9
Q
Kolik
Hvilke symptomer ses ved hhv. mild, moderat og svær kolik, og hvornår skal hesten henvises?
A
Mild:
- Stereotypier
- Leger med vandkoppen - ses som vand i boksen
- Pisker lidt med halen
- Bevæger sig mindre end normalt
- Her kan hesten behandles i stalden
Moderat:
- Ligger ned
- Kigger mod bugen
- Stadig kontaktbar
- Ruller sig lidt
- Her skal man begynde at overveje henvisning
Svær:
- Ligeglad med ejer
- Meget urolig - står ikke stille
- Lægger sig ned uden at rulle sig
- Her skal der henvises til hospital akut
10
Q
Den højgradige halte hest
Hvornår er en hest højgradig halt?
A
Ved en grad 4 eller 5 på AAEP skala.
Skalaen går fra 0 til 5, hvor 0 = ingen halthed og 5 = springhalt.
11
Q
Den højgradige halte hest
Hvilke tilstande er mest sandsynlige?
Hvilke kan behandles i stalden, og hvilke skal henvises?
A
- Hovbyld
- Kodeledforvridning
- Sepsisk synovitis (arthritis, tendovaginitis, bursitis)
- Fraktur
- Penetrerende fremmedlegeme i sålen
De to øverste kan behandles i stalden. Resten henvises.
12
Q
Den højgradige halte hest
Hvordan udføres den kliniske undersøgelse?
A
- Anamnese
- Signalement
- Klinisk undersøgelse: Almen klinisk undersøgelse (tegn på shock) og lemmeundersøgelse (IKKE mønstring, inspektion, palpation, hovundersøgelse)
Hvis hesten har en fissur kan den forværres til en fraktur ved mønstring.
Diagnostiske hjælpemidler:
- Røntgen
- Ultralydsscanning
- Synovioscentese
13
Q
Den højgradige halte hest
Hvordan behandles denne hest overordnet?
A
– Undgå at flytte hesten – Få hesten beroliget (Brems/Sedation) – Yd førstehjælp – Infektionsprofylakse – Væsketerapi – Smertebehandling – Tetanusprofylakse – Immobilisering ved fraktur, senelaceration og tvivl om diagnose
14
Q
Den højgradige halte hest
Hvordan inddeles zonerne for immobilisering?
A
Zone 1: Tåen og distalt
Zone 2: Carpus/tarsus og distalt
Zone 3: Antebrachium og crus
Zone 4: Humerus og scapula, femur og pelvis
15
Q
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 1?
A
Ekstremt ustabile frakturer
Målet er at opnå let fleksion
Gibs, dorsal skinne (forben), plantar skinne (bagben)
Fleksorsenelacerationer på samme måde
16
Q
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 2?
A
Robert-Jones forbinding med skinne lateralt, samt:
- Forben: skinne kaudalt fra albue til jorden
- Bagben: Skinne plantart fra hasen og til jorden
Skal være i fuld ekstension.
Robert-Jones: Skiftevis med vat og elastikbind. 3 lag på forben, 2 lag på bagben. Afsluttes med tensopast.
Ekstensorsenelacerationer på samme måde.
17
Q
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 3?
A
Alvorlige frakturer - de fleste vælger at aflive.
Benets muskulatur sidder primært på lateralfladen –> den virker som an abduktor ved fraktur af radius/tibia.
Der skal derfor immobiliseres som ved zone 2, men skinnen forlænges proksimalt for at modvirke abduktionen.
Det kan være svært at opnå stabilitet på bagbenet.
Ulna: god prognose - skinneforbinding med ekstenderet carpus.
18
Q
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 4?
A
Muskulaturen skal holde frakturen fikseret - ellers aflivning.
Let skinnebandage til ekstension af carpus, hvis hesten ikke kan holde denne ekstenderet.
Femur og pelvis: Ingen stabilisering mulig. Bandager distalt for at modvirke ødem. Kirurgi er ikke mulig - sygeboks eller aflivning.
19
Q
Indtrådt søm
Hvilke strukturer kan være involverede?
A
- Distale seneskede
- Hovleddets plantare/palmare udposning
- Den elsatiske ballepude
- Den dybe bøjesene
- Bursa podotrochlearis
- Hovbenet
20
Q
Fremmedlegeme i hoven (fx søm)
Hvilke symptomer ses der?
