ANA4 IX, VII, V Flashcards
(77 cards)
1.1: Angiv for n. glossopharyngeus
a: motorisk innervation
b: parasympatisk innervation
c: sensorisk innervation
motorisk:
m. stylopharyngeus
parasympatikus:
nucleus salivatorius inferior -> n. glossopharyngeus -> n. tympanicus -> n. petrosus minor -> gl. parotidea (via ganglion otium).
Og via plexus pharyngeus innerveres svælgets kirtler
sensorisk:
svælg, tunge, mellemøre
Tunge: følesans og smag fra bagerste 1/3 tunge, tonsilla palatina, fauces og mellemøre via n. tympanicus
desuden baroreceptorer og kemoreceptorer
1.2: Beskriv det ekstrakranielle forløb af n. glossopharyngeus.
passage gnm foramen jugulare
->spatium lateropharyngeum ml. n. vagus og n. carotis interna, hvor n. tympanicus og sinusnerven afgår
->løber med m. stylopharyngeus (muskulær gren afgår hertil)
->fortsætter medialt til den bagerste 1/3 af tungen og afgiver gren til plexus pharyngeus og sensitiv gren til farces og tonsilla paletina
1.3: Benævn de strukturer der innerveres af nervens efferente trådkomponenter (nervefibre) (pharyngeal motoriske og visceral motoriske) og angiv den centrale kerne for hver enkelt trådkomponent.(n. glossopharyngeus)
m. stylopharyngeus fra nucleus ambiguus
parasympatisk innervation af gl. parotidea fra nucleus salivatorius inferior
1.4: Redegør kort for forløbet af de visceral motoriske nervefibre fra hjernestammen til gl. parotidea.
I besvarelsen skal indgå hvor de præ- og postganglionære parasympatiske neuroner danner synapse
n. glossopharyngeus udspringer i medulla oblongata bag oliva
->efter duraperforation gennem foramen jugulare afgives n. tympanicus som går til mellemøret med sensitive grene
->i ganglion oticum dannes der synopse mellem præ- og postganglionære parasympatiske neuroner
- postganglionære fibre når kirtlen via n. auriculotemporalis via n. Mandibularis
1.5: Angiv navn og beliggenhed for den kerne hvorfra de visceral motoriske nervefibre i n. glossopharyngeus kommer.
nucleus salivatorius inferior I den kaudale del af pons
N. glossopharyngeus har en række vigtige sensoriske funktioner.
1.6: Angiv hvilke sensoriske funktioner og angiv navn og beliggenhed for den/de tilhørende sensoriske kerne/-r.
visceral sensoriske fibre fra smag tungens bagerste 1/3 del og baro- og kemoreceptorer til nucleus solitarius
fører også somatisk sensoriske fra mellemøre, svælg, farces, bagerste 1/3 af tungen til trigeminuskernen
1.7: Angiv tonsillejets sensitive innervation.
n. glossopharyngeus
1.8: Angiv den anatomiske forklaring på at halsbetændelse (tonsillitis) kan give samsidige øresmerter.
mellemøret innerveres også sensitivt af n. glossopharyngeus via n. tympanicus
2.1: Redegør for årsagen til forskellen i symptomer ved en perifer og en central facialisparese.
supranukleær læsion/central parese:
De øvre ansigtsmuskler (m. m. obicularis oculus og m. epicranus venter anterior) er innerveret af corticobulbære grene bilateralt, derfor vil der ikke være nogen lammelse i øverste del af ansigtet
de nedre ansigtmuskler (m. orbicularis oris og m. buccinator) er kun innerveret kontralateralt, man vil se hængende mundvig og problemer med at holde føden inde i den kontralaterale side af læsionen.
infranuklær læsion/perifær parese:
vil ramme alle de mimiske muskler på samme side
En pt. udvikler en højresidig central facialisparese som følge af en læsion i capsula interna.
2.2: Angiv de kliniske fund ved sådan en facialisparese.
2.3: Beskriv det anatomiske grundlag for disse kliniske fund.
2.2
supranukleær læsion/central parese:
De øvre ansigtsmuskler (m. m. obicularis oculus og m. epicranus venter anterior) er innerveret af corticobulbære grene bilateralt, derfor vil der ikke være nogen lammelse i øverste del af ansigtet
de nedre ansigtmuskler (m. orbicularis oris og m. buccinator) er kun innerveret kontralateralt, man vil se hængende mundvig og problemer m
Fru Jespersen har gradvist udviklet en venstresidig facialisparese. Hun har desuden igennem længere tid været svimmel af og til. Hun synes heller ikke hun hører så godt på venstre øre. Der er normal otoskopi.
2.4: Angiv en sandsynlig lokalisation af en patologisk proces, der kan forklare pt’s symptomer.
2.5: Angiv en mulig diagnose.
porus arcusticus internus fordi både n. facialis og n. vestibulocochlearis løber ind her
acusticusneurinum
2.6: Benævn den hjernenerve, hvorfra de parasympatiske trade (visceral motoriske) til næsehulens kirtler stammer, og hvilket ganglie trådene afbrydes I (danner synapse med postganglionære neuroner).
2.7: Angiv navn og beliggenhed af den hjernenervekerne hvorfra de parasympatiske præganglionære tråde kommer fra.
2.6. n. facialis ganglion ptreygopalatinum
2.7. ganglion salivatorius superius, ligger kaudalt i pons, posteriort mod 4. ventrikel
2.8: Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne
Chorda tympani sender smagstråde og parasympatiske fibre til gl. submandibulare og gl. sublingualis
ganglion geniculi - > papilla fungiforme forreste 2/3 af tungen
nucleus salivatorius superior -> gl. submandibularis og ganglion sublingualis
2.9: Angiv i hvilke nerver de parasympatiske fibre (visceral motoriske) til gl. submandibularis forløber fra CNS til kirtel.
N. facialis -> corda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibular
2.10: Angiv beliggenheden af de postganglionære neuroners cellelegemer for de parasympatiske fibre (visceral motoriske) til gl. submandibularis.
ganglion submandibulare
2.11: Angiv navn og funktionelle trådkomponenter for hver af de nervegrene, der afgår fra n. facialis i canalis facialis, herunder hvor nervegrenene afgår fra n. facialis og hvilke strukturer der innerveres.
trådkomponent: n. petrosus major
lokalisation af afgang: ganglion genicilum
innervering: tårekirtlen, næsekirtler og ganens kirtler
fibertype: parasympatiske (visceral motoriske)
trådkomponent: chorda tympani
lokalisation af afgang: 3. stykke af facialis
innervering:
gl. sublingualis og gl. submandibularis og spytkirtler
fibertype: parasympatiske (visceral motoriske) og smagstråde (visceral sensoriske)
trådkomponent: n. stapedius
lokalisation af afgang: 3. stykke af facialis
innervering: m. spapedius
fibertype: motoriske
2.12: Angiv hvor man ville forvente en læsion af n. facialis hos en patient med lammelse af ansigtets mimiske muskulatur i højre side, men med en normal parasympatisk virkning af spytkirtler i højre side.
efter afgangen af chorda tympani
2.13: Angiv den hjernenerve og de parasympatiske ganglier hvorfra kirtlerne i over- og undermund modtager deres parasympatiske innervation fra.
overmund:
nc salivatorius superius -> n. facialis -> n. petrosus major -> ganglion pterygopalatinum
undermund:
nc salivatorius superius -> n. facialis -> chordatympani -> ganglion submandibularis
En patient udvikler en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese.
2.14: Angiv om man kan forvente, at der er komprommiteret (påvirket)
1. tåresekretion
2. stapediusrefleks
3. nedsat smagssans
4. nedsat sensibilitet på tungen
5. lukning af øjet
6. blinkrefleks
Begrund dit svar.
- tåresekretion
nej, n. petrous major afgives før n. facials passerer gennem parotidea - stapediusrefleks
nej, n. spapedius afgives før n. facialis passerer gennem - nedsat smagssans
nej, chorda tympani afgives før - nedsat sensibilitet på tungen
nej det er n. lingualis der sensitivt innerverer tungen - lukning af øjet
ja - n. facialis innerverer de mimiske muskler efter passage gnm. gl. parotidea - blinkrefleks
ja
Begrund dit svar.
2.15: Angiv de symptomer der optræder ved læsion af n. facialis i den cerebellopontine vinkel.
Her har n. facialis ikke afgivet grene, derfor vil det betyde:
- manglende tåresekretion
- manglende smagssans
- overfølsomhed for lyd
- nedsat spytproduktion
- parese af mimiske muskler ipsilateralt
2.16: Redegør kort for det kliniske billede ved Bell’s paralyse.
Infektion af n. facialis ipsilateralt
lammelse af mimiske muskler
nedsat tåresekretion
manglende smagssans
sensibilitet overfor lyd
2.17: Beskriv for n. facialis den funktionelle klassifikation og lokalisation af kerner, forløb af nervefibre og nervens innervationsområder
nc. solitatorius:
løber i n. chorda tympani til forreste 2/3 af tungen (smagssans) via ganglion geniculum
nc. salvitatorius superior:
løber i n. petrosus major og chorda tympani
innervation af gl. lacrimales, næsekirtler, ganekirtler via ganglion pterygopalatinum (petrosus major)
innervation af gl. submandibularis og gl. sublingualis via ganglion submandibularis (chorda tympani)
nc. n. facialis
ansigtets mimiske muskulatur + m. digastrici venter posterior, m. platysma, m. stylohyoideus
nc. n. trigemini
sensorisk innervation af auricula via ganglion geniculum
GENEREL FORLØB AF N. FACIALIA
gennem MEATUS ACUSTICUS INTERNUS
-> Canalis facialis
-> afgiver n. petrous major, n. spapedius og chorda tympani inden den træder ud af foramen stylomasteideum
2.18: Angiv hvilken risiko der er forbundet med at lave overfladiske operationer i området fra basis mandibulae og indtil 4 cm caudalt på halsen.
man skal være opmærksom på en gren til m. platysma fra plexus parotideus (n. facialis)