ANA 5 - Øret identifikation, hørelse og ligevægt

Question 1

Mangler billede slides

Question 2

Hvis man ønsker at høre en svag lyd placerer man ofte en hånd bag auricula.

Redegør kort for hvorfor dette hjælper.

Angiv hvilken anden manøvre man kan udføre for bedre at høre en svag lyd.

Answer 2

ved at placere en hånd bag øret øges det effektive areal til at opfange lydbølger.

ved at dreje hovedet så et øre er direkte rettet mod lydkilden.

Question 3

•Angiv hvorfor et kraftigt slag mod auricula kan resultere i ”blomkålsagtig” auricula.

Angiv hvilken betegnelse det blod man tager fra øreflippen har.

Answer 3

den elastiske brusk i auricula har ingen kar i selve brusken; brusken skal ernæres fra karrene i perichondrium. Et slag kan forårsage et hæmatom som løfter hud og bindrvæv med kar væk fra brusken. Dette vil føre til manglende næring af brusken med deformation af brusken til følge.

• kapillærblod.

Question 4

Benævn de strukturer der adskillermellemøret fra det ydre øre og det indreøre.

Answer 4

adskillelsen mellem ydre øre og mellemøret er membrana tympanica.

mellemøret adskilles fra det indre øre ved basis stapedis, stigbøjlens fodplade, fæstnet til randen af det ovale vindue.

Question 5

Meatus acusticus externus og membrana tympanica

Benævn de nerver der indgår i den sensoriskeinnervation af meatus acusticus externus og membrana tympanica

Answer 5

Forvæggen og loftet i ydre øregang og den tilstødende del af trommehinden innerveres sensitivt af n. auriculotemporalis fra n. mandibularis.

Størstedelen af den resterende øregang og udvendige flade af trommehinden innerveres sensitivt af n. vagus (ramus auricularis).

Den indvendige flade af trommehinden innerveres sensitivt af n. tympanicus fra n. glossopharyngeus, da denne nerve innerverer mellemøret sensitivt.

Kommentar: Vagusreflekser kan udløses ved berøring af øregangen.

Question 6

Beskriv kort den ydre øregang med hensyntil længde, opbygning, retning, relation til kæbeleddet samt innervation.

Answer 6

Længden af ydre øregang varierer afhængigt af hvor man måler fra;

• fra tragus ca 3,5 cm
• fra bunden af concha ca 2,5 cm.

Den laterale 1/3 er cartilaginøs og den mediale 2/3 er benet.

Den yderste del af øregangen er rettet fremad-opad

den midterste del er rettet bagud-opad

den inderste del fremad-nedad.

Inspektion af trommehinden ved otoskopi forbedres ved at udrette den S-formede øregang. Auricula trækkes lateralt - opad og bagud.

Meatus acusticus externus er beklædt med hud som indeholder hår, fedtkirtler og modificerede apokrinesvedkirtler, gll. ceruminosae, som danner et vandigt svedlignende sekret, der iblandet sekret fra fedtkirtlerne danner ørevokset, cerumen.

Overgangen mellem den bruskede og ydre øregang ligger bagved kæbeleddet; med en finger i øregangen kan det føles hvorledes caput mandibulae trækkes frem når munden åbnes og trækkes tilbage når munden lukkes.

Innervation: n. auriculotemporalis og n. vagus

Question 7

Meatus acusticus externus og membrana tympanica

Alvorlig infektion i ydre øregang med ørepine kan forårsage opkastning.

Angiv en anatomisk forklaring.

Angiv hvorfor en byld i ydre øregang er pinefuld.

Answer 7

• refleks udløst via n. vagus, ingen sikker forklaring
• med en infektion kommer der ødem, væskeansamling, som normalt kan sprede sig. I øregangen hvor huden er fast bundet til periost og perichondrium, kan væsken ikke spredes og der opstår spændinger i vævet som forårsager smerte.

Question 8

Tegningen viser trommehinden set fra lateralsiden, således som den fremtræder ved otoskopi.

Benævn de markerede strukturer

Answer 8

A: pars flaccida

• B: stria mallearis
• C: lysrefleks
• D: umbo

Question 9

Angiv for trommehinden hos en voksen:

–form og størrelse

–orientering i forhold til legemets planer

–innervation (ydre og indre flade)

Answer 9

circulær, let tragtformet, diameter ca 1 cm, tykkelse 0,1 mm. Trommehinden er skråt stillet, danner en vinkel på 50º med et sagittalplan og et horisontalolan.