A
- Akut, svær halthed
- Hævelse i benet
- Forstærket pulsation
- Systemiske tegn pga. infektion (feber)
21
Q
Fremmedlegeme i hoven (fx søm)
Hvordan diagnosticeres det?
A
- Inspektion + visitation - OBS indstikshullet er meget småt pga. den elastiske hov. Man kan derfor ikke sige noget om alvorligheden ud fra dette.
- Udskæring af fremmedlegeme
- Sondering - hvor går stikkanalen hen?
- Røntgen - evt. med kontrast - husk at tage i 2 planer
- Synovioscentese
22
Q
Fremmedlegeme i hoven (fx søm)
Hvordan behandles det?
A
- Henvisningspatient! Efterlad gerne fremmedlegemet i hoven - ellers tag det med. Resten er specialistopgave,
- Generel behandling for alle fremmedlegemer: Tetanusprofylakse, AB, NSAIDs, fugtig forbinding, varme sæbebade.
- Overfladiske læsioner: debridement, pakning med antiseptisk middel, sko, kunstigt horn
- Behandling af dybe læsioner i den farlige 1/3 af hoven: NSAIDs, AB (IV, intrasynovialt og regionalt) Kirurgi: Kikkertundersøgelse med rengøring
23
Q
Det komplicerede sår
Hvordan er den generelle handlingsplan for det komplicerede sår?
A
Førstehjælp --> Shockbehandling
I I
Generel klinisk undersøgelse v
I
Anamnese
I
Sedation
I
Klargøring af sår og omgivelser
I
Sårundersøgelse
I
Yderligere diagnostiske undersøgelser
I
Sårdiagnose
I
Prognose ---> valg af behandlingsstrategi: Heling per primam/sekundam, forsinket suturering
24
Q
Det komplicerede sår
Hvornår er et sår kompliceret?
A
Når det involverer:
- Knogler
- Synoviale strukturer
- Sener og ligamenter
Eller er anatomisk vanskeligt placeret
25
Det komplicerede sår
Hvilke undersøgelser kan der foretages?
- Sondering med myrtebladssonde/digital eksploration
- Røntgen
- Kontrastundersøgelser
- Ledvæskeanalyse: Udtages aseptisk!
- Tryktest: Der sprøjtes saltvand ind i leddet, og man ser, om det kommer ud igen. Test for at se, om leddet er involveret i såret.
- Ultralyd
- Athroskopi
- Blodprøver
26
Det komplicerede sår
Hvordan analyseres resultatet af en ledvæskeanalyse?
- Hvis man ikke kan læse avisskrift igennem er den inficeret - bliver skyet pga. neutrofile granulocytter
- Normalt: Lys gult, gennemsigtigt, viskøst, ingen koagulation
- Inficeret: Mørk gult, ofte blod i, skyet, vandigt, koagulerer
Protein: <20: normalt
>40: inficeret (Mistanke ved >25)
WBC: 0,2: normalt
30-100 (og derover): inficeret (mistanke ved >5)
Neutrofile: <10%: normalt
>90%: Inficeret
Ledvæsken dyrkes sjældent - der ses mange falsk negative.
27
Sår involverende synovialhuler
Hvordan behandles disse sår overordnet?
- Hospitalspatient - Akut!
- Aggressiv behandling:
- Sårdebridement og - behandling
- Lavage
- Antibiotika (se andet spørgsmål)
- NSAIDs: sænker inflammation og derved degeneration af brusk. Skal gives i 3-5 dage
- Fuldstændigt afgørende at fjerne inflammationsprodukter --> synovialhulen skylles igennem.
28
Sår involverende synovialhuler
Hvad er debridement?
Det nekrotiske/beskadigede væv fjernes kirurgisk
29
Sår involverende synovialhuler
Hvad er lavage?
Såret skylles med et vist tryk --> fjerner bakterier og skidt.
2 metoder:
- Through-and-through: Kanyler stikkes ind forskellige steder i carpalleddene, og der sprøjtes saltvand ind. Har dog ikke så god effekt, men er billigt.
- Athroskopisk: Grundig med dyrt. Er dog klart den bedste metode. Når det bliver gjort ordentligt første gang, slipper man for at gøre det igen.
