Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

MKR - Store husdyr > Infektiøse GI-lidelser (KVÆG) > Flashcards

Infektiøse GI-lidelser (KVÆG) Flashcards

(78 cards)

Start Studying
1
Q

Hvilke infektiøse sygdomme ses hos voksne kvæg i Danmark?

A
  • Ostertagiose (løbe-tarm strongylose) - dyr på græs
  • Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose) - ses mindre og mindre
  • Salmonella (S.dublin og S.typhimurium) - sjældent
  • Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus) - sjældent
  • Vinterdysenteri (Corona virus)
  • Ondartet katarrhfeber (Herpesvirus) - meget sjældent
  • Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
  • Knogleactinomykose ( Actinomycoses bovis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke infektiøse sygdomme ses hos får/geder i Danmark?

A
  • Contagious Ecthyma (orf)
  • Parasitter (coccidier + strongylider) - stort problem!
  • Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney
    disease)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 1?

A
  • Miltbrand
  • Bluetongue
  • Epizotisk hæmorrhagi
  • Mund og klovsyge
  • Vesikulær stomatitis
  • Kvægpest
  • Fåre- og gedepest

Her skal FVST alarmeres bare ved mistanke
Disse har vi ikke i DK - giver stort set alle de samme symptomer: vesikler, savl og død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 2?

A
  • Salmonellose
  • BVD
  • Enzotisk kvæg leukose

Her skal FVST have besked, når diagnosen er stillet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Forekomst?

A

Hos dyr på græs - kvier i første græsningssæson

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Ætiologi?

A 
Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste 
trichostrongylid/rundorm)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Patofysiologi?

A

Beskadigelse af slimhinden i løben –> fortykkelse –> Hæmmet saltsyre og pepsinproduktion –> øget pH –> ændret bakterieflora –> diarré –> udsivning af plasma –> proteinæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Opdeles i? Symptomer?

A

Sommerostertagiose Type 1: sensommer - flokvis diarré og vægttab

Vinterostertagiose Type 2: februar - april. Enkelte dyr med diarré, afmagring, blege, ødemer, sekundære pneumonier og virusdiarré

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Diagnostik?

A

Sommerostertagiose: Høj EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma

Vinterostertagiose: Lav EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Terapi?

A

Ivermectin, Fenbendazol m.fl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Prognose?

A

God for sommerostertagiose

Reserveret for vinterostertagiose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

forebyggelse?

A

Hvis man lukker dyrene for tidligt ud på græs, kan der stadig være larver, som har overlevet vinteren. Smittepresset er lavest omkring maj måned.

For høj belægningsgrad –> græsser, hvor andre har skidt –> smitte

Man kan tage fæces prøver og screene for det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Paratuberkulose

Ætiologi?

A

Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis

Syrefast bakterie - overlever godt i miljøet:

  • Græsmark: 6-9 mdr
  • Gylle: 10 mdr (10 grader)

Smitte:
- Oral optagelse: Mælk og fæces kontamineret foder/vand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Paratuberkulose

Patogenese?

A

Bakterierne lejres i M-celler i jejunum og ileum –> langsom vækst og spredning i tarm (2 år) - her udskilles der bakterier —> granulationsvæv (fortykkede tarme) –> spredes til lymfeknuder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Paratuberkulose

Symptomer?

A 
Nedsat mælkeydelse
Kronisk intermitterende diarré -> Profus vandig diarré
Afmagring (trods god ædelyst)
Normal TPR (dvs ingen feber)
Hypoproteinæmi -> Ødemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Paratuberkulose

Diagnostik?

A

Fæces:
• Dyrkning af bakterie (8-12 uger) (Gold standard) - tager meget lang tid.
• Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)

Mælk:
• Påvisning af antistof (ELISA)

Serum:
• Påvisning af antistof (ELISA)

Tarm- eller lymfeknude biopsi:
• Påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved Ziehl-
Nelsen farvning (Histopatologi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Paratuberkulose

Behandling?

A

Ingen effektiv behandling

Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig
• Tanninholdige produkter

Vaccination:
• Kræver tilladelse fra Fødevareregionen - er ike så godt, da det “ødelægger” vores screening for det
• Begrænset effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Paratuberkulose

Kontrol/forebyggelse?

A

Ingen lovgivning

Hygiejne (rengør + kalk):

  • Ved kælvninger
  • I kalve stalden /hytter
  • Alt ud - alt ind - så de ikke smitter hinanden

Mælke-test 4 x årligt
- Grønne, gule, røde, grå køer

Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer)
- Råmælksbank

Udsættelse af røde køer

Evt. vaccination (kræver tilladelse)

Undgå/begræns indkøb, hvor man ikke kender status

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Salmonellose

Ætiologi?