Trommehindens laterale flade vender nedad og fremad.

Sensitiv innervation af laterale, ydre flade er n. auriculotemporalis og n. vagus. Den mediale, indre flade af trommehinden innerveres af n. glossopharyngeus.

Question 10

Angiv trommehindens orientering hos voksneog hos børn.

Answer 10

som beskrevet i 6.2. trommehinden er skråt stillet og vender fremad - nedad. Hos børn er trommehinden endnu mere skråt stillet.

Question 11

Beskriv kort trommehindens udvikling

Answer 11

ydre øregang og det yderste lag af trommehinden er udviklet fra 1. udvendige branchialfure, hvor epitelet er deriveret fra ektoderm. Tuba auditiva, mellemøret og den indre flade af trommehinden er udviklet fra den 1. indre svælgfure. det indre epitel er deriveret fra endoderm. Imellem den ektodermalt og endodermaltderiverede flade af trommehinden findes et tyndt fibrøst lag deriveret fra mesoderm.

Question 12

Angiv hvorfor en ørelæge foretager et snit i trommehinden nedadtil i den postero-inferiore kvadrant.

Answer 12

herved undgås at beskadige malleus’ hæfte til trommehinden og chorda tympani. Chorda tympani kommer fra n. facialis’ III stykke og løber bueformet fra bagvæggen gennem den laterale del af trommehulen ud for den øverste kant af trommehinden; den løber frem mellem incus og malleus.

Question 13

Beskriv mellemørets medialvæg.

Benævn nerveplekset på mellemørets medialvæg.

Benævn og angiv oprindelsen af den hjernenerve, som indgår i dannelsen af dette plexus.

Answer 13

• promontorium fremkaldt af basale sneglevinding.Over og bagved promontorium findes det ovale vindue, lukket af stapes. Nedadtil og bagtil findes det runde vindue lukket af en bindevævsmembran. På medialvæggen over ovale vindue kan en prominens fremkaldt af 2. stykke af n. facialis ses. Over denne prominens igen ses en prominens fremkaldt af laterale buegang.
• plexus tympanicus på promontorium,
• plexet er dannet af n. tympanicus fra n. glossopharyngeus og af sympatiske postganglionære tråde fra ganglion cervicale superius som via plexus caroticus internus når mellemøret.

Question 14

Angiv hvor i os temporale du ville forvente enlæsion ville være lokaliseret hvis symptomerne er højresidig facialisparese, tørhed i højr eøje, nedsat hørelse på højre øre og en tendens til at falde til højre side i stående stilling med lukkede øjne.

Answer 14

tæt på porus acusticus internus, fx et acusticusneurinom.

Question 15

Angiv hvorfra høreknoglerne dannes, deres forhold til branchiebuerne og den definitive trommehule

Answer 15

fra 1.branchiebues bruskanlæg udvikles høreknoglerne malleus og incus.

Fra 2. branchiebues bruskanlæg udvikles stapes.

Trommehulen udvikles fra bunden af den 1. svælgfure.

Question 16

Benævn det/de ganlion/ganglier som overfører ligevægtsimpulser til CNS.

Answer 16

ganglion vestibuli, de sensoriske celler har kontakt med hårcellerne i sacculus, utriculus og semilunærkanalerns ampuller og de efferente udløbere fra de sensoriske cellelegemer i gangliet danner n. vestibularis.

Ganglion vestibuli består af en superior inferior del, som hver modtager specifikke vestibulærefibre.

De to ganglier ligger i den benede labyrint i pars petrosa, og herfra føres n. vestibularis gennem meatus acusticus internus til furen mellem pons og medulla oblongata, altså nervens apparente udspring.

Question 17

Beskriv kort beliggenheden af de kerner i CNS der primært modtager disse sanseinformationer.

Answer 17

Sanseinformationer fra labyrinten føres af de somatosensoriske neuroner med trofisk centrum i ganglion vestibuli til det vestibulære kernekompleks , nuclei vestibulares , beliggende dorso-lateralt i hjernestammen på overgangen mellem medulla oblongata og pons. Kerneområdet kan inddeles i 4 mindre kerner som benævnes nucleus vestibularis superior, inferior, medialis og lateralis.

Question 19

Angiv for m. tensor tympani og m. stapedius:

funktion og innervation.

Answer 19

m. tensor tympani -

Insertion: manubrium mallei

Funktion: vil reflektorisk ved lyd af høj intensitet trække manubrium mallei ind mod cavitas tympanica og dermed spænde trommehinden. Dette dæmper trommehindens svingninger.

innerveres af en muskulær gren fra n. mandibularis.

m. stapedius

Insertion; stapes

Funktion: reflektorisk ved lyd af høj intensitet kontraheres og trække/vippe stapes fodplade ud fra det ovale vindue.

Musklen innerveres af n. stapedius fra n. facialis.

Question 20

Benævn de vaskulære strukturer der har relation til mellemørets vægge og beskriv deres relationer.

Answer 20

forvæggen har relation til a. carotis interna i canalis caroticus. Lige over canalis caroticus findes åbningen canalis musculotubarius.

Fossa jugularis med bulbus superior v. jugularis interna ligger i relation til mellemørets gulv.

Question 21

Benævn de nerver der forløber inde i og igennem cavitas tympanica og angiv for hver enkelt nerve dens funktionelletrådkomponenter og innervation

Answer 21

N. tympanicus der danner plexus tympanicus: præganglionære parasympatiske tråde fra nucleus salivatorius inferior føres med grenen n. tympanicus fra n. glossopharyngeus gennem mellemøret og videre med n. petrosus minor til ganglion oticum, hvor de synapser med de postganglionære neuroner som via n. auriculotemporalis innerverer gl. parotidea sekretorisk. De parasympatiske fibre benævnes visceral efferente.

n. stapedius afgår fra III stykke af n. facialis og innerverer motorisk m. stapedius. Indeholder special somatisk efferente fibre.

chorda tympani løber gennem mellemøret og innerverer gl. submandibularis og gl. sublingualis samt kirtler fortil i tungen og i underlæbe. Desuden fører nerven smagstråde fra papillae fungiformes. Chorda tympani indeholder parasympatiske præganglionære nervefibre (visceral efferente, som kommer fra nucleussalivatorius superior. Smagstråde er visceral afferente, de har trofisk centrum i ganglion geniculi og ender i den kranielle del af nucleus solitarius.

Question 22

•Beskriv kort forløbet og opbygningen af de mediale 2/3 af tuba auditiva.

Answer 22

Tuba auditiva forbinder trommehulen med nasopharynx. Den cartilaginøse del er fra pars petrosa (canalis muculotubarius) rette nedad, fremad, medialt mod svælget.

Cartilago tubae auditivae er en foldet bruskplade med to lamina, en kort lamina lateralis og en længere lamina medialis. Enden af tuba i nasopharynx er tragtformet. Danner torus tubarius på slimhinden i nasopharynx. Den del af torus tubarius, som ligger foran ostiet benævnes labium anterius. Bagtil findes labium posterius.

To slimhindefolder forbinder torus tubarius med fortil ganen, plica salpingopalatina, og bagtil svælget, plica salpingopharyngea. Under ostium pharyngeum tubae auditivae findes torus levatorius, slimhinden over m. levator veli palatini.

Question 23

Angiv tuba auditivas funktion, herunder de muskler som har stor betydning for denne funktion.

Answer 23

Igennem røret i tuba auditiva fornys luften i trommehulen. Under synkebevægelser åbner røret sig. Lufttrykket er det samme på begge sider af trommehinden. M. tensor veli palatini og m. salpingopharyngeus åbner lumen i tuba auditiva.

I trommehulen er epitelet et enlaget pladeepitel, men i den forreste del forekommer pseudolagdelt cylinderepitel med cilier og bægerceller. I tuba auditiva er epitelet et pseudolagdelt cylinderepitel med cilier og bægerceller.

Question 24

Beskriv kort tuba auditiva’s uddvikling

Answer 24

1. svælgfure

Question 25

Redegør kort for hvorledes mellemøretmacher den forskellige impedance der eksisterer mellem ydre øre og indre øre.

Answer 25

impedance - er modstand mod lydbølger. Væsken i det indre øre yder større modstan end luft med energitab til følge. Overførslen af trommehindens vibrationer gennem høreknoglerne til det ovale vindue nedsætter således svingningernes amplitude men øger kraften. Dette opnås fordi membrana tympanica’s areal er 14 gange større end arealet af stapes fodplade. Øreknoglerne udøver også en vægtstangsvirkning. Ialt vil arrangementet fra trommehinde til fodplade forstærke lyden 18 gange for at overvinde den større impedance i cochleas væske.

Question 26

•Beskriv opbygningen af det Cortiske organ (organumspirale), herunder hvorledes det Cortiske organs hårceller stimuleres.

Answer 26

beskrivelse af scala tympani, scala vestibuli, og ductus cochlearis

Cochlea indeles i tre rum, hvor af den er den hindede, ductus cochlearis, som er et trekantet tyndvægget rør, der indeholder endolymfe. Gulvet kaldes lamina basilaris, epitelbeklædt bindevævshinde,

Ductus cochlearis er fastgjort til enlamina ossis spiralis og ydervæggen af den benede kanal.

Det øvre rum benævnes scala vestibuli, der begynder ved det ovale vindue, og en nedre, scala tympanica, der ender blindt ved det runde vindue. De to scalaer er indbyrdes forbundne ved toppen af sneglen. De to scalaer er begge fyldt med perilymfe

På oversiden af lamina basilaris er epitelet fortykket dannende det egentlige receptororgan for lydbølgerne. Dette fortykkede epitel kaldes det Cortiske organ og det består af receptorceller, som kaldes hårcellene og af støtteceller. Hårcellerne er dækket af en membran, membrana tectoria, som hvælver sig over det Cortiske organ. De af lydbølger fremkaldte bevægelser af stigbøjlens fodplade i det ovale vindue udløser vibrationer i perilymfen i scala vestibuli og disse forplanter sig gennem scala tympani til det runde vindue, der er i stand til at optage øget tryk fra perilymfen. Under lydbølgernes passage bliver membrana basilaris med det Cortiske organ bragt i svingninger. Herved opstår kontakt mellemhårcellerne og membrana tectoria. Ved kontakten opstår generatorpotentialer i hårcellerne, og disse aktiverer de afferente nerver. Den fysiske struktur af basalmembranen bevirker, at svingninger med forskellig frekvens aktiverer hårceller med forskellig beliggenhed i det Cortiske organ. Membrana basilaris bliver bredere og bredere fra det ovale vindue op mod sneglens top. Samtidig aftager udspændingsgraden af membranen, således at dens stivhed ved sneglens top er ca. 100 gange mindre end ved det ovale vindue. De dybeste toner giver størst udslag, hvor membranen er bred og mindst udspændt, altså ved membranens top, mens de højeste toner påvirker membranen kraftigst ved basis. Sansehårene på sansecellerne vil deformeres, idet de er indlejret i den ubevægelige membrana tectoria.(Herved aktiveres forskellige nervetråde, og man ”hører” lyd af forskellig tonehøjde. De afferente nervetråde samles i ganglion spirale i sneglen og går som n. cochlearis til forskellige dele af CNS.)

Question 27

Angiv funktionen af henholdsvis de indre og ydre hårceller.

Answer 27

De indre er de afferente. Disse innerveres af nervefibre som har trofisk centrum i ganglion spirale.

Sansehårene på sansecellerne vil deformeres, idet de er indlejret i den ubevægelige membrana tectoria. Herved aktiveres forskellige nervetråde, og man ”hører” lyd af forskellig tonehøjde.

De ydre er de efferente (modtager nervefibre fra superior olivia, som udskiller acetylcholine). Dette hyperpolariserer cellerne, og disse trækkes nedad. Vibrationerne i endolymfen bliver mindre, hvorved øret beskyttes mod for høje lyde.

det man bør vide er, at der er evidens for at de indre hårceller er ansvarlige for at informere om lyd, mens de ydre hårceller regulerer sanseorganets følsomhed.

Question 28

Lyd med forskellige frekvenser sætter forskellige dele af membrana basilaris i svingninger (tonotopisk lokalisation).

Figuren viser 3 (A-C) forskellige lydfrekvenser.

Angiv hvilken af figurerne der henholdsvis viser lyd med en høj og lav frekvens.

Answer 28

svar

8.3:

A: høj frekvens

C: lav frekvens

B: midt imellem