30
Sår involverende synovialhuler
Hvilke bakterier er de mest almindelige?
Enterobacter, staphylococcus, streptococcus, pseudomonas, anaerobe bakterier.
31
Sår involverende synovialhuler
Hvordan behandles der med antibiotika?
Før bakteriologisk undersøgelse: Bredspektret og fuld dosis.
Systemisk: Penicillin + gentamycin i 5-10 dage
Intrasynovialt: Gentamycin, ceftiofur eller penicillin
Gøres ved gentagne injektioner,
Gentamycin-imprægneret kollagen,
kontinuerlig infusion eller PMMA beads
Regionalt: Gentamycin, ceftiofur eller penicillin
Årepresse sættes på, der injiceres i et kar
distalt for årepressen. Hesten har
årepressen på i 20-30 min.
Bivirkninger: cellulitis og nekrose ved
indstikssted
32
Sår involverende synovialhuler
Hvilke skadelige effekter har inflammationsprodukter i leddet?
Bakterier udskiller bakterielle proteaser, som nedbryder matrix og proteoglykaner og hermed brusken.
Derudover giver bakterier synovitis, hvor der udskilles fibrin, hvilket giver adhærancer og arvævsdannelse.
33
Sår involverende synovialhuler
Hvordan er prognosen?
Generelt relativt god
Dog faldende ved:
- Stigende varighed, hvor ejer ikke gør noget
- Involvering af knogler, sener og ligamenter
- Infektion (især staphylococcus - svær at komme af med)
- Vedvarende abnormal ledvæske
- Stigende krav til hesten
34
Sår involverende knogler
Hvordan kan disse sår se ud?
- Blottet knoglevæv
| - Sekvester: Dødt knoglevæv, som er afstødt fra kroppen
35
Sår involverende knogler
Hvordan behandles disse?
- Aggressiv debridement af det blottede knoglevæv med rasp
- God infektionsprofylakse (masser af antibiotika)
- Beskyt mod udtørring med hud (sutureres) og bandager
- Husk at tage røntgenbilleder - der er risiko for fissurer og frakturer
36
Sår involverende sener/ligamenter
Hvordan behandles sår involverende strækkesener?
- Følg handlingsplanen
- Vigtigt at suturere huden! Komplet eller partielt
- Anvend afspændende suturmønstre
- Immobilisering i 2-4 uger i fuld ekstension
37
Sår involverende sener/ligamenter
Hvordan behandles sår involverende bøjesener?
- Specialistopgave
- I felten: immobiliserende bandagering i let flekteret position.
- Tenorraphi: At sy senen sammen. Evt. efter en periode med åben sårbehandling.
Længerevarende immobilisering: 6-12 måneder
- Specialsko med forlængelse bagud
38
Hesten der bløder
Hvilke typer af læsioner ses ofte?
Ydre læsioner: Diverse sårskader - bløder dog sjældent særligt meget
Indre læsioner:
- Ruptur af a. uterina (ved foling)
- Erosion af a. carotis interna (pga. luftposemykose)
- Miltlaceration (pga. traumer - fx påkørsler)
- Laceration af a. iliaca (pelvisfraktur)
39
Hesten der bløder
Hvilke kliniske symptomer ses der?
- Takykardi og takypnø
- Blege (25%) eller porcelænshvide (35%) slimhinder
- Svedudbrud
- Uro
Ved hæmoperitoneum:
- Kolik
- Distenderet abdomen
- Ultralydsscanning viser blod og strømningsfigurer
- Bughulepunktat indeholder blod (NB miltindstik - ligger ventralt hos hest)
40
Hesten der bløder
Hvordan behandles det?
- Stop blødningen!
- Hvis hesten er urolig, skal den sederes - Gerne med multimodal medicinering, så dosis sænkes, og ikke med acepromazin (så besvimer hesten pga. hypotension)
- NSAIDs
- Ydre blødning: Kompression, årepresse, ligering, knusning, medikamelt. Hvis den bløder igennem forbindingen, skal man ikke skifte forbinding, for så ødelægger man den clot, der allerede er dannet. Man skal i stedet lægge en ny udenpå.
