ANA 4 - Hjernenerver IX, VII

Question 1

N. glossopharyngeus

Answer 1

a. motorisk innervation:

M. stylopharyngeus

Indgår i plexus pharyngeus, men innerverer ikke svælgmuskler via dette plexus

b. parasympatisk innervation:

nucleus salivatorius inferior - IX hjernenerve - grenen n. tympanicus – n. petrosus minor ( ganglion oticum – postganglionære fibre via n. auriculotemporalis til gl. parotidea). Hvis man yderligere fortæller, at den via plexus pharyngeus er med til at innervere svælgets kirtlerer det fint.

c. sensorisk innervation:

Forsyner især svælg, tunge og mellemøre

• sensitiv gren til tonsilla palatina og fauces
• sensitive grene til den postsulcale del af tungen og smagstråde fra papillae valatae og papillae foliatae via grene til plexus pharyngeus er den med til at innervere svælgets slimhinde
• n. tympanicus – også sensitiv til mellemøret
• sinus caroticus og glomus caroticum kan nævnes. Sinus caroticus – baroreceptorer (tryk), Glomus caroticum – kemoreceptorer (isærilttension)
• Smagstråde og sensitive fibre fra baro- og kemoreceptorer går til nucleus solitarius. De almindelige sensibilitet fra svælg og bageste 1/3 af tungen og mellemøre må antages at gå til den sensoriske trigeminuskerne.

Question 2

N. glossopharyngeus

Beskriv det ekstrakranielle forløb af n. glossopharyngeus

Answer 2

• Kommer ud af foramen jugulare → Ligger derefter i spatium lateropharyngeum mellem n. vagus og a. carotis interna. Her afgives sinusnerven og n. tympanicus til mellemøret (to sensitive ganglier til de afferente neuroners cellelegemer)
• Løber mellem de to karotider og passerer sammen med m. stylopharyngeus ind i svælget mellem øverste og midterste constrictormuskel.
• Fortsætter medialt for m. hyoglossus ind til den bageste 1/3 at tungen. Nerven afgiver grene til plexus pharyngeus og en muskulær gren til m. stylopharyngeus. Der afgives en sensitiv gren til tonsilla palatina og fauces.

Question 3

N. glossopharyngeus

Benævn de strukturer der innerveres af nervens efferente trådkomponenter og angiv den centrale kerne for hver enkelt trådkomponent.

Answer 3

m. stylopharyngeus fra nucleus ambiguus.

Den parasympatiske innervation af gl. parotidea kommer fra nucleus salivatorius inferior.

Question 4

N. glossopharyngeus

Redegør kort for forløbet af de visceral efferente nervefibre fra hjernestammen til gl. parotidea.

I besvarelsen skal indgå hvor de præ- og postganglionære parasympatiske neuroner danner synapse

Answer 4

N. glossopharyngeus har apparent udspring fra medulla oblongata bag oliva på linie med X og XI.

Efter duraperforation gennem foramen jugulare afgives n. tympanicus , som går igennem mellemøret, fører både sensitive grene til mellemøretog parasympatiske præganglionære nervefibre.

Føres videre herfra gennem n. petrosus minor som gennem foramen ovale når ganglion oticum ophængt til n. mandibularis; i ganglion oticum dannes synapse mellem det præganglionære og det postganglionære parasympatiske neuroner; de postganglionære neuroner føres til kirtlen via n. auriculotemporalisfra n. mandibularis.

Question 5

N. glossopharyngeus

Angiv navn og beliggenhed for den kerne hvorfra de visceral efferente nervefibre i n. glossopharyngeus kommer.

Answer 5

Nucleus salivatorius inferior som er den parasympatiske kerne. Nuclei salivatoriifindes i den kaudale del af pons. Nucleus salivatorius inferior ligger lige kaudalt for nucleus salivatorius superior.Kernerne ligger posteriort i pons tæt på 4. ventrikel.

Question 6

Glossopharyngeus har en række vigtige sensoriske funktioner.

Angiv hvilke sensoriske funktioner og angiv navn og beliggenhed for den/de tilhørende sensoriske kerne/-r.

Answer 6

Som det fremgår af skemaet for n. glossopharyngeus og figuren vil nerven føre visceral afferente

• ( smagstråde fra tungens bageste 1/3
• information fra baro- og kemoreceptorer i sinus og glomus caroticus) som ender i nucleus solitarius.
• Nerven fører også somatisk afferente ( den almindelige sensibilitet fra mellemøre, svælg, fauces og bageste 1/3 af tungen) til den sensoriske trigeminuskerne.

Question 7

Angiv tonsillejets sensitive innervation.

Angiv den anatomiske forklaring på at halsbetændelse (tonsillitis) kan give samsidige øresmerter

Answer 7

n. glossopharyngeus

mellemøret innerveres også sensitivt fra n. glossopharyngeus via n. tympanicus. Forskudt smerte.