A

Salmonella Dublin
• 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
• Kvæg specifik
• Zoonose (svær at behandle)

Salmonella typhimurium
• Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks mus og rotter)

Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
• Får (lam)

Lang overlevelse i miljøet - følsom for varme/udtørring og Virkon S (virker kun i ren stald - fæces skal være fjernet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Salmonellose

Patofysiologi?

A

Oral (men også luftbåren) smitte –> adhærance og penetration af tarmvæggen –> optagelse i makrofager og neutrofile –> Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) –> bakteriæmi/sepsis

Latent inficerede dyr: stress (fx kælving) inducerer sygdom og/eller udskillelse i fæces/mælk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Salmonellose

Symptomer?

A 
Septisk gastro-enteritis:
• Kalve og nykælvere
• Pludselig voldsom svækkelse/endotoxemi/shock
(hypothermi)/død
• Feber 
• Diarré – voldsom, vandig evt. blodig 
• Abort
• Pneumoni (kalve 2-6mdr)
• Ledbetændelse (kalve 2-6mdr)
• Latent inficerede dyr
• Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt 
efterbyrd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Salmonellose

Differentialdiagnoser?

A

Kalve:
• Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, clostridier,
cryptosporidia
• Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)

Voksne:
• BVD - ses ikke i DK
• Vinterdysenteri - ikke så kraftige symptomer som ved Salmonella
• Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Salmonellose

Diagnostik?

A

Gødningsprøver – Bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøver – Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistof påvisning (ELISA)
Problem: Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Salmonellose

Behandling?

A

Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr

Symptomatisk:
• Væske + elektrolytter (metabolisk acidose)
• NSAID (endotoxemi)