- Indre blødning: Udløs ikke det opbyggede tryk (undgå fx at åbne til abdomen). Giv i stedet koagulationsfremmende midler (Tranexamsyre, aminocapronsyre, konjugeret østrogen eller formalin) og giv plasma + blodtransfusion.
- Luftposemykose: Underbinding af a. carotis midt på halsen kan forsøges - dette er dog generelt svært, så mange af disse heste dør.
- Ilt intranasalt
- Væskebehandling: Permissiv hypotension - hvis blodtrykket bliver for højt, vil den dannede clot ødelægges. Man kan derfor give hyperton NaCl.
41
Hesten der bløder
Indikationer for blodtransfusion?
- Hæmatokrit på <20% (vær dog OBS på, at milten trækker sig sammen ved akut blodtab --> mange erythrocytter sendes ud --> hæmatokrit kan være falsk høj kort tid efter)
- Totalprotein på <40%
- Tab af over 30% blodvolumen
42
Hesten der bløder
Indikationer for plasmatransfusion?
Totalprotein på <40%
43
Hesten der bløder
Hvordan opsamles donorblodet?
- Man skal finde en passende donor - helst en vallak og ikke en hoppe.
- Man skal tappe ca. 8L til 500 kg hest. Man kan evt. tildele donorhesten væske bagefter.
44
Hesten der bløder
Hvordan undgås reaktioner ved blodtildeling?
- Der ses sjældent reaktioner, da heste har rigtig mange forskellige blodtyper.
- Comwboymetoden/forligelighedstest: Injektion af 200 ml donorblod. Hesten observeres for takypnø, takykardi, uticarier (nældefeber), piloerection og muskelfasciculationer i 10 min.
- Tildelingen kan gentages inden for 2-3 dage uden ny forligelighedstest, da den endnu ikke har nået at danne antistoffer.
45
Hesten der bløder
Infusionshastighed for blodtransfusion?
Start langsomt: 0,3 ml/kg over 10-20 min)
Øg hastigheden:
- Normovolæmisk hest: 5 ml/kg/time
Hypovolæmisk hest: 20-40 ml/kg/time
46
Skader i hovedet
Hvilke skader ses ofte?
- Rostrale mandibel- og maxilfrakturer (skader på enden af mulen)
- Fraktur af ansigtsknogler
- Akutte øjenlidelser
- Øjenlågslacerationer
47
Skader i hovedet
Hvad skal undersøges?
- Mental status og adfærd
- Hovedholdning
- Koordinering og gang
- Er der åbenlys asymmetri i hovedet?
- Epistaxis eller blødning fra øregangen?
- Hjernenerver
48
Skader i hovedet
Rostrale mandibel- og maxilfrakturer
Årsager? Behandling? Postoperativ behandling? Prognose?
Årsager: Typisk heste, som leger og bider i boksen
Behandling:
- Cerclage: Ståltråd vikles rundt om tænderne og spændes til - lad løse tænder sidde - de kan sætte sig fast igen. Operationen kan udføres i praksis. Fraktur heler over 6 uger.
Postoperativ behandling: NSAIDs, antibiotika, tandrasp, skylning af mund, efterspænding af ståltråd, seponering efter 6-8 uger.
Prognose: God
49
Skader i hovedet
Fraktur af ansigtsknogler
Undersøgelser? Behandling?
- Lidt mere komplicerede
Undersøgelser:
- Klinisk undersøgelse, røntgen (ikke så god), ultralyd, CT og endoskopi.
Det er svært at se noget på et røntgenbillede pga. stor kompleksitet - derfor er ultralyd bedre - CT er bedst.
Behandling:
Kan typisk behandles ved at føre knoglefragmenterne på plads igen. Elevation kan foretages vha. en elevator.
50
Den kollapsede hest
Hvilke overordnede årsager er der til kollaps?
- Metaboliske
- Kardiovaskulære
- Respiratoriske
- Muskuloskeletale
- Centralnervøse
- Toksikologiske og farmakologiske
51
Den kollapsede hest
Hvilke to typer kollaps findes der, og hvilke årsager har de?
Syncopal: Tab af bevidsthed sfa. hypoperfusion i cerebrum. Ses pga. reduceret cardiac output, som er sekundært til hjertelidelser, eller pga. systemisk hypotension sfa. neurorefleks.