Question 8

N. facialis

Redegør for årsagen til forskellen i symptomer ved en perifer og en central facialisparese.

Answer 8

Central facialisparese: supranukleær parese.

Den motoriske facialiskernes øvre del som innerverer musklerne i øvre del af ansigtet (de vigtigste er m. epicranius og m. orbicularis oculi) modtager corticobulbære fibre fra den motoriske cortex i begge sider (kernen er bilateral innerveret).

Den nedre del som innerverer musklerne i nedre ansigtsdel (de vigtigste m. buccinator og m. orbicularis oris) innerveres kun af de corticobulbære fibre fra den motoriske cortex i den modsatte side (kontralateral innervation).

En central kun ramme muskler i nedre ansigtshalvdel på modsatte side.

• symptomerne: Hængende mundvig og vanskelighed ved at placere føden mellem kindtænder
• parese af m. buccinator og m. orbicularis oris.

En perifer parese eller en infranucleær parese rammer alle de mimiske muskeler på samme side. Foruden symptomerne ved munden vil pt. ikke kunne lukke øjet og mangle blinkrefleks.

Symptomerne ved den perifere facialisparese afhænger helt af hvor på facialisnervens perifere forløb læsionen sidder. Derfor er det vigtigt at kende hvor n. petrosus major, n. stapedius og chorda tympani afgår for at kunne udrede symptomerne.

Question 9

En pt. udvikler en højresidig central facialisparesesom følge af en læsion i capsula interna.

Angiv de kliniske fund ved sådan enfacialisparese.

Beskriv det anatomiske grundlag for disse kliniske fund.

Answer 9

Kun musklerne i nedre ansigtshalvdel på den modsatte side rammes.

Det anatomiske grundlag er netop facialiskernens forskellige corticale innervation.

Question 10

N. facialis

Fru Jespersen har gradvist udviklet en venstresidig facialisparese. Hun har desuden igennem længere tid væretsvimmel af og til. Hun synes heller ikke hun hører så godtpå venstre øre. Der er normal otoskopi.

Angiv en sandsynlig lokalisation af en patologisk proces, der kan forklare pt’s symptomer.

Angiv en mulig diagnose

Answer 10

Ved porus acusticus internus, fordi både n. facialis og n. vestibulocochlearis løber ind i meatus acusticus internus.

acusticus neurinom.

Question 11

Benævn den hjernenerve, hvorfra de parasympatiske tråde til næsehulens kirtler stammer, og hvilket ganglie trådene afbrydes i.

Answer 11

n. facialis

Gangliet hvor de præganglionære parasympatiske fibre afbrydes (hvor de danner synapse med de postganglionære neuroner) er ganglion pterygopalatinum ophængt til n. maxillaris i fossa pterygopalatina.

N. petrosus major er den gren fra n. facialis der fører de parasympatiske fibre til gangliet.

Question 12

N. Facialis

Angiv navn og beliggenhed af den hjernenervekerne hvorfra de parasympatiske præganglionære trådekommer fra.

Answer 12

den parasympatiske kerne knyttet til n. facialis er nucleus salivatorius superior som ligger kaudalt i pons, posteriort mod 4. ventrikel.

Question 13

Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne.

Answer 13

Question 14

N. Facialis

Angiv i hvilke nerver de parasympatiske fibre til gl. submandibularis forløber fra CNS til kirtel.

Angiv beliggenheden af de postganglionære neuroners cellelegemer for de parasympatiske fibre til gl. submandibularis.

Answer 14

n. facialis (n. intermedius) - chorda tympani - n. lingualis - ganglion submandibulare (ophængt til n. lingualis) - tråde herfra til kirtlen.

Beliggenhed: ganglion submandibulare

Question 15

N. facialis

Angiv navn og funktionelle trådkomponenter for hveraf de nervegrene, der afgår fra n. facialis i canalisfacialis, herunder hvor nervegrenene afgår fra n. facialis og hvilke strukturer der innerveres.

Answer 15

Question 16

Angiv navn og funktionelle trådkomponenter for hveraf de nervegrene, der afgår fra n. facialis i canalisfacialis, herunder hvor nervegrenene afgår fra n. facialis og hvilke strukturer der innerveres.

Answer 16

Question 17

Angiv hvor man ville forvente en læsion af n. facialis hos enpatient med lammelse af ansigtets mimiske muskulatur i højreside, men med en normal parasympatisk virkning af spytkirtleri højre side.

Answer 17

læsion efter afgangen af chorda tympani

Question 18

Angiv den hjernenerve og de parasympatiske ganglier hvorfra kirtlerne i over- og undermund modtagerderes parasympatiske innervation fra.

Answer 18

n. facialis leverer de parasympatiske fibre fra nucleus salivatorius superior til de to ganglier der forsyner over- og undermund.