Antibiotika
• Akutte infektioner
• Efter resistens undersøgelse
• Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin - gives generelt mest til kalve pga. risiko for sepsis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Salmonellose Prognose?
God ved tidlig behandling
26
Salmonellose Kontrol på landsplan?
Anmeldepligtig DK overvågningsprogram for S. Dublin: • Antistof måling i tankmælk/blodprøver (1-4x årligt): • Identificering af raske smittebærere 3 niveauer, baseret på risiko for smitte: • Niveau 1= Lille risiko • Niveau 2 = Væsentlig risiko • Niveau 3= Påvist S. Dublin Nye regler fra sommer 2013: • Landet inddelt i 2 zoner • Ingen transport fra Højrisiko område (Jylland) til lavrisiko område (Fyn+Sjælland) Alt dette har ført til, at forekomsten falder
27
Salmonellose Forebyggelse i besætningen?
Hygiejne omkring kælvning - her de bliver stressede Råmælk Evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17. Dyrt – kun i besætninger med store kliniske problemer Isolér syge dyr Kun indkøb fra Niveau 1 besætninger • Isolering i 3 uger herefter antistof måling Vaccination : ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK
28
Bovin Virus Diarré (BVD) Forekomst?
Er efterhånden udryddet i Danmark - ses kun en sjælden gang hos helt unge dyr. Er anmelderpligtig liste 2 Overvågning i tankmælksprøver
29
Bovin Virus Diarré (BVD) Ætiologi?
Bovin virus diarré virus (pestivirus) * Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får * Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, følsom for de fleste desinficerende midler
30
Bovin Virus Diarré (BVD) Patofysiologi?
BVD-virus inficerer: • Epithelceller (hud,slimhinder,resp,GI) --> erosioner • Fagocyterende celler --> immunokomprimering • Megakaryocytter --> trombocytopeni Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer Kan smitte med sæd og oocytter
31
Bovin Virus Diarré (BVD) Symptomer?
90% subklinisk – evt. mild feber og leukopeni. Hvis koen er sund og rask, bliver den ikke så påvirker af det. 10% har symptomer - dette er ofte 6-12 mdr gamle kalve. Her ses: • Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarré, pneumoni • Immunosuppression • Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (Hæmorhagisk syndrom) • Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve PI-kalve: - Smittet in utero før dag 125. - Kalven tror bare det er en del af sig selv, og danner derved ingen antistoffer imod det. - Udskiller virus i store mængder - Små, tynde kalve med krøllet pels - kan også være normale. - Hvis de så bliver smittet igen, kan de få mucosal disease - Mucosal Disease: erosioner og skorper i slimhinder og klovspalter --> kan ikke æde og er ømbenede --> dør til sidst
32
Bovin Virus Diarré (BVD) Diagnostik?
• Blodprøver: • Påvisning af antistof ved ELISA • Vigtigt! blodprøve udtages inden råmælk gives ved mistanke om PI-dyr
33
Bovin Virus Diarré (BVD) Behandling?
* Støttende, evt. forebyggelse af sekundære infektioner * PI-dyr aflives * Vaccine ikke tilladt i DK
34
Vinterdysenteri Ætiologi?
Bovint coronavirus + andre risikofaktorer ((koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)
35
Vinterdysenteri Patofysiologi?
Oral - fækal smitte Virus beskadiger epitelceller i colonkrypter Meget smitsomt Inkubationstid: 2-8 dage
36
Vinterdysenteri Symptomer?
• Pludselig diarré blandt mange køer og kalve (100% på 1 uge) • Nedsat ydelse • Lette respirations symptomer (hoste, serøst næseflåd) Kan mindre om salmonella, men er ikke helt så slemt som salmonella (man kalder det omgangssyge)
37
Vinterdysenteri Diagnose?
Udelukke andre ting - de kommer sig hurtigt Ikke muligt at diagnosticere coronavirus
38
Vinterdysenteri Behandling?
* Rent vand + elektrolytter * Foder af god kvalitet * Væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
39
Vinterdysenteri Prognose?
God - spontan helbredelse efter 1-4 dage
40
Vinterdysenteri Forebyggelse?
* Ingen effektiv vaccine * Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger * ”Isolering” af besætningen ved udbrud
41
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa) Forekomst?
Meget sjældent
42
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa) Ætiologi?
Ovint herpesvirus
43
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa) Symptomer?
* Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter PERIFERT – skyldes tab af endothellaget i cornea) * Erosiv stomatitis * Mucopurulent næseflåd * Høj feber * Diarré * Forstørrede lymfeknuder * Dødsfald
44
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa) Differentialdiagnoser?
- Bovine Pink eye = Infectious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis) (Læsion/ødem starter CENTRALT på cornea) - BVD- mucosal disease - Kvægpest - Bluetongue - Vesiculær stomatitis - Mund- og klovsyge
45
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa) Diagnose?
Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg Kun enkelte dyr i besætningen Kontakt til får (ovint herpesvirus) Vævsprøver indsendes til DTU-vet for histopatologi el. PCR
46
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa) Terapi?
Ingen
47
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa) Prognose
Dårlig - 90% dør
48
Trætunge Ætiologi?
Actinobacillus lignieresii Normalflora i mundhulen og vom hos kvæg og får
49
Trætunge Patofysiologi?
Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde (fx pga. groft foder og fremmedlegemer) Typisk i tungen
50
Trætunge Symptomer?
Savlen Hævet, fast, øm tunge Sår, granulomer Hævede lymfeknuder og buccae
51
Trætunge Diagnose?
Biopsi og dyrkning fra læsionen
52
Trætunge Terapi?
Natrium- el. Kaliumiodid + evt antibiotika ved | systemisk spredning
53
Trætunge Forebyggelse?
Undgå stikkende foder
54
Trætunge Prognose?