Ikke-syncopal:
- Lidelser med et (vist) tab af bedvidsthed - seizures, søvnforstyrrelser, hypoglykæmi.
- Lidelser uden tab af bevidsthed: Muskuloskeletale hændelser, metaboliske lidelser
52
Den kollapsede hest
Hvilke kliniske undersøgelser udføres der?
- Udtømmende anamnese: Hvordan skete det? Symptomer før?
- Demografiske data
Grundig klinisk undersøgelse:
- Kardiovaskulære system
- Luftvejene
- Nervesystemet
- Muskuloskeletale systemer
53
Den kollapsede hest
Hvilke diagnostiske tests udføres der?
- Hæmatologi, serum biokemi, hæmatokrit
- EKG evt. hjertescanning
- Endoskopi af indførende luftveje
- Ultralyd af abdomen
- Bughulepunktat
- Røntgen
- Videoovervågning
54
Den kollapsede hest
Hvordan behandles et akut kollaps?
- Man skal sikre frie luftveje: intubering eller tracheostomi
- Kontrollere evt. hæmorragi
- Kontroller for eventuelle kramper: Diazepam (mest brugt) eller lav dosis detomidin og butorphanol.
- Væsketerapi
- Læg hesten komfortabelt - skal ikke kunne skade sig selv
- NSAIDs + evt. yderligere analgesi
- Overvej antibiotika
- Ilt via nasaltubus
- Glukokortikoid ved anafylaktisk shock og lægemiddelinduceret shock
55
Hesten med brandskader og inhalation af røg
Hvad er dyrlægens fokusområder?
* Assistere med at håndtere situationen med et køligt overblik
* Tage stilling til +/- euthanasi
* Håndtere konsekvenser af inhalation af røg
* Håndtere forbrændinger/brandsår
56
Hesten med brandskader og inhalation af røg
Hvad er effekten af inhalation af røg?
– Akut: CO forgiftning (og/eller cyanid forgiftning)
– Timer: ødemer i øvre og nedre luftveje
– Dage: pneumoni
57
Hesten med brandskader og inhalation af røg
Kliniske symptomer
```
– Hoste
– Besværet vejrtrækning
– Tachypnø
– Skummende eksudat fra næse eller mund
– Tachycardi
– Cyanose
– Udbredte abnorme lungelyde
```
58
Hesten med brandskader og inhalation af røg
Behandling af røginhalation
* INGEN specifik behandling for CO forgiftning – Ilt (hyperbar)
* Modvirke obstruktion med protein-/fibrincasts (pseudomembraner) – Sug med endoskop
* Tracheotomi kun i yderste nødtilfælde! – Forhindrer hoste
* Bonchodilatorer – F.eks. clenbuterol.
* Nebulizer mod cast dannelser – Bronchodilatorer, NaCl, acetyl cystein
* Væskebehandling mod shock – Isoton væske (selv ved lungeødem) samt plasma og/eller kolloider ved svære forbrændinger
* B-vitamin: mod cyanidforgiftning
* C-vitamin: mod oxidative skader
* NSAIDs (flunixin)
* Profylaktisk antibiotika
59
Hesten med brandskader og inhalation af røg
Hvilke konsekvenser kan forbrændinger have?
* Stort væske- og elektrolyttab
* Stor indgangsport for infektion > sepsis
* Stærkt smertefuldt
* Shock
* Voldsom katabolisk tilstand
* Hvis > 50 % af kroppen = fatalt
* Dyrt og langvarigt
* Permanent vansiring og funktionstab pga. arvævsretraktion
60
Hesten med brandskader og inhalation af røg
Førstehjælp ved forbrændinger
```
• Overbrus med vandhanevand
• Infektionsprofylakse
• NSAIDs
• Applikation af salver under vita wrap forbinding
– Honning
– Antibiotika
– Aloe vera (?)
```
61
Estimering af væskebehov
1. Erstat væsketab
% dehydrering x kropsvægt (kg)
2. Væskebehov til vedligehold
50 – 60 ml/kg/døgn
3. Erstatning af fortsat tab
Typisk tæt på vedligeholdelsesbehov
I praksis: man giver typisk først halvdelen af bolus --> vurderer --> giver resten.