Gangliet til overmund er ganglion pterygopalatinum og til undermund er det ganglion submandibulare

Question 19

N. facialis

• En patient udvikler en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese.
• 2.14: Angiv om man kan forvente, at der er komprommiteret (påvirket)

–1. tåresekretion

–2. stapediusrefleks

–3. nedsat smagssans

–4. nedsat sensibilitet på tungen

–5. lukning af øjet

–6. blinkrefleks

•Begrund dit svar.

Answer 19

1. nej, n. petrosus major afgår fra geniculum n. facialis
2. nej, n. stapedius afgår fra 3. stykke af n. facialis
3. nej, chorda tympani afgår fra 3. stykke af n. facialis
4. nej, det er n. lingualis og ikke n. facialis, som innerverer tungen sensitivt
5. ja, m. orbicularis oculi (pars orbitalis), der skal knibe øjet sammen virker ikke.
6. ja, m. orbicularis oculi (pars palpebralis), som indgår i blinkrefleksen virker ikke

Question 20

N. facialis

Angiv de symptomer der optræder ved læsion af n. facialis i den cerebellopontine vinkel.

Answer 20

læsionen sidder før nerven løber ind i meatus acusticus internus og derfor kan manglende tåresekretion, følsom over for lyd, manglende smagssans, manglende sekretion fra mundens spytkirtler og manglende funktion af de mimiske muskler i den side læsionen sidder.

Question 21

N. facialis

Redegør kort for det kliniske billede ved Bell’sparalyse.

Answer 21

: Bell’s paralyse kan fx ses som følge af en infektion af n. facialis efter nervens afgang fra hjernestammen. Afhængig af læsionsstedet vil sensorisk (smag) og parasympatisk (sekretion) funktion også kunne være påvirket foruden funktionen af de mimiske muskler. Bell’s paralyse giver symptomer på samme side som læsionen.

Question 22

Beskriv for n. facialis den funktionelle klassifikation og lokalisation af kerner, forløb af nervefibre og nervens innervationsområder

Answer 22

spørgsmålet kan være omfattende men figuren viser de elementer man skal have med.

Hvis man har det overblik som gives i slides 17, 18, 19 og 20 vil det være helt fint.

Question 23

N. facialis

Angiv hvilken risiko der er forbundet med at lave overfladiske operationer i området fra basis mandibulae og indtil 4 cm caudalt på halsen.

Answer 23

man skal være opmærksom på ramus colli en gren

Question 24

N. facialis

Anna på 3 år klager over øresmerter. Ved undersøgelsen bemærkede du, at hun smiler skævt.

Redegør kort for sammenhængen mellem øresmerter og det skæve smil.

Answer 24

Lammelse af ansigtets mimiske muskler.

Mellemørebetændelse med påvirkning af n. facialis.

Undlad ikke otoskopi.

Question 25

Angiv om en patient har bevaretblinkrefleksen ved en perifer (infranukleær) facialisparese. Begrund svaret.

Answer 25

nej.

. Den perifere facialisparese vil ramme samme sides mimiske muskler fra pande til hage. Derfor vil der være lammelse af m. orbicularis oculi, pars palpebralis og blinkrefleksen mangler.

Question 26

•Angiv hvilken struktur der let beskadiges ved en perifer facialisparese, hvis man ikke tager nogle forholdsregler.

Answer 26

halvsidig lammelse af de mimiske muskler. Manglende blinkrefleks kan føre til udtørring af cornea. Hængende mundvig fører til savlen.

Problemer med at holde føden mellem kindtænderne, da m. buccinator er lammet.

Det er cornea (hornhinden), der er problemet og let beskadiges ved udtørring, fordi m. orbicularis oculi, (pars palpebralis), ikke virker, dvs. manglende blinkrefleks.

Question 27

Mimiske muskler

Ved en supranucleær facialisparese lammes muskler i nederste ansigtshalvdel.

Angiv to væsentlige muskler der ikke fungerer.

Angiv hvilke problemer pt. har, når dissemuskler ikke fungerer.

Answer 27

M. orbicularis oris og m. buccinator.

Ensidig lammelse af m. orbicularis oris giver hængende mundvig, savler.

Manglende funktion af m. buccinator bevirker, at kinden ikke kan holdes inde til tænderne, og pt. har vanskeligt ved at male føden mellem tænderne.

Tunge og m. buccinator skal virke for at man kan placere føden mellem kindtænderne.

Question 28

Blinkrefleks

Blinkrefleksen kan trigges ved berøring af cornea.

Angiv hvilken hjernenerve der danner den afferente del og hvilken hjernenerve der danner den efferente del af refleksen.

Reflekscentrene i hjernestammen omtales ved holdundervisningen i øjet og synssansen.

Answer 28

n. opthalmicus fra n. trigeminus innerverer sensitivt cornea, den afferente del.

N. facialis innerverer m. orbicularis oculi, den efferente del.