God
55
Knogleactinomykose Ætiologi og patogenese?
Actinomyces bovis Normalflora i mundhulen hos kvæg Infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller sår
56
Knogleactinomykose Symptomer?
Hård, fast, indolent hævelse på | mandibelgren evt med fistuløst opbrud
57
Knogleactinomykose Diagnose?
Histopatologi, Røntgen for at udelukke frakturer | og tandproblemer
58
Knogleactinomykose Behandling?
Hævelsen forsvinder sjældent helt Kun muligt at standse infektionen Oprensning og Iodbehandling
59
Clostridium infektioner Patogenese?
Bakterien kan give sygdom på to måder: Endotoxiner: toxinet optages fra tarmen - toxinerne er altså præformet: - Cl. botulinum: Pølseforgiftning - Cl. tetani: stivkrampe - får og hest meget følsomme - Cl. perfringens: enteritis/enterotoxæmi Infektion, hvor bakterien invaderer vævet og producerer toxin herefter: - Cl. chauvoei: Blackleg (miltbrandsemfysem) - Cl. septicum: gasgangren - Cl. Oedematiens: Gasgangren, Tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri
60
Clostridium perfringens Generelt og symptomer?
• Unge dyr • Pludselig opstået og hurtig død • Ulcerativ-nekrotiserende enteritis • Toxin og store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet • Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner Toxin A: - Hæmorragisk enteritis hos kvæg - Yellow lamb disease hos lam (hæmolyse og akut død) Toxin B: Lammedysenteri - lam under 1 uge gammel - blodig diarré og akut død Toxin C: Nekrotiserende enteritis hos grise - diarré og akut død Toxin D: Pulpy kidney disease - store lam, som æder for meget kraftfoder --> Opistotonus, glucosuri, kramper, død (ødemer i nyrer,hjerne,lunger) Toxin E: Enteritis hos kaniner
61
Clostridium perfringens Diagnostik
Toxin A og B: Svær pga. del af alm. tarmflora og bakterien opformeres hurtigt i vævet efter død Toxin C: • Karakteristiske symptomer • Sektionsfund --> tigerstribede tyndtarme pga. nekroser i slimhinde samt hæmorragi • Mikroskopi og dyrkning fra tarmindhold  påvise β- toksin Toxin D: • Sektionsfund --> nyreødem og glykosuri (undersøgelse af blæreindhold) • Påvisning af type D + ϵ-toksin i tarmindhold
62
Clostridium perfringens | Terapi og prognose
Ingen terapi, da dyrene oftest er døde eller det ikke hjælper. Prognosen er slet ved alle typer.
63
Miltbrand (Anthrax) | Forekomst
Kan ramme alle dyrearter og mennesker. Ruminanter er mest udsatte. Sidst set i DK i 1988.
64
Miltbrand (Anthrax) | Ætiologi og patogenese
Ætiologi: Bacillus antrachis (sporedanner) Patogenese: sporer i GI-kanal optages af fagocyterende celler --> transporteres til lymfe --> sporulere og laver celledød --> toksisk shock med hypotension.
65
Miltbrand (Anthrax) | Kliniske tegn og differentialdiagnoser
``` Akut septikæmi: • Feber • Shock • Død - Blødninger fra legemsåbninger ``` Ddx  clostridie infektioner, planteforgiftninger og andre forgiftninger.
66
Miltbrand (Anthrax) | Diagnostik
Indberetning med det samme! (LISTE 1 + ZOONOSE) Kadavere må ikke åbnes, da der kan ske spredning af sporer • Blod- og vævsprøver --> mikroskopi (specialfarvning) og dyrkning
67
Miltbrand (Anthrax) | Terapi
Antibiotika (pencillin) kan forsøges, men igangsættes sjældent i tide.
68
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth) | Forekomst og Ætiologi
Orf = FÅR Bovin papulær stomatitis = KVÆG Kan smitte får, geder, kvæg og mennesker (symptomer værst ved får) Ætiologi: Parapox virus --> kan overleve lang tid i skorpe materiale
69
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth) | Kliniske tegn
Primært unge dyr afficeres (3-6 mdr. gamle lam): • Papler, vesikler, kruster, pusler i hårløse områder (mundvige, patter, yver, genitalier, klovrande og anus) samt mundhule, esophagus og rumen --> øm om mund og ben • Sekundære bakterielle infektioner (især mastitis) Ddx --> fåre- og gedekopper, bluetongue, dermatophilose eller fotosensibilisering Bovin papulær stomatitis: Samme som orf, dog i mildere grad.
70
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth) | Diagnostik
• Viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper
71
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth) | Terapi og prognose
Selvbegrænsende forløb (lad skorperne sidde) • Evt. behandling/profylakse for sekundære bakterielle infektioner, myiasis el. mastitis. God prognose.
72
Mund og klovsyge | Forekomst
Anmelderpligtig LISTE 1 sygodm! Akut, meget smitsom, vesikulær sygdom, der kan ramme alle klovbærende dyr. (kvæg > svin > små drøvtyggere) Sidst set i DK 1983.
73
Mund og klovsyge | Ætiologi og patogenese
Ætiologi: Picornavirus Patogenese: aerogen/oral smitte --> virusmultiplikation i næse, svæg og mundhule --> primære vesikler --> viræmi --> sekundære vesikler i hårløse hudområder og slimhinder.
74
Mund og klovsyge | Kliniske tegn
* Vesikler (kan ses som røde erosioner ved brist) på næse/tryne og i mundhule, i klovrander og på yver/patter * Salivation og smasken * Dyret står og tripper og går ømmende * Høj feber * Anoreksi * Brat fald i ydelse * Der kan sjældnere opstå vesikler i esophagus og formaver
75
Mund og klovsyge | Differentialdiagnose
BVD (dog ses her aldrig vesikler), vesiculær stomatitis, vesiculært eksantem (gris) og smitsomt blæreudslæt (gris)
76
Mund og klovsyge | Diagnostik
Indberetning med det samme! | • Blærevæg (+ evt. blærelymfe) indsendes til DTU- Veterinærinstituttet i emballeret steril beholder.
77
Mund og klovsyge | Terapi
Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger aflives.
78
Mund og klovsyge | Prognose
Lethalitet kun er 1-2%, men dyrene aflives med det samme! Sygdommen frygtes pga. stor smitsomhed, kæmpe produktionstab og mere alvorlige følgesygdomme.

MKR - Store husdyr (32 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions