Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

B6 > ANA1B > Flashcards

ANA1B Flashcards

(70 cards)

Start Studying
1
Q

1.1: Angiv læbernes motoriske og sensoriske innervation.

A

motorisk: m. orbicularis oris - n. facialis

sensorisk:
overlæbe: v2: n. infraorbitales
underlæbe: n. mentalis
mundvinklen: n. buccalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

1.2: Angiv den parasympatiske innervation af kirtlerne i overlæbe og underlæbe med angivelse af forløbet af både de præ- og postganglionære neuroner samt hvor neuronerne danner synapse.

A

overlæbe: n. facialis sender preæganglionære tråde til ganglion pterygopalatino, postganglionære tråde via n. infraorbitales

underlæbe: n. facialis sender præganglionære tråde til ganglion submandibularis, postganglionære tråde via n. mentalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

1.3: Angiv de lymfeknuder, som modtager lymfen fra læberne.

A

overlæbe: submandibularis
underlæbe: submentalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

1.4: Beskriv kort udviklingen af over- og underlæbe herunder hvilke udviklingsanomalier der kan opstå.

A

overlæbe: sammenvoksning af midtpandelap
underlæbe: to sammenstødende underlæbekapper

anormilateter:
-makrostomi: for stor åbning
-mikrostomi: for lille åbning
-hareskår: ensidig/dobbelsidig. Manglende sammenvoksning af midtpandelap og overkæbelap

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

2.1: Beskriv kort vestibulum oris og inddelinger.

A

Loft: sulcus alveololabialis superior og sulcus alveolobuccalis superior
gulv: sulcus alveololabialis inferior og sulcus alveolobuccalis inferior
indgang: rima oris. Bag den sidste molar er passagested spatium retrodentale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

2.2: Benævn den spytkirtel som munder i vestibulum oris og angiv udmundingens beliggenhed i vestibulum oris.

A

2.2 glandula parotidea via ductus parotidea der munder på papilla parotidea ud for 2. molar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

2.3: Angiv beliggenheden af de store spytkirtlers indmundinger i Cavitas Oris
Cavum oris el. cavitas oris består af vestibulum oris og cavitas oris propria.

A

gl. parotidea: ductus parotidea 2. molar
gl. submandibularis: ductus submandibularis caruncula sublingualis
gl. sublingualis: små udførselsgange ved plica sublingualis. Eller ductus sublingualis major på caruncula sublingualis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

2.4: Angiv fra hvilken/hvilke hjernenerve/-r de store spytkirtlers sekretoriske innervation kommer fra.
Sekretorisk innervation er det samme som den parasympatiske innervation af kirtlerne

A

n. facialis og n. glossopharyngeus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

2.5: Beskriv den makroskopiske opbygning af kinden (bucca) og angiv dens sensoriske og motoriske innervation.

A

udefra:
hud
subcutis
m. buccinator
tela submucosa m. kirtler
tunica mucosa

motorisk: m. buccinator af n. facialis

sensitivt: n. buccalis (fra n. mandibularis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

3.1: Benævn de nerver som innerverer tænderne og gingiva i over- og undermund og beskriv kort nervernes forløb fra tænderne til det sensitive ganglion.

A

overmund: n. alveolaris superior til ganglion trigeminale via. n. maxillaris

undermund: n. alveolaris inferior til ganglion trigeminale via n. mandibularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

3.2: Benævn de huller og kanaler som nerverne benytter ind og ud af over- og underkæben og hvor de kan bedøves.

A

nn. alveolaris superiores fra n. infraorbitale gennem forarmen infraorbitale

n. alveolaris inferior går gennem foramen mandibularis

Johns svar er underligt, tjek det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

3.3: Angiv hvordan man anlægger ledningsanæstesi (lokalbedøvelse) af tænder i over- og undermund.

A

foramen infraorbitale, foramen mandibulae, tuber maxillae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

I forbindelse med tandudtrækning og rodbehandling af en tand i underkæben anlægger tandlægen ledningsanæstesi omkring n. alveolaris inf. I forbindelse med tandudtrækning og rodbehandling af en tand i overmunden kan tandlægen sædvanligvis nøjes med en infiltrationsanæstesi omkring tanden.
3.4: Angiv en anatomisk forklaring på forskellen i anæstesi af overkæbe og underkæbe, d.v.s. hvorfor kan tandlægen ikke nøjes med infiltrationsanæstesi i underkæben. Svaret kan evt. findes ved at studere et kranium (ikke et plastikkranium).

