Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

b9 > ANA6 øjet > Flashcards

ANA6 øjet Flashcards

(65 cards)

Start Studying
1
Q

Ved en obj. undersøgelse ses sclera både over og under cornea og iris.
1.1: Angiv hvad dette er udtryk for, hvilken betegnelse det har og ved hvilken metabolisk sygdom det kan ses

A

Kaldes exophthalmus, fedtvævet bag øjnene presser øjenæblet frem

Kan skyldes hyperthyroideus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

1.2: Angiv hvordan øvre og nedre øjenlåg under normale forhold forholder sig til cornea.

A

øjenlåget vil overlappe iris/cornea. Nedre øjenlåg vil tangere i iris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

1.3: Redegør kort for tårenes vitale betydning for øjet.

A

Tårefilmen består af tre lag:

yderst: lipidholdig lag produceret af gll. ciliaris, meibomske kirtler (forhindrer fordampning)

midterst: vandigt lag produceret af gll. lacrimales, forsyner og fugter cornea

inderst: mucin lag der binder lag produceret af bægerceller og conjuctiviale epithelceller

Tårevæsken indeholder desuden igA (immunoglobin der beskytter mod mikroorganismer), lysozymer (bakteriedræbende) og lactoferrin (binder jern og hæmmer bakterie vækst)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A

a. septum orbitale
b. tarsus superior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

1.5: Angiv lagene i et øjenlåg nævnt udefra.

A

hud
subcutis
pars palpebralis m. orbuculcaris oculi
tarsi og septum orbitale
gll. tarsale
conjuctiva

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

1.6: Redegør kort for øjenlågenes fibrøse skelet.

A

tarsi og septum orbitale

Tarsi:
- tykke halvmåneformet bindevævsplader
- 2 stk, en superior (2 cm høj) en inferior (1 cm høj)

septum orbitale (et fibrøst blad):
- forbinder tarsi med øvre øjenlågsrend

M. levator palbebrae superior:
- hæfter til øvre øjenlåg- ansvarlig for at løfte det

lig. palbebrale mediale:
- sammenbinder tari medialt, hæfter til crista lacrimales anterior

lig. palbebrale laterale:
- sammenbinder tarsi lateralt, hæfter til os. zygomaticum lige bag orbitalkanten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

1.7: Angiv hvad man forstår ved øjenlågenes tarsi (funktion, form og tilhæftning).

A

beskyttelse af cornea og afstivning af øjenlågene
- halvmåneformede bindevævsplader
- tarsi superior (2 cm høj) og tarsi inferior (1 cm høj)
- hæfter til øvre øjenlågsrand via septum orbitale (fibrøst blad)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

1.8: Beskriv kort øjenlågenes muskler (type, udspring, insertion og innervation).

A

m. orbicularis oris (pars orbitalis, pars palpebralis, pars lacrimalis)
innervation: n. facialis

m. levator palbebrae superior
innervation: n. occulomotorius

mm. tarsale
sympaticus fra ganglion cervicale superius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

1.9: Beskriv m. orbicularis oculi.

A

består af
pars orbitale: tykkere perifær del, kraftig sammensnøring af øjet
pars palpebralis: tyndere del i øjenlågene, aktiv ved blinkning
pars lacrimalis: en snip af pars palbebralis, profund for tåresækken, udvider tåresækken så tårevæske kan suges op/ dræne tårevæsken

Hæfter i huden omkring øjet, fastgjort til lig pelberale mediale og lig. palbebrale laterale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

1.10: Angiv for m. orbicularis oculi innervation samt de symptomer der kan konstateres ved henholdsvis en central og perifer parese.

A

n. facialis

ved en central/suprenukleær parase vil m. orbicularis oculi ikke rammes

ved en perifær parese vil m. orbicularis oculi være lammet i samme side som læsionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

1.11: Angiv navn og innervation for de muskler der fremkalder øjenlågets åbne- og lukkebevægelser.

A

lukke:
- m. orbicularis oculi: n. facialis

åbne:
- m. levator palpebrae superior - n. occulomotorius
- m. tarsalis - sympatikus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

1.12: Angiv udspring, forløb og insertion af m. levator palpebrae superioris.

A

udspring: bagtil i orbita over anulus tendinews communis

løber fremad under loftet i orbita

insertion: via en sene i tarsus superior, superficial I huden via strøg der passerer pars palberalis af m. orbicularis oculi, delvist i gl. lacrimale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

1.13: Benævn de muskler der kan være påvirket ved ptosis (nedhængning af øverste øjenlåg) og angiv musklernes innervation.

A

m. levator palbebrae superior (n. occulomotorius) og m. tarsalis superior (sympatisk innerveret)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

1.14: Angiv hvorledes øjenlågenes funktion påvirkes ved lammelse af henholdsvis n. oculomotorius, n. facialis og truncus sympaticus på halsen.

A

n. occulomotorius: ptose, lammelse af m. levator palpebra superius

n. facialis: kan ikke knibe øjet sammen og manglende blinkerefleks, lammelse af m. orbicularis oculi

truncus sympaticus: let ptose, m. tarsalis,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

1.15: Angiv den virkning , som en beskadigelse af henholdsvis n. oculomotorius og grænsestrengen på halsen vil have på øjenlåget og pupillen.

A

læsion af n. oculomotorius: dilatation (mydriasis), kraftig ptose

læsion af grænsestrengen: konstriktion (miosis), let pose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

1.16: Angiv beliggenhed, udmunding og funktion af gll. tarsales.

A
  • ligger bagved tarsalpladerne, i den dybe del af tarsalpladerne
  • organiseret i vertikal orienteret med tilhørende kirtelstykker
  • de munder ved øjenlågskanten
  • fedtkirtler, med fedtholdigt vandski sekret
  • hjælper med at få øjenlågene til at slutte tæt
  • forhindrer at tårevæsken flyder ud over øjenlågskanten i normal tåreproduktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

1.17: Angiv hvor betændelsen er lokaliseret når man bruger betegnelsen et ydre bygkorn.

A

gll. cilliiaris eller mollske kirtler (apokrine svedkirtler)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

2.1: Beskriv gl. lacrimalis (størrelse, beliggenhed, opdeling udmuding).

A

mandelformede og samme mandelstørrelse og ligger opadtil i en benet fordybning indenfor orbitalkanten
opdeles af senen fra m. elevator palpebrae superios

10-20 der munder i den conjuctivale omslagsfold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

2.2: Benævn de strukturer tårevæsken passerer fra kirtel til næsehule, herunder hvor i næsehulen tårevæsken føres ind.

A

gll. lacrimales -> 10-20 udførselsgange der munder i conjuctiva -> væsken føres over cornea og conjuctiva til medial øjenkorg og samles i tårekanalerne og munder på punctum lacrimale -> saccus lacrimalis/ tåresækken og videre gennem ductus nasolacrimalis til meatus nasi inferior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

2.3: Benævn den kranienerve der fra sit apparente udspring fører de sekretoriske tråde til gl. lacrimalis.

A

n. facialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

2.4: Benævn de nerver de sekretoriske tråde forløber i frem til kirtlen. (gl. lacrimales)

A

n. facialis - n. petrosus major - ganglion pterygopalatinum - n. maxillaries - n. zygomaticus - n. lacrimales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

2.5: Angiv hvor de sekretoriske tråde til kirtlen danner synapse. (gl. lacrimalis)

A

ganglion pterygopalatinum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

2.6: Angiv navn og beliggenhed for den kerne hvorfra de sekretoriske tråde kommer.(gl. lacrimale)

A

nucleus salivatorius superius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

3.1: Angiv navn og beliggenhed i orbita af tre af de større huller og kanaler, som forbinder orbita med naboregionerne.

3.2: Benævn desuden disses naboregioner.

A

3.1.
fissura orbitales superior: grænse mellem lateralvæg og loft
fissura orbitales inferior: grænse mellem lateralvæg og gulv
canalis opticus: går gennem loftet

3.2.
fissura orbitales superior: fossa cranii media

fissura orbitales inferior: fossa infratemporalis

canalis opticus: fossa cranii anterior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
3.3: Angiv de ossøse forbindelser (kanaler/huller), der findes mellem orbita og henholdsvis kraniehulen og næsehulen.
kraniehulen: fissura orbitales superior og canalis opticus næsehulen: canalis nasolacrimales
25
a. cellulae ethmoidales b. m. rectus medialis c. m. rectus lateralis d. glaslegemet e. linsen
26
4.1: Angiv beliggenheden af ganglion ciliare.
i den bagerste del af orbita bag bulbus oculi mellem n. opticus og m. rectus lateralis
27
4.2: Gør kort rede for gangliets rødder. (ganglium cilliare)
motorisk rod der fører parasympatiske fibre (n. ocullomotorius) sensitiv rod til n. nasocilliaris sympatisk rod med sympatiske postganglionære fibre fra ganglion cervicalis superius
28
4.3: Benævn de nerver der forbinder gangliet med bulbus oculi,og angiv disses funktionelle trådkomponenter. (ganglion cilliare)
nn. ciliares breves fører alle de tre trådkomponenter (symp., parasymp., sensitiv) til bulbus occuli
29
5.1: Redegør kort for forløb og relationer af a. ophthalmica fra arteriens afgang til den er nået ind i orbita.
afgår fra a. carotis interna i sinus cavernosum og kommer ind i orbital i canalis opticus i fælles karskede med n. opticus I orbita ligger den mellem n. opticus og m. rectus superior
30
5.2: Angiv forsyningsområderne for nedenstående arterier, der kommer fra a. ophthalmica. a. centralis retinae aa. ciliares a. lacrimalis a. supraorbitalis a. ethmoidalis anterior og posterior
a. centralis retinae: retina a. cilliaris: årehinden/chorocoidea, corpus cilliare og iris a. lacrimalis: gl. lacrimalis og palpebrae a. supraorbitalis: regio frontalis a. ethmoidalis anterior: cellulae ethmoidal anterior og den forreste 1/3 af næsehulen a. cellulae ethmoidale posterior: cellulae ethmoidale posterior
31
6.1: Angiv de venøse kommunikationer mellem sinus cavernosus og ekstrakranielle vener.
v. angularis fra v. facialis og v. opthalmicus
32
6.2: Benævn de nerver der har relation til sinus cavernosus.
i lateralvæg nævnt superior fra: n. occulomotorius - n. trochlearis - n. opthalmicus - n. maxillaris - n. abducens husk OTOMA
33
7.2: Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af m. obliquus inferior bulbi.
opad og lateralt
34
7.3: Benævn den muskel der drejer bulbus oculi udad og opad og angiv musklens innervation.
m. obliques inferior occuli - n. occullumotorius
35
7.4: Benævn de muskler der delvist kan kompensere for lammelse af m. rectus lateralis.
m. obliques superior og m. obliques inferior
36
7.5: Angiv hvorfor m. rectus superior og inferior er i stand til at dreje øjeæblet medialt.
m. rectus superior og m. rectus inferior har Ift. øjenæblet et skråt træk der kan trække det medialt
37
7.6: Angiv for m. rectus inferior bulbi udspring, insertion og innervation
udspring: anului tendineus communis insertion: I sclera på forreste halvdel af bulbus underside
38
7.7: Angiv for m. obliquus superior bulbi oculi musklens innervation.
n. trochlearis
39
7.8: Redegør kort for bevægelsen af bulbus ved kontraktion af musklen, og for de komponenter, som bevægelsen kan deles op i. (m. obliquus occuli superior)
roterer bulbus ned og lateralt
40
7.9: Angiv endvidere det anatomiske grundlag for hver bevægelseskomponent. m. obliquus oculi superior
udspringer fra orbital medialvæg tæt på anulus tendineus, løber fremad superiort for m. rectus mediale, og under m. rectus superior Insererer på den posterolaterale quadrant af bulbus
41
7.10: Angiv navn og beliggenhed af øjenmuskelkernerne, nervernes apparente udspring samt innerverede muskler og deres virkning på øjeæblet.
n. occulomotorius kernens beliggenhed: nc. occulomotorius i mesencephalon apparent udspring: fossa interpedencularis muskler: m. rectus med., sup og inf. og m. obl. int. n. trochlearis kernens beliggenhed: nc. trochlearis i mesencephalon apperant udspring: mesencephalons bagflade muskler: m. obliquus superior n. abducens kernens beliggenhed: nc. abducens i pons apperant udspring: overgangen mellem pons og medulla oblongata muskler: m. rectus lateralis MANGLER AT BESKRIVE BEVÆGELSER
42
7.12: Angiv for n. oculomotorius de funktionelle trådkomponenter, disses trofiske centre (nervecellelegemets beliggenhed) og de innerverede strukturer.
somatisk efferente nucleus occulomotorius m. rectus med., sup., og inf. m. obliquus inferior m. levator palbebra superior visceral efferente (parasympatiske) nucleus Edinger (Westphalii) via ganglion cilliare til m. cilliare og m. sphincter pupillae
43
7.13: Angiv hvorledes øjet vil stå drejet ved en komplet beskadigelse af n. oculomotorius. 7.14: Angiv de øvrige øjensymptomer, man ville se ved en sådan nervebeskadigelse.
ned og ud ptose og dillateret pupil
44
7.15: N. oculomotorius beskadiges ofte hvor den perforerer dura mater. a. Angiv hvor n. oculomotorius perforerer dura mater. b. Angiv hvorledes en komplet lammelse af n. oculomotorius på dette sted vil give sig til kende med hensyn til pupilstørrelse, blikretning, øjenlåg og tåreproduktion. Begrund svaret.
a. fossa cranii media ud fra proc. clinoideus posterior Øjenæblet vil dreje ned og ud (den innerverer alle øjenmuskler undtagen m. rectus lateralis og m. obliquus inferior) Pupillen vil dilatere (parasympatisk innervering af m. sphinctea pupillatae) ptose (innervering af m. levator palpeerde superior) ingen konsekvens for tåreproduktion, da n. facialis står for det
45
8.1: Benævn de nerver der fra deres apparente udspring fører parasympatiske tråde til strukturer i orbita 8.2: Angiv hvor de præ- og postganglionære parasympatiske tråde danner synapse.
8.1. n. occulomotorius (konstriktion af pupillen) n. facialis (gl. lacrimalis) 8.2. parasympatiske præganglionære neuroner i occulusmotorius til ganglion cilliare, postganglionære fibre i nn. ciliares breves til øjet n. facialis -> n. petrosus major -> ganglion pterygopalatinum -> n. zygomaticus
46
8.3: Beskriv m. ciliaris’ opbygning, og angiv dens innervation og funktion.
m. cilliaris består af flere fibertyper: - meridionale - radiale - cirkulære nc. Edinger Westphal -> occulomotorius -> ganglion ciliarris -> nn. ciliari breves funktion: akkomodation - Øgning af linsens krumning ved nærblik ved kontraktion trække corpus cilliare frem og ind -> zonulatråde afslappes -> linsen bliver mere konveks -> kortere brændvidde
47
8.4: Angiv forløbet af de sympatiske tråde til orita, og angiv hvilke strukturer der er sympatisk innerveret i orbita.
ganglion cervicalis superior afgiver postganglionære sympatiske neuroner de løber med a. carotis interna nogle går ubrudt gennem ganglion cilliare, nogle fortsætter som nn. cilliaris longi sympatiske fibre går til kar og m. dillator pupillae
48
9.0: Angiv i rækkefølge de strukturer i øjeæblet som lyset skal passere for at nå til retina.
cornea -> camera anterior -> pupil -> camera posterior -> linsen -> corpus vitreum -> retina
49
10.0: Beskriv, gerne støttet af en skitse forløbet af synsbanerne fra gangliecellerne i retina til cortex cerebri, herunder overkrydsninger og synapser.
gangliecellernes centrale udløbere samles i discus og perforere øjenæblet og danner n. opticus -> n. opticus løber i canalis opticus og mødes den modsatte n. opticus og danner chiasma opticus -> de fibre fra de nasale retinahalvdele krydser mens de temporale fibre fortsætter -> tractus opticus løber lateralt om mesencephalons pendunkler og danner synapse i corpus geniculatum laterale i thalamus -> undervejs afgår fibre til visuelle reflekscentre i tectum (via Endinger Westphalkernen) -> ellers fra geniculatum til synsbarken i occipitallappen via radiatio optica, nogle fibre i radiatio optica strækker sig langt ind i temporallappen og danner Meyers loop
50
11.1: Angiv det neurale grundlag for lysrefleksen.
Lys stimulerer retina -> impulser via synsbaner til tectum -> fibre føres bilateralt til parasympatiske neuroner i Edinger Westfield kernen -> visceral efferente parasympatiske fibre via ganglion cilliare til m. sphincter pupillae -> pupilkonstriktion
51
11.2: Angiv det neurale grundlag for akkomodationsrefleksen
lys rammer nethinden -> impulser via den primære synsbane til den primære synsbark -> synsbarken sender signal til tectum -> tectum aktiverer nucleus Edinger westphal kernen -> parasympatiske neuroner via n. occulomotorius til ganglion cilliare - m. sphincter pupillae aktiveres, pupillerne trækker sig sammen - m. cilliaris kontraherer og gør linsen mere krum - m. rectus medialis kontraherer så øjnene konvergerer
52
11.3: Angiv det neurale grundlag for cornearefleksen.
- berøring af cornea ->afferente fibre via n. occulomotorius -> sensorisk trigeminuskerne -> fibre til motorisk facialis kerne -> efferente motorisk fibre via n. facialis til orbuculcaris oculi
53
11.4: Angiv det udløsende stimulus, nervebaner samt centrale kerner der indgår i refleksen for a) cornearefleksen b) lysrefleksen
a) udløsende stimuli: berøring af cornea der udløser reflektorisk blinkning -> afferente fibre via n. occulomotorius gennem ganglion trigeminale til sensorisk trigeminus kerne -> signalet går til motorisk facialiskerne og via n. facialis til m. orbuculcaris oris b) lys stimulerer retina -> impulser til tectum via synsbanen -> fibre føres bilateralt til Eding Westphalkerner -> parasympatiske efferente fibre via ganglion ciliare til m. ciliare
54
12.1: Definér øjets nærpunkt.
den tætteste afstand med maksimal akkomodatio hvor en genstand stadig kan ses skarpt
55
12.2: Redegør kort for hvorfor akkomodationsevnen aftager med alderen under udvikling af presbyopi.
med alderen bliver linsen mindre krumbar og akkodomationsbredden falder fra 10 til ca. 2-3 ved 60 års alderen
56
12.3: Angiv hvorledes presbyopi afhjælpes
med læsebriller
57
12.4: Benævvn de to (A og B) viste refraktionsanomalier og angiv deres korrektion.
a. langsynethed - briller med samlelinse b. nærsynethed - briller med spredelinse
58
12.5: Definér dioptri.
reciprokke værdi af brændvidden
59
12.6: Angiv hvor den største brydning i et normalt ikke akkomoderet øje finder sted.
overgangen mellem luft og cornea
60
12.7: Angiv hvor den største brydning af lyset finder sted, hvis en person bruger kontaktlinser.
i interfasen, mellem luft og kontaktlinsen
61
13.1: Angiv hvilken kranienervelammelse der ses på det viste patientfoto.
parase af højre n. occulomotorius (ptose og dilateret pupil og øje der peger ned og ud)
62
13.2: Angiv hvilken kranienervelammelse der ses på det viste patientfoto.
venstre n. abducens, venstre øje kan ikke abdicere (parese af m. rectus lateralis)
63
13.3: Angiv hvad en forsnævret, ”spids”, irisvinkel (irido-corneale vinkel) i øjet kan føre til.
Glaukom/ grøn stær Kammervandet forhindres afløb og trykket i øjet stiger
64

b9 (8 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions