ANA4, lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt Flashcards
(64 cards)
1
Q
A
a. ductus hepaticus communis
b. ductus choledochus
c. ductus pancreaticus
d. vesica biliaris
2
Q
A
a. ductus hepaticus communis
b. ductus choledochus
3
Q
A
a. vesica biliaris
b. lobus quadratus
c. lobus caudatus
d. lig. teres hepatis
e. vena cava inferior
f. vena portae
4
Q
A
a. lobus dexter
b. lobus sinister
c. lig. falciforme
d. v. cava inferior
5
Q
A
a. vena cava inferior
b. vena portae
c. a. hepatica propria
d. ductus hepaticus communis
e. ductus cysticus
6
Q
A
a. splen
b. hepar
c. v. splenica
d. v. portae
7
Q
A
a. hepar
b. splen
c. pancreas
d. truncus coeliacus
7
Q
A
8
Q
A
a. splen
b. a. splenica
c. a. hepatica communis
d. a. gastroduodenalis
e. a. hepatica propria
9
Q
A
a. a. hepatica communis
b. a. splenica
10
Q
A
11
Q
A
a. v. mesenterica inferior
b. v. mesenterica superior
c. a. mesenterica superior
12
Q
A
a. hepar
b. splen
c. aorta abdominalis
12
Q
A
13
Q
A
a. hepar
b. vena cava inferior
c. aorta abdominalis
d. lig. falciforme
13
Q
A
a. vena portae
b. vena cava inferior
c. aorta abdominalis
d. splen
14
Q
A
a. ductus pancreaticus
b. pars descendens duodeni med luft
15
Q
A
a. hepar
b. lig. teres hepatis
c. caput pancreatis
d. cauda pancreatis
16
Q
A
a. pars descendens duodeni
b. aorta abdominalis
c. a. iliaca communis dextra
d. vena cava inferior
e. a. mesenterica superior
f. a. mesenterica inferior
g. lig. teres hepatis
17
Q
A
a. v. portae
b. pancreas
18
Q
A
18
Q
2.1 angiv hvilke organer de markerede områder på leverens viscerale overflade har relationer til
A
a. ren. dexter
b. gaster
c. flexura coli dexter
19
Q
2.2 Beskriv kort leverens
a. opdeling i lobi
b. peritonalforhold
c. strukturerne i porta hepatis
A
a. lobus dextra, lobus sinistra afgrænset af lig. falciforme. Lobus quadratus og lobus caudatus
b. intraperitonalt, undtagen area nuda hvor parenkymet er sammenvokset med diafragma, her er randen udgjort af **lig. coronarium **
Peritoneum fra store sæk beklæder hele leveren undtagen lobus quadratus der er beklædt fra lille sæk
lig. falciforme,: forbinder den forreste bugvæg og diaphragma med facies diaphragmatica
omentum minus
c. bagtil: vena portae
fortil: ductus hepaticus communis og a. hepatica propria
20
Q
2.3: Angiv hvorledes lobus quadratus og lobus caudatus afgrænses på leverens facies visceralis.
A
**lobus caudatus **
fortil: vena portae
mellem vena cava og fissura lig. venosi
**lobus quadratus **
mellem: lig. falcifome og vesica biliaris
bagtil: porta hepatis
21
21
2.4: Angiv på abdomens forflade projektionen af galdeblærens fundus.
mellem højre rectusrand og ribbenskurvaturen
22
2.5: Angiv tilhæftningen af omentum minus på leveren.
omentum minus er hæftet til fissura lig. venosi og porta hepatis
23
2.6: Angiv hvorledes omentum minus opdeles.
lig. hepatoduodenale og lig. hepatogastricum
24
2.7: Benævn de strukturer der findes i den del af omentum minus, som danner den forreste begrænsning af foramen omentale/epiploicum
den frie kant af lig. hepatoduodenale indeolder
fortil venstre: a. hepatica propria
fortil højre: ductus choledochus
bagtil: v. hepatica
25
2.8: Beskriv kort det arterielle blods forløb fra aorta til leveren.
aorta abdominalis -> truncus coeliacus -> a. hepatica communis-> a. hepatica propria -> højre og venstre hepatiske gren
26
2.9: Angiv veneblodets forløb fra porta hepatis - igennem leveren - til v. cava inferior (herunder de karstrukturer blodet skal passere i leverparenchymet.
v. porta (opdeles i højre og venstre gren) -> v. interlobularis -> glissonske triader-> centralvene-> v. hepatica-> v. cava inf.
27
2.10: Beskriv kort leverens lymfedrænage.
**forreste del af facies diaphragmatica**: løber langs lig. falciforme-> gennem larreys spalte i diaphragma-> **lnn. parasternale **
**bagerste del af facies diaphragmatica:** løber gennem lig. coronarium -> langs vv. hepatica og vena cava til** lnn. mediastinale posterior**
**facies viscerale:** løber langs a. hepatica propria og a. hepatica communis og munder i **lnn. coeliaci**
28
Ductus choledochus kan efter sine relationer inddeles i 4 afsnit.
3.1: Benævn de 4 afsnit og angiv de respektive afsnits relationer.
**pars supraduodenalis:** i lig. hepatoduodenale
**pars retroduodenalis:** bag pars superior duodeni
**pars pancreaticus:** indlejret i caput pancreas
**pars intramuralis:** løber gennem duodenalvæg og munder i papilla duodeni major (papilla vateri)
29
3.2: Angiv galdevejenes snævre steder, hvor galdesten ofte kiler sig fast.
ductus cysticus og sphincter oddi
30
3.3: Beskriv galdeblærens makroskopiske form og peritonealforhold.
-pæreformet sæk
-corpus, collum, fundus
-beklædt med peritoneum på undersiden
31
3.4: Angiv galdeblærens funktion.
reservoir af galde, der tilsættes slim
m. sphincter oddi er lukket-> galden løber i ductus cysticus til galdeblæren
32
3.5: Angiv den hormonelle og nervøse stimulering der medfører kontraktion af galdeblæren.
Fedt og protein i duodenum-> udskillelse af CCK-> relaksation af m. sphincter oddi og kontraktion af galdeblæren
Nn. vagi vil have samme effekt
33
3.6: Benævn den muskel omkring galdevejenes udmunding i duodenum, som regulerer udtømningen af galden i tarmen.
m. sphincter oddi
34
3.7: Angiv galdeblærens arterieforsyning med udgangspunkt i arteriegrenenes forløb fra aorta til galdeblæren
truncus coeliacus-> a. hepatica communis-> a. hepatica propria-> a. hepatica dext.-> a. cystica
35
3.8: Redegør kort for smertefibrenes forløb fra galdeblæren til medulla spinalis.
følger det sympatiske system til medulla spinalis
afferente sensoriske fibre via autonome plexer-> plexus coeliacus -> nn. sphlanchnici thoracici -> truncus sympaticus -> ramus communicantes albus, spinal nerve og radix dorsalis til rygmarvens baghorn
36
3.9: Redegør kort for at patienten føler forskudt smerte til epigastriet og/eller infrascapulært på højre side.
(galdeveje)
de samme segmenter som modtager de viscerale smertefibre modtager også sensoriske fibre svarende tilsvarende de dermatomer
37
3.10: Redegør kort for at nogle patienter kan føle forskudt smerte over højre skulder.
inflammation vil kunne bredes til den diaphragmatiske del af peritoneum, der sensitiv innerveres af C3, C4, C5- hvilket svarer til dermatomet på skulderen
38
Skitsen angiver det enterohepatiske galdesyrekredsløb.
3.11: Benævn de galdeveje, der fører galden til tarmen, og det karsystem, der fører dele af galden tilbage til leveren.
de ekstrahepatiske galdeveje:
-ductus hepaticus communis,
-ductus cysticus,
-ductus choledocus
karsystem: v. porta
39
Icterus, gulfarvning af huden, vil fx optræde, hvis galdefarvestofferne ikke kan komme ud i duodenum.
3.12: Angiv, om icterus vil opstå ved blokade af
a. ductus cysticus
b. ductus hepaticus communis
c. ductus choledochus
b. ductus hepaticus communis
og
c. ductus choledocus
40
3.13: Beskriv kort udviklingen af de ekstrahepatiske galdeveje.
udvikles fra leverdivertiklet der vokser ud af den caudale del af fortamen
41
En 65-årig kvinde indlægges med icterus, der har varet i tre måneder. Der har været vægttab. Hun har ikke haft kolikagtige smerter. Diagnosen er cancer i caput pancreatis.
3.14: Benævn den struktur der er afklemt.
3.15: Beskriv kort patientens afføring.
3.14. ductus choledocus
3.15. affarvet klitagtig, pt. kan have gulsot
42
En 40-årig kraftig kvinde (fat-forty-female) med en galdestenshistorie indlægges med intestinal obstruktion. Store galdesten kan ulcerere igennem galdeblærens væg og gennem væggen af tilstødende organer.
Studér et præparat, et atlas eller skitsen for at afgøre hvilke to tarmafsnit, der har relation til vesica biliaris.
3.16:
a. Angiv hvilket tarmafsnit galdestenen har ulcereret til, hvis galdestenen har mulighed for at sætte sig fast og forårsage intestinal obstruktion.
b. Angiv om galdestenen vil forårsage obstruktion, hvis den var ulcereret til det andet mulige tarmafsnit og benævn dette tarmafsnit.
a. duodenum og kan lave obstruktion ved ileocaecalstedet
b. hvis stenen ulcerer til colon kan den ikke lave obstruktion
43
4.1: Benævn de vener som ved deres sammenløb danner v. portae.
v. mesenterica superior, v. splenica (v. mesenterica inferior munder heri)
44
4.2: Angiv v. portae relationer.
v. portae løber ind i lig. hepatoduodenale (sammen med ductus choledocus og a. hepatica propria)
Bag v. porta ligger foramen omentum og vena cava inferior
Foran v. porta ligger pars superior duodeni
45
4.3: Angiv v. portae’ dræneringsområde.
mavetarmkanalen, milten, pancreas og galdeblære
46
4.4: Angiv hvor porta-cava-anastomoser kan opstå og benævn de vener der indgår i de nævnte anastomoser.
vend tilbage til dette, det er træls
47
5.1: Angiv navn og udmunding for den markerede udførselsgang.
ductus pancreaticus
munder i papilla duodeni major
47
5.2: Angiv hvordan det undgås under normale forhold at fordøjelsesenzymerne i pancreas ikke nedbryder kirtelvævet.
det er proenzymer, der først aktiveres i duodenums lumen
48
5.3: Angiv de bageste relationer for corpus pancreatis.
aorta, a. mesenterica superior, a.v. renalis sin, venstre nyre og binyre
48
5.4: Angiv hvilke arterier der danner forsyningsanastomose mellem truncus coeliacus og a. mesenterica superior.
a. pancreaticoduodenalis superior (truncus coelicaus) og a. pancreaticoduodenalis inferior (a. mesenterica superior)
49
5.5: Beskriv kort arterieforsyningen til pancreas.
omkring caput: a. pancraticoduodenalis superior (fra truncus coeliacus) og a. pancreaticoduodenalis inferior (fra a. mesenterica superior)
resten: grene fra a. splenica
50
5.6. Skitsen med talmarkeringer viser peritonealforholdene for pancreas.
1. Benævn den tarmdel hvor peritoneum er tilhæftet.
2. Benævn det markerede ligament.
3. Angiv hvilken del af peritonealhulen og hvilket organ der ligger ud for den markerede øvre del af pancreas.
4. Benævn det markerede ligament.
5. Benævn den tarmdel hvor peritoneum er tilhæftet.
6. Benævn det krøs, hvis tilhæftning er markeret.
7. Angiv hvilken del af peritonealhulen der ligger ud for det markerede område.
1. flexura hepatica (flexura coli dextra)
2. lig. hepatoduodenale
3. lille sæk og mavesækken
4. lig. splenorenale
5. flexura splenica (flexura coli sinistra)
6. mesocolon transversum
7. store sæk
51
5.7: Redegør kort for den embryonale udvikling af pancreas
udvikles fra fortarmen fra en dorsal og ventral divertikel
evt. tilføj mere
52
6.1: Angiv miltens placering i bughulen (i relation til diaphragma, ribben og midtaxillærlinien).
under venstre diaphragmakuppel, bag midtaxillærlinjen, udfor ribben 9-10-11
53
6.2: Beskriv kort miltens relationer (de organer som har relation til milten) og miltens peritonealforhold.
facies diaphragmatica: støder op mod venstre del af diaphragma
facies viscerale: fundus ventriculi, venstre nyre+binyre, pancreas, flexura coli sinistra
peritonalforhold:
to krøs:
lig. splenorenale: ml. milt og venstre nyre
lig. gastrosplenicum (mellem gaster og milt)
(udvikles begge fra det dorsale krøs)
54
6.3: Benævn de arteriegrene fra a. splenica der forsyner gaster.
a. gastrica breves: til fundus
a. gastroomentalis sinister: til curvatura major
55
6.4: Angiv den ændring af milten du vil forvente hos en person med portal hypertension.
splenomegali (forstørret milt)
56
En patient med trombocytopenisk purpora (et lavt indhold af trombocyter (blodplader) blev rådet til at få foretaget en splenectomi for at få standset den af og til forekommende blødning.
Operationen gik godt. Nogen tid efter vendte symptomerne tilbage.
6.5: Angiv ud fra din embryologiske viden en forklaring på at patienten igen får symptomer.
måske ikke pensum?
bimilte og ectomisk miltvæv forekommer ofte
57