A

maxilla er mere porøs end mandibula, derved kan væsken nemmere sive ind

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q
A

a. papilla vallatae
b. tonsilla lingualis
c. foramen caecum
d. tonsilla paletina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q
A

a. palpilla filiforme
b. palilla vallatae
c. smagsfure

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

4.3: Beskriv tungeryggens slimhinderelief (makroskopisk).

A

sulcus terminalis er en v-formet fure med spidsen bagud. Den opdeler tungen i en pars presulcalis og en pars postsulcalis.
foramen caecum: fordybning
sulcus medianus: ligger medialt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Slimhinden er præget af talrige papiller.
Først navngiv disse og bagefter hvad deres funktion er samt lokalisation:

A

papilla filiforme: talrige små, mekanisk, giver nubret flade
papilla fungiforme: svampeformet i mellem filliforme
papilla foliatae: på tungens siderand
papilla vallate: smagspapiller 6-16 foran sulcus terminalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

4.4: Angiv for m. genioglossus udspring, insertion, funktion og innervation.

A

u: indersiden af mandibula (spina mentalis)
ins: os. hyoideum, i aponeurosis lingula langs hele dorsum
n. hypoglossus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

4.5: Angiv hvorledes man vil kunne konstatere en énsidig afbrydelse af nerveforsyningen til musklen (m. genioglossus).

A

få pt. til at række tunge, tungen vil derivere til den syge side. Man benytter m. genioglossus til at række tunge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

4.6: Angiv hvad der forstås ved radix linguae.

A

den tilhæftede del af tungen

m. genioglossus er hæftet til indersiden af mandiblen og os. hyoideum
m. hyoglossus er hæftet til os. hyoideum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Tungen opdeles ofte i en forreste 2/3 og en bageste 1/3.
4.8: Angiv hvor i fordøjelsesvejene de to afsnit er lokaliseret.

A

forreste 2/3 i mundhulen
bagerste 1/3 i oropharnx

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

4.9: Benævn tungens ”extrinsic” muskler og angiv de enkelte muskelindividers funktion.

A

muskler der udspringer udenfor tungesubstansen

m. genioglossus
- trækker tungen frem med bagerste fibre, tilbage med forreste fibre

m. hyoglossus:
trækker tungen bagud og nedad
m. styloglossus:
trækker tungen bagud og opad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

4.10: Beskriv kort tungens skelet.

A

opdelt i to halvdele
septumlinguae i midten, hæftet til os. hyoideum
desuden: en bred bindevævsplade hvor muskulaturen er tilhæftet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

4.11: Angiv hvilken funktion m. hyoglossus og m. styloglossus har.

A

m. hyoglossus: bagud og nedad
m. styloglossus: bagud og opad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
4.12: Angiv hvorfor tungens overflade forekommer ru sammenlignet med indersiden af kinden.
papillaris filliformes
26
4.13: Angiv innervationen af smagsløgene i papillae fungiformes og papillae vallatae.
papillae fungiforme: forreste 2/3 af tungen- n. facialis papillae vallate: n. glossopharyngeus papillae foliatae: n. glossopharyngeus
27
4.14: Beskriv kort passagen af smagstråde fra papillae fungiformes til deres sensoriske ganglion.
n. lingualis -> chorda tympani -> n. facialis -> ganglion geniculum
28
4.15: Angiv den sensitive innervation af dorsum linguae.
n. lingualis: forreste 2/3 af tungen. Chorda tympani forsyner denne del med smagstråde n. glossopharyngeus: tonsillen og pars postsulcalis + smagstråde
29
4.16: Angiv den sekretoriske (parasympatiske) innervation af tungens kirtler med angivelse af nervefibrenes forløb fra hjernestammen til kirtlerne.
fortil i tungen: præganglionære fibre via n. facialis -> chorda tympani -> ganglion submandibulare-> præganglionære fibre bagerst i tungen: præganglionære nervefibre via n. glossopharyngeus johns svar er mere uddybende
30
4.17: Beskriv kort tungens arterieforsyning og venedrænage.
arterieforsyning a. lingualis fra a. carotis externa lige over os. hyoideum. Løber ind under m. hypoglossus og afgiver a. profunde lingua (forsyner tungen) og a. sublingualis. Venedrænage v. lingualis der ledsager a. lingualis og munder i v. jugularis interna.
31
4.18: Beskriv kort tungens lymfedrænage.
forreste 2/3: l.nn. submentale og submandibularis og efterfølgende l.nn. cervicale profundi unilateralt bagerste 1/3: lnn. cervicale profundi bilateralt (dårlig prognose ved cancer)
32
Højre n. hypoglossus er læderet. 4.19: Angiv til hvilken side tungen vil deviere, hvis du beder patienten række tunge.
til højre
33
4.20: Angiv hvilken del af tungen n. lingualis innerverer, og hvike typer af følesans der transporteres igennem n. lingualis.
forreste 2/3 af tungen. Ikke tale om smagssans
34
4.21: Beskriv kort udviklingen af tungens slimhinde og tungemuskulaturen, herunder innervationen.
1. og 2. gællebue i den præsulcale del 3. gællebue i den postsulcale del
35
5.1: Angiv hvad der forstås ved isthmus facium.
åbning ml. cavitas oris og oropharynx. Begrænsning: Opad: palatum molle Lateralt: arcus palatoglossus Nedad: dorsum linguae
36
5.2: Angiv hvad der forstås ved faucium/fauces.
området ml. arcus palatoglossus og arcus palatopharyngeus. Tonsilla pharyngeus ligger her
37
5.3: Benævn de strukturer, som kan ses bag ved de forreste ganebuer.
tonsilla pharyngeus og arcus palatopharyngeus
38
5.4: Beskriv form og beliggenhed af tonsilla palatina.
Beliggenhed: I fossa tonsillaris (ml. arcus palatoglossus og palatopharyngeus) form: lateral og medial flade, øvre og nedre pol. Medialflade karakteriseret ved indsænkninger i slimhinden: fossullae tonsillae som føre ned i tonsilkrypterne .
39
5.5: Angiv hvilke strukturer der afgrænser tonsillejet.
fortil: arcus palatoglossus bagtil: arcus palatopharyngeus lateralt: m. constrictor pharyngeus superior
40
5.6: Benævn de arterier med tæt relation til tonsillens lateralflade, som kan beskadiges ved tonsillectomi (operativ fjernelse af tonsilla palatina).
tonsilgren fra a. facialis a. carotis interna og externa
41
5.8: Angiv det anatomiske grundlag for at halsbetændelse (tonsillitis acuta) kan give samsidige øresmerter.
n. glossopharyngeus innerverer både mellemøret og tonsillejet sensitivt
42
5.9: Benævn de øvrige lymfatiske strukturer, som indgår i Waldeyers lymfatiske svælgring.
tonsilla pharyngealis, tonsilla palatina, tonsilla lingualis
43
5.10: Angiv placering af den/de lymfeknude/-r, der primært modtager lymfen fra tonsilla palatina.
Angulærknuden, ud for angulus mandibula mellem m. sternocleidomasteideus og m. digastricus venter posterior
44
6.1: Angiv navn og innervation for de muskler der løfter og sænker den bløde gane.
Løft af gane m. levator veli palatini- n. vagus m. tensor veli palatini- n. mandibularis Sænkning af gane: m. palatoglossus m. palatopharyngeus - n. vagus
45
6.2: Angiv hvorfor slimhinden på den hårde gane er fast bundet.
medvirker til mekanisk bearbejdning af føden
46
6.3: Angiv arterieforsyning og sensitive innervation af ganen samt innervationen af ganens kirtler.
arteriel: a. maxillaris- a. palatina major og aa. palatina minor Sensorisk innervation: n. maxillaris-> n. palatinus major, nn. palatinus minores, n. nasopalatino Kirtel innervation: postganglionære parasympatiske nervefibre fra ganglion pterygopalatino
47
6.4: Angiv hvilken muskel der har relation til hamulus pterygoideus.
m. tensor veli palatini
48
6.5: Benævn de ganemuskler, der fremkalder fremhvælvinger i svælgets slimhinde, og angiv fremhvælvingernes navne og beliggenhed.
nasopharynx: m. levator veli palatini - torus levatorius m. salphingopharyngeus - plica salphingopharyngeus oropharynx: m. palatoglossus - arcus palatoglossus (den forreste ganebue) m. palatopharyngeus - arcus palatopharyngeus (den bagerste ganebue)
49
a. gl. parotidea b. gl. submandibulare c. ductus parotideus
50
a. glandula parotidea b. ductus parotideus
51
7.3: Benævn superficielt fra de strukturer som passerer igennem gl. parotidea.
plexus parotidea, v. retromandibularis, a. carotis externa, n. auriculotemporalis
52
7.4: Benævn de kar der er beliggende i gl. parotidea.
v. retromandibularis a. carotis externa
53
54
7.5: Angiv for gl. parotidea overfladeprojektion og fascieforhold.
trekantet Bagkant: følger m. sternocleidomestaideus til mandiblen forkant: løber ovenpå m. masseter omgivet af fascia parotidea der stammer fra den superficielle halsfascie
55
7.6: Angiv de strukturer der afgrænser den posteromediale og anteromediale flade af gl. parotidea.
anteromediale flade: m. masseter, radix mandibula, m. pterygoideus medialis posteromediale flade: m. sternocleidomesteideus, m. digastricus venter posterior, se johns svar evt.
56
7.7: Angiv for ductus parotideus forløb, relationer og udmunding.
afgår fra kirtlens øverste del, krydsr m. masseter, løber medialt gennem m. buccinator, udførselsgangen ved papilla parotidea ud for 2. molar i vestibulum oris
57
En patient har en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese. 7.10: Angiv med begrundelse om tåresekretion, stapediusrefleks og lukning af øjet er påvirket.
LÆS OP På dette En patient har en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese. 7.10: Angiv med begrundelse om tåresekretion, stapediusrefleks og lukning af øjet er påvirket.
58
7.11: Angiv hvorfor inflammation i gl. parotidea er smertefuld.
inflammationen giver hævelse og da kapslen er stram vil det medføre smerte
59
a. ductus submandibularis b. glandula submandibularis
60
7.13: Angiv for gl. submandibularis: a. beliggenhed b. relation til mundhulens gulv
a. I trigonum submandibulare, mellem mandibula og de to venter (anterior og posterior) fra m. digastricus b. den overfladiske del: nedenfor m. mylohyoideus og m. hyoglossus Profund del: mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus
61
7.14: Angiv for den overfladiske del af gl. submandibularis de strukturer, som har relation til henholdsvis kirtlens laterale og mediale flade.
den laterale flade af den overfladiske del af kirtlen har relation til indersiden af corpus mandibulae. Den del der ligger under mandibula er dækket af underhud, platysma og hud. Den mediale flade har relation til m. mylohyoideus og m. hyoglossus. A. facialis ligger i en fure på kirtlens mediale flade. det her har jeg ikke kigget på
62
10.2: Benævn de strukturer der bedøves foruden tænderne og gingiva i undermunden, når n. alveolaris inferior bedøves i området bag sidste molar.
n. lingualis - tungen i samme side n. mentalis - lidt af hagen og læben. samme side
63
10.3: Benævn de to nervegrene, der passerer mellem de to mm. pterygoidei ind i fossa infratemporalis. 10.4: Angiv de to nervegrenes innervationsområde.
10.3 n. lingualis og n. alveolaris inferior 10.4 **n. lingualis** innerverer forreste 2/3 del af tungen sensitivt, (+ n. sublingualis, der innerverer det sublinguale område) **n. alveolaris inferior** innerverer undermundens tænder + gingiva afgiver n. mentalis der løber gennem foramen mentalis og sensitivt innerverer underlæbe og hage + n. myohyoideus der innerverer m. digastricus venter anterior og m. myohyoideus
64
11.1: Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne.
Samgsdel: ganglion geniculum smagstråde til forreste 2/3 del af tungens papilla fungiforme (n. lingualis) parasympatisk del: ganglion submandibulare, gl. submandibulares og gl. sublingiualis
65
11.2: Angiv hvilken risiko der er forbundet med at lave overfladiske operationer i området fra basis mandibulae og indtil 4 cm caudalt på halsen.
undgå lesion af nervegrene fra n. facialis (ramus colli og ramus marginalis mandibulae)
66
12: Angiv for n. glossopharyngeus: motorisk innervation parasympatisk innervation sensorisk innervation de fysiologiske stimuli fra henholdsvis sinus caroticus og glomus caroticum, som udløser afferente impulser i nerven.
motorisk innervation: m. stylopharyngeus parasympatisk innervation: gl. parotidea sensorisk innervation: bagerste 1/3 af tungen sinus caroticus caroticus: baroreceptor glomus caroticus: kemoreceptor
67
a. ganglion cervicalis superius b. a. carotis interna c. a. carotis externa d. n. hypoglossus
68
14: Angiv for n. hypoglossus relationer til muskler og kar i forløbet fra canalis hypoglossi til tungens indre muskulatur.
løber lateralt for begge carotider løber mellem v. jugularis interna og a. carotis interna følger m. digastricus venter posterior mellem myohyoideus og hyoglossus til tungesubstans
69
15.1: Angiv beliggenheden af ganglion cervicale superius. 15.2: Angiv princippet i fordelingen af de postganglionære nervefibre fra gangliet til spytkirtlerne og mundhulen.
15.1. ud for 2.-3. halshvirvel medialt for n. vagus 15.2. postganglionære fibre fordeles via plexer langs både a. carotis interna og externa
70

B6 (11 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions