ANA5 øret

Question 1

Answer 1

a. os temporale pars squamosa
b. proc. masteideus
c. ports acusticus externus
d. fossa Mandibularis
e. tuberculum articulare
f. proc zygomaticus

Question 2

Answer 2

a. pars squamosa
b. porus acusticus internus
c. pars petrosa

Question 3

Answer 3

a. fenestra vestibuli
b. promontorium
c. antrum mestoideum
d. canalis facialis
e. canalis caroticus

Question 4

Answer 4

a. helix
b. tragus
c. lobulus

Question 5

Hvis man ønsker at høre en svag lyd placerer man ofte en hånd bag auricula.
3.2: Redegør kort for hvorfor dette hjælper.
3.3: Angiv hvilken anden manøvre man kan udføre for bedre at høre en svag lyd

Answer 5

3.2: det effektive areal til at opfange lyd øges
3.3: ved at dreje hovedet så øret vender direkte mod hørekilden

Question 6

3.4: Angiv hvorfor et kraftigt slag mod auricula kan resultere i ”blomkålsagtig” auricula.

Answer 6

den elastiske brusk i auricula er avaskulær og forsynes derfor af karrene i pericondriet. Ved slag kan der komme hæmatom, der blokerer denne forsyning, hvilket kan føre til deformation

Question 7

3.5: Angiv hvilken betegnelse det blod man tager fra øreflippen har.

Answer 7

kapillærblod

Question 8

3.6: Angiv den sensitive nerveforsyning af ydre øre.

Answer 8

n. auriculo magnus-> medial flade
n. auriculotemporalis-> forreste øverste del af øremuslingens laterale flade
n. occipitale minor-> bagerste laterale flade
n. facialis -> mindre dele

Question 9

4.0: Benævn de strukturer der adskiller mellemøret fra det ydre øre og det indre øre.

Answer 9

mellem ydre øre og mellemøre: membrana tympanica

mellem mellemøre og indre øre: basis stapedis (stigbøjlensbasis) fæstnet til randen af det ovale vindue

Question 10

5.1: Benævn de nerver der indgår i den sensoriske innervation af meatus acusticus externus og membrana tympanica.

Answer 10

n. auriculotemporalis (fra n. mandbularis) forsyner loft og forvæg

n. vagus ramus auricularis tager resten og udvendig flade

n. facialis tager en mindre del

n. tympanicus fra n. glossopharyngeus tager den indvendige del af trommehinden og mellemøret

Question 11

5.2: Beskriv kort den ydre øregang med hensyn til længde, opbygning, retning, relation til kæbeleddet samt innervation.

Answer 11

Øregangen er 2,5-3,5 cm lang, afhængig af hvorfra man måler. Den yderste 2/3 er cartilaginøs, inderste 1/3 er ossøs. Den er S-formet, først fremad opad, bagud opad og så fremad nedad.
Overgangen mellem brusk og knogle ligger bag kæbeleddet, hvor man med en finger i øregangen kan mærke at caput mandibula trækker sig frem når munden åbnes.

Beklædt med hår, fedtkirtler og gll. ceruminosae der sammen med fedtkirtlerne danner cerumen.

n. auriculotemporalis (n. Mandibularis) og n. vagus ramus auricularis er de vigtigste innervation

Question 12

Alvorlig infektion i ydre øregang med ørepine kan forårsage opkastning.
5.3: Angiv en anatomisk forklaring.

Answer 12

n. vagus innerverer øret sensitivt og det kan fremkalde opkast refleks

Question 13

5.4: Angiv hvorfor en byld i ydre øregang er pinefuld.

Answer 13

ødem og væskeansamling skaber spænding fordi huden er fast bundet til periost og perichondrium og ikke kan spredes

Question 14

Answer 14

a. pars flaccida
b. stria mallearis
c. lysrefleks
d. umbo

Question 15

6.2: Angiv for trommehinden hos en voksen:
form og størrelse
orientering i forhold til legemets planer
innervation (ydre og indre flade)

Answer 15

cirkulær let tragtformet,
diameter på 1cm,
tykkelse 0,1 mmm.

Skråtstillet med 50grader vinkel mellem saggital og horisontalplan

Ydre lateral falde er innerveret af n. vagus

indre medial flade er innerveret af n. glossopharyngeus

Question 16

6.3: Angiv trommehindens orientering hos voksne og hos børn

Answer 16

skråt stillet, vender frem og ned, mere skråt stillet ved børn end vokse

Question 17

6.4: Beskriv kort trommehindens udvikling.

Answer 17

ydre øre og yderste lag af trommehinden er deriveret fra 1. udvendige brachialfure, epitelet fra ektoderm

tuba auditiva, mellemøre og den indre flade af trommehinden er deriveret fra 1. indre svælgfure, epitelet fra endoderm

imellem det ektoderme og endoderme lag af trommehinden er et tyndt fibrøst lag deriveret fra mesoderm

Question 18

6.5: Angiv hvorfor en ørelæge foretager et snit i trommehinden nedadtil i den postero-inferiore kvadrant.

Answer 18

for at undgå at skade malleud hæftelse til trommehinden og chorda tympani (der løber frem mellem malleus og incus)

Question 19

7.1: Beskriv mellemørets medialvæg.

Answer 19

Den nederste del af cochlea fremkalder promontoriet

Over og bagved promontoriet er det ovale vindue lukket af stapes

under og bagved er det runde vindue

Over det ovale vindue er en prominens fremkaldet af n. facialis, over denne er en prominens fremkaldet af lateral buegang

Question 20

7.2: Benævn nerveplekset på mellemørets medialvæg.
7.3: Benævn og angiv oprindelsen af den hjernenerve, som indgår i dannelsen af dette plexus.

Answer 20

Plexus tympanicus (fra n. glossopharyngeus) Husk at n. glossopharyngeus innerverer det indre øre.

Dannet af n. glossopharyngeus og sympatiske postganglionære tråde fra ganglion cervikale sup.

Question 21

7.4: Angiv for m. tensor tympani og m. stapedius:
funktion og innervation.

Answer 21

m. tensor tympani: spænder membrana tympanica ved at trække i manubrium malleus ved høj intensitet lyd
muskulær gren fra n. Mandibularis

m. spadedius hæfter på stapes og vil ved høj intensitet lyd trække stapes ud fra det ovale vindue for at beskytte det indre øre
n. stapedius fra n. facialis

Question 22

7.5: Benævn de vaskulære strukturer der har relation til mellemørets vægge og beskriv deres relationer.

Answer 22

forvæggen har relation til a. carotis interna i canalis carroticus, lige over åbningen til canalis carroticus findes åbningen canalis musculotubarius

fossa jugularis med bulbus superior v. jugularis interna ligger i relation til mellemørets gulv

Question 23

7.6: Benævn de nerver der forløber inde i og igennem cavitas tympanica og angiv for hver enkelt nerve dens funktionelle trådkomponenter og innervation.

Answer 23

n. tympanicus (fra n. glossopharyngeus): præganglionære parasympatiske fibre til gl. parotidea

n. stapedius (fra n. facialis): pharyngeale motoriske fibre til m. stapedius

chorda tympani (n. facials): præganglionære parasympatiske fibre til gl. submandibularis og gl. sublingualis samt smagstråde (visceral sensoriske) til forreste 2/3 af tungen, papillae fungiforme

Question 24

7.7: Beskriv kort forløbet og opbygningen af de mediale 2/3 af tuba auditiva.

Answer 24

Forbinder nasopharynx og trommehulen.

Cartilaginøs del løber ned frem medialt.

Cartilago tuba auditiva har en lamina medialis og lamina lateralis

åbningen i nasopharynx er tragtformet og danner torus tubarius

Foran og bagved åbningen er labium anterius og posterius

slimhindefolderne plica salphingopalatina og plica salphingopharyngea forbinder torus med gane og svælg

Under åbningen ligger torus levatius med m. levator veil palatini

Question 25

7.8: Angiv tuba auditivas funktion, herunder de muskler som har stor betydning for denne funktion.

Answer 25

luften fornyes i trommehulen Røret åbnes når man synker via m. tensor vel palatini og m. salpingopharyngeus

Question 26

7.9: Beskriv kort tuba auditiva’s uddvikling.

Answer 26

fra 1. svælgfure

Question 27

7.10: Redegør kort for hvorledes mellemøret macher den forskellige impedance der eksisterer mellem ydre øre og indre øre.

Answer 27

trommehindens areal er 14 gange større end skapes fodflade-> øget tryk vægtstangsvirkning: øreknoglerne forstærker kraften yderligere tilsammen vil dette forstærke lyden 18 gange for at overvinde den større impedance i cochleas væske

Question 28

8.1: Beskriv opbygningen af det Cortiske organ (organum spirale), herunder hvorledes det Cortiske organs hårceller stimuleres

Answer 28

Ligger i membrana basillaris i ductus cochlearis som indeholder endolymfe Det består af hårceller/receptorceller dækket af membrana tectoria og støtteceller Stimulering: lydbølger får stapes (via det ovale vindue) til at skabe vibrationer i perilymfen i scala tympani og scala vestibuli. Dette sætter membrana bassilaris i bevægelse og der skabes kontakt ml. hårceller og membrana tectoria -> opståelse af generatorpotentiale højfrekvente toner stimulerer hårceller ved basis (smal stiv membran) lavfrekvente toner stimulerer hårceller ved apex, bred fleksibel membran

Question 29

8.2: Angiv funktionen af henholdsvis de indre og ydre hårceller.

Answer 29

de indre hårceller informerer om lyd, de ydre regulerer det cortiske organs følsomhed

Question 30

Lyd med forskellige frekvenser sætter forskellige dele af membrana basilaris i svingninger (tonotopisk lokalisation). Figuren viser 3 (A-C) forskellige lydfrekvenser. 8.3: Angiv hvilken af figurerne der henholdsvis viser lyd med en høj og lav frekvens.

Answer 30

a. høj b. mellem c. lav

Question 31

8.4: Angiv hvordan man via cochlea kender forskel på et højt C og lavt C på et piano.

Answer 31

den fysiske struktur af basalmembranen, ved basis er den smal og stiv og svinger ved de høje toner i toppen er den bred og membranen er 100 gange løsere, her svinger den ved de dybe toner

Question 32

8.5: Angiv hvordan man kan kende forskel på en kraftig lyd (høj lydstyrke) i forhold til en lav blød lyd (lav lydstyrke).

Answer 32

gennem de ydre hårceller der kan forstærke udslaget af membrana basillaris

Question 33

8.6: Beskriv de sensoriske forbindelser fra de indre hårceller, herunder placeringen af fibrenes trofiske centrum og deres målområde i hjernestammen.

Answer 33

trofisk centrum: ganglion spirale efferente forbindelser: n. cochelaris synapse I nucleus cochlearis (ipsi og kontralateralt) ved overgangen mellem pons og medulla oblongata 2. neuron ascenderer til colliculi inferior I mesencephalon, synapse her med 3. neuron videre til thalamus og hørecentret i temporallappen desuden forbindelser til: nc. olivaris superior, leminiscus lateralis, corpus geniculatum mediale

Question 34

8.7: Angiv forklaringen på at lydbølger med forskellig frekvens påvirker forskellige områder af membrana basilaris.

Answer 34

lydbølger får stapes til at bringe vibrationer i perilymfen i scala vestibuli (via det ovale vindue) og derefter scala tympani via det runde vindue disse bølger går til membrana basillaris og det cortiske organ, og der skabes kontakt mellem membrana tectoria og hårceller hvilket laver generator potentialer der aktiverer afferente nerver tonotropi: ved basis er membranen smal og stiv og reagerer på de højfrekvente lydbølger ved toppen er membranen 100 gange mindre stram og reagerer på lavfrekvente, dybere toner

Question 35

9.0: Benævn i rækkefølge de strukturer og medier hvorigennem lydbølgerne transmitteres fra trommehinden til sanseepitelet i cochlea.

Answer 35

malleus - incus - stapes - ovale vindue - scala vestibuli - scala tympani - membrana basillaris - indre hårceller

Question 36

10.1: Angiv beliggenheden af receptorer for ligevægtssans i det indre øre. 10.2: Angiv hvorledes receptorerne stimuleres.

Answer 36

10.1: sacculus og urticulus i forgården cristae i de tre buegange 10.2: sacculus og utriculus ved linære accelerationer og ændring af hovedets position, sansacellerne påvirkes ved at otolitter bevæger sig i geléen cristae: ved rotation, når væske i ampullerne påvirker sansehår i cristae

Question 37

10.3: Benævn det/de ganlion/ganglier som overfører ligevægtsimpulser til CNS.

Answer 37

sensoriske celler har kontakt med hårceller i sacullus utriculus og ampullerne vestibulære fibre danner synapse i ganglion vestibuli (superior og inferior del) n. vestibularis igennem meatus acusticus internus nerven har sit apparente udspring mellem pons og medulla oblongata

Question 38

10.4: Beskriv kort beliggenheden af de kerner i CNS der primært modtager disse sanseinformationer. (ligevægtssans)

Answer 38

ganglion vestibuli modtager somatosensoriske fibre fra ligevægtsorganet nuclei vestibularis ligger dorsolateralt i medulla oblongata ved overgangen til pons. Indeles i nc. vestibularis superior, inferior, medialis, lateralis

Question 39

11.0: Angiv hvor i os temporale du ville forvente en læsion ville være lokaliseret hvis symptomerne er højresidig facialisparese, tørhed i højre øje, nedsat hørelse på højre øre og en tendens til at falde til højre side i stående stilling med lukkede øjne.

Answer 39

tæt på porus acusticus internus